Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

4 Biologisk vækst og prøvning

4.1 Indledning
4.2 Definition af biologisk prøvning
4.3 Organismer til prøvning

4.1 Indledning

Biologisk vækst anvendt som generel betegnelse i denne rapport omfatter alene de organismer, der kan vokse på tegltagsten, betontagsten, teglsten og mørtel i Danmark. Det er et miljø, der er stærkt udsat for vejr og vind med store udsving i temperatur og fugtighed. Det er også et miljø, som biologisk set må betegnes som meget næringsfattigt og til en hvis grad kalkrigt.

Organismerne, der er knyttet til det miljø, som dette projekt handler om, hører til følgende grupper: bakterier, alger, svampe, laver, mosser, andre sporeplanter og højere planter. Der er foretaget undersøgelser af, hvilke arter, der kan findes på murværk, tegl- og betontagsten, og der er udarbejdet et katalog over disse med titlen "Bevoksning på murværk, tegl- og betontage". Dette katalog kan fremover anvendes ved undersøgelser til bestemmelse af begroninger. Endvidere findes beskrivelser af organismerne i delrapporten "Undersøgelse af forekomster", kapitel 7. Afsnittet her handler derfor udelukkende om biologiske testorganismer.

Et godt kendskab til hvilke vækster, der kan vokse på materialerne i praksis, samt et grundigt materialekendskab er forudsætningen for at kunne udvikle en prøvning, hvorved materialers, produkters og metoders evne til at modvirke eller bekæmpe etablering og vækst af de uønskede organismer, kan testes. De eksisterende midler og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af bevoksninger er blevet kortlagt i delfase 1, og i delfase 2 er der foretaget undersøgelser af bevoksninger i relation til materialeegenskaber både ved undersøgelser af bygninger og i laboratorium. Disse undersøgelser danner baggrund for 3. fase, som omhandler udvikling og afprøvning af testmetoder.

4.2 Definition af biologisk prøvning

Ved biologisk materiale- og produktprøvning forstås:
Prøvning af et materiale og/eller et produkt hver for sig eller i kombination overfor en eller flere organismer med henblik på at vurdere materialets eller produktets evne til at forebygge etablering og eventuel skadevirkning af organismerne eller bekæmpe (eventuelt dræbe) allerede etablerede organismer på et materiale eller i et produkt.
En prøvning skal kunne gentages med samme resultat indenfor en veldefineret usikkerhedsramme.
En prøvning skal indeholde et element af sammenligning til referencemateriale eller –produkt.
En prøvning skal indeholde et sæt variable, således at produktets eller materialets ydeevne beskrives bedst muligt, for kemiske midler kan det være en relevant række af koncentrationer af produktet; for mekanisk rensning kan det være en relevant serie af procesparametre.

En prøvning, der skal anvendes som dokumentation overfor myndigheder eller kunder, har størst værdi, hvis den er foretaget på et uvildigt grundlag af folk med høj faglig kompetence og kvalitetskontrol, f.eks. et laboratorium akkrediteret af DANAK.

4.3 Organismer til prøvning

Ved biologisk prøvning kan man vælge mellem, at lave forsøg i laboratorium under fuldt kontrollerede forhold og feltprøvning i jord, luft eller vandeksponering under en eller anden form, hvor vejrligets indflydelse spiller ind i alle tilfælde. Med et klima som det danske vil en udendørs prøvning ofte tage flere år, fordi vækstsæsonen er kort sammenlignet med f.eks. tropisk klima. Ofte er industrien imidlertid interesseret i kortvarige prøvninger, såkaldt accelererede prøvninger, som kan give et hurtigt resultat. Det betyder, at man må vælge laboratorieforhold eller feltprøvning under varmere himmelstrøg.

Man kan skabe et kontrolleret indemiljø tilpasset alle organismer. Principielt kan man altså lave en laboratorieprøvning med både bakterier, alger, svampe, laver, mosser, andre sporeplanter samt højere planter, dog er der nogle organismer, der er nemmere at håndtere end andre. Typisk omtales midler i handlen til forebyggelse og bekæmpelse af begroning på udvendige overflader som algemidler. Bakterier er noget man forbinder med desinfektion og hygiejne. Svampemidler er enten til bekæmpelse af trænedbrydende svampe eller til skimmelsvampe på træ. Når der tales om mosmidler, tænker man på græsplæner. Det var derfor naturligt at arbejde med alger i denne sammenhæng, og det er vigtigt, at såvel producent som kunde kan identificere sig med mål og hensigt for en given prøvning. Resultatet skal jo ofte anvendes både til offentlig godkendelse og til markedsføring.

Baseret på den erfaring laboratoriet har, er der stor sandsynlighed for, at kemiske midler, der virker effektivt på alger, også virker på skimmelsvampe og på laver, der er en blanding af svamp og alge. Et bredspektret middel baseret på f.eks. benzalkoniumklorid, anvendes også til desinfektion af bakterier. Det betyder dog ikke, at alle algemidler også virker på bakterier. Mosser vil i mange tilfælde kunne fjernes manuelt eller mekanisk, men det er også muligt at teste midlers effekt over for mosser, se kap. 7 og bilag 1.

I kapitel 7 samt i bilag 1 er der redegjort for, hvilke relevante test, der findes. I kapitel 8, 9, 10 og 11 findes beskrivelser af de prøvninger, der er udviklet og afprøvet i projektforløbet.