| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forprojekt til udarbejdelse af handlingsplan for kølebranchen

5. Spørgeskemaundersøgelse

5.1 Undersøgelsens baggrund og gennemførelse

Formålet med at udarbejde og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse for hele kølebranchen var at forsøge at afdække den samlede danske kølebranches behov ved omstilling fra HFC til kølesystemer med naturlige kølemidler i forbindelse med forprojektet.

Det blev tillagt stor betydning, at foreningernes synspunkter og holdninger blev underbygget af branchen. Derfor bad foreningerne om kølebranchens hjælp til at kortlægge holdningerne, til at komme med gode idéer og til at belyse de mange forskellige behov mht. uddannelse, videnformidling, udvikling, anlægs(field)test, kompetenceforhold m.v. gennem en spørgeskemaundersøgelse. Som det blev anført i følgebrevet: "Jo flere besvarelser desto større og bedre grundlag er der for at skabe et nuanceret og godt projektresultat ud fra kølebranchens egne udtrykte holdninger og behov".

Først blev der foretaget en udvælgelse af virksomheder, institutioner og personer, som undersøgelsen skulle udsendes til. Intentionerne var bl.a. at henvende sig til et repræsentativt udsnit af alle berørte "aktørkategorier" i kølebranchen og at "ramme" de vigtigste og største nøglevirksomheder og -personer for at identificere diverse forhold og barrierer, uden at alle skulle deltage. Det blev tilstræbt i størst muligt omfang at udsende målrettet til navngivne personer. I praksis blev der taget udgangspunkt i ansøgningens beskrivelse af målgrupper, som blev fordelt blandt arbejdsgruppen. Resultatet var 8 selvstændige lister – én for hver kategori - der i omfang overlappede hinanden. De blev derefter sammensat til én samlet fælles liste. Antallet af virksomheder/personer i de gennembearbejdede og udvidede lister, fremgår af efterfølgende skema.

  
Den samlede liste med alle virksomhedernes navne opført i alfabetisk rækkefølge findes i bilag A.

Selve udarbejdelsen af indholdet i spørgeskemaundersøgelsen viste sig at være en langt vanskeligere og mere ressourcekrævende opgave end ventet.

Vi endte op med et følgebrev på 2 sider vedlagt 8 siders undersøgelse med detaljerede spørgsmål og skemaer fordelt på 8 hovedområder /9/ med overskrifter og spørgsmål som anført efterfølgende:

Spørgeskemaundersøgelse i forprojekt for branchehandlingsplan

Oprindelig var det planen at udsende undersøgelsen umiddelbart efter afholdelsen af konferencen "Danske Køledage 2002" 7. og 8. marts, hvor det ville være naturligt efter projektet var præsenteret for forsamlingen i et plenumindlæg. Imidlertid blev materialet af forskellige årsager først udsendt til at være fremme i modtagernes indgående post 2. april med svarfrist anført til fredag 12. april. Der var vedlagt frankeret svarkuvert, og der blev udlovet vin som honorering for returneret skema i udfyldt stand.

Ved fristens udløb var der desværre kun modtaget ca. 50 besvarelser, hvilket forinden så småt var muligt at forudse, og der blev derfor ydet en ekstraordinær indsats for at få flere til at fremsende en besvarelse. I perioden fra umiddelbart før svarfristens udløb til ca. 1 uge efter, blev der gennemført en telefonkampagne, hvor næsten alle, der ikke havde svaret, blev kontaktet og opfordret til at deltage. Ved en senere gennemgang af listen over ikke-modtagne svar blev yderligere ca. 100 udvalgt til fornyet telefonisk opfordring af arbejdsgruppen medlemmer direkte, idet arbejdsgruppen mente, at denne gruppe af virksomheder var særdeles vigtige at have repræsenteret i arbejdet.

I alt er der i skrivende stund modtaget 158 besvarelser, hvoraf 155 er medtaget i bearbejdningen af dataene. De sidste 3 besvarelser er modtaget efter 15. maj, hvor vi valgte at "lukke af" for flere input. Arbejdet med at opdatere ville derefter blive alt for tidskrævende. Med til billedet hører, at mere end 29 af de udsendte skemaer af forskellige årsager ikke er blevet besvaret - heriblandt: adresseproblemer, omfattet af andre i koncernen, firmaet ophørt eller solgt, firmaet konkursramt, firmaændringer, ikke længere kølevirksomhed, finder det ikke relevant, ønsker af principielle årsager ikke at deltage, kan ikke finde ud af at udfylde, ikke tid, skemaet bortkommet m.m. Et ukendt mindre antal har desuden telefonisk meddelt, at de ikke vil deltage i undersøgelsen af forskellige årsager. Miljøstyrelsen har af principielle årsager ikke ønsket at deltage. Der er desuden kommet følgende kommentarer til undersøgelsen: "Min mening om dette skema er, at det er alt for akademisk til, at mindre kølefirmaer kan overskue det. Enten kommer der få besvarelser, eller svarene vil være meget upålidelige".

Besvarelsesprocenterne, beregnet som antal besvarelser i procent af antal virksomheder i den oprindelige liste for kategorien, ser således ud:

  
Den endelige besvarelsesprocent på ca. 32% er lavere end arbejdsgruppen havde ønsket og håbet på.

NB! Bemærk, at en simpel sammentælling af kategorierne i de 2 første kolonner ikke stemmer med de samlede tal forneden. Årsagen i første kolonne er, at listerne ved sammenfletningen havde flere gengangere, der blev fjernet. I anden kolonne er årsagen den, at flere virksomheder helt korrekt har valgt at sætte kryds ved flere kategorier, fordi virksomheden rent faktisk indbefatter flere kategorier.

Selve behandlingen af besvarelsesdataene blev fordelt blandt projektgruppens deltagere, der hver især har foretaget en uddragelse af det bemærkelsesværdige med efterfølgende fortolkninger og konklusioner, således som det fremgår af de kommende afsnit. Hvert afsnit er udarbejdet af én person fra arbejdsgruppen og derefter gennemgået og kommenteret af resten af gruppen.

Der har i øvrigt været stor frihed til at skrive med egne ord, men samtidig er en nogenlunde ensartet stil tilstræbt. Det er i øvrigt tilstræbt, at behandlingen er foretaget på en måde, som gør besvarerne anonyme i størst muligt omfang og dermed ikke "afslører nogen" eller "hænger nogen ud". Det er aftalt i projektgruppen, at alle undersøgelsesdata er fortrolige inden for gruppen, og kun benyttes til forprojektet.

5.2 Kortlægning af kølebranchen

Den danske kølebranche er karakteriseret ved, at den omfatter et meget stort antal virksomheder, der spænder fra relativ få meget store producenter af køleudstyr og anlæg, til en række mellemstore kølevirksomheder, som projekterer, monterer og servicerer køleanlæg, til et stort antal små køleinstallatørvirksomheder, der monterer og servicerer mindre køleanlæg.

Endvidere serviceres branchen af projekterende og rådgivende virksomheder og af grossister (og agenturer), der forhandler både dansk producerede og importerede komponenter til køleanlæg, såvel som i nogen grad færdige køleanlæg.

Til branchen er tillige knyttet et antal uddannelsessteder og videncentre, og de større virksomheder, der anvender køleanlæg, har ofte køleteknisk driftspersonale ansat. Ved omstilling af den danske kølebranche til kun at anvende naturlige kølemidler, skal man være opmærksom på denne opdeling af kølebranchen, idet betingelserne og behovene for at kunne gennemføre omstillingen på en sikker og tilfredsstillende måde naturligvis er forskellige for de nævnte kategorier.

Det gør sig, som omtalt senere i denne rapport, ikke mindst gældende ved den omskoling, der skal finde sted, og ved den information og videnformidling, der bliver nødvendig under og efter omstillingsprocessen. Hertil kommer de økonomiske og tidsmæssige forhold, der uvægerligt vil belaste branchen.

I spørgeskemaundersøgelsens første skema har vi derfor bedt de adspurgte om at markere, hvilken kategori/ kategorier deres virksomhed omfatter, og af de 155 besvarelser, som vi har modtaget af 492 udsendte spørgeskemaer, fordeler markeringerne sig som angivet efterfølgende:

Det bør bemærkes, at da nogle af virksomhederne beskæftiger sig inden for flere af kategorierne, er summen i kolonne 1 noget højere end antallet af besvarelserne.

Skema 5.2.1:
Type af "aktør" i kølebranchen

På baggrund af antallet af besvarelser i forhold til de udsendte spørgeskemaer har projektgruppen i kolonne 2 indsat anslåede værdier for de enkelte kategorier på grundlag af oplysninger fra branchen. Det skal her bemærkes, at flere virksomheder er registreret (har markeret) under mere end én kategori.

Kølebranchen i Danmark omfatter anslået 15.000 medarbejdere /2/, der inden for de føromtalte kategorier direkte arbejder med køleteknik eller med fremstilling af komponenter til køleanlæg. Der er naturligvis ikke det samme behov for indlæring og opgradering til de nye kølemidler for alle disse medarbejdere, og det var derfor hensigtsmæssigt at få oplyst, hvor mange der er beskæftiget inden for de enkelte "fagområder".

Besvarelserne er imidlertid stærkt præget af branchens relativ få store virksomheder og af, at flere mellemstore virksomheder har medarbejdere inden for flere af kategorierne. Endvidere er de præget af, at en del medarbejdere, især i de mindre virksomheder, er beskæftiget inden for flere fagområder i deres ansættelse.

Skema 5.2.2:
Hvor mange personer arbejder med køleteknik i firmaet/institutionen

Tallene i skema 5.2.2, kolonne 1, angiver derfor ikke direkte antallet af medarbejdere inden for de enkelte fagområder og dermed ikke det totale antal medarbejdere i branchen, men fordelingen mellem fagområderne skønnes at være retvisende.

Tages der imidlertid hensyn til besvarelsernes antal i forhold til de udsendte spørgeskemaer, anslås tallene i kolonne 1 totalt at være 80 til 120 % højere svarende til 12-15.000 personer.

På det danske marked findes der flere internationale koncerner, der beskæftiger mange medarbejdere i ind- og udland. Kolonne 2, "I udlandet" angiver hvor mange medarbejdere der er beskæftiget i virksomhedernes udenlandske afdelinger, og som ikke nødvendigvis er danske statsborgere.

5.3 Hvilke kølemidler til hvilke applikationer

Ved så omfattende ændringer i en branche som i det foreliggende tilfælde, og som vil berøre store dele af branchen som tidligere beskrevet i denne rapport, er det ligeledes vigtigt at få kortlagt, hvor mange køleanlæg, der berøres af ændringen.

Spørgeskemaet stiller derfor følgende spørgsmål:

At spørgsmålene har være vanskelige at besvare, fremgår af besvarelserne, dels som følge af den usikkerhed, der er omkring udfasningen af kølemidler med drivhuseffekt, men også forårsaget af en vis tilbageholdenhed med at give oplysninger om virksomhedens forretningsaktiviteter, der betragtes som internt fortrolige.

Med de 155 besvarelser opnås imidlertid en udmærket og retvisende oversigt over antallet af køleanlæg i Danmark fordelt på kølemiddelgrupperne og anlægstyper.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ved overgangen fra de ozon nedbrydende kølemidler til de nuværende erstatningskølemidler, stadig med betydende drivhuseffekt, som regel har kunnet klares relativt billigt ved at påfylde et såkaldt drop-in kølemiddel, der funktionsmæssigt erstatter det tidligere kølemiddel.

I de følgende skemaer 5.3.1-5 er køleanlæggene anført i den kølemiddelgruppe, der omfatter den type kølemiddel, som anlægget arbejder med.

Hver kølemiddelgruppe indeholder beslægtede kølemidler, som findes nærmere beskrevet i bilag B:

Skema 5.3.1:
Hvor mange køleanlæg serviceres p.t. årligt med hvilke kølemidler?

CFC/HCFC: R12, R22, R115, R502
HFC: R32, R125, R134a, R143a, R404A, R407C, R410A, R507A, R417A
HC: (kulbrinte): R290 (propan), R600a (isobutan), R1270 (propylen)
NH₃: R717 (ammoniak)
CO₂: R744 (kuldioxid)

Som bekendt startede udfasningen af CFC-kølemidlerne i begyndelsen af 1990'erne, hvor også de nye ozonvenlige kølemidler, HFC, blev introduceret på markedet. Ifølge skema 3 er antallet af anlæg med HFC-kølemidler siden steget kraftigt i overensstemmelse med den gældende lovgivning og med forbud mod anvendelse af HCFC. Siden den 1. januar 2002 har det endvidere været forbudt at servicere eksisterende anlæg med HCFC-kølemidler. Antallet af anlæg med naturlige kølemidler er fortsat domineret af industri/proces anlæg med NH₃.

Skema 5.3.2:
Hvor mange anlæg produceres/opstilles/installeres nu og med hvilke kølemidler?

Skema 5.3.2 indikerer en naturlig drejning væk fra de forbudte, ozonnedbrydende kølemidler over til fremstilling af køleanlæg med HFC. Endvidere spores en stigning i antallet af køleanlæg med naturlige kølemidler.
   

Skema 5.3.3:
Hvor mange eksisterende anlæg i alt forventes at blive ændret til naturlige kølemidler?

Ifølge skema 5.3.3 vil relativt få anlæg blive ændret til at kunne anvende naturlige kølemidler, hvilket dels skyldes, at de bestående anlæg med HFC-kølemidler fortsat må anvendes uændret, indtil de af anden årsag bliver nedbrudt, dels skyldes, at forsøg har vist, at det med gældende lovgivning ikke vil være praktisk muligt at konvertere fra et syntetisk kølemiddel til et naturligt. HFC-kølemidlerne vil dog være pålagt en afgift, der vil fordyre service og vedligeholdelse af anlæggene.

Skema 5.3.4:
Hvor mange anlæg produceres/opstilles og installeres nu om året med naturlige kølemidler?

Skema 5.3.5:
Hvor mange anlæg forventes i fremtiden at blive produceret/opstillet og installeret med naturlige kølemidler?

Sammenholdes tallene i skema 5.3.4 og 5.3.5, er der især en stærk udvikling inden for kommercielle og AC/ventilationsanlæg med HC-kølemidler, mens industri- og procesanlæg vil udvikle sig i retning af at anvende NH₃. Interessant er det endvidere, at anlæg med CO₂ forventes at kunne produceres/fremstilles i et vist omfang i fremtiden.

Den i projektet gennemførte spørgeskemaundersøgelse har for anlægs- og komponentproducenternes vedkommende vist, at hovedparten af de anlæg, der i dag produceres og installeres, er med HFC-kølemidler. I fremtiden forventes kulbrinter og CO₂ at spille en væsentlig rolle, mens antallet af ammoniakanlæg ikke forventes at stige væsentligt.

5.4 Kølekomponenter og -anlæg

En af de vigtigste forudsætninger for, at overgangen til anvendelse af naturlige kølemidler i kølebranchen kan ske smertefrit, er naturligvis, at der er adgang til godkendte komponenter. Det er klart, at intentionerne kan være nok så gode, men uden et acceptabelt udbud af komponenter vil overgangen blive endog meget tung.

Det er derfor naturligt, at kølegrossisterne spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng, da de har mulighed for at påvirke deres leverandører. Antallet af komponentproducenter i Danmark er relativt begrænset, men deres betydning inden for branchen er betydelig.

I forbindelse med Danske Køledage 2002 blev der præsenteret et indlæg med titlen "Komponenter i Danmark til HFC-fri køleanlæg" af Per Henrik Pedersen, Teknologisk Institut /12/. Dette indlæg indeholdt en gennemgang af alle de danske kølegrossisters "syn på de nye tider" og en oversigt over de komponenter, de enkelte grossister i dag kan tilbyde ifm. naturlige kølemidler.

Det fremgik klart af denne gennemgang, der koncentrerede sig om et af de områder, hvor der må forventes de største vanskeligheder, nemlig det kommercielle område, at der allerede i dag findes et udvalg af komponenter til naturlige kølemidler. Dette udvalg burde være tilstrækkeligt stort til en iværksættelse af det egentlige udviklingsarbejde på anlægsområdet.

I efteråret 2001 udarbejdede Per Henrik Pedersen for Miljøstyrelsen en rapport med titlen "Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF₆)" /2/. Denne rapport gennemgår hele området omkring erstatning af drivhusgasserne og slutter af med en gennemgang af de tiltag, der kan gøres for at sikre en optimal overgang fra drivhusgasser til naturlige kølemidler. Rapporten, der er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk), gengiver en række områder, hvor der er behov for yderligere udvikling, samt estimater på de forventede omkostninger ved gennemførelsen af dette udviklingsarbejde.

Et af de områder, hvor der i øjeblikket skønnes det største behov for udvikling af "nye" teknologier til køling, er det kommercielle område ("supermarkedskøl"). Dette skyldes primært, at der ikke findes konkurrencedygtige alternativer til køling med HFC-kølemidler.

Der foregår allerede en række aktiviteter omkring udvikling, demonstration og implementering af naturlige kølemidler. Et af de områder, der gennem de seneste år har haft størst bevågenhed, er det kommercielle område. Her er der gennemført en række udviklings- og demonstrationsprojekter omkring anvendelse af indirekte køling bestående af et centralt placeret køleanlæg baseret på eksempelvis propan, samt en sekundær kreds til transport af en brine (sekundært kølemiddel).

Hos Tempcold A/S gennemføres i øjeblikket et projekt omkring udvikling af modulopbyggede units til mindre og mellemstore supermarkeder /6/. I projektet, kaldet "VPC-anlæg" (væske-propan-CO₂), er der opbygget et prototypeanlæg med propan som primært kølemiddel og CO₂ som sekundært kølemiddel. Der gennemføres i øjeblikket test på anlægget.

En række projekter på området omkring supermarkeder er gennemført de seneste år. Ser vi tilbage i tiden, blev der i perioden 1995-98 gennemført et EFP-projekt under titlen "Indirekte køling med naturlige kølemidler" /13/. Projektet indeholdt beskrivelse af forskellige systemer til supermarkeder samt en vurdering af de forskellige løsninger. I projektet faldt interessen hurtigt på anvendelsen af CO₂ på frostdelen, mens sjapis blev undersøgt på køledelen.

I projektet "Indirekte køling med naturlige kølemidler i butikker" /14/, der blev gennemført i perioden 1997-99, blev muligheden for anvendelse af CO₂ som hhv. primært og sekundært kølemiddel undersøgt i forbindelse med frostdelen i supermarkeder. Arbejdet var et kombineret teoretisk og praktisk studie, hvor forskellige systemer og komponenter blev undersøgt i laboratoriet hos Teknologisk Institut. Det viste sig, at CO₂ på lavtemperatursiden i et supermarkedsanlæg er et glimrende alternativ til de HFC’er, der anvendes i dag.

Med udgangspunkt i ovenstående projekt blev et demonstrationsprojekt startet /15/, hvor den nye teknologi skulle demonstreres og undersøges i praksis.

Anlægget blev opbygget som et kaskadeanlæg, der anvender CO₂ på det nederste trin og propan på det øverste. CO₂ anvendes med direkte ekspansion på frosten, mens et indirekte system med propylen glykol varetager distributionen af kulden på kølen. Anlægget blev installeret i en LokalBrugs i Odense og opstartet den 26. maj 2000. Anlægget har været i drift lige siden, og konklusionen er, at anlægget energimæssigt er neutralt sammenlignet med et optimeret R404A-anlæg, mens prisen er lidt højere - ca. 10-20%.

Demonstrationsprojektet i Odense er blevet omtalt ca. 20 gange i pressen og har bevist, at det er muligt at bygge anlæg med naturlige kølemidler i supermarkeder, hvor energiforbruget ikke forøges. Anlægget i Odense er imidlertid lille, og derfor var det ønskeligt at gennemføre endnu et projekt, hvor system-idéen er fastholdt, men hvor anlægget er noget større.

Yderligere 3 anlæg med CO₂ som kølemiddel er bygget i hhv. en ISO-butik samt 2 andre butikker. Anlægget i ISO viser anvendelsen af CO₂ på både køl og frost.

På nuværende tidspunkt samarbejder Teknologisk Institut med hhv. FinDan og Knudsen Køling på at videreudvikle teknologien omkring anvendelsen af CO₂ i kommercielle anlæg. Sammen med FinDan skal der installeres et lille anlæg i en McDonald's restaurant. Anlægget arbejder med CO₂ på både køl og frost i forbindelse med deres køle- og frostrum /17/. I projektet med Knudsen Køling skal der udvikles og bygges et remoteanlæg til supermarkeder, hvor CO₂ ligeledes anvendes på frost og køl.

Nilan arbejder i samarbejde med Teknologisk Institut og McDonald's på et nyt varmegenvindingsaggregat til McDonald's restauranter. Anlægget skal baseres på et transkritisk CO₂-anlæg /18/.

Sammen med Vesttherm og Lodam Elektronik har Teknologisk Institut med støtte fra Miljøstyrelsen udviklet en brugsvandsvarmepumpe med CO₂ som kølemiddel /19/. Projektrapport for første del af dette projekt findes i elektronik form på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ligeledes har der tidligere været gennemført et projekt med titlen "Indførelse af ammoniak i mindre køleanlæg" /20/.

En række af de aktiviteter, der pt. gennemføres omkring naturlige kølemidler har været præsenteret på Danske Køledage 2002 af Frank Elefsen, Teknologisk Institut /21/.

Alle de omtalte projekter har modtaget økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og/eller Energistyrelsen.

Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen

For at sikre en relativ let overgang til de naturlige kølemidler skal der iværksættes en række aktiviteter bl.a. omkring field test, udarbejdelse af standardiserede beregningsværktøjer osv. I det følgende beskrives, hvor branchen ser de største vanskeligheder ved overgangen til de naturlige kølemidler (fokus på kølekomponent og -anlægsområdet).

I alt 33 virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af køleanlæg eller komponenter til køleanlæg, har returneret spørgeskemaet i udfyldt stand, 12 grossister har returneret spørgeskemaet i udfyldt stand og desuden har 95 installations- og sevicevirksomheder besvaret spørgeskemaet i udfyldt stand. Det skal understreges, at ikke alle ovennævnte virksomheder har besvaret samtlige spørgsmål i spørgeskemaet.

Spørgsmål: Vil du være interesseret i at indgå i et projekt om anlægs(field)test og stille dine anlægserfaringer til rådighed for branchen, såfremt økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler etableres?

Spørgsmål: Forventer du at komme tidligere i gang med anvendelse af naturlige kølemidler, såfremt økonomisk støtteordning til anlæg med naturlige kølemidler etableres?

Blandt rådgivere og projekterende (29 besvarelser i alt – 26 har svaret på det pågældende spørgsmål) har 23 svaret ja til deltagelse i projekt omkring anlægsfieldtest og 3 har svaret nej.

14 af anlægs- og komponentproducenterne mener, at det i dag er muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister (13 mener ikke, det er muligt), mens kun 9 anser det for muligt at skaffe disse komponenter fra udenlandske producenter. Dette billede svarer faktisk til, hvad grossisterne har svaret. Her har 5 svaret ja til, at det på nuværende tidspunkt er muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister. Der er dog ingen tvivl om, at de danske grossister ikke er enige – for 4 har svaret direkte nej til dette spørgsmål! Samme uenighed ses, når spørgsmålet vendes, således at det omhandler udenlandske producenter. Her svarer lige mange ja og nej (5/5) til at det på nuværende tidspunkt er muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra udenlandske producenter.

Men de virksomheder, der installerer og servicerer anlæggene, er ikke helt enige med producenterne og grossisterne. Faktisk mener kun 23, at det i dag er muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister, mens hele 41 ikke mener, det er muligt. I fremtiden forventes dog en større tilgang af komponenter.

Blandt rådgivere og projekterende har 15 svaret, at de anser det for muligt at skaffe komponenter til naturlige kølemidler fra danske producenter og grossister, mens 11 svarer at de ikke anser det for muligt.

16 af anlægs- og komponentproducenterne mener, at det på kort sigt er en fordel for dansk eksport og konkurrenceevne, at danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler før de øvrige lande, 6 mener, at det er uden betydning, og 7 mener, at det direkte er en ulempe. Dette er i rimelig overensstemmelse med branchens samlede svar på følgende spørgsmål:

Spørgsmål: Mener du, at det vil en fordel for dansk eksport og konkurrenceevne, at danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat påbegyndelse før øvrige lande?

Spørgsmål: Mener du, at det vil en fordel for dansk beskæftigelse, at danske virksomheder overgår til naturlige kølemidler forudsat påbegyndelse før øvrige lande?

For branchen som helhed fås følgende fra spørgeskemaundersøgelsen:

Spørgsmål: Hvilke omkostninger og hvilket tidsforbrug vil du anslå, at omstillingen til naturlige kølemidler i alt vil påføre din virksomhed på flg. områder?

  
Alle ovennævnte beløb/tal angiver naturligvis alene summen af de beløb/tal, som er noteret i de returnerede spørgeskemaer.

5.5 Kompetence- og kvalitetsforhold

En overgang fra de syntetiske til de naturlige kølemidler stiller fornyede krav til aktørerne inden for kølebranchen, herunder især til de undervisendes, de projekterendes og de udførendes kompetencer.

Næsten alle forventes på den ene eller anden måde at skulle tilføres kompetence, at kunne håndtere de nye kølemidler, ikke blot på praktisk niveau, men også teoretisk samt i forhold til såvel eksisterende som kommende lovgivning.

Der er etableret enkelte kurser for kølemontører (den personlige kompetence) for HC-kølemidlerne (kulbrinterne). For anlæg med fyldninger over 150 g kølemiddel tilbydes et enkelt kursus (DjH). Det er dog stadig under udvikling, specielt mangler der videreudvikling af kursusmaterialet og indkøb af relevant udstyr.

For NH3 findes enkelte kurser, som har eksisteret i mange år, hvor hovedvægten ligger på sikkerhed i forbindelse med omgang med NH3 og beskrivelse af anlægstyper. Nogle NH3-kurser gennemføres også af udbydere af køleinstallationer med gennemgang af udbyderens egne anlæg.

Der findes i dag ikke praksisrelevante kurser for CO2.

Ingen af kurserne er såkaldt anerkendt kompetencegivende, dvs. giver en af en uvildig instans vurderet og godkendt kompetence, men er alene formelt kompetencegivende, som f.eks. deltagelse i/tilstedeværelse ved et kursus giver.

For projekterende og rådgivere findes der ingen kurser for dimensionering og projektering af anlæg med naturlige kølemidler.

Basis for kølefirmaernes udførelse af køleinstallationer er i første række køleautorisationen, som er en af Arbejdstilsynet tildelt anerkendelse, når visse betingelser for kompetence er opfyldt af den ansvarlige medarbejder ansat i den enkelte virksomhed. Denne kompetence består oftest i indehaverens eller en medarbejders kølecertifikat, som udstedes efter gennemført kølemontøruddannelse. Der kan kun udstedes autorisation til virksomheder, ikke til personer, men kompetencen skal være til stede hos den ansvarlige bærer/medarbejder af autorisationen for virksomheden.

Der kræves i dag ikke særlig kompetence for de udførende medarbejdere (kølemontører) til montage, vedligehold og reparationsarbejder. Undtagelse er dog svejsning af visse størrelser rør for ammoniak, hvor særligt svejsecertifikat kræves.

Et væsentligt aspekt i forbindelse med overgangen til de naturlige kølemidler, er sikkerheden – eller farligheden – i forbindelse med anvendelsen, her tænkes ikke så meget på vand og luft, som i dag nærmest er på eksperimentalstadiet, men på ammoniak (giftigt-brændbart), kulbrinter (brændbart) og kuldioxid (relativt højt tryk ved normaltemperaturer).

I forhold til de nuværende mest anvendte syntetiske kølemidler, er der en del lighedspunkter i opbygningen, sammenføjningen og driften af anlæg med naturlige kølemidler, men dog med den væsentlige forskel, at farligheden af kølemidlerne (undtagen vand og luft) kræver betydelig større sikkerhed for korrekte komponenter og sammenføjninger, og dermed også større kontrolomfang.

De senere års fokus på kølemidlers mulige indflydelse på ozonlaget og senere især på drivhuseffekten har ført til en naturlig større omhyggelighed ved opbygning, montage og servicering af køleanlæg. Lærlingeuddannelsen på Den jyske Håndværkerskole i Hadsten har utvivlsomt også sat sit positive præg på standarden af montage af anlæg.

Den nuværende montagepraksis kan dog ikke forventes at være på samme niveau som fordres for de naturlige, farlige kølemidler, hvor der ikke alene kræves høj sikkerhed for tætte anlæg generelt, men hvor der tillige må fokuseres meget også på risikoen for at lækager vil kunne opstå.

Der er i de senere år lavet en del demonstrationsanlæg, dels med mindre ammoniakanlæg, en (enkelt så vidt vides) konvertering fra HCFC-22 til propan i 1995 /11/, og senest enkelte kulbrinteanlæg (propan og propen/propylen). Men fælles for disse er, at der har været tale om enkeltstående anlæg, og også at det totale projekt med delvis ny anlægsopbygning/teknikker, nye og gamle regelsæt, samarbejdet med myndighederne, for de fleste virksomheder har været næsten uoverkommeligt. Et fællestræk har derfor bl.a. været, at Teknologisk Institut med sin særlige kompetence næsten altid har måttet involveres, for at projekterne har kunnet gennemføres med en rimelig indsats for de deltagende virksomheder. Tillige ville projekterne antagelig ikke være blevet gennemført uden en vis, offentlig økonomisk støtte.

I forbindelse med den kommende (forventede og i branchen længe ventede) ændring af kølebekendtgørelsen, som beskrevet af Torben Lindholm Nielsen ved Danske Køledage i Odense marts 2002, må det i relation til de stigende krav til både person- og miljøsikkerhed, formodes, at der samtidig stilles fornyede og strengere krav til såvel autoriserede virksomheder, som de udførende medarbejdere (kølemontører). Disse krav vil ikke være mindre ved etablering af køleanlæg med naturlige kølemidler.

Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen

Af de 492 udsendte, og 155 besvarede spørgeskemaer har 142 markeret på et eller flere af de mulige svar om personlig- og virksomhedskompetence som beskrevet i dette afsnit.

Det første spørgsmål om personlig kompetence lyder:

Hvorledes mener du, at den personlige kompetence bedst kan/bør etableres mht. naturlige kølemidler?

Det var muligt at markere ud for mere end ét svar, og svarmulighederne er følgende:

  
De 142 svarende virksomheder har fordelt 153 markeringer som vist, dvs. godt 76% af markeringerne går ind for en kompetence opnået gennem kursus med efterfølgende kompetencegivende prøve, og næsten halvdelen (48%) markerer, at prøven skal baseres på myndighedsfastlagte krav og en uvildig kontrolinstans. Det er her bemærkelsesværdigt, at besvarelserne fra gruppen med virksomheder, der installerer og servicerer køleanlæg eller -units, udviser samme om end lidt svagere tendens, nemlig godt 72% går ind for kompetence gennem kursus med prøve, og næsten 43% markerer, at prøven skal baseres på myndighedsfastlagte krav og en uvildig kontrolinstans for den personlige kompetence for naturlige kølemidler.

Gennemgående kan konkluderes, at alle forespurgte grupper enkeltvis har majoritet i nederste svarrække for den personlige kompetence (med undtagelse af gruppen foreninger, organisationer og ordninger, hvor 4 svar er ligeligt fordelt mellem de nederste 2 svarmuligheder), dvs. flest markeringer for kursus med certifikat for afsluttende kompetencegivende prøve med myndighedsfastlagte krav og uvildig kontrolinstans.

En oversigt over besvarelserne er vist i bilag C.

Hvorledes mener du, at virksomhedernes kompetence bedst kan/bør etableres mht. naturlige kølemidler?

Hvilket gav følgende markeringer af de 142 svarende virksomheder:

  
Besvarelserne viser, at 91 ud af 179 markeringer (51%) peger på en kompetence på grundlag af en certificering/autorisation gennem myndigheder henholdsvis uvildig instans. Det skal dog bemærkes, at 15 markeringer er dobbeltmarkeringer, dvs. firmaet har markeret både i spørgsmål 1 og spørgsmål 3, således at der er markeret for enten eller. Tilsvarende har 11 markeret ved 3 spørgsmål, og 8 har markeret i alle 4 spørgsmål. Overordnet er tendensen imidlertid klar i retning af en autorisation eller anerkendelse af kompetence gennem myndigheders godkendelse, dvs. en ordning efter samme eller tilsvarende princip som praktiseres i dag.

Tillige er en væsentlig del af besvarelserne med markeringer ved kvalitetssikring gennem frivillig brancheordning. Da denne kvalitetssikring af mange er ønskelig, og en del har markeret ud for denne samtidig med en markering ud for en autorisationsordning, vil det være relevant at undersøge mulighederne for en mere massiv indførelse af KKO, Kølebranchens Kvalitetssikringsordning. En oversigt over besvarelserne er vist i bilag C

I forbindelse med en øget anvendelse af naturlige kølemidler opstår der et behov for at supplere de eksisterende køletekniske grund- og efteruddannelser med kurser eller kursuselementer, der omhandler anvendelse af naturlige kølemidler. Denne form for uddannelse hænger tæt sammen med de forventede fremtidige krav til personlige kompetencer.

Den øgede anvendelse af naturlige kølemidler skaber også et behov for at formidle viden om korrekt design, dimensionering, installation og vedligehold af køleanlæg med naturlige kølemidler. Formidlingen af ny viden skal helst ske i takt med, at den tilvejebringes, og her ligger der en opgave i at gøre denne viden lettilgængelige for aktørerne i branchen.

Der findes for nuværende en del efteruddannelseskurser med helt eller delvist fokus på anvendelse af naturlige kølemidler.

Da ammoniak har være brugt som kølemiddel i industrielle anlæg i mange år, findes der derfor allerede kurser med fokus på dette kølemiddel. På Esbjerg Brandskole har der i mere end 2 år været afholdt sikkerhedskurser i håndtering af udslip af NH₃. Der afholdes kurser ca. hver anden uge, og hvert kursus har 10 deltagere. Dette kursus har blandt andet været udbudt i samarbejde med Dansk Køleforening og York. Det skønnes, at omtrent 1/3 af alle deltagerne i løbet af et år er fra den danske kølebranche. Esbjerg Brandskole har konkrete planer om udvikling af kurser i sikkerhed for køleanlæg med propan og CO₂. Fokus for disse kurser vil være lækagehåndtering, brandbekæmpelse og førstehjælp.

Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg har en række kurser til efteruddannelse af faglærte metalarbejdere (og sammenlignelige grupper) og faglærte kølemontører. Kurserne omfatter både de nødvendige praksisnære og teoretiske grundelementer. Disse kurser er modulariserede, og et uddannelsesforløb kan sammensættes under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og behov.

En mindre del af de kurser, som Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg udbyder, fokuserer på anvendelsen af brændbare kølemidler. Kurserne i anvendelse af brændbare kølemidler er opdelt efter anlægsfyldning - således er der et kursus for anlæg med kølemiddelfyldning under 150 g (typisk husholdningskøle og -frostmøbler) og et kursus for fyldninger over 150 g. Det sidstnævnte kursus har endnu ikke været afholdt på grund af manglende tilslutning fra den danske kølebranche.

I forbindelse med indførelsen af en ny kølebekendtgørelse har Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg udarbejdet et forslag til ny struktur for kombinationen af efteruddannelseskurser. Dette forslag tager udgangspunkt i en opfyldelse af de nye krav til kompetencer for at opnå de forskellige typer af certifikater.

Teknologisk Institut afholder blandt andet kurser om indirekte kølesystemer, naturlige kølemidler, kølesystemer med CO₂ samt konstruktion af køleanlæg med brændbare kølemidler iht. trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet /9-10/. Disse kurser henvender sig til flere af personalegrupperne i kølebranchen.

For visse personalegrupper som f.eks. handelsmedarbejdere og tilbudsmedarbejdere eksisterer der på nuværende tidspunkt ingen kurser med fokus på netop deres arbejdsområde i kombination med anvendelse af naturlige kølemidler. I forbindelse med en lov om udfasning af HFC-stoffer, opstår der derfor et behov for kurser målrettet mod disse personalegrupper.

På nuværende tidspunkt findes der ikke samlet tilgang til viden om anvendelse af naturlige kølemidler.

Ammoniak har været anvendt som kølemiddel i mange år, så derfor er viden om de mest anvendte anlægstyper med dette kølemiddel allerede udbredt til alle nuværende aktører. I fremtiden kan ammoniak muligvis blive anvendt i mindre eller andre typer af anlæg, hvorfor der kan opstå behov for at formidle grundlæggende viden om anvendelse af dette kølemiddel.

Den eksisterende viden om anvendelse af kulbrinter og CO₂ som kølemidler er mere begrænset og er typisk spredt mellem grossister, producenter, myndigheder og de få installatører der i har opstillet forsøgs- eller demonstrationsanlæg. En stor del af denne viden er på nuværende tidspunkt ikke direkte offentlig tilgængelig, og det er derfor svært at få overblik over niveauet og omfanget af denne viden.

En stor del af den viden, som offentliggøres, er tilgængelig i en elektronisk udgave, som let kan formidles til alle interessenter.

Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt således, at der spørges til både behovet for efteruddannelse og for videnformidling.

Det første spørgsmål i undersøgelsens afsnit om uddannelse og videnformidling omhandler vurdering af behovet for efteruddannelse vedr. hhv. lov om udfasning og ingen krav om udfasning. Der er foretaget en opdeling af de berørte personalegrupper som vist i tabel 5.6.1.

Spørgsmål: Forventet behov for uddannelse om naturlige kølemidler i "fremtiden"? I kolonnerne vurderes, hvor mange i virksomheden/institutionen der forventes at få behov for uddannelse ved en evt. lov om udfasning, eller hvis der ikke stilles krav om udfasning.

Tabel 5.6.1:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for efteruddannelse

  
Svarene viser, at behovet for efteruddannelse af de forskellige personalegrupper afhænger af, om der bliver en lov om udfasning af HFC-stofferne eller ej. Hvis der ingen krav om udfasning er, vil der stadig være behov for uddannelse om naturlige kølemidler. I tilfælde af en lov om udfasning forventes antallet af personer at blive mere end fordoblet. Denne stigning er jævnt fordelt over alle personalegrupper - undtagen for personalegruppen "Instruktører og konsulenter". Her vurderes behovet til at være uafhængigt af et lovkrav om udfasning.

Det største antal personer med behov for efteruddannelse i forbindelse med naturlige kølemidler findes klart for personalegruppen "kølemontører". Undersøgelsen viser, at denne personalegruppe udgør 53 % af de personer, der ifølge undersøgelsen har behov for uddannelse ved en lov om udfasning. I tilfældet med ingen krav om udfasning udgør kølemontører 54 % af de personer, der ifølge undersøgelsen har behov for efteruddannelse. Til sammenligning dækker undersøgelsen totalt 624 kølemontører i danske virksomheder/institutioner, og af disse vurderes 429 svarende til 69 % at have et efteruddannelsesbehov ved lov om udfasning.

Den næststørste personalegruppe med behov for efteruddannelse er "Projekterende". Ved en lov om udfasning udgør disse 16 %, og ved ingen krav om udfasning udgør de 15 %. Til sammenligning dækker undersøgelsen totalt 186 "projekterende" i danske virksomheder/institutioner, og af disse vurderes 134, svarende til 72 %, at have et efteruddannelsesbehov ved lov om udfasning.

Aktørkategorien "Virksomhed, der installerer og servicerer køleanlæg eller units" repræsenterer i alt 77 % af de personer, der vurderes at have et efteruddannelsesbehov ved en lov om udfasning, og 76 % af de personer, der vurderes at have et efteruddannelsesbehov uden lovkrav om udfasning. For personalegruppen "kølemontører" er denne aktørkategori dominerende med hhv. 418 ud af 439 (95 %) ved en lovgiven udfasning og 172 ud af 181 (95 %) ved ingen krav om udfasning.

Undersøgelsen viser generelt, at der er behov for at udvikle specialiserede kurser til de berørte personalegrupper - f.eks. skønnes behovet for efteruddannelse af personalegrupperne projekterende og tilbudsmedarbejdere stort nok til at retfærdiggøre udvikling af kurser, der fokuserer på disse personers fremtidige arbejdsopgaver med naturlige kølemidler.

Uddannelsesinstitutionernes kapacitet må øges for at kunne gennemføre efteruddannelsen for de berørte personer. For visse personalegrupper kan der være tale om, at institutioner/konsulenter, der ikke tidligere har udbudt kurser til branchen, kan udvikle og afholde specialiserede kurser.

Med hensyn til tilrettelæggelsen af efteruddannelseskurserne spurgtes til ønsker om den tidsmæssige placering samt typen af uddannelsesforløb.

Tabel 5.6.2 viser, at alle personalegrupper har størst ønske om at gennemføre efteruddannelsen inden for normal arbejdstid. Ligeledes er der for alle personalegrupper størst ønske om et modulbaseret kursussystem frem for et større samlet kursusforløb. Det modulbaserede system må formodes at give den største fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsesperioderne for medarbejderne i mindre virksomheder. Derudover giver det også mulighed for, at de enkelte medarbejdere kan specialisere sig i f.eks. en bestemt type anlæg og/eller kølemiddel. Det er projektgruppens opfattelse, at de gode muligheder for sammensætning af uddannelsesforløb og fleksibel tilrettelæggelse af dette er vigtigt. Derfor er det modulbaserede efteruddannelsessystem at fortrække frem for et generelt fastlagt uddannelsesforløb.

Hvis kurserne afholdes udenfor arbejdstiden, afhænger det af personalegruppen, om dette skal foregå om aftenen eller i weekender. For kølemontører og virksomhedsejere og -ledere er der flest svar til fordel for kurser i weekender. For de øvrige personalegrupper er der flest svar til fordel for aftenkurser eller lige mange svar til fordel for både aften- og weekendkurser.

De emner, der prioriteres højt i forbindelse med efteruddannelsen, er blandt andet lovgrundlag (normer og standarder) og sikkerhedsforhold.

Spørgsmål: Ønsket form for efteruddannelse/kurser for din virksomhed/institution i forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler.

Tabel 5.6.2:
Samlede resultater for spørgsmål om ønsket form og placering af kurser

Det første spørgsmål i undersøgelsens afsnit om videnformidling omhandler vurdering af behovet for supplerende information om omstilling til anvendelse af naturlige kølemidler.

Tabel 5.6.3 viser, at branchen generelt vurderer det vigtigst med information i implementeringsfasen. Antallet, der ønsker fortsat adgang til informationen i tiden derefter, svarer til 50 %.

I forbindelse med omstillingen til naturlige kølemidler ønsker branchen især operative regelsæt/vejledninger. Af de 103 krydser for "I implementeringsfasen" stammer de 66 fra aktørkategorien "Virksomhed der installere og servicerer køleanlæg" og de 30 fra aktørkategorien "Virksomhed der producerer komponenter eller units". For alle aktørkategorier gælder, at ca. halvdelen af dem, der ønsker informationen i implementeringsfasen, også ønsker den i tiden derefter.

De øvrige ønsker drejer sig især om hjælpeværktøjer i form af guidelines og software samt rapporter med erfaring fra prototyper, laboratoriearbejder samt demonstrationsanlæg.

Spørgsmål: Ønsket form for supplerende information i din virksomhed/institution i forbindelse med omstilling til naturlige kølemidler.

Tabel 5.6.3:
Samlede resultater for spørgsmål om ønsket form for supplerende information

  
Af de 155 besvarelser af spørgeskemaet ønsker 66 adgang til en opdateret hjemmeside med adgang til hjælpeværktøjer i implementeringsfasen. Ligeledes i implementeringsfasen ønsker 66 et opdateret elektronisk katalog over tilgængelige komponenter. I alt 46 personer ønsker begge dele.

Antallet af personer, der ønsker at benytte telefonisk assistance fra et infocenter eller traditionel rekvireret rådgivning, er mindre end for de øvrige informationsformer. For rekvireret, traditionel rådgivning svarer niveauet til ca. halvdelen af niveauet for en opdateret hjemmeside samt elektronisk katalog.

Spørgsmål: Ønskes informeringen fortsat i tiden efter implementeringsperioden til naturlige kølemidler?

Tabel 5.6.4:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for fortsat videnformidling efter implenteringsperioden

  
En stor del af branchen ønsker generelt informeringen om omstillingen til naturlige kølemidler fortsat efter implementeringsperioden.

Spørgsmål: Har du behov for standardiseret beregningsværktøj til "autoriseret" sammenligning af anlægsløsninger med og uden naturlige kølemidler mht. teknik og levetidsøkonomi?

Tabel 5.6.5:
Samlede resultater for spørgsmål om behov for standardværktøjer til sammenligning af anlæg

Af det samlede antal besvarelser udtrykker 84 behov for standardværktøjer til at foretage tekniske og levetidsøkonomiske sammenligninger af anlæg hhv. med og uden naturlige kølemidler. I alt 27, svarende til 32% af svarene på dette spørgsmål, udtrykker ikke behov for disse værktøjer. Denne procentfordeling er stort set ens for alle aktørgrupper.

I alt 80 vil gerne have disse standardværktøjer tilgængelige i form af software. I alt 15, svarende til 19% af svarene på dette spørgsmål, ønsker ikke disse værktøjer i form af software.

5.7 Myndighedsforhold

Ved overgang til naturlige kølemidler i stedet for syntetiske kølemidler er der forskellige "nye" forhold, som kølebranchen skal have fuld kontrol over og kunne håndtere forsvarligt og ansvarligt.

Kontrollen og håndterligheden gælder i princippet hele kølesystemet livscyklus med alle arbejdsprocesser lige fra behovet for et kølesystem er erkendt, til anlægget kommer i drift og afslutningsvis skrottes.

Med hensigtsmæssige og praktiske anvendelige forstås i denne sammenhæng bl.a., at personer og firmaer med minimalt tidsforbrug let kan få overblik over, have kendskab til og kunne omsætte krav og regelsæt til praktisk brug.

En meget vigtig detalje i denne sammenhæng er sikringen af og kontrollen med overholdelsen af krav og regler, hvilket atter principielt kan foretages af branchen selv (kvalitetssikringsordninger) eller af myndighederne (tilsynsordninger).

Branchen har selv forsøgt at kortlægge forholdene vedrørende kølemiddellækage fra kølesystemerne. Torkil Høft fra Kølebranchens Miljøordning KMO - branchens frivillige ordning – har i 2001 foretaget en "undersøgelse af udsivningen af kølemidler fra butikskøleanlæg" for et begrænset antal anlæg /5/. Formålet var at dokumentere, om danske køleanlæg med CFC, HCFC og HFC er utætte, og i givet fald hvor utætte. Der blev bl.a. konstateret problemer med validiteten af oplysningerne, som måtte suppleres med vurderinger og skøn for at kunne gennemføre beregningerne. Der var store variationer i den årlige lækrate blandt anlæggene, og der var ikke markant forskel på gamle og nye anlæg. Konklusionen var med et konservativt skøn, at utæthederne i gennemsnit ikke er under 10% p.a. og ikke over 17% p.a.

I et igangværende projekt med titlen "Revurdering af emissionsfaktorer for HFC-anlæg", som skal afsluttes medio 2002, er Tomas Sander Poulsen, COWI, ved at undersøge og dokumentere lækageforholdene for kommercielle køleanlæg i detailhandlen, for stationære og mobile AC-anlæg, samt for mobile køleanlæg /4/. I skrivende stund er research-arbejdet udført og rapporteringen påbegyndt. Efter sigende er de aktuelle tal for emissionen i Danmark lavere end de officielt anvendte. Årsagerne til lækager fordeler sig med meget lidt til løbende lækage, mens pludselige store lækager pga. uheld, havari mm. er af langt større betydning. Foreløbige resultater fra projektet er angivet i nedenstående skema:

  
Begge undersøgelser af lækageforholdene i Danmark kan bl.a. danne udgangspunkt for overvejelser mht., om der bør stilles nye krav til tæthed og brug af velegnede komponenter og samlingsmetoder.

I øvrigt har Institut für Luft und Kältetechnik ILK i Dresden for få år siden udført et omfattende og meget detaljeret forskningsprojekt vedrørende lækageforhold på kølesystemer, som er veldokumenteret i en fyldig projektrapport /8/.

Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen

I forbindelse med disse nævnte forhold blev det betragtet som relevant via spørgeskemaundersøgelsen at høre kølebranchens mening om og synspunkter på, om eksisterende love, bekendtgørelser, regelsæt, vejledninger, o.lign. anses for at være hensigtsmæssige, tilstrækkelige og operative.

Spørgsmål, besvarelser, angivelse af hvad der er fundet bemærkelsesværdigt, samt deraf affødte fortolkninger og konklusioner i projektgruppen er efterfølgende angivet. En detaljeret gennemgang af de enkelte delspørgsmål findes i bilag D, hvorfra fortolkninger og konklusioner er hentet:

Tabel 5.7.1
Samlet besvarelse

Fra den detaljerede gennemgang af delspørgsmålene i bilag D er følgende hentet. For de fleste af delbesvarelserne kan det generelt nævnes, at der er behov for yderligere undersøgelse og analyse. I skemaet er det angivet hvilke kategorier, der har flest markeringer ved "ja "og "nej" for både "tilstrækkelige" og "operative":

Tabel 5.7.2
Delbesvarelse

Se her!
    

Tabel 5.7.3
Delbesvarelse

Se her!
   

Tabel 5.7.4
Delbesvarelse

Se her!
    

Tabel 5.7.5
Delbesvarelse

Se her!

Ud over skemaernes angivelser af hvor, der er flest markeringer, kan der uddrages efterfølgende konklusioner og bemærkninger fra detailgennemgangen.

Mht. energieffektivitet?

Stor uenighed mht. tilstrækkelige og operative.

Mht. miljøbelastning?

Stor uenighed mht. tilstrækkelige og operative.

Mht. tæthedskrav (komponenter og samlinger)?

Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative.

Mht. levetidsøkonomi?

Stor uenighed mht. tilstrækkelige. Det bør undersøges nærmere, om foreningerne har en anden holdning end deres medlemmer.

Mht. kvalitetssikring?

Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Praktisk taget mener alle, at krav og regelsæt til kvalitetssikring er tilstrækkelige og operative. Ved kvalitetssikring i dette spørgsmål regner vi med, at man har forholdt sig til emnet generelt, idet næste spørgsmål går på kølebranchens egen frivillige kvalitetssikring specifikt. Det bør undersøges nærmere, om foreningerne har en anden holdning end deres medlemmer.

Mht. Kølebranchens Kvalitetssikringsordning KKO?

Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Da ordningen er relativt ny, er usikkerheden og manglen på stillingtagen sandsynligvis et udtryk for, at der er mange, der endnu ikke har fået sat sig ind i, hvad den indeholder og står for. Der bør informeres yderligere om ordningen. Stort set alle markerer, at krav og regelsæt i Kølebranchens Kvalitetssikringsordning anses for at være tilstrækkelige og særdeles operative. Ordningens "set-up" kan måske benyttes i andre sammenhænge.

Mht. AT-bekendtgørelse 746/87 om beholdere og rørsystemer under tryk?

Der er stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Tyder på, at der er behov for information og videnformidling. Det er bekymrende, at så stor en andel af netop producenterne, der om nogen skal være inde i reglerne, er usikre.

Mht. AT-bekendtgørelse 743/99 EU´s trykudstyrsdirektiv?
Stor enighed mht. tilstrækkelige og operative. Tyder på, at der er behov for information og videnformidling. Det er bekymrende, at så stor en andel af netop producenterne, der om nogen skal være inde i reglerne, er usikre. Grossisterne er delt i to mht. om krav og regelsæt er operative.

Mht. Kølebekendtgørelsen 539/50?

Stor enighed mht. tilstrækkelige og uenighed mht. operative. Tyder på, at der er behov for information og videnformidling. Alle på nær myndigheden finder, at krav og regelsæt i Kølebekendtgørelsen 539/50 er utilstrækkelige. Dette afspejler et mangeårigt stort ønske i branchen om at få bekendtgørelsen revideret og opdateret. Myndighederne mener, at reglerne et langt stykke hen ad vejen er "gode nok" indholdsmæssigt, men erkender at der er behov for opdatering på flere punkter. Der er behov for en revision og opdatering. Den gruppe, der til daglig benytter bekendtgørelsen, ønsker mere operative krav og regelsæt.

Mht. EN 378-2000 om sikkerhedskrav til køleinstallationer?

Stor enighed mht. tilstrækkelige og uenighed mht. operative. Tyder på, at der er behov for information og videnformidling. Alle på nær myndighederne finder, at krav og regelsæt i EN 378-2000 om sikkerhedskrav til køleinstallationer er tilstrækkelige. Myndighederne mener ikke, at EN 378-2000 er fuld ud tilfredsstillende. Der er behov for diskussion og afklaring mellem branche og myndighed.

Spørgsmål: På hvilke områder og hvorledes mener du evt., at der bør sættes ind?

Besvarelserne kan samles under følgende 4 punkter:

1. Der efterlyses "tvungen" uddannelse/kurser og efteruddannelse – særligt for kølemontøren.
   
2. Der er behov for at gennemgå og undersøge, hvordan krav, regelsæt, guidelines, mv. til produkter og produktionsfaciliteter kan gøres bedre mht. at være klare, enkle, rimelige og relevante, opdaterede bl.a. mht. sikkerhed, harmoniserede i forhold til andre lande, standarder, mm, brugervenlige, moderniserede, tilpasset nyt udstyr, "ikke-tidskrævende".
   
3. Der er behov for at opstille "spilleregler" for beregning af levetidsøkonomi, ens designkrav (KKO), energieffektivitet, miljøbelastning.
   
4. Der udtrykkes ønske om større myndighedskontrol fra AT mht. køleanlæg.

Spørgsmål: Hvor stort et problem anser du regelværker på fremmedsprog for at være?

Tabel 5.7.6
Samlet besvarelse

  
Projektgruppen konkluderer flg. ud fra besvarelserne:

1. Alle gældende krav og regelsæt i Danmark bør findes i dansk udgave – evt. som "autoriseret" oversættelse med henvisning til at originaludgave i tilfælde af fortolkningsproblemer er gældende.

Fra den detaljerede gennemgang af delspørgsmålene i bilag D er følgende hentet:

På engelsk?

Alle på nær foreningerne anser at problemerne med regelværker på engelsk for at være små. Årsagen til at foreningerne har en anden holdning end deres medlemmer bør undersøges nærmere. Selvom flertallet anser problemet for at være lille er der relativt mange i antal ved producenter og installatører, der har større problemer med engelsk.

På tysk?

Der er lidt variation i holdningen til graden af problemer med regelværker på tysk inden for aktørkategorierne. Flertallet anser problemet for at være stort og antallet er markant stort for installatørerne.

På øvrige EU-sprog?

Alle anser problemet for at være stort og antallet er markant stort for projekterende, producenter og installatører. Regelværker på øvrige EU-sprog bør undgås eller oversættes til dansk.