Miljø-Tema nr. 27, 2004 – Når vi sætter pris på miljøet - Miljøøkonomi i praksis

Hvert år bruger samfundet betydelige økonomiske ressourcer på at sikre renere luft, rent grundvand og en varieret natur. Formålet med miljøøkonomiske analyser er, at samfundet anvender sine ressourcer bedst muligt. Miljøøkonomiske regnestykker bruges til at kvalificere Miljøministeriets arbejde og kan pege på, hvilke tiltag, der er mest økonomisk effektive, når et bestemt mål skal nås. For eksempel, hvordan Danmark billigst reducerer sit CO₂-udslip med 21 % i 2012, som vi har forpligtet os til. Til brug for sådanne regnestykker søger miljøøkonomien at sætte pris på forskellige miljøindsatsers virkninger på miljø og sundhed.

Giver overblik
Miljøøkonomiske analyser bruges til at prioritere mellem forskellige miljøtiltag, som f.eks. hvorvidt affald skal brændes eller genanvendes ved at omdanne det til biogas eller kompost. Miljøøkonomien kan give overblik over konsekvenserne for samfundet ved forskellige miljøinitiativer. Miljøøkonomiske regnestykker forsøger at inddrage alle de relevante gevinster og omkostninger ved de enkelte initiativer. Dermed bliver der bedre grundlag for at vurdere og prioritere de forskellige indsatser i forhold til hinanden.

Miljøøkonomi handler også om, hvordan man kan anvende markedets kræfter på miljøområdet. Det kan f.eks. ske ved at bruge økonomiske virkemidler som afgifter, kvoter og tilskud til at begrænse forureningen og regulere brugen af naturressourcer.

Pris på miljøet
Udover at opgøre omkostninger forsøger miljøøkonomiske analyser at sætte pris på miljøet ved at beregne værdien af forskellige >miljøforbedringer eller -forringelser. De værdier, der indgår i det regnestykke, handles som regel ikke og har derfor ingen traditionel pris. Det kan f.eks. være mindsket partikelforurening i byerne, rent drikkevand, biologisk mangfoldighed eller herlighedsværdi af et naturområde. Men der findes metoder til at sætte kroner og ører på, så det bliver muligt at belyse, hvilke samfundsøkonomiske fordele og omkostninger, der er ved forskellige miljøinitiativer.

Bedre beslutninger om miljø
De miljøøkonomiske analyser gør det muligt at foretage en bevidst prioritering, ud fra en økonomisk tilgang, af miljøindsatsen i forhold til andre politiske hensyn. Og nuancerer dermed politikernes grundlag for at tage beslutninger på miljøområdet

Men miljøøkonomiske beregninger har også deres begrænsninger. For eksempel er det ikke altid muligt at gøre alle miljøeffekter op i mængder som f.eks. tons eller stk. Og selve værdisætningen –; det at sætte kroner og ører på miljøeffekterne –; kan være en stor faglig udfordring.

Det kan f.eks. være vanskeligt at afgøre præcist, hvor højt befolkningen værdsætter miljøgoder som renere luft eller snoede vandløb. Værdisætning af miljø- og sundhedseffekter er et område i hastig vækst, og der er behov for mere metodeudvikling og praktisk erfaring, så vi bliver bedre.

hus ved havet

Når vi sætter værdi på miljøet

I cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet søges alt pris- eller værdisat, som om det kan handles på et marked. Det gælder også miljø- og sundhedseffekterne som CO₂ emissioner og rent vand, Da det ofte er vanskeligt at finde prisen på disse, er der udviklet en række forskellige værdi- og prissætningsmetoder. Fx kan "prisen" på trafikstøj fastsættes, ved at se på hvordan ejendomspriserne varierer med støjbelastning (husprismetoden). "Prisen" på rent drikkevand kan fastsættes ved at spørge folk om deres betalingsvilje for at undgå forurening af grundvandet (betalingsviljemetoden). CO₂ kan prissættes udfra hvad det alternativt koster at reducere emissionen fx ved køb af CO₂ kvoter (alternativomkostningsmetoden). I miljøøkonomiske analyser anvendes endvidere rejseomkostnings- og afværgeomkostningsmetoden.

Hvorfor miljøøkonomi?