Kapitel 2 redegør kortfattet for en række definitioner af begrebet bæredygtig udvikling og forklarer, hvordan metoder til vurdering af bæredygtighed tager sig forskelligt ud afhængigt af, om der tages udgangspunkt i en kvantitativ eller en kvalitativ tilgang, og om der fokuseres på mennesker eller miljø.

Kapitel 3 beskriver projektets arbejdsmetode, der bygger på sammenhængende planlægning og vurdering af spildevandssystemer med hovedvægt på de fire elementer nævnt ovenfor. Desuden redegøres der for otte basale vurderingskriterier, der er opstillet ud fra et krav om helhedsorienteret vurdering af bæredygtighed, hhv. 1) miljøbelastning og ressourceforbrug, 2) hygiejne og sikkerhed, 3) drift og vedligeholdelse, 4) brug og renholdning, 5) økonomi, 6) selvforvaltning, 7) robusthed og 8) demonstrationseffekt.

Kapitel 4 gennemgår i hovedtræk projektets empiriske arbejde koncentreret om fem udvalgte cases, hhv.

	Spildevandsplanlægning i en økoby, Munkesøgaard ved Roskilde
	Byøkologiske tiltag ved planlægning af bydelen Hvissinge Vest i Glostrup
	Lokal håndtering af spildevand i kolonihaver
	Muligheder for lokal spildevandshåndtering på Christiansø, og
	Vurdering af spildevandsløsninger i det åbne land – et casestudie om Hillerød Kommune.

Kapitel 5 giver en oversigt over indholdet og opbygningen af det ovennævnte web-sted. Kapitel 6 opsummerer kortfattet casearbejdet, diskuterer projektets resultater i relation til andre aktiviteter under Aktionsplanens tema 1 og nævner de barrierer for lokale spildevandsløsninger, der er identificeret gennem projektet. Endelig diskuteres anvendelse af vurderingsmetoder og perspektiverne for udviklingsaktiviteter i forlængelse af projektet. Kapitel 7 sammenfatter projektets overordnede konklusioner:

	Der er udviklet en metode til systematisk og sammenhængende planlægning og vurdering af systemer til bæredygtig håndtering af spildevand i kloakløse bebyggelser. Metoden tager udgangspunkt i at værdisætte otte basale kriterier for konkrete spildevandsløsninger for derefter at vægte de forskellige kriterier i forhold til hinanden. På denne måde er det muligt at gøre den samlede vurdering mere gennemskuelig.
	Alle kriterier er ikke lige lette at værdisætte - f.eks. har det ikke været muligt at vurdere hygiejnemæssige forhold på en måde, så de kan afvejes i forhold til andre kriterier som f.eks. økonomi. Desuden er vurdering af miljøbelastningen oftest et spørgsmål om at kontrollere, om udledningerne reduceres tilstrækkeligt i forhold til de opstillede krav. Der er behov for at udvikle bedre metoder til at værdisætte bæredygtighedskriterier, så de kan afvejes i forhold til hinanden.
	Forskellige aktører har meget forskellige opfattelser af, hvad der er de vigtigste kriterier for bæredygtig spildevandshåndtering. Derfor er der behov for at inddrage brugerne i planlægningssituationen og i valget mellem forskellige løsninger til håndtering af spildevand. Der er udviklet et værktøj – dialogværkstedet – som er en struktureret mødeform, der åbner mulighed for at inddrage interessegrupper og enkeltpersoner i beslutninger om alternativ miljøteknologi.
	Den optimale løsning for håndtering af spildevand varierer fra sted til sted. Der er udviklet et værktøj til systematisk stedsanalyse, som kan benyttes som udgangspunkt i konkrete planlægningssituationer. Værktøjet kan envidere anvendes bredere end blot indenfor spildevandsplanlægning.
	Det er afgørende at have overblik over alternative teknologier til håndtering af spildevand. Der er udviklet et elektronisk informationsværktøj (et Internetkatalog), der som en meget væsentlig del indeholder massebalancer for udvalgte komponenter, processer og systemer til håndtering af spildevand. Det er åbenlyst, at mange af de undersøgte teknologier endnu ikke er færdigudviklede, og der er et stort potentiale og behov for videreudvikling. Værktøjet er opbygget, så det vil kunne opdateres og udbygges i takt med at vidensniveauet øges.