| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afprøvning af reaktiv jernvæg til grundvandsrensning

Bilag 8
Detailprojektering for de reaktive væg
Beregningspricipper

Ved beregning af jordtrykket på spunsvæggen er det forudsat, at problemet kan betragtes som plant, hvilket betyder, at der ved vurdering af brudfigurer er antaget, at konstruktionen er uendelig lang. Endvidere er det forudsat, at væggen er lodret, og at samtlige laggrænser er vandrette.

Jordtrykkene er beregnet på grundlag af brudfigurer som beskrevet i /12/ og /13/.

Jordtryksfordelingen er beregnet ved først at beregne jordtryksfordelingen svarende til en drejning af væggen om det øverste understøtningspunkt, hvorefter denne jordtryksfordeling på aktivsiden er transformeret til en ret linie med samme størrelse og angrebspunkt for det totale aktive jordtryk.

I det tilfælde, at de beregnede jordtryk på en del af væggen antager negative værdier, er der set bort fra disse.

Hvor der optræder jordlag, hvor det aktive jordtryk er nul over en del af væggen, udjævnes jordtrykket kun over de dele af væggen, hvor jordtrykket er positivt, undtaget er dog det tilfælde, hvor jordtrykket bliver nul under et trykspring. I sådanne tilfælde er jordtrykket udjævnet hen over trykspringet.

Ved beregning af kræfterne i de enkelte afstivninger afviger beregningsprincippet fra den i /12/ foreslåede metode, idet denne metode ikke opfylder betingelsen om kraft- og momentligevægt for væggen, når jord- og differensvandtryk afviger væsentligt fra en ensformig fordelt belastning.

Afstivningskræfterne og momenterne i væggen er beregnet efter en model, hvor den afstivede væg betragtes som en statisk ubestemt kontinuert bjælke belastet med jord- og differensvandtryk på aktivsiden og med afstivninger samt dele af det passive jordtryk som simple understøtninger.

Ud fra ovenstående beregninger er de maksimale regningsmæssige momenter i spunsen bestemt tillige med de regningsmæssige kræfter i tværafstivningerne.

På baggrund af de fundne kræfter er der foretaget beregninger af de regningsmæssige normal- og forskydningsspændinger i de enkelte konstruktionselementer, disse spændinger er fundet under anvendelse af den klassiske elasticitetsteori.