Mere viden om anvendelse af kildesorterende toiletteknologi
5 Vandfrie urinaler til opsamling af koncentreret urin
5.1 Konventionelle vandskyllende urinaler
Konventionelle vandskyllende urinaler er generelt forekommende på herretoiletter i Danmark. Der findes en række udformninger fra udgaver med væg og rende til særskilte skåle ophængt på vægen. De ophængte urinaler er normalt i porcelæn men findes også f.eks. i mere vandalsikkert materiale som rustfrit stål.
De vandskyllende urinaler samler urinstrømmen fra mænd med en skyllevandsstrøm. Denne skyllevandsmængde er blevet sænket igennem årene men er stadig betydelig.
Vandskyllet, der kan variere meget i mængde aktiveres enten manuelt, via en fotocelle eller via tidsstyring. Vandskyllet løber hen over resterende urin, ned i en vandlås og videre sammen med det øvrige spildevand.
Vandskyllet begrundes ud fra renholdelse af urinalets indre overflade, hygiejne og lugt.
Ved anvendelse af hårdt skyllevand kan der dannes kalkaflejringer på de indvendige urinalflader som også vil fastlægge dele af urinen. Der kan dannes kalkaflejringer i vandtilførslen og i vandlåsen. Det kan kræve stor og hyppig rengøringsindsats at forhindre eller at fjerne kalkaflejringer. Kalkaflejringerne påvirker dels det æstetiske indtryk og kan dels give lugtgener og medvirke til at give tilstoppede vandlåse.
En portion urin på 0,2 – 0,3 l indeholder kun 8 - 12 g TS (Vinnerås 2001), men alligevel bruges der op til adskillige liter vand på at skylle den ud af urinalet. Vandskyl er derfor såvel en del af en løsning som en del af et problem. Vandskyllet kan imod alle intentioner bidrage til at dele af urinen fastholdes med ringere hygiejne og mere lugt til følge.
Lugt kan ved et intakt vandspejl i vandlåsen afgå fra rørdele over vandet samt fra selve urinalet. Lugten kan i kombination med utilstrækkelig rengøring være så kraftig, at det er nødvendigt at have lugtblokke liggende i urinalerne for at dæmpe lugten. Selv i urinalsystemer med store skyllemængder og hyppige skyl, kan der være en kraftig lugtudvikling.
Løsninger der såvel kunne undvære vandskyl som undgå lugtgener bør være af stor interesse. Ud fra såvel økonomiske interesser, interesse i at reservere vand af høj kvalitet til mere ædle formål og recirkulation af koncentrerede næringsstoffer, bør der være en stor interesse i alternative systemer.
Det store vandskyl og dermed den lave næringsstofkoncentration i urinblandingen gør urinblandingen meget vanskelig at samle op og sprede på en økonomisk fornuftig måde.
5.2 Vandfrie urinaler
Vandfrie urinaler er ikke nogen ny foreteelse. Der har været vandfrie urinaler langt inden der blev etableret løsninger med vandskyl og vandlås. De kildesorterende opsamlingstoiletter med håndtering af urin uden vandlås og vandskyl ved opsamling af urin i en urinskål er et område, hvor de vandfrie urinaler har overlevet.
I 1894 præsenterede Ernst i Schweizet alternativ til det vandskyllende urinal med vandlås. det var et vandfrit urinal med en lugtlås bestående af beholder med en spærrevæske med en specifik vægt, der er lettere end vand. Systemet eksisterer stadig i dag og markedsføres bl.a. i Schweiz og Tyskland. Der er solgt anlæg svarende til over 200.000 stand pladser. En del anlæg er blevet sat op i Danmark i 1960īrne (Ernst, F Ing. AG, personlig meddelelse, 1999).
Der er i 1990īrne kommet flere produkter til. Først "Waterless" med udgangspunkt i USA med en række selvstændige selskaber med salgsrettigheder i de særskilte lande, herunder Danmark. I 1999 kom der også et dansk produkt på markedet, "Uridan" markedsført af Reese A/S.
Sammenlignet med almindelige urinaler giver de vandfrie urinaler en meget stor vandbesparelse og vandinstallationen spares ved etableringen.
I Danmark er der først rigtigt kommet fokus på vandfrie urinaler igen i 1999, selv om der allerede i 1960īrne blev etableret "Ernst" urinaler i Danmark. I Tyskland er der blevet etableret et meget stort antal vandfrie urinaler af mærket "Ernst" i de sidste 40 år og en del "Waterless" urinaler i de senere år. I Storbritanien er der bl.a. etableret en del vandfrie løsninger i slutningen af 1990īrne baseret på en løsning med afløbsventil. Nogle kommuner er endvidere begyndt at bruge et system til reduktion af vandforbrug og lugt i urinaler til helt at undvære vandskyl.
De moderne vandfrie urinaler er indtil nu stort set kun blevet brugt med henblik på vandbesparelser og ikke med henblik på kombinering med opsamling af urin til landbrugsmæssig anvendelse. Vandfrie urinaler burde kunne spille en afgørende rolle for tilbageføring af næringsstoffer til landbrugsmæssig sammenhæng i fremtiden.
Der har været flere bevægegrunde for at etablere vandfrie urinaler. Den primære har været vandbesparelser. Ønsker om at undgå tilkalkning, undgå etablering af vandtilførselsledninger og ønsker om at undgå frost i disse har dog også spillet ind.
De vandfrie urinaler rummer imidlertid også unikke muligheder for at samle human urin fra den mandlige del af befolkningen til brug som gødning i landbruget. Dette fokus har været den primære indfaldsvinkel til de vandfrie urinaler i dette projekt.
Vandfrie urinaler bør kunne blive en vigtig systemkomponent i fremtidige tekniske systemer inden for rammerne af et tilbageføringsparadigme for recirkulering af koncentrerede næringsstoffer til energiafgrøder, foderafgrøder eller fødevarer.
Der er præsenteret et vandskyllende urinal til kvinder, men det er nok tvivlsomt om det vil vinde genklang. Der findes ikke vandfrie urinaler til kvinder i offentlig sammenhæng.
Vandfrie urinaler er ultimative i kildesorterende sammenhæng. De samler ikke de to strømme urin og skyllevand som det (endnu) sker i en del kildesorterende toiletsystemer, bl.a. de dobbeltskyllende.
Erfaringerne fra de vandfrie urinaler bør sammenholdt med erfaringerne fra de tørre kildesorterende toiletter kunne anvendes til at forsøge helt at undgå vand til urin i kildesorterende toiletsystemer uanset toilettype.
5.2.3 Relation til andre systemkomponenter
Vandfrie urinaler anvendes i lighed med vandskyllende urinaler på skoler, fritidsanlæg, hoteller, restauranter, varehuse, lufthavne, virksomheder, campingpladser m.m. Vandfrie urinaler har indtil nu ikke fundet udbredelse i private hjem. En undtagelse er en række udendørs urinaler i kolonihaver, der bruges uden vandskyl. Selv om de vandfrie urinaler ikke i selve urinalet sammenfører strømmene urin og skyllevand, indgår de i dag typisk i forbindelse med tilførsel til kloak og rørtransport til et rensningsanlæg. Ved blandingen og den efterfølgende behandling sker der normalt betydelige såvel kvantitative som kvalitative ændringer i potentialet som gødning. Efter behandlingen på rensningsanlægget er tilbageførselspotentialet i form af især slam et helt andet restprodukt end det som urin oprindeligt udsondrede. Kun en mindre del af de oprindelige næringsstoffer i urinen kan tilbageføres.
Slammet er normalt med hensyn til bl.a. tungmetaller af en meget ringere kvalitet end urin. Hvis rensningsanlæggets udløb er koblet til en energiafgrødeplantage, er der dog muligheder for at tilbageføre en betydelig større mængde næringsstoffer. Dette kan dog i praksis være svært at realisere i større omfang. Et eksempel er Enköping i Sverige med en kobling til en plantage på 30 ha pil, der senere vil blive udvidet til 100 ha.(Willow Wastewater News, 5/2000)
Vandfrie urinaler kunne også bruges til at samle urin til tanke. Næringsstofferne kunne derefter efter hygiejniserende lagring anvendes som gødning i landbruget. I et projekt med opsamling af urin fra en skole med dobbeltskyllende toiletter til anvendelse i en pileplantage på Gotland medfører to vandskyllende urinaler en stor fortynding af urinblandingen. Havde de været vandfrie ville blanding omvendt have været væsentlig mere koncentreret end ved kun brug af toiletterne (Backlund 2001).
Opsamlingspotentialet er meget stort da vandfrie urinaler, som urinaler i øvrigt, opsættes hvor der er mange brugere. Ved opsamling af urin i tanke fra vandfrie urinaler kan der sikkert blive tale om lange rørføringer til koncentreret urin. Her er der endnu ingen erfaringer. Der bør foretages forsøg forud for etablering af disse rørsystemer.
5.2.4 Forskellige typer af vandfrie urinaler
Der kan være tale om forskellige typer af vandfrie urinaler:
- Vandfrie urinskåle i kildesorterende toiletter uden vandlås og uden ventilation.
- Vandfrie urinskåle i kildesorterende toiletter uden vandlås med ventilation.
- Vandfrie standurinaler med væg og rende med lugtlås indeholdende en spærrevæske, der er lettere end vand.
- Vandfrie væghængte eller vægstående enkelturinaler med ovenstående lugtlås.
- Vandfrie væghængte eller vægstående urinaler med en lugtlås bestående af en afløbsventil.
- Urinaler med urinalafløbsindsats til etablering af vandfrie urinaler eller urinaler med reduceret vandforbrug.
- Vandfrie væghængte urinaler med en flyder som etablerer lugtspærre.
Det er primært de vandfrie urinaler med væskelås, der har fundet udbredelse i offentlig sammenhæng.
Urinaler med væskelås
Der vil i det følgende blive set på systemer baseret på anvendelse af en lugtlås baseret på en spærrevæske med en specifik vægt, der er lettere end vand. Indtil 1990īrne bestod urinalerne udelukkende af systemer i form af standurinaler med vægge og render, hvorfra urinen løb ned i væskelåsen og videre ud i afløbssystemet. Ud over almindelig rengøring fik urinalfladerne to gange om året en specialbehandling, der skulle lette rengøringen og holde dem hygiejniske og lugtfrie.
Fig. 5.1
Ernst standurinal
I dag har samtlige tre producenter, vi har kendskab til, enkelt-urinaler til anbringelse på væg. Urinalerne er lavet af glasfiber med en gelcoatbelægning. Ernst er fra 1999 begyndt at levere urinaler i porcelæn og flere producenter ventes at følge efter.
Fig. 5.2
Ernst skålurinal i plast
Såvel urinalets indre overflade som lugtlåsens effektivitet kan have afgørende betydning for urinalets optimale funktion. Urinalets indre overflade skal ideelt set have en udformning og en overflade, der får urinen til nærmest at perle af overfladen og hurtigst muligt at blive evakueret ned i lugtlåsen for ikke senere at give anledning til lugtgener.
Urinen løber direkte ned i lugtlåsen. Lugtlåsen skal fastholde spærrevæsken samtidig med at urin kontinuerligt fortrænges ned i afløbssystemet. Spærrevæsken skal sørge for, at der konstant lukkes af til urin og afløbssystem for at forhindre opstigende dårlig lugt.
Da der ikke tilføres vandskyl spares disse installationer ved etablering eller hvis der allerede er eksisterende installationer kan disse nedlægges.
Urinaler med afløbsventil
Det engelske firma Water Solutions præsenterede for nogle år siden et koncept til etablering af vandfrie urinaler baseret på en afløbsventil fra firmaet Hepworth. Der blev lavet et kit til henholdsvis urinaler med 32 mm eller 40 mm afløb, således at eksisterende vandskyllende urinaler kunne omdannes til vandfrie urinaler. En i afløbsventilen monteret membran åbner og lukker når urin passerer. Såvel vandlås som vandtilførsel kan sløjfes.
Det schweiziske firma Urimat benytter sig af en siphon med en elektromagnetisk aktiveret flyder, der åbner ved brug og lukker efter brug ved hjælp af ogdriften fra urinen i siphonen.
Urinaler med afløbsindsats
Der er i Storbritanien siden 1996 installeret en del indsatser "WhiffAway" i urinaler. Formålet har været at reducere eller eliminere vandforbrug i urinalerne. Der monteres en indsats i Ø 32 mm eller 40 mm med en rustfri halvkugle/kuppel i urinalet. Et imprægneret, citronduftende papir, der placeres under kuppelen skiftes en gang om ugen.
5.2.6 Udformning af urinalerne og anvendt materiale
Tidligere fandtes de vandfrie urinaler baseres på en væskelås kun i form af standurinaler med et forskelligt antal ståpladser. I dag har de forskellige firmaer skålmodeller i forskellige udformninger og størrelser. Standurinalerne er kendetegnet ved at der kan være en meget lang vej for urinen at løbe hen til afløbet. Skålurinalerne er primært blevet lavet i gelcoatbelagt glasfiber, men der er nu også muligheder for urinaler i porcelæn. Vi har ikke kendskab til løsninger i rustfrit stål.
Selv om urin måske løber acceptabelt fra intakte indre overflader i en række forskellige materialer kunne ridser, brændemærker eller lignende måske ændre situationen. Ved vandskyl med hårdt vand kan der i de vandskyllende urinaler dannes kalkaflejringer. Kalcium og magnesium vil kunne binde fosfor fra urinen til den indre overflade. Resultatet kan uanset vandskyl blive ildelugtende urinaler, hvis disse ikke rengøres grundigt. Aflejringer i de vandfrie urinaler skulle have en helt anden karakter end i vandskyllende urinaler med hårdt skyllevand. Intakte overflader skulle være lette at tørre af.
Ernst
De vandfrie urinaler findes såvel som standurinaler med forskellige antal ståpladser som skålmodeller i forskellig udformning og størrelse. Standurinalerne er lavet i kunststof. Skålurinalerne er udformet i kunststof eller i porcelæn.
Fig. 5.3
Ernst urinal i porcelæn
Waterless
De vandfrie urinaler forekommer som forskellige udformninger af skålurinaler. Urinalerne er lavet af gelcoatbelagt glasfiber. Der er en version på vej i porcelæn. Urinalerne markedsføres i Danmark af Waterless Danmark og er VA-godkendte i Danmark med godkendelsesnummer VA 2.54/11488 udstedt 1999-09-09 (ETA 1999).
Fig. 5.4
Waterless urinal i porcelæn
Uridan
De vandfrie urinaler findes som skålurinaler i gelcoatbelagt glasfiber. Der er urinskåle på vej i porcelæn. Urinalerne produceres og markedsføres af Reese A/S og er VA-godkendte med godkendelsesnummer VA 2.54/11428 (Reese A/S).
Urimat
De vandfrie skålurinaler findes såvel i kunststof som i porcelæn. Der er ikke søgt VA-godkendelse i Danmark.
McDry
"McDry" produceres af Duravit AG helt i porcelæn i modeller med eller uden sigteflue (Duravit AG). Der er ikke søgt VA-godkendelse i Danmark.
Væskelåsene består dels af en siphon, dels af en spærrevæske, hvis specifikke vægt er lettere end vand. Væskelåsene sidder direkte i urinalerne. Urin evakueres igennem væsken, der lukker sig umiddelbart efter passage. Låsen er konstrueret således, at der står urin i beholderen under væsken,. Urinen fortrænges kontinuerligt ud af væskelåsen og ud i rørsystemet af ny tilført urin. Der afgår normalt kun meget små mængder spærrevæske.
Spærrevæsken skal være stabil over for anvendte rengøringsmidler.
I et af af systemerne er der lagt op til regelmæssig udskiftning af siphonen i et andet anses det kun nødvendigt i særlige tilfælde mens siphonen er fast i en tredje.
Spærrevæskerne skal regelmæssigt udskiftes men der angives forskellige frekvenser fra producent til producent.
Siphon
Ernst
Kunsstofsiphonen til spærrevæske er beregnet til genanvendelse ved efterfyldning/udskiftning af spærrevæske . Der er ikke angivet forventet eller garanteret levetid for kunstofsiphonen.
Fig. 5.5
Ernst siphon, principskitse
Waterless
Kunstofsiphonen i polyethylen til spærrevæske er beregnet til udskiftning ved udskiftning af spærrevæske. Siphonen fjernes ved brug af en nøgle.
Uridan
Fast integreret kunsstofsiphon til påfyldning af spærrevæske. Ved udskiftning af spærrevæske tages et dæksel op med en specialkrog. Derefter trækkes et lille PVC
afløbsrør op hvorved væskelåsen tømmes. Væskelåsen rengøres og delene monteres igen. En liter vand samt 0,3 l "Urilock" spærrevæske påfyldes (Reese A/S WWW.uridan.dk, 25-06-2001).
McDry
Siphonen i McDry er integreret og helt i porcelæn. En liter vand og efterfølgende 0,1 l af spærrevæsken "McDry blue" hældes i siphonen (Duravit AG 2001).
Spærrevæske
Ernst
Spærrevæsken "Urinol" indeholder ifølge "Sicherheitsdatenblatt Gemäss 93/112/EG af 20-07-1999" fra F. Ernst Ing. AG i Schweiz en parfymeret grøn blanding af langkædede alkoholer, ætere og antibakterielle virkestoffer. Den specifikke vægt er 0,837 g/cm3 ved 20 grader C. Opløseligheden i vand ved 20 grader C er 0,1 g/l. Der skal i henhold til vedligeholdelsesvejledningen fyldes 0,2 l "Urinol" i siphonen i forbindelse med en ugentlig rengøring med "Desa-Specialeiniger" eller i forbindelse med forstoppelse .
Waterless
Spærrevæsken udskiftes efter 5.000 – 7.000 afbenyttelser. Spærrevæsken "ALL SEAL" indeholder ifølge "EG-Sicherheitsdatenblatt (91/155/EWG)" af 27-01-1999 fra Waterless Deutschland, en med patent beskyttet blanding af Laurylalkohol, Cetylalkohol, Butyl-/Ethyl Stearat Ester samt begrænsede andele farve- og duftstoffer. Den specifikke vægt er 0,834 – 0,84 g/cm3. Opløseligheden i vand ved 20 grader C. er 0,004 g/l. Prøver af fordampningstab gav et tab fra såvel åbne som lukkede glas i en standard laboratorieovn ved 32 grader C. i fire måneder på under 0,5 % (Waterless Danmark ApS 1998. Den biologiske nedbrydelighed i et indpodet miljø angives til 98 % i løbet af to dage. En test fra LGA Bayern "Prüfbericht N. PAZ 6281184 af 23-03-1998" viste en biologisk nedbrydelighed på over 60 % inden for 28 dage.
Uridan
I produktbeskrivelserne fra Reese A/S vedr. den i "uridan" anvendte spærrevæske "urilock" er der kun angivet at "urilock" har en lavere vægtfylde end urin og at en påfyldning på 0,3 l rækker til 5.000 – 7.000 afbenytninger (Reese A/S WWW.uridan.dk 25-06.2001).
McDry
I brochuren "McDry" fra Duravit AG angives kun at spærrevæsken "McDry blue" har en specifik vægt, der er lettere end urin, og ikke hvad den består af. Den skal skiftes efter 5.000 afbenyttelser eller min. en gang pr. måned (Duravit AG 2001).
Urimat benytter sig af en udskiftelig siphon i deres urinaler. Siphonen indeholder et opdriftslegeme/flyder, der aktiveres ved brug af en sensor og en 24V magnetventil der trækker flyderen ned og åbner op for evakuering af urinen fra et overløbsrum i siphonen. Efter brug slipper elektromaneten flyderen, der ved hjælp af den i siphonen stående urin trykkes op og lukker åbningen til urinalskålen. Siphonen der er udskiftelig skiftes med en specialnøgle (WWW.urimat.com).
Ernst
Daglig rengøring i form af skyl med en smule koldt vand.. Ugentlig rengøring med "Desa-spezialeiniger", 1dl til 10 l vand. Rengøringsmidlet skal virke i 5 min og der skylles efterfølgende med koldt vand. Ved forstoppelse af afløbet fjernes siphonen og der skylles med koldt vand. Siphonen fyldes med 0,2 l spærrevæske (""Pflegeanleitung Urinalanlagen
SYSTEM ERNST ohne Wasserspülung. Gerade Anlagen und Bogenstände").
Waterless
Det anbefales at rense Waterless urinalet som et spejl ved at pudse urinalet ind- og udvendigt med en Glassex, Ajax Express eller et tilsvarende rengøringsmiddel. Anvendelse af vand skulle være unødvendigt. (WWW. Waterless.dk 26-06-2001: Spørgsmål og Svar.)
Det advares imod at bruge kalkfjernere og præparater med sulfo.
Der er på foranledning af Waterless gennemført en undersøgelse af almindeligt anvendte rengøringsmidlers indflydelse på spærrevæsken AIRSEAL ("Waterless Danmark ApS 1998: Undersøgelse af almindeligt anvendte rengøringsmidlers indflydelse på AIRSEAL. Oversættelse af rapport fra GROWMORE, Californien USA.")
Uridan
Urinalerne gøres rent som almindelige toiletter. Producenten Reese A/S anbefaler anvendelse af deres specielle antibakterie og voksholdige rengørings- og plejemiddel "Uriclean". Lidt af midlet sprayes på den ind- og udvendige side af urinalet og der tørres efter med producentens rengøringsklud "Uricloth". Der må ikke bruges rengøringsmidler der indeholder sulfo. (WWW.uridan.dk 25-06-01:Rengøring af uridan urinaler).
McDry
Duravit AG anbefaler anbefaler daglig rengøring med "McDry Special Cleaner" og før sudskiftning af spærrevæsken skal der min. en gang pr. måned hældes vand under tryk igennem siphonen for at fjerne aflejringer. Det advares imod at bruge almindelige rengøringsmidler, da disse kan reagere med spærrevæsken og reducere dennes effektivitet
(Duravit AG 2001).
Urimat
Urimat leverer også en speciel rengøringsvæske i henholdsvis 500 ml eller 10 liter beholdere.
5.3 Brugererfaringer
Emanuel-Geibel-Realschule, Lübeck
Ved et besøg i 1999 på skolen viste skolepedellen de seks installerede Ernst skålurinaler. De var meget tilfredse med urinalerne, der ikke havde givet anledning til nogen lugtgener. Der blev ikke smidt cigaretter i urinalerne. Spærrevæske blev efterfyldt ca. en gang pr. måned og de havde fået udleveret rengøringsmiddel til brug for rengøringspersonalet. En gang om året kom en repræsentant for Ernst og gav urinalerne en overfladebehandling. Væskekasetterne blev udskiftet en gang pr. år (Besøg og samtaler 1999).
Katarineum, Lübeck
Gymnasieskolen har installeret seks stk. Ernst skålurinaler inspireret af de gode erfaringer på Emanuel-Geibel skolen. Ved besøget i 1999 var urinalerne netop blevet installeret, således at man endnu ikke havde egne erfaringer.
Grundschule Hägewiesen, Hannover
Ved et besøg på skolen i 2000 besigtigedes skolens vandfrie standurinaler fra Ernst. Repræsentanter fra skolen og byens forvaltning fortalte om procedurer og erfaringer svarende til den fra realskolen i Lübeck. Vandfrie standurinaler fra Ernst har i en årrække været installeret i byens skoler og andre offentlige faciliteter. Erfaringerne betegnedes som gode (Besøg og samtaler januar 2000).
Illum, København.
Tre stk. Waterless urinaler blev i 1999 sat op på herretoilettet på 1. sal. Ved samtaler i juni 2000 havde de fungeret tilfredsstillende uden lugt i ca. et år. Urinalerne blev rengjorte hver morgen. I modsætning til tidligere hvor man havde vandskyllende urinaler fik de ikke længere aflejringer i rørinstallationerne med en Ø 30 mm. De var meget tilfredse med funktionen men kunne godt tænke sig vandfrie urinaler i porcelæn (Ole Mellergaard juni 2000).
Musikteatret Holstebrohallerne, Holstebro
12 – 14 stk. Waterless urinaler var blevet installeret i 1998. Urinalerne, der blev gjort rent en gang om dagen, havde ved samtaler i juni 2000 fungeret fint i to år uden lugt eller andre problemer. De havde i begyndelsen haft et utæt/revnet urinal (Knud Kristensen juni 2000).
Tivoli Udvikling, København
5 stk. Waterless urinaler gav her lugt. Lugten tillagdes ændringer i tryk i kloaksystemet som var kendt for tryksvingninger (Finn Bøgsted juni 2000).
Jægersborg Skovdistrikt, Klampenborg
To stk. Waterless urinaler på Strandvejen uden lugtproblemer. Rengøring næsten hver dag
(Jens Peter Fischer juni 2000).
Billund Camping, Billund
To stk. Waterless urinaler. Dårlige erfaringer da nogle af campisterne bruger urinalerne som udslagskumme for kemisk toiletaffald, hvilket giver store problemer (Søren Larsen juni 2000).
Lalandia Feriecenter, Rødby
Fire stk. Waterless urinaler. Ingen problemer. Campisterne smider hverken kemisk toiletaffald eller cigaretter i urinalerne. Det opleves at vandlåsene tit skal skiftes men frekvens og antal benyttelser kendes ikke (Palle Johanssen juni 2000).
SID Energicenter, Nykøbing Sj.
8 - 9 stk. Waterless urinaler er installeret på stedet. Der har ikke været lugtgener (Allan Møller Nielsen august 2001).
Legoland, Billund
Fem til seks Waterless urinaler. Der var tidligere ingen problemer med lugt ved daglig rengøring. I 2001 har der været visse problemer med rengøringen. Rengøringen er blevet noget dårligere og der er blevet brugt fedtopløsende rengøringsmidler. Den forkerte rengøring har givet lugt og hyppigt udskiftning af vandlåse, hver 7. til hver 14. dag. Det samme har gjort sig gældende for 20 stk. Uridan urinaler på stedet. (Hans JørgenPedersen juni 2000, Balts Keller august 2001).
Statens Lufthavnsvæsen, København
Tre stk. Waterless urinaler installerede i en kontorbygning gav ingen lugtgener. Urinalerne blev gjort rent hver dag (Michael Jensen juni 2000).
Møns Museumsgård, Keldbylille
Et stk. Waterless urinal blev installeret i 1999. Der har ingen lugtgener været. Erfaringerne vil blive afrapporteret som del af projektet:
Werkhof, Lübeck
I 1999 besøgtes et minicenter med restaurant, forretninger og nogle kontorer. Der er her installeret et stk. Waterless urinal. Ved fem til seks besøg fordelt over en dag bælev der ikke konstateret lugt eller bemærket cigaretskoder eller lignende i urinalet. der er dog senere blevet rapporteret om problemer med cigaretskoder i urinalet (Besøg og samtaler 1999, Martin Oldenburg juni 2000).
Brøndby Stadion, Brøndby
Efter en tilfredsstillende afprøvning af otte stk. Uridan urinaler installeredes i oktober 2000
224 stk. urinaler. Der har ingen problemer været med lugt eller hærværk (Jørgen Pedersen august 2001).
Fig. 5.6
Uridan skålurinaler på Brøndby Stadion
Farum Sports- og Konferencecenter
Ca. 20 Uridan urinaler har været i drift siden oktober 2000. Der har ikke været problemer med cigaretskoder eller lugt. Lugt opstår kun når der er brug for at efterfylde spærrevæske
(Flemming Hansen august 2001).
Brøndby Arena
Ca. 20 uridan urinaler har hverken givet problemer med cigaretskoder eller med lugt. Lugt opstår kun ved behov for efterfyldning af spærrevæske (Flemming Hansen august 2001).
Copenhagen Airport, Kastrup
Ingen lugt ved egne besøg. Rengøring flere gange pr. dag.
Holte Hallerne, Holte
Fem stk. Uridan urinaler blev installeret. Der har ingen lugtgener været (Flemming Nielsen juni 2000)
Café Europa, København
Café Europa fik et Uridan urinal sat op i 1999. Der har ikke været lugtgener. Man har konstateret at tændte cigaretter giver brændemærker i urinalet. Mærkerne er blevet slebet væk med vandslibepapir med kornstørrelse 100 (CarstenAndersen juni 2000).
Lind & Risør A/S, Taastrup
To stk. Uridan urinaler. Ingen lugt ved eget besøg. Der har været forstoppelse med deraf følgende lugt en gang, årsagen kendes ikke. (Ole Berg august 2001, Flemming Stigborg august 2001).
Legoland, Billund
Ca. 20 stk. Uridan urinaler. Der var tidligere ingen problemer med lugt ved daglig rengøring. I 2001 har der været visse problemer med rengøringen.Rengøringen er blevet noget dårligere og der er blevet brugt fedtopløsende rengøringsmidler. Den forkerte rengøring har givet lugt og hyppig udskiftning af vandlåse, hver 7. til hver 14. dag. Det samme har gjort sig gældende for fem til seks stk. Waterless urinaler på stedet (Hans Jørgen Pedersen juni 2000, Balts Keller august 2001)
Ivan Reedtz – Thott Campimg, Fakse
Der har ikke været lygtgener eller andre negative erfaringer med driften af otte stk. Uridan urinaler (Ivan Reedtz – Thott juni 2000).
Gals Klint Camping, Middelfart
Fem stk. Uridan har været i brug siden 1999. Der har været nogle campister som har brugt urinalerne som udslagskumme for kemisk toiletaffald samt har smidt cigaretskod i urinalerne. Flere campister har klaget over tilbagesprøjt af urin fra urinalerne på grund af skålens indre udformning med et indledende næsten vandret stykke. Brug af original spærrevæske er blevet afløst af brug af almindelig rapsolie. Der har ikke været lugtgener med nogle af spærrevæskerne (Lars Jensen juni 2000, Lars Jensen august 2001).
Fuglebjerggaard, Helsinge
Der blev i 1999 installeret et Uridan urinal i en toiletbygning i forbindelse med et økologisk spisested. Der har ikke været lugtgener (Per Kølster 2000).
Tivoli Udvikling, Købehavn
Et enkelt Uridan urinal er installeret og forbundet med et kloaksystem, der er kendt for tryksvingninger. Der har ikke været lugtgener (Finn Bøgsted juni 2000).
Der har ikke i projektet været kontakt til brugere af McDry urinalet.
5.3.5 Water Solution selvlukkende ventil kit
Brugere i England
Der har tidligere været store problemer med at belægninger gjorde at ventilen ikke kunne lukke. Firmaet anbefaler nu i forbindelse med en modificeret model udskiftning af ventilen hver sjette uge ved stor belastning som ved motorveje og hver 12. uge ved kontorer. Der er ikke talt med brugere.
South Somerset District Counsel, Somerset, England
To indsatser har været installeret i to til tre år. De oprindeligt vandskyllende urinaler har efter montering af indsatserne arbejdet som vandfrie urinaler. Der har ikke været lugtgener men man har nogle gange været nødt til at fjerne kalk fra 2 – 3 m urinafløbsrør med Ø 38 (Brooks december 1999, Biggs august 2001).
Diverse brugere i England
Systemet bruges som komponent til aft gøre urinaler vandfrie af et stort antal brugere i England ved såvel rastesteder ved motorveje, kontorer m.m. Der er talt med enkelte brugere. Der anvendes duftpapir og er ikke rapporteret om lugtgener. Der er brug for at indsamle flere erfaringer.
Der er ikke i projektet været kontakt til brugere af "Urimat" urinalerne.
5.4 Urinførende rørsystemer efter vandfrie urinaler
Da stort set alle urinaler endnu kun bruges til at spare vand til skyl og ikke til koncentreret opsamling af urin er der meget begrænsede erfaringer med lange rørtransporter af koncentreret urin. Det vil være interessant at lave forsøg på dette område.
5.5 Sammenfatning
Der er en række forskellige principper hvor med man kan etablere vandfrie urinaler og en række forskellige udformninger og anvendelser af materialer er mulige. Lugt kan forhindres ved anvendelse af spærrevæsker med en specifik vægt, der er lettere end urin, ved anvendelse af afløbsventiler, flydere eller ligefrem frisk urin i en urinlås i kombination med en indsats med hætte og et duftpapir.
Vandfrie urinaler kan fungere tilfredsstillende i vidt forskellige installationssammenhænge og ved brug af en række forskellige grupper så længe foreskrifterne for drift og vedligeholdelse følges. Ved normalt brug kan såvel lugt som forstoppelser undgås.
Lugt kan bl.a. opstå ved manglende rengøring, brug af forkerte rengøringsmidler der skader spærrevæskerne. Det er vigtigt at cigaretter ikke havner i urinskålene og at campister ikke bruger urinalerne som udslagskummer for kemisk toiletaffald. Nogle af urinalerne kan eventuelt også få problemer hvis større mængder vand fra en spand i forbindelse med rengøring hældes i urinalet, hvis spærrevæsken skylles ud.
Vandfrie urinaler har vist deres store berettigelse i vandbesparende øjemed i kildesamlende sanitetskoncepter med meget korte tilbagebetalingstider og bør i fremtiden være endnu mere oplagte i kildesorterende koncepter med koncentreret opsamling af urin.
Det ville være interessant at undersøge om f.eks. almindelig rapsolie ville kunne bruges som spærrevæske og hvor meget tilførsel af duft en væskelås med ren urin ville kræve for ikke at give lugtgener. Anbefalinger af materialer, rørdiametre og rørlængder for rørtransport af koncentreret urin vil også være nødvendige.
Vandfrie urinaler til koncentreret opsamling af urin er den mest oplagte og effektive systemkomponent til opsamling af store mængder urin af høj kvalitet uden fækal krydskontamination hvis de drives ved hjælp af miljøvenlige hjælpestoffer.
5.6 Perspektiver
Vandfrie urinaler giver en opsamling på 100 % af den "leverede" mandlige urin. Der kan her blive tale om den mest omkostningseffektive og udbredte opsamling af humane næringsstoffer fra en række offentlige sammenhænge som sportspladser, værtshuse samt en række store arbejdspladser m.m. De stadig større vandbesparinger på grund af grønne afgifter ville kunne medfinansiere investeringer og drift af opsamling og håndtering af urinen. Urinalerne kunne måske gøres endnu enklere og endnu mere omkostningseffektive og i udgaver med væskelås bruge almindelig vegetabilske olier og alm. sæbeprodukter til rengøring.