|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Når vi sætter pris på miljøet - Miljøøkonomi i praksis
Miljø fra en samfundsmæssig vinkel
Miljøøkonomiske analyser bruges til at klarlægge konsekvenserne for hele samfundet af de miljøtiltag, det offentlige sætter i gang. De miljøøkonomiske regnestykker er velegnede som
beslutningsgrundlag, når der skal indføres nye reguleringer på miljøområdet, eller når valget står mellem flere løsninger.
En budgetøkonomisk analyse beregner de direkte økonomiske virkninger af et konkret tiltag. Det vil sige, at man opgør omkostninger og indtægter for hver enkelt af de parter, som
berøres, f.eks. stat, kommuner, virksomheder og husholdninger. En miljøøkonomisk analyse derimod ser på virkningerne for hele samfundet under ét, og det omfatter også værdien af
miljøog sundhedseffekterne.
Man plejer at skelne mellem to typer af miljøøkonomiske analyser, nemlig cost-benefit analyser og analyser af omkostningseffektivitet.
Cost-benefit analyser
I en cost-benefit analyse opgøres alle konsekvenser for samfundet i form af fordele (benefits) og omkostninger (costs) ved et miljøtiltag i kroner og ører –; også miljø- og
sundhedseffekterne. Cost-benefit analyser kan bruges til at prioritere forskellige miljøtiltag i forhold til hinanden eller mellem forskellige politikområder. Analysen bidrager med viden om,
hvor ressourcerne anvendes mest effektivt. Analysen af husholdningernes organiske affald er et eksempel på en cost-benefit analyse, se side 12.
Analyse af omkostningseffektivitet
Formålet med en analyse af omkostningseffektivitet (cost-effectiveness) er at vurdere, hvordan man opnår et miljømål billigst muligt. Analysen kan skabe overblik over konsekvenserne
af forskellige veje til det samme mål. Denne type beregning anvendes også, hvis et allerede fastsat miljømål skal opnås på billigste måde. I en analyse af omkostningseffektivitet opgøres
omkostningerne ved et konkret miljøtiltag i kroner og ører, mens miljøeffekten opgøres i fysiske enheder som f.eks. antal reduceret tons CO2. Øvrige miljømæssige sideeffekter
forsøges priseller værdisat. Analysen viser prisen for at opnå et konkret miljømål. De økonomiske beregninger i Regeringens Klimastrategi fra 2003 er et eksempel på en analyse af
omkostningseffektivitet, se side 20.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.
|