| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser

1 Indledning

1.1 Baggrund

Vandforureningen fra spredt bebyggelse er kommet i fokus, og der er i vid udstrækning politisk enighed om, at spildevandet i det åbne land skal håndteres. Spørgsmålet er hvordan?

Der eksisterer nogle få teknologier, som enten er under typegodkendelse, eller for hvilke der findes tekniske vejledninger. Det gælder f.eks. biologiske minirensningsanlæg og nedsivningsanlæg. Der er også i nogle tilfælde et ønske om at håndtere spildevand v.h.a. alternative teknologier, som f.eks. gør det muligt at genanvende spildevandets gødningsindhold og endda høste en afgrøde produceret som en del af spildevandsbehandlingen. Sådanne løsninger har ikke været afprøvet endnu. Det gælder f.eks. løsninger baseret på kildesortering og genanvendelse af urin og fækalier samt fordampningsanlæg baseret på pil.

Der er mange forskellige tekniske muligheder for at løse spildevandsproblemer, eller dele heraf, men der eksisterer ikke et samlet overblik over teknologier eller kombinationer af teknologier, som kan danne grundlag for beslutninger. Ofte er teknologivalget baseret på den baggrundsviden, der eksisterer hos kommune, kloakmester og rådgiver, eller på holdninger hos bygherren og andre aktører om, at ganske bestemte teknologier er specielt hensigtsmæssige eller økologiske.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ingen teknologier i sig selv er økologiske eller bæredygtige. Man kan derimod tale om systemløsninger (kombinationer af teknologier), der afhængigt af de lokale forudsætninger i større eller mindre grad understøtter en bæredygtig udvikling. Der er behov for at konkretisere og operationalisere, hvordan begrebet bæredygtig udvikling kan anvendes indenfor spildevandssektoren. I en lang række tilfælde vil der dog pragmatisk set være tale om at vurdere forskellige alternative systemløsninger mod hinanden for at finde den mest hensigtsmæssige på det pågældende sted ud fra en helhedsbetragtning.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at en vurdering af den samme systemløsning vil falde forskelligt ud, afhængigt af det sted, hvor den tænkes anvendt. Desuden vil skalaen (bebyggelsens størrelse) influere kraftigt på, hvilke systemløsninger, der er mest bæredygtige. Samtidigt må man erkende, at forudsætningerne for og kravene til løsningerne skifter med tiden. Det er derfor vigtigt, at løsningerne er robuste og fleksible, samtidig med, at de ikke udgør et sundheds- eller miljømæssigt problem. De kortsigtede muligheder må vurderes i forhold til langsigtede perspektiver.

Sammenfattende kan man konkludere, at der er behov for at samordne de tankesæt, der er styrende ved vurdering af spildevandsløsninger. Der er behov for værktøjer til at skabe overblik over de teknologiske muligheder, skabe gennemskuelighed mht. målsætninger og værdisæt hos de involverede aktører samt til at vurdere forskellige løsningsforslag mod hinanden for at støtte og kvalificere beslutninger.

1.2 Formål og målgruppe

Planlægning af et konkret spildevandssystem indebærer løsning af en række forskellige opgaver, der trin for trin fører til en beslutning. Der skal tilvejebringes et beslutningsgrundlag, opstilles forskellige løsningsforslag og foretages en vurdering af de mulige løsninger, der kan opfylde målet for planlægningen. Disse opgaver løses i større eller mindre omfang ved etablering af alle spildevandssystemer i dag, om end det i konkrete situationer kan være svært at gennemskue, hvorfor et system blev foretrukket frem for et andet.

Det primære formål med dette projekt har været at udvikle en arbejdsmetode, der kan støtte beslutninger om hvilken løsning til spildevandshåndtering, der er bedst under givne betingelser på et konkret sted. Metoden skal støtte:

	Udarbejdelse af et stedspecifikt beslutningsgrundlag
	Opstilling af løsningsforslag
	Sammenligning og vurdering af mulige løsninger med udgangspunkt i konkrete stedsspecifikke betingelser og forventninger til systemet.

Projektets sekundære formål er at sammenfatte og inddrage resultater fra andre projekter under Aktionsplanens tema 1.

Det er hensigten, at den udviklede arbejdsmetode skal skabe større gennemskuelighed i beslutningsprocessen og dermed bidrage til en bedre planlægning af mere bæredygtige spildevandssystemer i bebyggelser uden centrale kloaksystemer i traditionel forstand (kloakløse bebyggelser). Der tænkes her bl.a. på enkeltstående landejendomme, sommerhus- og kolonihavebebyggelser samt landsbyer og moderne ‘økobyer’, der er planlagt specifikt med henblik på at benytte alternative former for spildevandshåndtering. Perspektivet er at skabe større gennemskuelighed samt bedre overensstemmelse mellem forskellige aktørers opfattelse af, hvad bæredygtig spildevandshåndtering er.

Projektets resultater tænkes anvendt i forbindelse med konkrete sager af rådgivere, bygherrer, grønne organisationer, kommuner og amter.

1.3 Projektets indhold og slutprodukter

Projekts resultat er et gennemarbejdet koncept for sammenhængende planlægning og vurdering af spildevandsløsninger i kloakløse bebyggelser. Konceptet har karakter af et beslutningsstøttesystem, som indeholder en række vejledninger og værktøjer, der kan anvendes efter behov. Centrale elementer er:

	Stedsanalysen, der gennemføres for at sikre, at der i planlægningen tages hensyn til lokale forhold, der kan have afgørende betydning for løsningens bæredygtighed.
	Dialogværkstedet, der kan benyttes for at skabe dialog mellem forskellige aktører og skabe klarhed over deres præferencegrundlag.
	Det teknologiske informationsværktøj, der kan skabe overblik over de teknologiske muligheder.
	Vurderingerne, der kan benyttes til sammenligning af forskellige tekniske løsningsmuligheder på et helhedsorienteret grundlag.

Som et led i projektet er der udarbejdet en række "slutprodukter", som belyser de centrale elementer nævnt ovenfor og i øvrigt dokumenterer det gennemførte arbejde. Der indgår også et væsentligt empirisk element i projektet, idet de udviklede metoder og koncepter er udviklet og afprøvet i forbindelse med en række casestudier, der er afrapporteret selvstændigt.