
Figur 1.1.
Principskitse af et mindre pileanlæg med nedsivning.
For at sikre optimal drift af anlægget, skal de almindelige afløbsledninger, det vil
sige hele tilløbssystemet og de tætte ledninger mellem anlæggets enkelte dele,
dimensioneres og udføres som angivet i Dansk Standards norm nr. 432 "Norm for
afløbsinstallationer".
Disse retningslinier omfatter anlæg med en kapacitet op til og med 30 pe.
Gælder kun husspildevand
Retningslinierne gælder kun for pileanlæg til rensning af spildevand med en mængde
og sammensætning som almindeligt forekommende spildevand fra husholdninger, herunder
afløb fra vandklosetter og afløb fra bade- og toiletrum i landbrugets driftsbygninger.
Spildevand, der tilledes pileanlægget, beskrevet i disse retningslinier, må derfor
som udgangspunkt ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i
spildevand fra husholdninger. Spildevandet må endvidere ikke have en væsentlig anden
sammensætning. Husspildevand må herunder ikke indeholde væsentlige mængder af
miljøfremmede stoffer, som organiske opløsningsmidler, kraftige rengøringsmidler,
malingsrester, fenoler, klor, salt og lignende.
Tilledes der spildevand til pileanlægget med en anden karakter end husspildevand, kan
retningslinierne ikke benyttes, men der må i stedet udformes et konkret projekt, der
indeholder en konkret dimensionering af anlægget sat i forhold til spildevandets
sammensætning.
Regn- og drænvand
Såfremt der anvendes dimensionering efter disse retningslinier, må regnvand, øvrigt
overfladevand og drænvand ikke tilledes anlægget.
Procesvand
Retningslinierne gælder endvidere ikke for følgende typer udledninger: