3.1 Tendenser i samfundsudviklingen

Som en ramme for interessentanalysen skal her kort nævnes nogle tendenser i samfundsudviklingen, der kan få indflydelse på mulighederne og vilkårene for at udvikle og markedsføre miljøforbedrede emballager.

E-handlen og brug af internettet vil have indflydelse. I business to business (B2B) markedet vil der blive forbedrede muligheder for design og udvikling af emballager i et tættere samarbejde mellem aktørerne, især emballageproducenterne og emballagebrugerne, men også øvrige aktører up og down stream. Udvikling af nethandel i business to consumer (B2C) markedet vil betyde mere individuelle leverancer, der f.eks. vil blive distribueret med postvæsenet. Det vil have indflydelse på kravene til emballagens evne til at beskytte varerne.

Erfaringen viser, at udviklingen i detailhandlens infrastruktur har stor betydning for udviklingen på emballageområdet. Det er derfor ikke uvæsentligt, hvordan udviklingen går. Der forventes en yderligere styrkelse og internationalisering af de store kæder. Dermed forøges kædernes magt i forhold til leverandørerne, men samtidig mindskes den nationale danske indflydelse.

Emballagen fungerer som bærer for information om den indpakkede vare. Der er især for fødevarer en række lovkrav om obligatoriske oplysninger. Desuden stiller segmenter af forbrugerne øgede krav om supplerende oplysninger af etisk, miljømæssig og anden art. Hvis alle oplysningerne skal fremgå af emballagen, stiller det selvfølgelig nogle størrelseskrav. De vil imidlertid ikke gøre sig gældende, hvis der bliver mulighed for, at oplysningerne kan tilvejebringes elektronisk, således at forbrugeren i butikken (eller hjemme) blot kan scanne varen og se oplysningerne på en skærm.

3.2 Gennemgang af interessenterne/aktørkredsen

I det følgende gennemgås hver interessent eller interessentgruppe med fokus på mål og behov, samt styrker og svagheder i relation til projektets overordnede mål, mens den indbyrdes afhængighed, samt de primære interessekonflikter og samarbejdsrelationer, diskuteres for sig i kapitel 4.

3.2.1 Råvareproducenter

Råvareproducenterne findes primært uden for Danmark og er som sådan ikke tæt på den danske brancheindsats. Deres primære mål med brancheindsatsen kunne dog være at opdatere og tilvejebringe nye miljødata til livscyklusvurderinger og andre miljøstudier, at opnå miljømæssige, ressourcemæssige og driftsøkonomiske fordele af en given omlægning af emballageproduktionen i Danmark.

Råvareproducenternes primære styrke over for brancheindsatsen er, at de kan bidrage med viden om råvarernes materialesammensætning og miljømæssige forhold.

Råvareproducenternes svaghed er, at de må tage konkurrencehensyn og er nødt til at beskytte deres forretningshemmeligheder. Dette kan blive en barriere i dialogen med råvareproducenterne.

3.2.2 Transportører

Transportører er ikke direkte involveret i miljøarbejdet i produktkæden, men må dog sikre sig mod for dem uhensigtsmæssige emballager og er derfor opført som en interessentgruppe.

Styrker

Transportørerne kan bidrage til forprojekt og hovedprojekter med viden om logistik, holdbarhedskrav og transportregler, og kan som sådan være med til at opstille rammerne for nye emballager.

Svagheder

Svagheden ved denne interessentgruppe er, at dens specifikke aktører umiddelbart er svære at identificere samt, at der hersker så hårde konkurrenceforhold (der tænkes især på lastbiltransport), at miljø ikke er en parameter.

3.2.3 Emballageproducenter

Mål og behov

Mål og behov for emballageproducenterne er, at de producerer emballager, der opfylder de nødvendig emballagefunktioner, samtidig med at der miljøoptimeres, herunder at der fås et bedre miljøimage, at der opnås en forbedret konkurrenceevne over for udlandet, kan identificeres fornuftige projekter i brancheindsatsen og opnås en bedre dialog med myndighederne

Styrker

Emballageproducenternes primære styrker er, at de sidder inde med central viden om produktions- og afsætningsforhold, samt at de er med til at disponere/vælge produkternes livscyklusmæssige miljøopførsel.

Det skal tilføjes, at den danske emballageindustri overordnet udmærker sig ved at være teknologisk stærk og ret fleksibel.

Svagheder

Det er en svaghed, at emballagebranchen er uensartet både, hvad angår virksomhedernes størrelse, deres materialevalg og tilhørsforhold og at især de mindre emballageproducenter har svært ved at håndtere kravene fra emballagebrugerne og myndighederne, fordi de ikke har råd til eksperter, og at emballageproducenterne konkurrerer om at levere emballager af forskellige materialer til de samme emballaringsopgaver.

Desuden har branchen på det seneste været karakteriseret ved en manglende dialog med og tiltro til de danske miljømyndigheder. Yderligere lægger afgiftsomlægningen for nogle beslag på midler, som ellers kunne bruges til udviklingsprojekter.

3.2.4 Emballagebrugere

Mål og behov

Emballagebrugernes primære mål og behov er at sikre at andre relevante funktionskrav end miljøkrav, f.eks. lovkrav om hygiejne eller migration fra emballagerne, opfyldes. Desuden kan de opnå et bedre miljømæssigt beslutningsgrundlag for valg af konkrete emballager og medvirke til at identificere fornuftige hovedprojekter.

Styrker

Emballagebrugerne har en afgørende indflydelse på emballagevalget, og de sidder inde med viden om krav til emballager og om distributionssystemer.

Svagheder

Det er en svaghed ved denne interessentgruppe, at deres aktiviteter dækker væsensforskellige varer, og at ikke alle aktører er kendte. Yderligere sætter den stigende tendens til branding begrænsninger for emballagebrugeres frihed i valg af emballage.

3.2.5 Detailhandel (engroshandel)

Mål og behov

Denne gruppe af virksomheder er væsentlige interessenter, da alle tænkelige nye emballageløsninger har både markedsmæssige og økonomiske konsekvenser for detailhandelen. Detailhandelen har derfor behov for at sikre løsninger, som er gunstige for deres forretning. Økonomien og teknikken er afgørende faktorer.

Styrker

Detailhandelen kan i noget omfang både acceptere og afvise nye emballager og har dermed en del af magten i varekæden. Samtidig er detailhandelen tæt på forbrugerne, kan lodde stemningen blandt dem og sende værdifuld information op gennem varekæden.

Svagheder

At detailhandelen har en del af magten i varekæden kan også ses som en svaghed for brancheindsatsen, hvis detailhandelen af markedsmæssige eller andre hensyn må afvise en ellers særligt miljøvenlig emballage. Desuden er detailhandelen i Danmark ikke stor set i et internationalt perspektiv, og den er i noget omfang underlagt de internationale leverandørers valg af emballage.

3.2.6 Forbrugerne

Mål og behov

Forbrugernes primære behov er, at emballagen beskytter varen og er nem at håndtere i brugs- og affaldsfasen. De fleste forbrugere går ud fra at emballagerne er i orden miljømæssigt. Forbrugerne har brug for information om varerne, som er påtrykt emballagen. Der er lovkrav om denne information, som især er omfattende for fødevarer.

Styrker

Flere organisationer på forbrugersiden har et godt miljøfagligt grundlag, og dette ses som en styrke i forhold til klarlægning af brancheindsatsen.

Svagheder

De fleste forbrugere har ingen eller få forudsætninger for at have et realistisk billede af emballagens funktion i hele værdikæden, dvs. de er ikke opmærksomme på de livscyklusfaser, som ligger uden for deres umiddelbare sfære. Det gælder både miljømæssigt og i relation til andre funktionsmæssige krav.

3.2.7 Genbrugsvirksomheder

Denne interessentgruppe omfatter genbrugsvirksomheder, herunder virksomheder, som håndterer pant- og retursystemer, såsom Dansk Retursystem A/S. I lyset af forprojektets delfokus på retur- og refillsystemer er der her tale om en central aktørgruppe.

Det må være blandt denne interessentgruppes primære mål at øge antallet af genbrugssystemer og dermed øge forretningsgrundlaget. Det må også være et mål at dokumentere miljørigtige, praktiske og økonomiske gevinster/løsninger.

Det er en styrke for Dansk Retursystem at have opbakning af Miljøministeriet foruden at have stærke erhvervsinteresser i ryggen, bl.a. Bryggeriforeningen og detailhandelen. Yderligere opfattes genbrugssystemer af både politikere og offentlige og centrale myndigheder som særligt miljøvenlige løsninger. Endelig har vi i Danmark tradition for genbrugssystemer.

Det er en svaghed over for en brancheindsats, at genbrugssystemer generelt kun er for de store aktører. Det kan også være en svaghed, at den lange tradition for retur- og genbrugssystemer blokerer for nytænkning. Endelig kan det være svært at rokke ved de eksisterende systemer, da de er bundet af store investeringer.

3.2.8 Materialegenvindere

Mål og behov

Denne interessentgruppe tilskrives ønsket om at sikre homogene fraktioner af miljørigtige emballager uden farlige stoffer samt, at emballagerne fornuftigt kan genanvendes eller genvindes.

Styrker

Materialegenvindere sidder inde med en central viden om både teknologi og miljøbelastninger i genvinding, og dette ses som en styrke i forhold til formuleringen af en brancheindsats.

Svagheder

Det er en svaghed i forhold til nye løsninger, at det kan være svært at få økonomi i genvinding af emballager. Yderligere er det en svaghed for denne interessentgruppe, at den kun har ringe direkte indflydelse på valg tidligere i værdikæden.

3.2.9 Renovationsselskaber

Mål og behov

Renovationsselskabernes mål og behov er at sikre sig mod en for dem uhensigtsmæssig sammensætning af dagrenovationen.

Styrker

Som det er tilfældet for materialegenvindere sidder renovationsselskaberne inde med en central viden om miljøeffekten af bortskaffelse, og dette ses som en styrke i forhold til brancheindsatsen.

Svagheder

Interessentgruppen har i dag kun ringe indflydelse på valg foretaget tidligere i værdikæden, og gruppen kan således blive "aftager" til for den uhensigtsmæssige løsninger.

3.2.10 Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen er en central aktør alene som opdragsgiver for forprojektet, men også Miljøstyrelsens rolle i gennemførelsen af selve brancheindsatsen gør den til en central aktør.

Miljøstyrelsens mål og behov svarer i denne sammenhæng naturligvis nøje til selve målet med forprojekt og brancheindsats. Miljøstyrelsen skal sikre en opfølgning af Affald 21 - affaldsforebyggelse.

Miljøstyrelsens styrker over for forprojekt og brancheindsats er mange: Miljøstyrelsen har en gennemgående viden om lovgivning, er kendetegnet ved en stor miljøfaglighed, har et bredt bagland, har en udtrykt vilje til dialog med branchen, og ikke mindst skal Miljøstyrelsen tage stilling til bevilling af de faktiske hovedprojekter.

Måske mangler Miljøstyrelsen de nødvendige ressourcer til at dykke helt ned i forprojekt og brancheindsats. Det er også en svaghed, at et helhedssyn ikke altid praktiseres, og at Miljøstyrelsen har en begrænset erfaring med andre aktørers virkelighed.

3.2.11 Erhvervsministeriet/Erhvervsfremmestyrelsen

Denne interessentgruppes primære mål er at udvikle et konkurrencedygtigt og bæredygtigt erhverv samt at sikre, at hovedprojekter passer med den grønne erhvervsstrategi og DK21.

Det er en styrke for interessentgruppen, at de også har midler til en grøn erhvervsstrategi, som evt. kan bruges i forbindelse med finansiering af hovedprojekter.

Interessentgruppens snævre viden om miljø ses som en svaghed over for formulering af brancheindsatsen, især når den kobles med et større fokus på fremme af miljømæssige formål end erhvervsmæssige formål.

3.2.12 Konkurrencestyrelsen

Konkurrencestyrelsens primære behov er at sikre, at der ikke i forbindelse med brancheindsatsen opstår hovedprojekter som bliver konkurrenceforvridende.

Konkurrencestyrelsen har et stærkt mandat og har yderligere den styrke i forhold til formulering af hovedprojekter, at disse kan "efterprøves" hos styrelsen mht. konkurrenceforhold før igangsættelse.

Konkurrencestyrelsen forventes at have svært ved at gå ind i den miljømæssige helhed omkring hovedprojekter. Det ses også som en svaghed, at styrelsen arbejder med vanskeligt kommunikerbart stof.

3.2.13 Fødevareministeriet/Fødevaredirektoratet

En stor del af emballagen på det danske marked er fødevareemballage, og denne interessentgruppe ses derfor som en central aktørgruppe.

Interessentgruppens primære behov er at sikre, at emballagerne beskytter fødevarer mht. sundhed, kvalitet og hygiejne.

Denne interessentgruppe tilskrives en stor viden og kompetence om fødevareemballager, den kender til hele varekæden og sidder inde med viden om den praktiske verden.

Det er en svaghed over for formuleringen af hovedprojekter, at interessentgruppen kun har viden om fødevareforhold.

3.2.14 Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er som tilsynsførende i arbejdsmiljøforhold en central aktør.

Arbejdstilsynets primære behov er at beskytte de personer, der arbejdsmiljømæssigt påvirkes af emballagen, og at sikre, at arbejdsmiljøet inddrages tidligt i formuleringen af hovedprojekter.

Det er en styrke, at arbejdstilsynet kan komme med konkrete anvisninger.

Arbejdstilsynet forventes ikke at bidrage med nye ideer og tanker, og det er ikke sikkert, at arbejdstilsynet vil forholde sig "på forkant".

3.2.15 Dansk Standard

Med Dansk Standard som interessent forstås mere specifikt udvalgene S269 "Emballage" og S269 U1 "Emballage og miljø".

Dansk Standards helt overordnede mål med brancheindsatsen kunne være at opnå et bedre miljøindhold i standarder, men en øget indflydelse i CEN kunne også være et resultat fra indsatsen.

Dansk Standard har naturligvis en uvurderlig viden om standardisering og dertil viden om emballager samt nogen viden om miljøforhold.

Dansk Standard har sikkert kun få ressourcer til dette arbejde og mangler generelt finansiering.

3.2.16 Forskningsinstitutioner

Forskningsinstitutioners primære behov i forhold til brancheindsatsen er ny indsigt i emballagers miljøforhold.

Forskningsinstitutioner sidder generelt inde med den nyeste viden på en række områder, og dette ses naturligvis som en styrke.

Det er en svaghed over for brancheindsatsen, at forskningsinstitutioner kan være langt fra den praktiske virkelighed.

3.2.17 Center for Emballage og Transport

Center for Emballage og Transport har gennem mange år beskæftiget sig med mange problemstillinger omkring emballager og ses derfor som en central aktør. Centeret er en del af det polyteknologiske Teknologisk Institut og fungerer som portal for emballageproblemstillinger til Teknologisk Instituts øvrige centre fx. plastteknologi, kemiteknik, miljø- og affaldsteknik.

Centeret kan opnå ny viden fra brancheindsatsen, som vil konsolidere centerets/Instituttets forretningsgrundlag. Centeret kan med sin baggrund og viden også ønske at påvirke udformningen af hovedprojekter, ligesom centeret kan fremme teknologiudvikling på området og igangsætte hovedprojekter.

Centeret kan bidrage med teknisk, markeds- og miljømæssig viden om emballagesystemer. Centret er tovholder på et forprojekt, der skal koordinere de 5 nordiske landes igangværende emballageoptimerings F&U projekter. Centret kan via sin medlemskreds hjælpe med at formidle resultater fra den foreliggende brancheindsats.

Det kan ses som en svaghed over for brancheindsatsen, at centeret set isoleret fokuserer mere på teknik og marked end på miljø. Svagheden kan imidlertid opvejes af et konkret samarbejde med Miljødivisionen i Teknologisk Institut.

3.2.18 Uddannelsesinstitutioner

Uddannelsesinstitutioner forventes at have behov for ny indsigt og nyt stof til undervisning.

Det ses som en styrke, at uddannelsesinstitutioner kan udbrede kendskabet til emballagers miljømæssige, funktionsmæssige og andre forhold.

Uddannelsesinstitutioner kan være langt fra den praktiske virkelighed.

3.2.19 Rådgivere og konsulenter

Et mål for rådgivere og konsulenter kunne være at få adgang til et nyt grundlag for rådgivningsydelser. Yderligere vil mange rådgivere og konsulenter se det som en fordel at have forhåndskendskab til indholdet af hovedprojekter og det forretningsgrundlag, som projekterne repræsenterer.

Rådgivere og konsulenter kan bidrage med en del viden og kompetence til hovedprojekter.

Det er et spørgsmål, i hvor høj grad rådgivere og konsulenter har indflydelse på formuleringen af brancheindsatsen.

3.2.20 Miljø-NGO'er

Denne interessentgruppe omfatter en lang række interesseorganisationer med fokus på generel miljøforbedring.

NOG'ernes primære mål er at medvirke til synlige miljømæssige forbedringer.

Det ses som en styrke at mange af NGO'erne er miljøfagligt baseret samt, at de besidder stor offentlig bevågenhed, dvs. er også opmærksomme på stemningen mellem medlemmer og i befolkningen.

Det ses som en svaghed, at NGO'er af og til er sags- og sensationsorienterede, og sommetider mangler helhedssynet.

3.2.21 Europa-Kommissionen

For fuldstændighedens skyld bør denne interessentgruppe også nævnes i analysen. En stor del af de emballager, der havner i Danmark, kommer ind ved import af varer og emballager, og der er ligeledes en betydelig eksport af varer og emballager. Det drejer sig om omkring 50 % i begge tilfælde.

Mål og behov

Kommissionen skal tilgodese EU’s mål og behov, i denne forbindelse primært at få Det Indre Marked til at fungere, samtidig med at der opnås et højt niveau af miljøbeskyttelse.

Styrker

Kommissionen har initiativretten og fremsætter forslag til fællesskabsreguleringen, både for emballage og emballageaffald og for det konkurrenceretlige område.

Svagheder

Kommissionen skal finde løsninger, der tilgodeser de forskellige systemer og traditioner i medlemslandene, og som kan accepteres af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen opleves til dels som en mere fjern interessent.

4 Indbyrdes afhængighed, interessekonflikter og samarbejdsrelationer

Formålet med interessentanalysen er også at afdække indbyrdes afhængighed, interessekonflikter og samarbejdsrelationer. I det følgende er disse opstillet for centrale interessenter og aktører med en kort diskussion af relationen. Der er ikke foretaget nogen egentlig rangordning af relationerne. Der henvises i øvrigt til oversigten over relationer i tabellen nedenfor.

Tabel A1.
Oversigt over relationer mellem centrale interessenter og aktører.

IA=Indbyrdes afhængighed
IK=Interessekonflikter
SR=Samarbejdsrelationer

Tabel A2.
Indbyrdes afhængighed.

  
Tabel A3.
Interessekonflikter

  
Tabel A4.
Samarbejdsrelationer

5 Definition af fagterminologi