Der ligger et stort og reelt problem i, at mange komponenter importeres, og at udenlandske producenter ikke anser det danske marked for stort nok til at bære udvikling og produktion af specialprodukter. Det kan således i en lang overgangsperiode blive svært at skaffe standardkomponenter til konkurrencedygtige priser, hvilket dels bevirker, at der skal bruges tid på at finde anvendelige komponenter fra andre brancher og dels fordyrer installationernes materialepris.

I forprojektet skulle indsatsen specielt koncentreres om at afklare, hvorvidt andre igangværende aktiviteter eller initiativer dækker kølebranchens behov, eller om der er behov for yderligere tiltag eller koordinering. En udredning om "Vurdering af mulighederne for at substituere kraftige drivhusgasser", som er udført for Miljøstyrelsen af Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut, skal naturligvis integreres i for- og hovedprojektet /2/. I udredningen er hovedvægten lagt på behovet for udvikling og test af alternative teknologier, men initiativet til en branchehandlingsplan omtales også.

Et andet vigtigt emne i forprojektet er at få vurderet og skønnet omkostningerne for de aktiviteter, der beskrives i handlingsplanen. Der forelå på ansøgningstidspunktet allerede et foreløbigt skøn over den danske kølebranches samlede omkostninger for en fuld gennemført handlingsplan (bilag G) på i alt 113.5 mio. kr., men dette overslag skal tages med store forbehold og bør kun anvendes til at give en fornemmelse af størrelsesordenen. Skønnet blev udarbejdet i forbindelse med Per Henrik Pedersens udredningsarbejde. Omkostningerne kan vise sig at være væsentlig større! I øvrigt er dele af omkostningerne under "Anlægsefa./fieldtest/systemopbygning/anlægsdesign/ dimensionering" ikke udvikling, men videnformidling.

Finansieringsmæssigt er det af stor betydning at få klarlagt, hvilke midler der er til stede, og om der evt. er muligheder i det politiske system for "tilbageføring" af en del af kølemiddelafgifterne til aktiviteterne. Der skal desuden fremskaffes et overblik over behov og mulighed for andre finansieringskilder (en "Grøn Fond" har bl.a. været nævnt).

Forprojektets hovedaktiviteter var i ansøgningen formuleret på flg. måde:

1. Udarbejdelse af forslag til handlingsplan for kølebranchen

I tæt kontakt med relevante nøglepersoner og –virksomheder i kølebranchen udarbejdes et forslag til en branchehandlingsplan, der i detaljer beskriver, hvilke aktiviteter, der eksisterer, og hvilke, der bør igangsættes af hvem med henblik på omstilling af kølebranchen til at kunne projektere, installere og drive HFC-fri systemer til nye køleinstallationer efter 1/1-2006. Arbejdsmetoden til indsamling af oplysninger fra branchen om ønsker, behov og idéer mht. uddannelse, videnformidling, udvikling, fieldtest, kompetenceforhold mv., vil være en kombination af telefonsamtaler, møder, interviews og strukturerede spørgeskemaer. Vigtige problemstillinger og barrierer identificeres og beskrives. Der udarbejdes forslag til hensigtsmæssig organisering, koordinering og gennemførelse af selve handlingsplanen, herunder især muligheder i og behov for adfærdsstyrende virkemidler.

2. Udarbejdelse af økonomisk overslag for handlingsplanens aktiviteter

Omkostningsniveauet for handlingsplanens enkelte aktiviteter skal vurderes og skønnes på overslagsniveau ud fra overordnede aktivitetsbeskrivelser i forslaget til handlingsplan. For hver aktivitet skal "omkostningsbæreren" defineres, samt behov og muligheder for støtte kortlægges.

3. Udarbejdelse af forslag til tidsplan for handlingsplanens aktiviteter

Et forslag til overordnet tidsplan for hensigtsmæssig afvikling af handlingsplanen udarbejdes, hvoraf det klart fremgår, hvem, der bør gøre hvad, hvornår.

4. Projektrapportering og videnformidling

Forprojektet afsluttes med en projektrapport til Miljøstyrelsen, der foruden en beskrivelse af forprojektets forløb primært består af forslaget til handlingsplan, det økonomiske overslag, samt forslaget til tidsplan. Materialet skal umiddelbart kunne anvendes som grundlag for implementeringen af handlingsplanen og til ansøgninger om støtte til delaktiviteter ved relevante parter. Projektrapporten distribueres til målgruppen og omtales i køletekniske blade, ligesom viden om såvel projekt som handlingsplan tænkes formidlet via medlemsinformationer, temadage, debatarrangementer, samt omtale på Danske Køledage i marts måned 2002.

Projektets følgegruppe har efter projektets start og gennem projektforløbet valgt, at forprojektets aktiviteter stort set skal følge beskrivelsen i ansøgningen. Det skal fortsat indeholde en afdækning og beskrivelse af de aktiviteter, der skal til for at omstille kølebranchen som helhed fra HFC´er til naturlige kølemidler, men scenariet udvides til at dække både situationen med og uden lovgivningskrav til udfasning. Dermed vil forprojektet få mulighed for at udgøre en del af beslutningsgrundlaget for udfasningshåndteringen.

Forprojektet skal desuden gå mere ind i andre mulige tiltag ud over udfasning af HFC til opnåelse af CO₂-reduktion iht. Kyoto-aftalen såsom energieffektivitet, Kølebranchens Kvalitetssikringsordning, tæthedskrav, Kølebranchens Miljøordning m.m.

For ikke at have et for diffust grundlag at arbejde ud fra og ikke blot afvente og se, hvad der skete, besluttede arbejdsgruppen at tage udgangspunkt i det seneste forslag til udfasningsbekendtgørelse. Derved kunne man eventuelt definere, hvordan udviklingen med implementering af naturlige kølemidler ville kunne forløbe, uanset om der ville komme en udfasningsbekendtgørelse eller ej, samtidig med man kunne få belyst effekten af en endnu bedre – og strengere – lovgivning omkring tæthedskravene til køleanlæg. Som ofte anført har kølemidler ingen direkte effekt på miljøet, så længe de forbliver i anlæggene.

Der forventes en EU-forordning med minimumskrav til køleanlæg, men der vil antagelig gå mindst eet år inden fremlæggelse af et eventuelt forslag, og derefter minimum to år til ikrafttræden – i bedste fald. Med det stade den danske kølebranche har på dette område, opfattes det nærmest som at sætte uret i stå.