Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder
Bilag
1 Oversigt over udvalgte udenlandske programmer
Flere af Danmarks nabolande har i løbet af de seneste år lanceret nye klimaforskningsprogrammer.
Arctic
Arctic Climate Impact Assessment (http://acia.uaf.edu) er et internationalt projekt, igangsat af Arctic Council and the International Arctic Science Committee (IASC). Formålet er at evaluere og sammenfatte viden om klimavariationer, klimaforandringer og øget ultraviolet stråling og deres konsekvenser.
Arktisk Råd er interministerielt forum, hvis medlemmer er Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA IASC er en non-governmental organisation som understøtter samarbejde om forskning i aktiske forhold i Artisk Råds medlemslande og omkring alle områder og sektorer i regionen.
England
Det engelske Hadley Centre for Climate Prediction and Research (se http://www.metoffice.com/research/hadleycentre/index.html) blev etableret i starten af 90’erne og har for nylig fået en meget fornem international evaluering. Centeret er delvist finansieret af Forsvarsministeriet gennem tilknytningen til Met Office, dels finansieret af programmidler fra miljøministeriet. Centret har omkring 100 medarbejdere og har nu valgt at strukturere sin forskning i 12 tværgående temaer. Hovedtesen i det nye center synes at være en ambition om at fokusere indsatsen på få men centrale områder for derigennem at undgå negative effekter af for stor spredning.
Tyndall Centre er et nationalt center uden mure i Storbritannien for tværdisciplinær forskning i klimaændringer (www.tyndall.ac.uk). Centret blev oprettet i 2000 og er et samarbejde mellem 9 institutioner og 3 forskningsråd i Storbritannien. Centrets formål er fra en tværdisicplinær vinkel at undersøge, vurdere og formidle mulighederne for at modvirke og at tilpasse samfundet til klimaændringer, herunder at integrere disse muligheder i en national og global sammenhæng for bæredygtig udvikling.
Det engelske UK Climate Impacts Programme (UKCIP) (www.ukcip.org.uk) blev oprettet af regeringen i 1997 for at koordinere og integrere vurderingerne af effekter af klimaændringer på det regionale og nationale niveau, og en stor del af indsatsen styres af interessenter på området. UKCIP tilbyder støtte og vejledning til både interessenter og forskere med henblik på at lette vurderingen af effekter af klimaændringer på alle dele af samfundet i Storbritannien. UKCIP har i den sammenhæng udviklet en række værktøjer, som stilles til rådighed, herunder scenarier for klimaændringer, scenarier for socioøkonomisk udvikling, metoder for økonomisk vurdering af effekter af klimaændringer, og vejledning i håndtering af risiko og usikkerheder.
EU
På baggrund af en langvarig proces i EU er det 6. miljøhandlingsprogram nu ved at blive sat i kraft.
I programmet er fire hovedområder prioriteret:
 | Klimaændringer |
| Natur og biodiversitet |
| Miljø og sundhed |
| Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og affald. |
Programmet skal ikke mindst ses i sammenhæng med udvidelsen af EU og internationaliseringen, også af miljøpolitikken, ligesom der lægges op til en tæt dialog mellem de forskellige parter.
Fokus for det nye klimaprogram er opfyldelsen af Fællesskabets 8% reduktionsmål for udledningen i 2008-2012 i henhold til Kyoto-protokollen. Kommissionen gør sig imidlertid også til talsmand for langt mere vidtgående globale nedskæringer i udledningerne på 20% til 40 % frem til år 2020 og kommer ind på videnskabens beregning af, at der på længere sigt er behov for en nedskæring på 70 % i de globale drivhusgasudledninger i forhold til 1990.
Programmet peger på, at der er brug for strukturelle ændringer, navnlig i transport- og energisektoren, en stærkere satsning på energieffektivitet og energibesparelser, indførelse af en EU-ordning for handel med udledningskvoter, yderligere forskning og teknologisk udvikling samt bevidstgørelse af borgerne, så de kan bidrage til nedskæringen i udslippet af drivhusgasser. Programmet påpeger også, at vi må forvente klimaændringer i et vist omfang, og at EU derfor må træffe de fornødne tilpasningsforanstaltninger.
Finland
Finland har siden begyndelsen af 1990erne finansieret et større forskningsprogram (SILMU) om klimaforandringer med hovedvægten lagt på betydningen for skovene. Det årlige budget udgjorde i perioden 1991-1996 i gennemsnit 15 mio. FM. (opdateres). Desuden er der flere andre klimaforskningsinitiativer.
Holland
I perioden 1992 til 2001 har man I Holland haft en samlet overordnet klimaforskningsprogram National Research Programme on Global Air Pollution and Climate Change (NRP) med deltagelse af mere end 30 forskellige forskergrupper og gennemførelse af mere end 200 projekter. Der er i programmet lagt vægt på, at projekterne er tværfaglige, at de underbygger den hollandske klimapolitik, og at de er internationalt orienteret. http://www.nop.nl
Den hollandske regering etablerede i 1997 forskningsprogrammet Clivarnet, som omfatter perioden 1998-2002. Totalbudgettet er 4,5 mio. Gylden, svarende til ca. 20 mio. kr. Programmet har fokus på meteorologiske og oceanografiske studier. Desuden er der i 2001 etableret et polarforskningsprogram, hvor klimaforskning er et væsentligt element.
Programmet løber frem til 2006 og har et totalbudget på omkring 10 mio. kr.
(se http://www.nwo.nl/nwohome.nsf/pages/NWOP_5ADAQ2?Opendocument for nærmere oplysninger)
Norden
Nordisk Energiforskningsprogram. Formålet er blandt andet at nedbringe emissionen af CO2 gennem udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder samt ved en mere effektiv energifrembringelse, konvertering af energi samt anvendelse af energi.
Indsatsområderne er: Bioenergiprocesser/fotosyntese, Energi og samfund, Elektrokemisk energiforvandling, Energifleksible varmesystemer, Forbrænding af biomasse, Procesintegration, Tekniske systemer i et frit elmarked. Årsbudget 25 mio. kr. – heraf 2 mio. specifikt til klimaforskning i 2002.
Se http://www.nordisk.energiforskning.org/ for yderligere information.
Norge
I Norge er der lanceret et nyt klimaforskningsprogram (som afløser for RegClim) (se http://www.forskningsradet.no/bibliotek/publikasjonsdatabase/ filer/pub-10023.pdf), som dels tager stilling til norske kernekompetencer på klimaforskningsområdet, dels forsøger at koble regionale og sektorspecifikke problemer i et sammenhængende program. Det norske program udmærker sig især ved at inddrage udenlandske klimaforandringers indvirkning på norske forhold. I 2003 forventes programmet at råde over 24 mio. NOK.
Endvidere har Norge udviklet et stærkt formidlingscenter i form af CICERO (http://www.cicero.uio.no/). Her knyttes mange tråde, og centeret virker som et centralt og velfungerende knudepunkt for den norske indsats. CICERO’s omsatte i 2001 for godt 16 mio. NOK, hvoraf 31% kom via offentlig finansiering.
Sverige
I Sverige er der ikke et samlet nationalt klimaforskningsprogram, men der udføres klimaforskning på en række institutter og centre, og der eksisterer et regionalt modelleringsprogram. I Sverige er der p.t. overvejelser om et svensk program. Der er for nylig lavet en kortlægning af den svenske klimaforskning inddelt i direkte og klimarelevant forskning.(www.environ.se). Opgørelsen summer op til, at man i Sverige i årene 1998 –2001 har brugt 633 mil. skr. på klimaforskning i bredere forstand, heraf 337 mil. på direkte klimaforskning.
Swedish Regional Climate Program, SWECLIM, (www.smhi.se/sweclim/) fra 1997 omfatter Rossby-Centret ved SMHI samt forskning ved et antal andre institutioner. Beløbsrammen var i 2001 på godt 16 mio. SEK). Rossby-Centret udfører først og fremmest regional klimamodellering med kobling af meteorologiske, oceanografiske og hydrologiske modeller som et hovedindsatsområde. Centret er forpligtet til at stille klimascenarier af 50-100 års rækkevidde til rådighed for forskningen. Af andre større enheder kan nævnes Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut, IVL, Svenska Miljöinstitut AB, Climate Impact Research Centre.
Et andet relevant forskningsmiljø er forskningsstiftelsen MISTRA (Stiftelsen for Miljøstrategisk Forskning), som netop har igangsat et klimaforskningsprogram i forhold til de politiske processer og sociale forandringer i forbindelse med globale klimaændringer. Der er foreløbig afsat omkring 50 mio. SEK for en 3-4 års periode. (www.mistra-research.se)
Tyskland
I Tyskland under BMBF (Bundesministerium für Bildung und Forschung) eksisterer en række programmer, der er etableret siden 1998 og sigter på at tilskynde en global bæredygtig udvikling. Det drejer sig om fire forskningsprogrammer "Globale forandringer i vandets kredsløb" (GLOWA), "Biodiversitet og globale forandringer" (BIOLOG), "Atmosfæreforskning 2000" (AFO 2000) og sidst det tyske klimaforskningsprogram "DEKLIM". DEKLIM har fire hovedtemaer grupperet under A: Klimavariationer, B: Regionale processer i Østersøområdet, C: Klimaeffektstudier, og D: Egentlig klimamodellering. Hertil kommer etableringen af et bredt forum, som skal følge de mange projekter løbende. Programmet har en samlet ramme på 100 mio. DM, og løber i perioden 2001-2005. Der er lagt vægt på at støtte interdisciplinære projekter, hvor dette er muligt, her navnlig under B og C.
Østrig
Austrian Council on Climate Change (http://www.accc.gv.at/) blev etableret i 1996. Rådet er et tværfagligt forum, som bliver ledet at et styre bestående af 11 medlemmer med baggrund indenfor økonomi, naturvidenskab og teknologi. Rådets formål er at vurdere og bestemme mulige virkemidler i forhold til at forebygge klimaændringer. Rådet rådgiver den østrigske regering i klimaspørgsmål, men deltager også i internationale forskningsprogrammer, vurderer konsekvenserne af klimaændringer i Østrig, formidler og organiserer konferencer og workshop.