Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder
3 Organisering, samarbejde og netværk
Dansk klimaforskning har igennem 90’erne været kendetegnet ved en række relativt små aktører. Nogle har indgået i internationale netværk, andre har arbejdet mere selvstændigt. Men først og fremmest har der ikke været nogen overordnet koordinering af den natur- og samfundsvidenskabelige forskning på klimaområdet, på trods af at det i 90’erne har været almindeligt at nedsætte sektorspecifikke forskningsprogrammer. I perioden 1997 og frem til udgangen af 2000 eksisterede et mindre klimarelateret forskningsprogram "Global Change" på 23 mio. kr. under SNF. I sidste halvdel af 90’erne har en række institutioner sat mere fokus på klimaforskningen og med støtte fra bl.a. EU-Kommissionens rammeforskningsprogrammer opbygget en væsentlig forskningsindsats. Det gælder f.eks. DMI, DMU, FSL, GEUS, KU og Risø.
En væsentlig grund til denne udvikling har været, at klimaspørgsmålet frem til slutningen af 90’erne politisk blev opfattet som et CO2-problem og dermed et energispørgsmål, og ikke som en mere tværfaglig og tværsektoriel problemstilling med bred samfundsmæssige betydning.
I dag er klimaproblemet en del af de langt bredere emnekredse "global forandring" (Global Change), og bæredygtig udvikling. Det grundlæggende problem er, hvordan samfundet kan styre den globale udvikling af det vekselvirkende system af naturlige og samfundsmæssige processer på en langsigtet bæredygtig måde; økonomisk, socialt og miljømæssigt. For at det kan lade sig gøre kræves en overordnet forståelse af de sammenhængende planetare processer, "Earth System Science". Desuden en forståelse af hvorledes udviklingen i den sociale og økonomiske sfære, og måske også den politiske sfære, bestemmer den menneskelige påvirkning af de geofysiske stofkredsløb (kulstof, kvælstof, vand mv., andre drivhusgasser) såvel som forandringer i arealudnyttelsen.
Internationalt er denne forståelse udmøntet i en udvikling , hvor klimamodellering efterhånden bliver "Earth system modelling", og udviklingsrummet for planetens fremtid studeres med integrerede modeller omfattende både natur- og samfundsmodellering, teknologiudvikling, internationale miljøaftaler mv.
Det er en mulighed, at samarbejder om sådanne omfattende modeller kunne være en god måde til at etablere fagligt begrundede samarbejder og netværksdannelser på tværs af det meget omfattende område af klimarelateret forskning. Den faglige begrundelse er vigtig, idet netværksdannelse uden en sådan begrundelse ikke er attraktivt for forskerne.
Det er en begrundet hypotese, at arbejdet med at få hold på de overordnede processer på systemniveau vil blive styrket ved vekselvirkning med de dybt specialiserede forskningsaktiviteter, og at omvendt, den specialiserede forsknings fokus kan blive forbedret ved denne vekselvirkning. Der er ikke i Danmark større tværfaglige forskningsmiljøer, som kan løfte denne opgave alene, men formulering af større tværgående projekter af denne art, helst med links til internationale samarbejder på området, bør overvejes.
Samarbejde og netværk inden for dansk klima- og klimarelateret forskning har indtil nu været mere tilfældigt. Der er ikke overordnet gjort noget for at samle den viden, der ligger i de mange danske forskningsmiljøer.
Det vurderes derfor, at den danske klimaforskning kan vinde ved øget samarbejde og gennem etablering af nye netværk. Der bør derfor foretages en samlet vurdering af, hvordan klimaforskningsindsatsen kan fremmes og koordineres. Klimagruppen foreslår, at følgende elementer indgår i denne vurdering:
 | klimaforskningen får en tydeligere plads i forskningspolitikken |
| etablering af netværk/temagrupper med basis i faglige problemstillinger inden for de natur- og samfundsvidenskabelige områder af klimaforskningen |
| iværksættelse af temagruppemøder m.m., hvor der sættes nationalt og internationalt fokus på udvalgte temaer |
| styrkelse af samarbejdet gennem etablering af tværfaglige programmer/projekter |
| overvejelse om etablering af et formidlingsorgan/center for dansk klimaforskning, og at der etableres en internet-portal for dansk klimaforskning, som bl.a. indeholder en beskrivelse af de danske forskningsmiljøer inden for klimaområdet og deres publikationer, samt links til de danske forskningsmiljøer |
| genaktivering af Dansk Klimaforum |
| gennemførelse af en tilbagevendende konference for at sætte fokus på dansk klimaforskning |
| samarbejde i større udstrækning med aktører i udlandet (f.eks. i Norden og i EU) |
| overvejelse af en generel økonomisk styrkelse af dansk klimaforskning, herunder til medfinansiering af EU-projekter |
| gennemførelse af en konference i løbet af 2003, hvor den danske klimaforskning og kortlægningen af klimaforskningen bliver præsenteret og kommenteret. |
Alle temagrupperne bør arbejde med både nationale, regionale og globale indfaldsvinkler til problemstillingerne på områderne.