| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | 
    Afprøvning af reaktiv jernvæg til grundvandsrensning 
    
    
    I dette afsnit beskrives baggrundsmaterialet for afværgeprojektet. Baggrundsmaterialet
    omfatter resultaterne og vurderingerne af de tidligere udførte forureningsundersøgelser
    og skitseprojekter, jf. /1/, /2/, /3/, /4/ og /5/. 
    Desuden beskrives den kendte del af teorien bag reaktive vægges rensning af chlorerede
    opløsningsmidler samt de tests, der tidligere er udført med henblik på at dimensionere
    væggens tykkelse. Endelig resumeres de oprensningsniveauer, som Fyns Amt har ønsket
    væggen dimensioneret i forhold til, foruden de gældende udledningskrav til recipienten,
    Holmebækken. 
    
    I 1976 påbegyndte Vapokon Petrokemisk Industri A/S (i det følgende kaldt Vapokon) en
    genindvinding af opløsningsmidler ud fra brugte væsker, malerrester mm. Virksomheden
    blev etableret på Snavevej 25, matr. nr. 24C, Søndersø by, Søndersø, jf. figur 3.1.
    Øst og syd for virksomheden ligger Søndersø Kommunes renseanlæg og Holmebækken. Mod
    vest ligger virksomheden Fiboment. 
    Se her! 
    Figur 3.1 
    Beliggenhedsplan. 
    Indretning af det tidligere Vapokon og beliggenheden af mulige forureningskilder er
    vist på figur 3.2. 
    Se her! 
    Figur 3.2. 
    Virksomhedens indretning. 
    Virksomheden gik i 1996-97 konkurs, og ejendommen blev overtaget af Søndersø Kommune. 
    I forbindelse med Fyns Amts tilsyn i 1989 blev der gennemført orienterende
    forureningsundersøgelser, der i de efterfølgende år er suppleret med flere
    undersøgelser. 
    Ved undersøgelserne blev der påvist en kraftig jord- og grundvandsforurening med
    organiske opløsningsmidler stammende fra Vapokon. Forureningen blev vurderet at udgøre
    en alvorlig trussel mod grundvandsressourcen. 
    På baggrund af undersøgelserne har Fyns Amt sammen med Miljøstyrelsen besluttet at
    etablere en reaktiv væg til nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler.
    Afværgeforanstaltningerne gennemføres som et Teknologiudviklingsprojekt. 
    
    
    Søndersøområdet er præget af glaciale aflejringer. Øverst forekommer et
    morænelerslag af varierende mægtighed underlejret af et sammenhængende og udbredt
    smeltevandssandlag. Under smeltevandssandlaget findes overvejende moræneler. 
    Vapokon-grunden er beliggende i kote ca. 23 m DNN. 
    De geologiske forhold på og lige omkring Vapokon-grunden består øverst af
    muld- og fyldlag og herefter moræneler med en mægtighed på 2-5 m. Enkelte steder ses
    også gytje-/tørvelag og sand, og få steder mangler laget af moræneler helt. 
    Under moræneleren træffes smeltevandssand med en mægtighed på 5-10 m, der
    gennemgående underlejres af moræneler. Det sammenhængende lag af smeltevandssand udgør
    grundvandsressourcen i området. 
    Det nedre lag af moræneler, der udgør bunden af det primære grundvandsmagasin,
    hælder mod nordvest. 
    Sandmagasinet aftager i mægtighed med ca. 4 m på strækningen fra den nordlige ende
    af Vapokon-grunden og til umiddelbart sydøst for renseanlæggets værkstedsbygning. 
    Boringer på Vapokon-grunden til 25 m u. t. viser, at der under sandlaget træffes et
    sammenhængende lag af moræneler, der ikke er gennemboret, og hvori der ikke er truffet
    sandlag. 
    
    Grundvandsspejlet på Vapokon-grunden står ca. 1,5-3 m u. t. og står dermed flere
    steder i overgangen mellem moræneleret og smeltevandssandet. Grundvandet strømmer i en
    sydøstlig til sydlig retning med en forholdsvis stor gradient (ca. 0,5%). Den naturlige
    strømningshastighed er vurderet at være 300-400 m/år. 
    Holmebækkens bund er beliggende i kote ca. 19. Grundvandspotentialet i området ved
    bækken ligger i kote ca. 20, hvilket medfører et opadrettet vandtryk og dermed
    sandsynligvis opadrettet grundvandssstrømning. Dvs. at grundvandet afledes til
    Holmebækken både fra nord og syd. 
    Nærmeste vandindvinding foretages fra Søndersø Vandværks kildeplads, der ligger
    mere end 1 km nord for Vapokon-grunden, dvs. opstrøms. 
    
    
    Der er ved de tidligere udførte undersøgelser påvist en kraftig
    jordforurening med BTEX'er, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i både
    umættet og mættet zone på grunden. I hot-spot er der fundet indhold op til 2.140 mg
    BTEX/kg og 1.100 mg chlorerede opløsningsmidler/kg i jorden og tilsvarende 8.563 mg
    BTEX/m3 og 148.718 mg chlorerede opløsningsmidler/m3 i poreluften.
    Hot-spot er afgrænset til et areal på ca. 775 m2, mens hele jordforureningen
    strækker sig over et areal på ca. 2.175 m2, som vist på figur 3.3. Hot-spot
    er vurderet at omfatte ca. 70 % af den samlede jordforurening på ca. 4.700 kg BTEX'er og
    ca. 2.500 kg chlorerede opløsningsmidler, jf. /1/, /2/, /3/ og /5/.
    Ved hot-spot menes forureningsindhold af chlorerede opløsningsmidler og BTEX over hhv. 50
    og 100 mg/kg. 
    Se her! 
    Figur 3.3 
    Udbredelse af jord- og grundvandsforurening jf. /1/
    og /5/. 
    
    De tidligere udførte undersøgelser viser, at grundvandsforureningen horisontalt er
    spredt ca. 200 m nedstrøms grunden med en fanebredde på ca. 80 m (figur 3.3).
    Grundvandsforureningen er kraftigst under Vapokon-grunden med op til 10.000 µg/l af
    summen af BTEX og chlorerede opløsningsmidler, jf. /5/.
    Vertikalt er forureningen kraftigst i den øverste del af magasinet. 
    Det er vurderet, at der findes 25-40 kg BTEX'er og 25-40 kg chlorerede
    opløsningsmidler i grundvandsmagasinet jf. /1/. 
    
    Risikovurdering blev udført i forhold til grundvand og recipient. Det blev vurderet,
    at der med de nuværende indvindings- og strømningsforhold ikke er risiko for
    eksisterende vandindvinding, der ligger opstrøms Vapokon-grunden. Grundvandsressourcen
    kan dog være truet af forureningen. 
    Grundvandet afvandes til Holmebækken, der løber sydøst for grunden, og forurening er
    allerede påvist heri. Bækken udgør et grundvandsskel i magasinet. Forureningen blev
    vurderet at udgøre en risiko for forurening af Holmebækken. Det er uvist, om
    forureningen længere nedstrøms i Holmebækken kan udgøre en trussel for
    grundvandsressourcen. 
    
    Der er udført et skitseprojekt med belysning af mulighederne for hel eller delvis
    oprensning af den konstaterede forurening, jf. /3/, /4/ og /5/. Ventilering af forureningen er
    vurderet uegnet, idet der er en meget lav horisontal permeabilitet og en forholdsvis høj
    vertikal permeabilitet. På baggrund af miljømæssige og økonomiske vurderinger valgte
    Fyns Amt at etablere et "Funnel & Gate" system bestående af bl.a. en
    reaktiv væg til minimering af spredning af forureningen suppleret med et omfangsdræn
    samt opgravning af hotspot. 
    Afværgeforanstaltningerne skal forhindre en fortsat spredning af forureningen fra
    Vapokon-grunden af hensyn til den fremtidige vandkvalitet i Holmebækken og
    grundvandsressourcen. 
    Afværgeforanstaltningernes effektivitet skal kontrolleres ved monitering af
    grundvandskvaliteten før, i og efter væggen. 
    
    I det følgende beskrives den kendte del af teorien bag reaktive vægges rensning af
    chlorerede opløsningsmidler. Desuden resumeres de kolonnetests, der er udført på det
    valgte vægmateriale med henblik på at dimensionere væggens tykkelse. Endelig resumeres
    de oprensningsniveauer, som Fyns Amt har ønsket væggen dimensioneret i forhold til,
    foruden de gældende udledningskrav til recipienten, Holmebækken. 
    
    Processen i reaktive vægge med jernspåner er opbygget omkring en anaerob
    jernkorrosion, der abiotisk medfører en reduktiv dechlorering af de chlorerede stoffer,
    jf. reaktionsligning (1) og /6/. 
    Den anaerobe jernkorrosion sker ved, at grundvandets indhold af ilt ved passage af den
    reaktive vægs metalliske jern (Feº) bliver reduceret, og der dannes rust. Når ilten er
    fjernet, så forløber den anaerobe jernkorrosion som følger: 
    
      
        | (1) | 
        Feº + 2H2O ® Fe2++ +
        2OH- + H2. | 
       
     
    Reaktionsligningen viser, at der dannes 1 mol brint for hvert mol jern, som korroderes.
    En del af brinten bobler af som brintgas. 
    Processen danner som vist hydroxidioner, hvorfor der sker en pH-stigning, der kan
    medføre udfældning af calciumkarbonat, jernkarbonat samt andre salte. Væggens jern
    henfalder også under processen, hvorved der frigives ferrojern (Fe2+) som vist
    i (1):      Feº ® Fe2+ +
    2e 
    Reaktionsligning (2) og (A) i box 1 viser, at det kraftige fald i redoxpotentialet ved
    vandets passage af væggen medfører, at bl.a. chlorerede alifater (RCl) kan oxidere det
    metalliske jern. 
    
      
        | (2) | 
        Fe0 ® Fe2+ + 2e- 
        RC1 + 2e- + H+ ® RH + C1- 
        Fe0 + RC1 + H+ ® Fe2+ + RH +
        Cl- | 
       
     
    Reaktionsligning (2) er udtryk for en overførsel af elektroner fra det metalliske jern
    til den adsorberede chlorerede alifat ved grænsefladen mellem vand og metal. Processen er
    ikke forstået til bunds, ligesom alle dannede mellemprodukter heller ikke er kendt. Den
    mest fuldstændige dechlorering medfører dog dannelse som vist af ethylener og ethaner
    (RH). 
      
    Box 1 
    Forskellige mulige mekanismer til dechlorering, jf. /5/. 
    Som vist i box 1 kan dechloreringen, jf. /15/, også foregå
    på anden vis;  
        | ferrojern fra korrosion af metallisk jern kan også dechlorere de chlorerede alifater
        ved dannelse af ferrijern (Fe3+), som vist i (B) |  
        | brint fra den anaerobe korrosion af jern kan reagere med de chlorerede alifater, hvis
        der er en effektiv katalysator tilstede, som vist i (C). |  
     
    Det har jf. /16/ vist sig, at hydrogeneringen (C)
    spiller en mindre rolle i de fleste systemer, og at reaktionerne i øvrigt sker i det
    oxiderede lag på jernoverfladen.
    Reaktionshastigheden gennem væggen afhænger af jernmaterialet og grundvandets
    sammensætning og kan bestemmes ved kolonnetests, jf. afsnit 3.6.2. Som udgangspunkt er
    reaktionshastigheden dog højest for stoffer med færre chloratomer, f.eks. DCE og
    vinylchlorid. 
    Følgende stoffer kan af ukendte årsager ikke nedbrydes i jerngranulatet:  
        | DCM |  
        | 1,1-DCA |  
        | 1,2-DCA |  
        | Chlormethan |  
     
    Afgørende for reaktionstiden, og dermed halveringstiden for de chlorerede stoffer, er
    jernmaterialets overfladeareal, således at størst overfladeareal medfører lavest
    halveringstid. 
    Som nævnt medfører pH-stigningen tilklogning og til en hvis grad coating af de
    reaktive jernpartikler. Denne hæmmende effekt er dog begrænset til det yderste lag af
    væggen og giver ifølge leverandøren kun anledning til mindre reduktion af porøsiteten. 
    
    Envirometal Technologies Inc. (ETI), Canada, har i 1998, jf. /7/,
    udført en kolonnetest med en grundvandsprøve fra boring E4.2 fra Vapokon-grunden.
    Formålet med kolonnetesten var at beregne de forventede halveringstider for de
    forskellige chlorerede stoffer. 
    I testen er der bl.a. fokuseret på forureningens hovedkomponenter, nemlig PCE, TCE,
    1,1,1-TCA og 1,1,2-TCA, der er tilstede i mængder over 1 mg/l. Disse stoffer blev ved
    kolonneforsøget nedbrudt til niveauer under analysemetodens detektionsgrænse på 1-2 µg/l. 
    Udover de 4 hovedkomponenter blev der fundet 6 andre chlorerede opløsningsmidler i
    grundvandsprøven; cis-DCE, trans-DCE, 1,1-DCE, 1,2-DCA, trichlormethan og DCM. DCE og
    trichlormethan blev ikke fundet i kolonnens udløb i koncentrationer over
    detektionsgrænsen, mens der som forventet ikke blev observeret nedbrydning af DCM og
    1,2-DCA. 
    Under nedbrydningsprocesserne i kolonnen blev der dannet en række andre chlorerede
    stoffer, som vist i tabel 3.1. 
    Tabel 3.1: 
    Oversigt over nedbrydningsprodukter 
    
      
        Opløsningsmiddel  | 
        Nedbrydningsprodukt  | 
       
      
        PCE  | 
        TCE, cDCE, 1,1-DCE, VC  | 
       
      
        TCE  | 
        cDCE, 1,1-DCE, VC  | 
       
      
        cDCE  | 
        VC  | 
       
      
        TCA  | 
        1,1-DCA  | 
       
     
     
    Disse nedbrydningsprodukter blev med undtagelse af 1,1-DCA også nedbrudt i kolonnetesten
    til et niveau under detektionsgrænsen. 
    ETI har på baggrund af programmet Scientist 2.0 samt halveringstiderne fundet ved
    kolonnetesten beregnet den forventede nedbrydning i en reaktiv væg i felten af de
    forskellige chlorerede stoffer som funktion af opholdstiden, jf. figur 3.4. Ved
    beregningen er der korrigeret for grundvandstemperaturen i felten med deraf følgende
    øgede halveringstider. Førsteordens kinetik er forudsat i beregningerne. Endelig er der
    også taget højde for dannelse af nedbrydningsprodukter samtidig med, at forureningen
    fjernes.  
      
    Figur 3.4 
    Forventet nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i felten (beregnet). 
    Som det ses af figur 3.4 kan 90% af de chlorerede opløsningsmidler fjernes ved en
    opholdstid på ca. 20 timer ifølge ETI, /7/. Forøges
    opholdstiden til 64 timer, fjernes alle komponenter til under grænseværdien på 10 µg/l
    med undtagelse af 1,1-DCA, 1,2-DCA og DCM. Efter 194 timer vil 1,1-DCA også være fjernet
    til under grænseværdien. 1,2-DCA og DCM er ikke nedbrydelige. 
    Indholdet af uorganiske parametre er også målt i kolonnetesten ved tilløb og
    fraløb. Der er konstateret en pH-stigning fra 7,3-7,8 igennem kolonnen samt faldende
    redoxforhold. Derudover er der også set en chloridstigning igennem kolonnen på grund af
    nedbrydning af de chlorerede opløsningsmidler.  
    Calciumindholdet er faldet fra 150 til 50 mg/l i kolonnen, hvilket formentligt skyldes
    udfældning af kalk pga. pH-stigningen. Kalkudfældningen er beregnet til at svare til ca.
    250 mg kalk/l. Kalkudfældningen kan have betydning for den reaktive vægs levetid i
    forbindelse med tilklogning af jernets porevolumen. Andre potentielle udfældninger (jern,
    mangan, magnesium, sulfit) er i kolonneforsøget mængdemæssigt meget mindre
    betydningsfulde, jf. /7/. 
    
    På baggrund af kolonnetesten og udledningskravene til Holmebækken har Fyns Amt valgt
    følgende oprensningsniveauer: 
        | Alle chlorerede opløsningsmidler skal fjernes til mindre end 10 µg/l undtagen 1,1-DCA,
        1,2-DCA og DCM. |  
     
    Ved alle chlorerede opløsningsmidler forstås indholdet af PCE, TCE, tetrachlormethan,
    1,1,1-TCA, chloroform og cis-DCE. Endelig må summen af komponenter, dvs. summen af de
    ovennævnte opløsningsmidler og BTEX, ikke overstige 100 µg/l. 
    Det valgte oprensningsniveau giver på baggrund af kolonnetesten en opholdstid på 64
    timer i den reaktive væg, jf. /7/. 
    
    Fyns Amt har i brev af 1999-08-19 til Søndersø Kommune meddelt en midlertidig
    udledningstilladelse for udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med
    reparationsarbejder på Søndersø Renseanlæg. Amtet har meddelt, at den midlertidige
    udledningstilladelse også er gældende som udledningskrav for det forurenede grundvand
    under Vapokongrunden. 
    Udledningstilladelsen er fastsat på baggrund af målsætningen for Holmebækken, der
    svarer til en æstetisk tilfredsstillende vandkvalitet samt om muligt at være egnet som
    fiskevand. Amtet har i sommeren 1995 vurderet forureningstilstanden i Holmebækken til en
    forureningsgrad II-III, svarende til noget forurenet. Vandkvaliteten er især problematisk
    med hensyn til BI5, dvs. organisk stof og ammonium. 
    Som vejledende grænseværdi for det udledte grundvand har Fyns Amt fastsat en
    grænseværdi på 10 µg/l for summen af chlorerede og aromatiske opløsningsmidler. Til
    dokumentation af grænseværdiens overholdelse skal vandprøverne analyseres for følgende
    komponenter: PCE, TCE, tetrachlormethan, TCA, chloroform, cis-DCE og BTEX. 
      
    | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |  |