Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
Bilag 1
Oversigt over testmetoder
Oversigt over metoder til test af kemiske midlers effekt til bekæmpelse
eller forebyggelse af biologisk vækst på murværk, tegltagsten og beton samt andre
materialer
1.1 Baggrund
I kapitel 8-11 er der gjort rede for, hvilke prøvninger, der er udført i projektet. I dette bilag gennemgås en række skitser til prøvninger, som er baseret på viden hentet i litteraturen, i Miljøstyrelsens arkiv samt i Teknologisk Instituts eget arkiv. Prøvningsbeskrivelserne er ikke fyldestgørende, da informationerne i det bagvedliggende materiale har været sparsomme. Metodebeskrivelserne kan derfor ikke uden videre anvendes til prøvning, men er tænkt som et samlet idegrundlag til videre arbejde med udvikling af metoder, dokumentation af effektiviteten af midler og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af bevoksninger på bygningsoverflader og andre udendørs eksponerede steder, hvor bevoksninger er uønskede.
De enkelte beskrivelser er forsøgt opbygget over en fællesramme med information om følgende:
 | Titel (kilde) |
| Formål |
| Materialer |
| Metode |
| Resultatopgørelse |
| Bemærkninger |
1.2 Test med alger
I dette afsnit beskrives forskellige prøvninger, som kan udføres med alger. Med undtagelse af én prøvning, se 14.2.10, som udføres i drivhus, er alle prøvninger udført i laboratorium med monokultur eller blandingskultur af grønalger. Prøvningerne udføres oftest ved dyrkning af alger direkte på et fast substrat, som kan være agar, eller på et naturligt medium, som f.eks. stenmaterialer.
1.2.1 Streaked Plate technique (Drisko & Crilly, 1973 i Grant & Bravery, 1981)
Formål:
At evaluere biociders evne til at kontrollere algevækst på malingsfilm ved tilsætning af biocid direkte til dyrkningsmedium.
Materialer:
| Uorganisk medium med calciumkarbonat |
| Calciumkarbonat |
| Benzalconiumclorid = BAC |
| 9 cm Petri skåle |
| Kulturer af algerne Stichococcus sp. og Ankistrodesmus braunii |
Metode:
| BAC opløses i sterilt, deioniseret vand |
| Frisk autoklaveret medium tilsættes 100, 10, 5 og 1 mikrogram aktiv stof pr. ml. medium |
| Kontrolplader tilsættes sterilt vand |
| Pladerne henstår i flere dage til tør overflade |
| Plader inokuleres med en streg algeinokulum fra aktive kulturer på skråagar |
| Replika: 2 |
| Inkuberes ved 25oC i ensartet lys ved 2,5 klux |
Resultatopgørelse:
Plader evalueres med jævne mellemrum.
Allerede efter 1 dag er der synlig effekt efter 6 dage er effekten stabil.
Bemærkninger:
| Stichococcus var mere sensitiv end Ankistrodesmus. |
| Metoden er anvendelig til screening men ikke til fastsættelse af koncentration / mængde for praktisk anvendelse. |
| Tilsætning af calciumcarbonat til mediet giver en hvid baggrund, som gør vurderingen lettere, og det giver et alkalisk substrat, som forhindrer skimmelvækst og simulerer et naturligt alkalisk medium. |
1.2.2 Agarimprægnering (Teknologisk Institut, 1990)
Formål:
Testen demonstrerer den direkte væksthæmmende og algedræbende virkning på en kultur under optimale vækstbetingelser.
Materialer:
| Petri skåle 9 cm diam. |
| BS-agar |
| Algeblandingskultur Stichococcus bacillaris K-0150 Trebouxia sp. K-0161 Desmococcus viridis K-0092 |
Metode:
| Petriskåle fyldes med 25 ml BS agar |
| Når pladerne er stivnet tilsættes middel i dosis svarende til 0,5 l/m2 |
| Skålene henstår 7 døgn med låg på |
| Overfladen podes med 0,5 ml af en voksende væskekultur |
| Vækstens karakter bestemmes efter endt inkubation |
| Inkuberes ved 20oC under hvidt lys |
| Inkubationstid = 24 døgn |
Resultatopgørelse:
Resultatet angives som størrelsen af hæmningszonen i mm/ karakter for de 5 gentagelser, efterfulgt af gennemsnit +/- standardafvigelse.
Vurderingsskala:
0 = Ingen vækst, algerne er affarvet
1 = Ingen vækst, algerne er fortsat grønne
2 = Spor af vækst, 0-10% af overfladen er dækket
3 = Svag vækst, 10-30% af overfladen er dækket
4 = Nogen vækst, 30-70% af overfladen er dækket
5 = Kraftig vækst, over 70% af overfladen er dækket
Middel |
Fortynding |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Gn.sn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bemærkninger:
Resultatet kan bruges som en indikation af virkningen af et produkt, hvis formål er at fjerne en algeforekomst. Midlet bør da være algedræbende og affarvende.
1.2.3 "Algal lawn technique" (Wright, 1975 i Grant & Bravery, 1981)
Formål:
At undersøge hæmning/drab af vækst på agarplade forårsaget af filterpapir med testprodukt, som placeres på agarfladen med algevækst.
Materialer:
Petri skåle 9 cm diam.
Whatman filterpapir
BAC= benzalconiumklorid
Algekultur
Metode:
| A: algesuspension podes på fast medium eller |
| B: 19 ml autoklaveret og afkølet middel (42oC) tilsættes 1 ml algekultur, mixes og hældes op i 9 cm Petri skåle |
| Plader inkuberes i 7 dage i lys |
| BAC absorberes på 6 mm Whatman filterpapir og placeres i centrum af pladerne - 10.000, 500, 100 mikrogram aktivstof pr.filter |
| Inkuberes ved 25oC i ensartet lys ved 2,5 klux i 25 dage |
Resultatopgørelse:
Hæmningszone måles med jævne mellemrum
B. lykkedes ikke.
A. med algen Ankistrodesmus braunii gav flot vækst, og væksthæmning kunne aflæses og udtrykkes i tabelform eller som kurve.
Bemærkninger:
Forskellige biocider har forskellig diffusionsegenskaber hvilket gør, at metoden ikke er særlig god til sammenligning af forskellige produkter, og resultatet indikerer ikke nødvendigvis hvilken koncentration, der vil virke i praksis.
1.2.4 Screening-test (Teknologisk Institut, 1981)
Formål:
At foretage en screening af aktivstoffer eller færdige midler til forebyggelse eller bekæmpelse af algevækst ved at undersøge hæmning/drab af vækst på agarplade forårsaget af filterpapir med testprodukt, som placeres på agaren med algevækst.
Materialer:
|
||||
|
||||
|
||||
| (NH4)2SO4 K2HPO4 MgSO4, 7 H2O NaCl CaCO3 Dest. Vand |
1,0 g 1,0 g 0,5 g sporstof 2,0 g 3000,0 ml |
|||
Metode:
| Mediet fyldes i Petriskåle og algekulturen spredes på mediet |
| Det middel, man ønsker at teste, påføres filtrerpapir i de ønskede koncentrationer. Endvidere anvendes et referencemiddel med kendt effekt samt en uimprægneret kontrol. Filtrerpapirerne skal tørre inden de lægges på pladerne. I hver skål lægges et stykke imprægneret og et stykke uimprægneret kontrolpapir |
| Kulturerne inkuberes ved stuetemperatur, ca. 20°C i dagslys i ca. 3 uger |
Resultatopgørelse:
Effekten af midlet aflæses ved registrering af hæmningen af algevæksten på pladerne og fotoregistrering.
1.2.5 Filtrerpapir-imprægnering (Teknologisk Institut, 1990)
Formål:
At demonstrere langtidseffekten af et middel overfor en aktivt voksende algekultur i flydende stillekultur.
Materialer:
| Groft filtrerpapir diam. 20 mm |
| Imprægneringsmiddel |
| Algeblandingskultur Stichococcus bacillaris K-0150 Trebouxia sp. K-0161 Desmococcus viridis K-0092 |
| BS flydende medie |
Metode:
| Cirkelskiver af grovt filtrerpapir nedsænkes 10 minutter i imprægneringsvæske |
| Skiverne anbringes i stinkskab til opløsningsvæsken er dampet af |
| Skiverne overføres til voksende væskekulturer i Petriskåle |
| Inkuberes ved 20oC under hvidt lys |
| Inkubationstid = 16 døgn |
| Hæmningszonens størrelse og karakter bestemmes efter endt inkubation. |
Resultatopgørelse:
Resultatet angives som størrelsen af hæmningszonen i mm/ karakter for de 5 gentagelser, efterfulgt af gennemsnit +/- standardafvigelse.
Vurderingsskala:
0 = Ingen vækst, algerne er affarvet
1 = Ingen vækst, algerne er fortsat grønne
2 = Svag vækst
3 = Moderat vækst
4 = Kraftig vækst
Middel |
Fortynding |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Gn.sn. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bemærkninger:
Testen demonstrerer midlets langtidseffekt efter påføring. Resultatet kan bruges som en indikation af virkningen af et produkt, hvis formål er at imprægnere en overflade mod algevækst. Produktet bør da være et algicid, der er modstandsdygtigt over for afdampning, udvaskning, varme, UV-lys og biologisk aktivitet.
1.2.6 Algetest – Overfladebehandling (Teknologisk Institut 1990)Formål:
At teste et middel til forebyggelse af algevækst.
Materialer:
| Glasplader |
| Testmiddel |
| BS-flydende medium |
| Algeblandingskultur Stichococcus bacillaris K-0150 Trebouxia sp. K-0161 Desmococcus viridis K-0092 |
Metode:
| Glasplader tilføres midlet i dosis svarende til 0,5 l /m2 |
| Glassene anbringes i stinkskab til opløsningsvæsken er dampet af |
| Overfladen podes med alger fra en voksende væskekultur |
| Algerne holdes opfugtet under inkubation |
| Vækstens karakter bestemmes efter endt inkubation |
| Inkuberes ved 20oC under hvidt lys |
| Inkubationstid = 24 døgn |
Resultatopgørelse:
Middel |
Fortynding |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vurderingsskala:
0 = Ingen vækst, algerne er affarvet
1 = Ingen vækst, algerne er fortsat grønne
2 = Spor af vækst, 0-10% af overfladen er dækket
3 = Svag vækst, 10-30% af overfladen er dækket
4 = Nogen vækst, 30-70% af overfladen er dækket
5 = Kraftig vækst, over 70% af overfladen er dækket
1.2.7 Liquid culture toxicity test (Grant & Bravery, 1981)
Formål:
At måle effekten af biocider i flydende algekultur ved spektrofotometri
Materialer:
| 150 x 18 mm Pyrex testrør |
| 8 ml Knop’s opløsning |
| Rør lukkes med aluminiumslåg og autoklaveres ved 1,03 bar (121oC) i 20 min |
| BAC i vand, 1 ml tilsættes, så der opnås 50, 10, 5 og 1 mikrogram pr. testrør |
| Testalger: Ankistrodesmus braunii og Selenastrum capricornutum |
Metode:
| 1 ml algesuspension tilsættes fra aktiv cellesuspension, så der opnås en startdensitet på 1 x 105 og 1 x 106 celler pr. ml kulturopløsning |
| Gennemsnits absorbans måles ved start |
| Replika: 5 |
| Inkuberes i 7 dage ved 25oC ved 4,5 klux |
Resultatopgørelse:
Effekten af biocid måles ved måling af absorbans i spektrofotometer ved bølgelængden 441 nm.
Tab i absorbans indikerer tab af grøn pigment eller ødelæggelse af celler.
Bemærkninger:
Metoden har visse fordele i forhold til test på fast substrat f.eks. problemer med vandopløselige produkter. Algerne kan lide det våde medium. Metoden tillader sammenligning af forskellige biociders effekt, dog kan det være vanskeligt med emulgerede midler. Mangel på interaktion til substratet er en ulempe. Extrapolering til arbejdskoncentration for praktisk anvendelse er vanskelig.
1.2.8 "Vermiculite-bed technique" (Grant & Bravery, 1981)
Formål:
At simulere konstruktionsmaterialer, hvor effekten af biocid måles under kontrollerede forhold og at måle biocideffekt på en måde, hvor samspillet mellem substrat, organisme og biocid sikres.
Materialer:
| Dyrkningsbeholdere: transparant plastic 220 x 110 x 80 med tætsluttende låg |
| 100 g lufttørret vermiculit ca. 25 mm dybde |
| Deioniseret vand |
| Sten |
Metode:
A. Natursten
| Vermiculit opfugtes til 400% op til 450% |
| Vand kan tilsættes undervejs for at sikre fugtigheden |
| Blokke af natursten 80 x 30 x 10 mm: sandsten og limsten |
| Blokkene lægges på vermiculit, indstiller sig i ligevægt på 3 dage |
| Blokkene sprayes med Knobs opløsning med algesuspension |
| Inkuberes ved 25oC og 2,5 klux i 4 uger |
| BAC i 10.000, 5.000 og 2.500 mikrogram a.i. pr ml i deioniseret vand tilsættes med blød børste til oversiden svarende til en dækning på 200 ml pr.m2 |
| Kontrol: deioniseret vand |
| Behandlede blokke inkuberes som før |
| Algevækst registreres efter 1 uge og herefter jævnligt med 4 ugers mellemrum |
| Frisk inokulum sprayes sprøjtes på for at udfordre biocidet yderligere og tillade vurdering af resteffekt. |
B. Mørtel
| 95 x 30 x 10 mørtelbrikker produceres og neutraliseres i kuldioxid og efterfølgende udvaskning. |
| Samme procedure som beskrevet i test A. |
Resultatopgørelse:
- Rekolonisering indtraf specielt efter reinokulering
- 4 dage efter påføring af biocid ses effekten
- Rekolonisering sker uden reinokulering dog ikke som kontrol
Bemærkninger:
Metoden anses for at være den bedste til at omsætte til praksis. Udvaskning og gentagen biocid behandling er mulig.
1.2.9 Metode til evaluering af stenmaterialers modstand mod algebevoksning og evaluering af kemiske inhibitorer (Grant & Bravery, 1981)
Materialer:
| Blandet algekultur: Gloeocapsa alpicola Nostoc commune Pleurococcus sp Stichococcuc bacillaris Trentepohlia aurea |
| Natur sten 80 x 30 x 10 mm |
| Mørtel 95 x 30 x 10 mm |
| Asbest cement 60 x 80 x 6 mm |
| Transparante polystyrenbokse 220 x 110 x 80 mm |
| 100 g vermiculit opfugtet til 400% |
Metode:
| Inoculum pensles på over hele fladen |
| Inokulerede prøver inkuberes ved 18oC ved 2,5 klux i 16/8 timer dag/nat eksponering |
| Inkuberingstid: 4-6 uger |
| Testemner behandles med biocid, når de er helt overgroede med alger. Midlet påføres med blød børste |
| Replika: 3 |
| Kontrol behandles med demineraliseret vand |
Resultatopgørelse:
Inkuberes i 12 uger efter behandling med biocid
Efter 4 uger og 8 uger reinokuleres testemnerne med algesuspension.
Vurderingsskala:
0 = ingen vækst
1 = spor af vækst
2 = 1-10% dækning
3 = 10-30% dækning
4 = 30-70% dækning
5 = mere end 70% dækning
Suppleres med mikroskopi.
Kan viabilitet testes ved rød autofluorescens fra klorofyl.
Bemærkninger:
Metoden indikerer relativ følsomhed af forskellige materialer overfor algevækst og er derfor god til sammenlignende test af inhibitorer/biocider på forskellige substrater og relativt til hinanden og til givne reference standarder. Det skønnes at være en relativ hård test. Forsøg viser, at biocider bør testes på det relevante medium og ikke overfor kunstige medier, idet resultaterne varierer afh. af substrat.
1.2.10 Alge-test i uopvarmet drivhus (Miljøstyrelsen)
Formål:
At bestemme den phytotoxiske effekt af en række koncentrationer af salte af fede syrer på alger dyrket direkte på "containere" i uopvarmet drivhus.
Materialer:
| Testemne: "Containere" til gartneri |
| Alger: Klebsormidium subtilissimum, Chlorococcum sp og Phoridium sp |
| Testmiddel |
| Medium: Bristols Sodium Nitrate opløsning kaldet BSNS |
| Uopvarmet drivhus |
Metode:
| Containerne skal være kraftigt angrebet af algerne |
| Containere angrebet af alger dyppes i testmiddel i 10 sekunder. |
| Replika: 3 parallelle emner |
| Emnerne tørres over en nat |
| Emnerne kultiveres i BSNS |
| Inkuberes i drivhus |
| Observationer gøres ugentlig i 4 uger |
| Replika: 3 parallelle testemner + 1 kontrol dyppet i vand + 1 kontrolemne dyppet i vand indstillet til samme pH som midlet for at bestemme om det er pH alene, eller om det er fede syrer, der virker |
Resultatopgørelse:
Algedrab medfører brunfarvning af testemner
Algevækst hæmmet men ikke dræbt medfører, at testemner bliver vedvarende grønne.
Vurderingsskala:
| ++ + - 0 |
vækst bedre end kontrol lige som kontrol mindre end kontrol algedrab |
Bemærkninger:
Alle vand og pH kontroller blev flot grønne efter 2 døgn i BSNS.
1.2.11 Algetest (Chlamydomonas sp.) i laboratorium (Miljøstyrelsen)
Formål:
At teste effekten af et biocid overfor algen Chlamydomonas sp. i flydende medium i laboratorium.
Materialer:
| Kultur: Algen Chlamydomonas sp. isoleret fra styroblok plante containere |
| Medie: Soil Algae Agar (Poindexter 1571) og Medie IV (Proctor, 1957) |
| Sterilt vand |
| Testmiddel |
| Buffer: 0,5 M KH2PO4 i 32,4 ml 0,5M Na2HPO4 for hver liter til pH 8,2 |
| Neubauer, Levy ultraplane haematocytometer grid size 1/400 sq.mm x 1/10 mm dyb |
Metoder:
| Algen udplades ved "streak plating" teknik |
| Herfra inokuleres flasker med 48 ml medie IV (Proctor, 1957) og 1 ml fedtsyre |
| 1 cm2 algekultur skrabes af pladen og rystes i 200 ml sterilt, destilleret vand |
| 1 ml af denne algesuspension pipetteres ned i flasken, som får et totalvolumen på 50 ml |
| Kontrol: flasker påføres 49 ml Medie IV + 1 ml inokulum |
| Medium og salt i flasker autoklaveres ved 250oF og 20 psi i 20 min. |
| Flaskerne stilles til afkøling |
| Algekultur må først tilsættes, når mediet er i ligevægt med rumtemperatur |
| Kulturer inkuberes i dyrkningsrum 1 uge ved 22oC og 1500 lux i 18/6 dag-nat cyclus |
| Buffer: 0,5 M KH2PO4 i 32,4 ml 0,5M Na2HPO4 for hver liter |
Resultatopgørelse:
Antal celler pr. l bestemmes ved hjælp af Neubauer, Levy ultraplane haematocytometer grid size 1/400 sq.mm x 1/10 mm dyb, 10 grids samles pr. flaske.
1.3 Test med levermos
Levermos er en primitiv gruppe af mosser, som udgør et særligt stort problem i gartnerierne, især når det gælder potteplanter i drivhus. Levermos kan hæmme udviklingen af planterne. Vi har ikke konstateret forekomst af levermos på tage og facader. Miljøet her vil være for tørt. Levermos foretrækker et konstant fugtigt miljø. Imidlertid anvendes de kemiske rensemidler også til rensning af drivhuse og prøvninger med levermos har været forelagt som dokumentation for effektiviteten af et givet middel. Der beskrives to prøvninger med levermosset Marchantia polymorpha, den ene udføres i laboratorium og den anden i drivhus. Gemmae er levermossets formeringsorganer.
1.3.1 Levermos test i laboratorium (Miljøstyrelsen)
Formål:
At teste effekten af et biocid overfor levermos (Marchantia polymorpha)
Materialer:
| Gemmae fra levermos Marchantia polymorpha |
Metode:
| Marchantia polymorpha gror som ukrudt i drivhuspotter, gemmae indsamles |
| Gemmae overfladesteriliseres i 1:50 klorin i vand i 10 minutter, renses i sterilt destilleret vand og placeres aceptisk i midten af Petriskål med soil algae agar |
| Kulturerne inkuberes i 30 dage ved 22oC og 1500 lux ved 18/6 dag/nat cyclus |
| Replica: 4 |
| Fede syrer påføres med "asperating" sprayer i stinkskab |
| Inkuberes igen på samme måde |
Resultatopgørelse:
Vækst og farve vurderes efter 24 timer, 48 timer, 4 dage og 7 dage.
Endelig resultatopgørelse efter 7 dage.
1.3.2 Levermos test i drivhus (Miljøstyrelsen)
Formål:
At teste effekten af et biocid overfor levermosser dyrket i uopvarmet drivhus.
Materialer:
| 400 stk 2" potter |
| UC-mix |
| Gemmae fra levermos Marchantia polymorpha |
| NPK gødning 20-20-20 |
| Testmiddel: fede syrer |
| Uopvarmet drivhus |
Metode:
| 400 stk 2" potter fyldes med UC mix og placeres i uopvarmet drivhus |
| Gemmae indsamles fra levermos, blandes med hanevand og vandes på potterne |
| Gødes 1 gang ugentlig med NPK 20-20-20 0,5 g/l |
| Dyrkningstid: 8 uger |
| Sæt af 4 potter behandles med hver sin fede syre ved hjælp af en håndsprøjte til det drypper fra potten |
| Kontrolsæt behandles med vand |
| Kontrolsæt behandles med vand, der er indstillet til samme pH som testmidlerne |
| Potterne stilles (inkuberes) som før og vurderes efter 24 timer, 48 timer og 1 uge |
Resultatopgørelse:
Resultatet angives i procent mortalitet efter dækning af potte i forhold til, at kontrolpotter bør være 100% dækket af mos.
1.4 Test med mos
Mosser findes både i drivhuse og på tage og facader. I nogen tilfælde er der tale om store løst tilhæftede mosser, som kan fjernes manuelt. I andre tilfælde vokser mos som små lave tuer i mørtelfuger, hvor det kan være mere vanskeligt at fjerne dem manuelt. Vi har ingen solid dokumentation for, at midler, der anvendes til alger, også virker på mosser. Der kan således være god begrundelse for at udvikle prøvningsmetoder, hvor mosser anvendes som testorganisme. To prøvningsmetoder er beskrevet. Den ene udføres i uopvarmet drivhus den anden i vækstkammer ved konstant temperatur og kunstigt lys.
1.4.1 Mos-test i drivhus (Bryum capillare Hedw.) (Miljøstyrelsen)
Formål:
At teste et biocids effekt på Bryum capillare Hedw. Dyrket i drivhus.
Materialer:
| 400 stk 2" potter |
| UC-mix |
| Bryum capillare |
| NPK gødning 20-20-20 |
| Uopvarmet drivhus |
Metoder:
| Arealer af sammenhængende Bryum-mos skrabes i store måtter fra et asfalt gulv |
| 400 stk 2" potter fyldes med UC mix og placeres i uopvarmet drivhus |
| Mosset klippes og skæres i 2" x 2" firkanter og vandes ned i potterne. |
| Mosset vandes dagligt i 1 uge, gødes 1 gang med NPK 20-20-20 0,5 g/l |
| Sæt af 4 potter behandles med hver sin fede syre ved hjælp af en håndsprøjte, til det drypper fra potten |
| Mosset behandles med testmidlet |
| Kontrolsæt behandles med vand |
| Kontrolsæt behandles med vand, der er indstillet til samme pH som testmidlerne |
| Potterne stilles (inkuberes) som før og vurderes efter 24, 48, timer og 1 uge |
Resultatopgørelse:
Resultatet angives i procent mortalitet efter dækning af potte i forhold til, at kontrolpotter bør være 100% dækket af mos.
1.4.2 Mos-test (Leptobryum pyriforme) i vækstkammer (Miljøstyrelsen)
Formål:
At teste effekten af et biocid overfor mos (Leptobryum pyriforme) dyrket i vækstkammer
Materialer:
| 400 stk plastikskåle |
| "soil algae agar" af typen Poindexter |
| Kultur af Leptobryum pyriforme |
| Vækstkammer |
Metode:
| Skålene fyldes med "soil algae" agar og inokuleres med mos |
| Skålene eksponeres ved 22oC og 1.500 lux 18/6 dag/nat cyclus |
| Inkuberes i ca. 4 uger, hvorefter kulturerne er udvoksede |
| Testmiddel påsprøjtes med håndsprøjte i stinkskab |
| 4 parallelle |
| Kontrol behandlet med rent vand |
| Kontrol behandlet med vand indstillet til samme pH som testmidlet |
| Skåle inkuberes og vurderes efter 24, 48 timer, 4 dage og 1 uge |
Resultatopgørelse:
Resultatet angives efter 1 uge (senere end for levermos)
Bemærkninger:
Tegn på hæmning ses allerede efter 48 timer, men hæmningen var først målbar efter 4 dage. Mosset bliver lysegrønt og brunt ved drab. Der sås ingen effekt på kontrol.