| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003

Landbrugets Pesticidanvendelse

Indledning

Denne særskilte opgørelse af pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl foretages hvert år af Miljøstyrelsen som et supplement til den generelle bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen indgår i evalueringsgrundlaget for de til enhver tid gældende pesticidhandlingsplaner (p.t.Pesticidplan 2004-2009).

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den gamle (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den nye, der er en opdateret udgave af denne. Den nye beregningsmetode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden stadig også efter den gamle metode for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".

Opgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter i 2003, som indberettes af firmaerne til Miljøstyrelsen. Vurderingen af forbrugsmønstre for de enkelte midler er foretaget sammen med Danmarks JordbrugsForskning i Flakkebjerg. De benyttede arealdata for 2003 er stillet til rådighed af Danmarks Statistik, mens beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på "Oversigt over landsforsøgene 2003", der udgives af Landsudvalget for Planteavl.

Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

Arealanvendelse

Størrelsen af landbrugsarealet i omdrift var i 2003 ca. 2,26 mill. ha eller cirka det samme, som det har været siden en række braklægningsordninger blev indført for snart 10 år siden. Omdriftsarealet er det arealmæssige grundlag for beregningen af behandlingshyppighed og defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (178.000 ha i 2003), udyrkede brakarealer (207.000 ha i 2003) og diverse mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Desuden fratrækkes de økologisk dyrkede arealer, ca. 123.000 ha i 2003, hvorved der for 2003 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,14 mill. ha.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i de seneste år fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1 Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2000-2003. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Det bemærkes, at arealet med økologisk dyrkede afgrøder, der trækkes ud af beregningsgrundlaget, for første gang i mange år er mindre end året før, idet der tilsyneladende er sket et fald på ca. 13% fra 2002 til 2003 (fra 142.000 ha til 123.000 ha). Faldet skyldes dog altovervejende, at en tidligere fejlplacering af græs uden for omdriften nu er blevet rettet hos Danmarks Statistik. Derved er omdriftsarealet med økologiske afgrøder blevet ca. 20.000 ha mindre. De tilbageværende omkring 123.000 ha økologiske arealer svarer til ca. 5,5 % af det samlede omdriftsareal.

I forhold til 2002 er den største ændring i absolutte tal den omfordeling af kornarealet fra vårsæd mod mere vintersæd, der har fundet sted, således at der i 2003 blev dyrket lidt mere vintersæd end vårsæd (803.000 ha mod 788.000 ha), mens der året før blev dyrket betydeligt mere vårsæd. Af andre markante ændringer fra 2002 til 2003 kan der peges på en betydelig stigning i arealet med vinterraps (+24.000 ha), mens vårraps efterhånden er en helt ubetydelig afgrøde. Ligeledes har der været en markant stigning i arealet med fodermajs (+22.000 ha), mens arealerne med traditionelle afgrøder som (foder)roer og markærter bliver mindre år for år.

Klimatiske forhold

De klimatiske forhold i 2003 gennemgås i korte træk, idet udbredelsen af skadevoldere og omfanget af deres negative indvirkning på afgrøderne, ud over dyrkningsstrategien generelt, i høj grad hænger sammen med de klimatiske forhold forud for og i løbet af vækstsæsonen.

Vintermånederne 2002/2003 (december til februar) var generelt lidt koldere end normalt og med betydeligt mindre nedbør end gennemsnitligt (kun 57% af normalnedbøren). December og januar var desuden solfattige.

Den første forårsmåned, marts, var præget af tørt, solrigt og ret lunt vejr idet der kun faldt 17 mm regn, havde 186 solskinstimer mod normalt 117 og en gennemsnitstemperatur, der lå 1,3 grader over normalen. Det ret solrige, lune og tørre vejr fortsatte gennem det meste af april, hvorefter det satte ind med kraftig regn. Resten af foråret blev mere nedbørsrigt end normalt, men stadig lidt lunere og med mere sol end gennemsnittet (dvs. i forhold til perioden 1961-1990).

Sommermånederne juni, juli og august var også varmere og mere solrige end normalt, dette gjaldt især juli og august måneder med temperaturer på hhv. 2,5 og 2,0 grader over normalen og hhv. 59 og 80 flere solskinstimer. Med hensyn til nedbør var især juni måned mere våd end sædvanligt (80 mm mod 55 mm, mest i de nordvestlige egne), men nedbørsmængden var også i juli over gennemsnittet. August måned var til gengæld betydeligt mere tør end normalt (41 mm mod normalt 67 mm).

Vejret i sensommeren og det tidlige efterår gav gode betingelser for såning og etablering af vintersæden idet det varme, tørre og solrige vejr fortsatte september måned ud, mens oktober til gengæld blev betydeligt - 3,6 grader - koldere end normalt, om end stadig relativt tør og solrig.

Skadegørere

Arealerne med forskellige typer kornsorter udgør mere end 70% af det konventionelt dyrkede landbrugsareal i omdrift i Danmark. Derfor betyder omfanget af den pesticidbaserede bekæmpelse af skadevoldere i kornafgrøder meget for den samlede pesticidanvendelse i landbruget.

Der var gode betingelser for ukrudtsbekæmpelse i vintersæden i efteråret 2002, hvor ca. 80% af arealet blev behandlet, men tillige blev der foretaget efterbehandling på omkring halvdelen af arealet i foråret 2003.

I både vinterhvede og triticale forekom der kraftige angreb af meldug, mens angreb af øvrige svampesygdomme overvejende var svage. Dog forekom der i vinterhvede sene, men ret kraftige angreb af Septoria en del steder. I rug var svampesygdomsangrebene overvejende svage i 2003, mens de i vinterbyg var svage til moderate. I flere sorter af vårbyg forekom der usædvanligt kraftige angreb af bygbladplet, mens angrebene af andre svampesygdomme generelt betegnes som svage til moderate.

Med hensyn til svampesygdomme i andre afgrødetyper kan det nævnes, at der i sukkerroer forekom kraftige meldugangreb mange steder og moderate angreb af Ramularia, mens angreb af sygdomme i øvrige afgrødetyper overordnet må betegnes som svage. Dog var der kraftige angreb af kronrust i rajgræs flere steder og for første gang observerede man angreb af sortrust i denne afgrøde.

Angreb af bladlus og andre skadedyr var svage eller overvejende svage i alle afgrødetyper i 2003.

Pesticidsalg og behandlingshyppighed

Pesticidsalget i 2003

Det samlede salg i 2003
Salget af pesticider til planteavlsformål i dansk landbrug i 2003 er opgjort til i alt 2954 tons (aktivstoffer), hvilket er en stigning på 3% i forhold til året før. Dertil skal lægges en mængde på over 37 tons fungicider og insekticider til bejdsning af udsæd, herunder læggekartofler. Salget af bejdsemidler er tilsyneladende noget lavere end i 2002, men størstedelen af forskellen kan forklares ved en korrektion for et par produkter, der tidligere er medregnet i det danske forbrug, men reelt har vist sig at vedrøre bejdsning af eksportfrø.

Tabel 3.1 og tabel 3.2 viser den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens de solgte mængder i 2003 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1 Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 2000-2003.

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2 Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2000-2003.

De enkelte grupper af midler
Salget af pesticider i 2003 fordelte sig på i alt 74 aktivstoffer til direkte udbringning i marken samt 10 stoffer til bejdsning af udsæd. De fleste aktivstoffer var herbicider (45), mens der blev solgt 5 vækstregulerende midler, 16 fungicider og 8 insekticider. Af de ti bejdsemidler var de otte fungicider og de to sidste insekticider.

Mængdemæssigt var herbicidgruppen også langt den vigtigste med næsten 75% af den samlede pesticidmængde på aktivstofbasis, mens fungiciderne tegnede sig for godt 18% af salget, vækstregulerende midler for godt 5% og insekticiderne for mindre end 2%. Salget af herbicider steg med 100 tons i forhold til 2002, mens der blev solgt 10 tons flere vækstregulerende midler og 27 tons færre fungicider. Insekticidsalget var næsten uændret.

Det er fortsat glyphosat, der dominerer salget inden for herbicidgruppen (og i det hele taget). Stoffet tegnede sig for 43% af herbicidsalget svarende til 32% af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål i 2003. Glyphosat er således også langt det vigtigste enkeltstof blandt de midler, der overvejende anvendes til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt. Denne gruppe stoffer udgjorde halvdelen af herbicidsalget sidste år. Pendimethalin var med 130 tons a.i. det næstmest solgte græsmiddel i 2003.

Der blev i 2003 solgt mere end 466 tons prosulfocarb, der dermed var klart det næstmest solgte herbicid sidste år. De øvrige, mængdemæssigt vigtigste herbicider i 2003 var MCPA (158 tons), metamitron (105 tons), bromoxynil (64 tons), ioxynil (62,5 tons) og terbuthylazin (51 tons). Salget af sulfonylureaforbindelser, de såkaldte minimidler, er arealmæssigt betydende, men mængdemæssigt nærmest forsvindende (0,3% af salget).

Chlormequat-chlorid er fortsat det mest betydende af de vækstregulerende midler (86,5%), men den vigende salgstendens fra 2002 fortsatte i 2003 idet der kun blev solgt 135 tons af stoffet sidste år mod 144 tons året før.

Salget af fungicider (bejdsemidler ikke medregnet) faldt med ca. 5% i forhold til 2002, til i alt 547 tons. Det dominerende aktivstof er fortsat mancozeb, der med 299 tons i 2003 tegnede sig for næsten 55% af fungicidsalget. Andre vigtige aktivstoffer i 2003 var fenpropimorph (69 tons), pyraclostrobin (43 tons), azoxystrobin (35 tons), tebuconazol (27 tons) og epoxiconazol (21 tons). De vigtigste fungicide bejdsemidler var bitertanol (9,5 tons), pencycuron (8,6 tons) og imazalil (7,6 tons), der tilsammen udgjorde 77% af salget af fungicide bejdser (i alt 33,5 tons).

Salget af insekticider til landbrugsformål steg mængdemæssigt kun svagt i forhold til 2002; fra små 43 tons til 46 tons. Salget af det mest betydende enkeltstof, dimethoat, faldt lidt i forhold til sidste år og udgjorde i 2003 62% af insekticidsalget. Pyrethroidgruppen udgjorde tilsammen 27% af salget, mens pirimicarb stort set tog sig af resten. Der blev kun solgt 8 insekticide aktivstoffer til planteavlsformål i 2003. Dertil skal lægges to aktivstoffer (imidacloprid og thiametoxam), der benyttes som bejdsemidler. Tilsammen blev der solgt en mængde på 4,1 tons insekticide bejdsemidler, heraf 3,3 tons imidacloprid.

Behandlingshyppighed i 2003

Den beregnede, samlede behandlingshyppighed for 2003 efter den nye og den gamle beregningsmetode fremgår af hhv. tabel 3.3 og tabel 3.4. Den "gamle metode" blev udviklet i midten af 1980'erne og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for de mange nye aktivstoffer og de ændringer i landbrugets praksis for anvendelse af pesticider, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret.

Fordelingen af den samlede behandlingshyppighed for 2003 på hovedafgrøder fremgår af henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode).

Oversigter over de teoretisk behandlede arealer med hvert enkelt aktivstof i 2003 findes i Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode). Bilag 3 angiver de standarddoseringer, der er benyttet ved beregningerne efter ny metode.

Tabel 3.3 Behandlingshyppighed i 2000-2003 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4 Behandlingshyppighed i 2000-2003 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Tabel 3.5 Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2003 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

Tabel 3.6 Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2003 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform.

Klik her for at se Tabel 3.5 og Tabel 3.6

Det fremgår af tabel 3.3, at der er sket en stigning i behandlingshyppigheden efter ny metode på omkring 10% i forhold til 2002, mens stigningen beregnet efter gammel metode kun har været på godt 6%. Der observeres efter begge metoder en stigning inden for alle hovedgrupperne, men væsentligst inden for herbicidgruppen og, dog kun efter den nye beregningsmetode, insekticiderne. Sidstnævnte stigning skyldes et betydeligt større salg af cypermethrin, hvor de doseringer, der anvendes efter hhv. ny og gammel metode, er ret forskellige (betydeligt lavere dosering efter ny metode).

De enkelte grupper af midler
De følgende sammenligninger af udviklingstendenser og relativ betydning af de forskellige midler er baseret på beregningerne udført efter den nye metode.

Det fremgår af det foregående afsnit, at herbiciderne også på arealbasis er den vigtigste gruppe blandt de pesticider landbruget anvender til planteavl på friland. I 2003 udgjorde behandlingerne mod ukrudt således små 60% af samtlige pesticidbehandlinger på arealbasis. Behandlingshyppigheden med herbicider steg fra 1,30 i 2002 til 1,39 i 2003, dvs. med små 7%, og det samlede, teoretisk behandlede areal med 197.000 ha til 2,964 mill. ha.

Græsmidlerne og mini-midlernes (sulfonylureamidlerne) relative betydning er uændret i forhold til 2002, dvs. ca. 32% af herbicidbehandlingerne var specifikt mod græsukrudt og 24% af behandlingerne foregik med mini-midler. Det fremgår af disse tal ved sammenligning med de solgte mængder, at græsmidlerne har en noget højere gennemsnitlig dosering (1,15 kg/ha) end herbicider samlet (0,74 kg/ha), mens minimidlerne, som navnet antyder, har en dosering (0,01 kg/ha), der ligger langt under gennemsnitsdoseringen.

De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer var i 2003 glyphosat (748.000 ha ∼ 25%), tribenuron-methyl (345.000 ha ∼ 12%), prosulfocarb (167.000 ha ∼ 5,6%), bromoxynil (160.000 ha ∼ 5,4%) og ioxynil (156.000 ha ∼ 5,3%). Disse fem stoffer tegnede sig altså for over 53% af de herbicidbehandlede arealer.

Salget af vækstregulerende midler blev øget lidt fra 2002 til 2003. Den væsentligste del af den samlede stigning skyldes et forøget salg af ethephon til brug i frøgræs, men det er stadig chlormequat-chlorid (primært til brug i vintersæd), der er det arealmæssigt dominerende aktivstof i denne gruppe. Mere end 86% af det vækstregulerede areal blev behandlet med chlormequat-chlorid.

Selv om salget af fungicider faldt med ca. 5% i forhold til 2002, steg behandlingshyppigheden med denne gruppe pesticider alligevel en smule - fra 0,46 i 2002 til 0,50 i 2003. Det behandlede areal var på 1,06 mill. ha sidste år svarende til ca. 21% af de samlede pesticidbehandlede arealer.

Hovedårsagen til de modsatrettede udviklingstendenser ligger i det mindre salg af mancozeb, der er et stof med en dosering betydeligt over gennemsnittet for fungicider; 1,5 kg/ha mod gennemsnittet på 0,52 kg/ha. Desuden er der kommet et nyt stof, epoxiconazol, på markedet siden sidste år. Dette stof har en lav dosering (0,125 kg/ha) og har allerede det første år tegnet sig for mere end 15% (små 166.000 ha) af det fungicidbehandlede areal.

De vigtigste stoffer blandt fungiciderne var i 2003 mancozeb (200.000 ha), pyraclostrobin (172.000 ha), epoxiconazol (166.000 ha), azoxystrobin (140.000 ha) og tebuconazol (106.000 ha). Næsten 80% af det samlede fungicidbehandlede areal i 2003 var behandlet med et af disse fem stoffer.

Størrelsen af det insekticidbehandlede areal steg markant (38%) fra 2002 til 2003 idet mere end 760.000 ha kunne behandlede med den solgte mængde insekticider mod små 550.000 ha året før. Stigningen skyldes især et mersalg af cypermethrin og til dels alpha-cypermethrin, og de syntetiske pyrethroider tegnede sig i 2003 tilsammen for 83% af insekticidbehandlingerne i dansk landbrug. Da der generelt ikke var væsentlige skadedyrsproblemer i landbrugsafgrøderne i 2003 er det muligt, at en del af det registrerede mersalg ikke er blevet anvendt sidste år, men har "overvintret" enten hos landmændene eller sekundære forhandlere. I så fald må det, alt andet lige, forventes at behandlingshyppigheden for insekticider vil falde i 2004.

De vigtigste enkeltstoffer blandt insekticiderne i 2003 var cypermethrin (352.000 ha), alpha-cypermethrin (122.000 ha) og tau-fluvalinat (97.000 ha). 12% af det insekticidbehandlede areal (svarende til 93.000 ha) blev behandlet med det mængdemæssigt dominerende insekticid, dimethoat.

Pesticidplan 2004-2009
Af den nye Pesticidplan 2004 – 2009 fremgår det, at anvendelsen af pesticider skal minimeres i størst muligt omfang. Grundlaget for planen er de analyser, der er gennemført af Bichel-udvalget, som viste at det er muligt at reducere anvendelsen af pesticider uden væsentlige omkostninger for erhvervet.

Ifølge planen er det målet, at behandlingshyppigheden i landbruget bliver nedbragt til 1,7 ved udgangen af 2009 opgjort efter den i Bichel-udvalget anvendte beregningsmetode. Målet skal nås ved en fokuseret rådgivnings-indsats på bedriftsniveau, således at den eksisterende viden bringes ud til landmændene.

Det fremgår af planen, at behandlingshyppigheden vil blive offentliggjort som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de store udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af eksempelvis lagerforskydninger og klimatiske forhold eller særlige udsving i forekomst af sygdomme og skadedyr, som ikke afspejler den generelle udviklingstendens. De løbende gennemsnit er i år for første gang taget med i nærværende opgørelse som henholdsvis tabel 3.7 og 3.8 (se næste side).

I forbindelse med beregningen af behandlingshyppigheden for 2007 gives en særlig status for opfyldelsen af den samlede strategi. Såfremt Bichel-udvalgets forudsætninger vedrørende landbrugets produktionsvilkår fortsat er gældende, og den teknologiske udvikling tillader det, drøftes muligheden for eventuelt at nedsætte behandlingshyppigheden med yderligere 0,1.

Ud over de mål og aktiviteter, der vedrører landbruget, omhandler den nye pesticidplan også initiativer, som retter sig mod gartneri og frugtavl, samt pesticidanvendelsen på offentlige arealer og i private haver.

Tabel 3.7 Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.

Tabel 3.8 Behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode som 3-årigt løbende gennemsnit.

Som det fremgår af de ovenstående tabeller, bevirker anvendelse af løbende gennemsnit over 3 år, at behandlingshyppigheden fluktuerer mindre fra periode til periode end de tilsvarende årlige opgørelser gør. Som tidligere anført skyldes stigningen i perioden 2001-2003 i forhold til 2000-2002 muligvis lageropbygning af pyrethroider i 2003.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2004, © Miljøstyrelsen.