| Forside | | Indhold | | Næste |

Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder

Baggrund og konklusioner

Resumé

Supplerende oplysninger kan fås hos Arbejdsgruppens formand, professor Niels I. Meyer (tel. 45 25 19 30)

Baggrund

Arbejdsgruppen for et Dansk Klimaforskningsprogram blev nedsat under den tidligere regering på baggrund af et bredt politisk ønske om at styrke dansk klimaforskning, herunder at kortlægge den eksisterende forskning på området. I Klima 2012 – Status og perspektiver for dansk klimapolitik opsummeres det således: Forskningen har været karakteriseret ved, at den er opstået i allerede eksisterende rammer som en naturlig udvikling af institutionens virksomhed. Kun i få tilfælde har der været tale om en bevist prioriteret strategi, som fx. med DMI’s etablering af Dansk Klimacenter.

Baggrunden er desuden, at

	ændringer i klimaet har indflydelse på en række samfundsforhold og stort set alle sektorer i det danske samfund
	Klimakonventionen fokuserer på dette område, og lægger vægt på den nationale indsats
	der er behov for at skabe en større indsigt i og forståelse af klimaproblemet i Danmark, herunder de nordatlantiske og grønlandske aspekter
	der et ønske om og behov for at forbedre rammerne for at indgå i en international sammenhæng.

Arbejdsgruppen for et Dansk Klimaforskningsprogram blev nedsat af den daværende miljø- og energiminister og IT- og forskningsminister i efteråret 2001 med det formål at kortlægge den eksisterende danske klimaforskning og udarbejde forslag til rammer for et eventuelt kommende nationalt klimaforskningsprogram.

Efter valget i november 2001 og den nye regerings tiltrædelse blev arbejdet indstillet, men Miljøministeriet foranledigede i august 2002 en færdiggørelse af Arbejdsgruppens arbejde, dog i et reduceret omfang.

Det har specielt været nødvendigt at undlade en detaljeret projektbeskrivelse af de særlige indsatsområder, som forskerrepræsentanterne i Arbejdsgruppen har peget på. Det bør også nævnes, at der har været vanskelige afgrænsningsproblemer i den forbindelse. Arbejdsgruppen har således valgt ikke at pege konkret på energiområdet som et særligt indsatsområde, selvom der gennemføres en betydelig forskning og udvikling på dette område i et stærkt dansk miljø. Begrundelsen har været, at forskning og udvikling på energiområdet også har en række andre formål udover at bidrage til løsningen af klimaproblemerne.

Formand for Arbejdsgruppen har været professor Niels I Meyer og derudover har følgende deltaget: Jørgen E. Olesen og Bent Tolstrup Christensen, Danmarks JordbrugsForskning, Anne Mette Jørgensen, DMI, Jes Fenger DMU, Klaus Rosenfeldt Jacobsen, Elkraft System, Hans Jürgen Stehr, Energistyrelsen, Anders Christiansen, Fødevareministeriet, Richard Bradshaw, GEUS, Maria Skov, IT- og Forskningsministeriet, Axel Walløe Hansen, KU, Ole John Nielsen, KU, Kirsten Halsnæs, RISØ, Poul Holm, Syddansk Universitet, Sune I Schou, Trafikministeriet, Niels Heltberg, Udenrigsministeriet, 92-gruppen ved Tarjei Haaland, DI, samt Undervisningsministeriet.

Camilla Rosenhagen, Energistyrelsen, Povl Frich, DMU, Jens Hesselbjerg og Ole Bøssing, DMI har udgjort Arbejdsgruppens sekretariat frem til begyndelsen af 2002. Analyse- og rådgivningsfirmaet ECON har færdiggjort kortlægningen, samt redigeret og skrevet rapporten i samarbejde med Arbejdsgruppens formand.

Repræsentanterne fra de involverede ministerier har den anmærkning, at de ikke har haft mulighed for at forholde sig specifikt til de forskellige anbefalinger, som har politiske eller økonomiske implikationer.

Kortlægningen er udført på baggrund af eksisterende viden hos gruppens medlemmer, deres forbindelser til den danske forskningsverden, samt gennem en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Det er derfor muligt, at der er forskningsaktiviteter, som ikke er kommet med i denne kortlægning. Kortlægningen omfatter årene 1998, 1999, 2000 og 2001.

Problemstilling

Der eksisterer ingen nyere samlet kortlægning af den forskning, der foregår på klimaområdet i Danmark, og det søges der rådet bod på med denne kortlægning. Kortlægningen anses for at være en nødvendig baggrund for udarbejdelsen af de fremtidige rammer for den danske klimaforskning.

Forskning på klimaområdet dækker en lang række forskningsdiscipliner. Fra naturvidenskabelig forskning til vurdering af virkemidler og samfundsmæssige perspektiver og aspekter. Som baggrund for kortlægningen er derfor valgt en meget bred klimaforskningsdefinition. Til arbejdsgruppens brug er klimaforskningen defineret som forskning, hvis hovedformål er klimaforskning og undersøgelse af:

	selve klimasystemet, og naturlige og menneskeskabte ændringer af dette
	virkningerne på miljø, produktion og levevilkår af et ændret klima, samt mulighederne for tilpasning
	hvordan ændringerne bedst imødegås gennem initiativer til reduktion af klimagasudledningerne
	hvordan tilpasningen bedst optimeres økonomisk og socialt
	samspillet mellem effekter, politikker og andre miljøbelastninger.

Nærværende rapport fokuserer på en kortlægning af de eksisterede aktiviteter inden for klimaforskningen i Danmark, samt en række ideer til særlige indsatsområder og forslag til organisering, samarbejde og netværk, som alt i alt vurderes at kunne styrke den danske klimaforsknings nytteværdi, både nationalt og internationalt. Kortlægningen af aktørernes aktiviteter er baseret på samlede aktiviteter, dvs. både basisaktiviteter og projekter finansieret af forskningsråd- og nationale og internationale forskningsprogrammer.

Konklusioner og anbefalinger

Kortlægningen viser en mere omfattende klimarelevant forskning end hidtil vurderet, f.eks. i Klima 2012. Det skyldes dog til dels den brede definition af klimarelateret forskning, der er anvendt i nærværende rapport. Det har desuden i stort omfang været overladt til de enkelte institutioner selv at vurdere hvilken forskning, der kan betegnes som klimarelateret, hvilket har givet anledning til en betydelige variation i materialet fra kortlægningen.

I perioden 1998-2001 er der årligt anvendt i gennemsnit omkring 180 årsværk til klima- og klimarelateret forskning i Danmark, med en jævn stigning i perioden på omkring 10%, således at der var 185 årsværk i 2001. I 2001 udgjorde den udenlandske finansiering, specielt støtte fra EU, omkring 28% af den totale finansiering, svarende til omkring 28 mio. kr. En væsentlig forudsætning for den udenlandske finansiering har været bidrag fra danske forskningsmidler.

Også hvad angår antallet af Ph.d. studerende og antallet af reviewede publikationer, er der sket en øgning i den periode, kortlægningen har omfattet, ikke mindst hvad angår antallet af publikationer, som er steget fra 184 i 1998 til 301 i 2001.

Langt den største del af indsatsen har ligget på den grundlæggende videnbaggrund, konsekvenser af klimaændringer og begrænsning af menneskeskabte klimaændringer, hvorimod forskning i de øvrige områder, især vedrørende tilpasning til klimaændringer ligger på et meget lavere niveau. På flere af disse områder, herunder konsekvenser af klimaændringer, har der i perioden ikke været noget stigning i indsatsen.

På baggrund af kortlægningen er der gennemført en generel debat blandt gruppens medlemmer om mulige ideer til særlige indsatsområder. Dette har resulteret i 7 forslag til områder inden for klimaforskningen i bred forstand, som kan indgå i en overordnet, samlet vurdering af hvilke områder inden for klimaforskningen, der bør prioriteres. Listen er på ingen måde udtømmende, ligesom emnerne ikke er forsøgt indsat ind i en tværfaglig national eller international sammenhæng. Rækkefølgen i listen er ikke udtryk for en prioritering af indsatsområderne:

	Klimaforskning med fokus på den nordatlantiske region
	Tilpasning og sårbarhed i relation til natur og miljø
	Emissionsforhold i jordbruget med henblik på reduktion af drivhusgasemissionen
	Analyse af ekstreme hændelser i relation til drivhuseffekten
	Udbygning af klimamodeller med fokus på feedback-processer
	Langsigtet stabilisering af atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer og mål for drivhusgasudledning
	Klimaændringers indflydelse på vedvarende energi

Organisatorisk foreslås det, at der fremover satses mere på tværfagligt samarbejde, opbygning af nye netværk både nationalt og internationalt, og at klimaforskningen får en tydeligere plads i regeringens forskningspolitik. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det vurderes at reaktivere Dansk Klimaforum, og at gennemføre en årlig konference for at sætte fokus på den danske klimaforskning. Endelig at vurdere, at formidlingen opprioriteres, således at der eventuelt etableres et fælles formidlingsorgan eller som minimum en fælles internet-portal for dansk klimaforskning.

| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |