| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Projekt om renovering af mindre vandforsyningsanlæg

Sammenfatning og konklusioner

Stadig flere og flere mindre vandforsyningsanlæg får konstateret dårlig vandkvalitet og skal forbedre forholdene. I mange tilfælde er den sikreste og nemmeste måde at blive tilsluttet f.eks. offentlig vandforsyning, men i det åbne land er det ikke altid en nærliggende mulighed. Hvis der er langt til den nærmeste offentlige vandforsyning, kan transporttiden for vandet blive så lang, at det går ud over kvaliteten, og udgifterne forbundet med tilslutningen kan blive urimeligt store. Andre muligheder kan være etablering af en ny boring eller renovering af vandforsyningsanlægget, og sidstnævnte vil der blive fokuseret på i denne rapport.

I dette projekt er der foretaget renoveringer af i alt 11 anlæg med vandkvalitetsproblemer for om muligt at opstille tekniske og økonomiske retningslinier i relation til forurening med nitrat, pesticider og bakteriologi.

De udvalgte anlæg er karakteriseret med hensyn til konstruktion, magasin og forurening, og der er indhentet oplysninger om vandkvalitet samt suppleret med nye analyser.

Efter renovering af anlæggene er der som minimum udtaget prøver ca. 14 dage herefter og igen efter et år for at vurdere både den umiddelbare virkning og langtidseffekten. Af analyseparametre er der fokuseret på problemparametrene.

På basis af vandanalyser udført efter renovering er resultaterne af anlægsrenoveringer sammenfattet i nedenstående tabel.

Sammenfatning

Omkostningsniveauet for renovering varierer fra 3.000 kr. til 50.000 kr. pr. anlæg. Dybe brønde og boringer, som ombores eller udbygges med nye filterkonstruktioner, er de mest omkostningskrævende. For boring DGU nr. 160.653 svarer renoveringsomkostninger stort set til omkostningerne til etablering af en ny boring.

I tabellen nedenfor er omkostningerne (afrundet) udspecificeret for det enkelte anlæg.

Renoveringsomkostninger

* Vandkvalitetskrav for udvalgte analyseparametre

I tabellerne nedenfor er resultaterne af renoveringsforløbet vist som funktion af konstruktion og forureningstype samt magasintype. Tallene med % angivelse henviser til det procentvise antal af anlæggene (fordelt på konstruktionstype henholdsvis magasintype og forureningstype) hvor renoveringsprocessen har medført en forbedring af forholdene.

Resultater set i relation til konstruktionstype

Resultater set i relation til magasintype

Den overordnede succesrate for renoveringsforløbet er sammenfattet i tabellen nedenfor

Overordnede resultater

Der er sket en forbedring af vandkvaliteten i 7 af de 11 anlæg, mens der i 4 anlæg ikke er registreret en markant ændring eller forbedring af vandkvaliteten efter renovering. I visse tilfælde er de bakteriologiske forhold blevet midlertidigt forværret. Dette gør sig gældende for alle anlæg, som ikke er blevet desinficeret (kloring) umiddelbart efter renovering. Flere af anlæggene er blevet kloret efterfølgende, og vandanalyserne viser, at forholdene nu er tilfredsstillende.

Renoveringen har ikke haft en effekt for anlæggene med for høj nitratkoncentration, idet nitratkoncentrationen forblev stort set uændret. Dette kan tyde på problemer med nitrat i grundvandreservoiret (regionalt eller lokalt).

I en enkelt boring (168.1374) blev nitratkoncentrationen dog stort set halveret fra ca. 28 mg/l til ca. 13 mg/l (gennemsnitlige værdier). I dette specifikke tilfælde var det påvist, at problemet var hovedsagligt nedsivning af overfladevand. Fosforkoncentrationen i samme boring forblev imidlertid stort set uændret omkring 0,12 mg/l. I boring 158.853, hvor der var problemer med en høj fosforkoncentration ved siden af en høj nitratkoncentration, har renovering omvendt medført et fald i fosforkoncentrationen fra ca. 1 mg/l til ca. 0,11 mg/l, hvorimod nitratkoncentrationen i samme boring har været uændret eller stigende og væsentlig over grænseværdien. For disse to boringer ser det derfor umiddelbart ikke ud til, at der er en sammenhæng mellem kilden til fosfor- og nitratforurening.

Sammenfattende har renovering af de tre nitratbelastede boringer, 160.453, 158.853 og 142.874 ikke haft den tilsigtede effekt, dvs. at opnå overholdelse af drikkevandskravene. For sidstnævnte er overskridelsen imidlertid meget lille (50-53 mg/l) og vil formentlig ikke umiddelbart udløse krav om forbedring af vandkvaliteten, men måske en nærmere overvågning i de kommende år. Samtlige anlæg tilbydes dog sløjfning.

Mht. pesticider ser det ud til, at renoveringsforløbet har medført en forbedring af forholdene for de fleste anlæg (5 ud af 6). I en enkelt boring (142.596) er pesticidkoncentration forblevet over gældende grænseværdier, hvilket sandsynligvis kan tilskrives en lokal magasinforurening. Boringen tilbydes derfor sløjfet. Renoveringstiltag i forbindelse med pesticidforurening såsom forbedring af brøndkonstruktionen eller udskiftning af forerørsforsegling har en høj succesrate, hvilket tyder på, at pesticidforurening i de renoverede anlæg var forbundet med indsivning af forurenet overfladevand eller forurenet grundvand fra sekundære magasiner. Det er ikke muligt at afgøre efter den forholdsvise korte tid (ca. 1 år efter renovering), om den konstaterede positive effekt af de udførte renoveringer er "langtidsholdbar".

Anlægsrenoveringen har været særdeles effektiv for alle anlæg med ringe bakteriologiske forhold. Den høje succesrate tilskrives, at renoveringstiltagene gik ud på at hindre nedsivning af forurenet overfladevand, som menes at være kilden til forurening.

Overordnet set er der ikke en entydig sammenhæng mellem omkostningsniveauet for renovering og effekten (forbedring af vandkvalitet) af renovering. I de fleste tilfælde er omkostningerne til renovering dog forholdsvis lave set i forhold til etablering af en ny boring, som typisk vil være alternativet, hvis der er langt til enten privat eller offentlig vandværk.

Generelt set har undersøgelser før renovering vist, at de fleste anlæg er i ringe stand med hensyn til installationer herunder pumper, rør og vandbehandlingsanlæg. I de fleste tilfælde skal renoveringen af boringen (eller brønden) suppleres med en gennemgribende renovering/udskiftning af installationer.

For anlæggene med bakteriologiske problemer vil en renovering af anlæggene medføre en meget sandsynlig forbedring af forholdene for en relativ lille økonomisk indsats Det anbefales, at boringer/brønde altid desinficeres efter renovering, og det kan i visse tilfælde være nødvendigt at udføre en desinficering (vha. kloring f.eks.) af flere omgange.

Anlæggene med høje nitratkoncentrationer bør kun renoveres i det omfang, at det kan påvises med sikkerhed, at problemerne skyldes nedsivning af forurenet overfladevand. Undersøgelsen har vist, at det er yderst usandsynligt, at en renovering af anlæggene vil medføre en væsentlig lavere nitratkoncentration.

På baggrund af undersøgelsens beskedne omfang m.h.t. anlæg med en pesticidforurening er det ikke sikkert at konkludere, at der kan opnås en signifikant forbedring i alle tilfælde, men set i relationen til de forholdsvis små udgifter forbundet med renoveringstiltagene vil en renovering være en oplagt mulighed for at forbedre forholdene.

En enkelt boring (142.596) anbefales sløjfet pga. en høj pesticidkoncentration, som stort set har været uændret eller stigende under undersøgelses- og renoveringsforløbet. Tre boringer (160.453, 158.853 og 142.874) tilbydes sløjfning på grund af nitratindhold over grænseværdien ved den seneste analyserunde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.