|
Miljøprojekt nr. 1012, 2005 Statistik for glasemballage 2003Indhold
Bilag B Tilførte skårmængder efter geografi Forord”Statistik for glasemballage 2003” er en opgørelse af udviklingen i potentialet, indsamlingen og oparbejdningen af flasker og skår i Danmark. Der er tale om en fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til den politiske målsætning. Krav fra EU om dataindsamling på området har dels det formål at overvåge opfyldelsen af målsætning om genvinding og genanvendelse af emballageaffald i Europa, og dels det formål at medvirke til opbygning af en fælles europæisk database, der skal kunne anvendes som oplysningskilde for området. Miljøstyrelsen anvender oplysningerne i statistikken som grundlag for indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge Rådets direktiv 2004/12 skal Danmark - i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 31. december 2008 genanvende mindst 60 % (vægtprocent) af den markedsførte glasemballage. Udarbejdelsen er finansieret af Miljøstyrelsen. Udover ”Statistik for glasemballage 2003” udarbejdes følgende tilsvarende statistikker:
Endvidere udarbejdes der et notat, der belyser det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” beregner en række forsyningstal, der anvendes i flere af statistikkerne. Ole Kaysen, Econet AS har været udførende på ”Statistik for glasemballage 2003”. SammenfatningDenne statistik omfatter det danske forbrug af glasemballage, den indsamlede flaske- og skårmængde i 2003 samt udviklingen i mængden af glasemballage, der indsamles, genbruges og genanvendes. Genpåfyldelige, pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medtaget, da de indgår i et lukket retursystem. Formålet med statistikken er at opstille et årligt datagrundlag for at følge udviklingen på området og på denne baggrund vurdere fordelingen mellem genanvendelse og affaldsbortskaffelse i forhold til den politiske målsætning. I Oversigt A er resultaterne for 2001, 2002 og 2003 sammenfattet. De vigtigste hovedtræk omtales i det følgende.
Oversigt A. Forbrug, indsamling og genanvendelse af glasemballage bortset fra pantbelagte øl- og vandflasker.
1) Mængden er korrigeret. I ”Statistik for glasemballage 2001” udgjorde mængden 11.798 tons. Forbruget af glasemballage på 202.143 tons i 2003 svarede til et forbrug på 37,5 kg/person eller 81,7 kg/husstand. Indsamlingen af glasemballage på 137.446 tons i 2003 svarede til en indsamling på 25,5 kg/person eller 55,6 kg/husstand. SummaryThese statistics deal with the use in Denmark of glass containers (packaging), the amount of glass bottles and broken glass collected in 2003 as well as the amount of glass being collected, recycled and reused. Bottles for beer and carbonised soft drinks in the deposit system are excluded as they are reused in a closed system. The purpose of the statistics is to establish a basis of annual data which will show developments within this area, and to evaluate the current recycling and waste disposal achievements compared to the political targets. In Table A the findings for 2001, 2002 and 2003 are summarised. The main features are as follows:
Table A. Consumption, collection and recycling of glass packaging apart from beer and soft drink bottles with returnable deposit fee.
1) The amount for 2001 is adjusted. The consumption of glass packaging of 202,143 tonnes in 2003 corresponds to a consumption of 37.5 kg/person or 81.7 kg/household. The collection of glass packaging of 137,446 tonnes in 2003 corresponds to a collection of 25.5 kg/person or 55.6 kg/household. 1 Metode1.1 Statistikkens dækning 1.1 Statistikkens dækningNærværende statistik beskriver potentiale (forbrug), indsamling, genbrug og genanvendelse af glasemballage i Danmark i 2003. I forhold til en massestrømsanalyse indgår der ikke data for forbrug af råvarer til glasemballageproduktion. Af hensyn til opgørelsen af data jf. EU's emballagedirektiv (94/62/EF) indeholder kapitel 8 en særlig opgørelse, der skal opfylde EU's indberetningskrav. 1.2 Statistikkens grundlagStatistikkens grundlag baseres på to typer data, nemlig data fra:
Offentliggjorte statistiske oplysningerHertil regnes oplysninger fra Danmarks Statistik, Skatteministeriet, Rexam Holmegaard, der er Danmarks eneste glasemballageproducent og VSOD, der er brancheorganisation for importører og forhandlere af vin og spiritus i Danmark. Oplysningerne anvendes fortrinsvis til at beregne glasemballagepotentialet. Indberetninger til projektetFor at belyse indsamlingen af brugt glasemballage i Danmark udsender projektet hvert år indberetningsskemaer til flaskehandlere og flaskeskyllerier. De kilder der er anvendt beskrives i det følgende. 1.2.1 PotentialeBeregning af glasemballagepotentialet baserer sig på mængden af den banderolerede mængde vin og spiritus, der sælges i Danmark. Oplysningerne fås fra VSOD, /1/ (Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark) og Danmarks Statistik, /2/. Mængden justeres for vin solgt i papemballage. Oplysningerne hertil fås fra VSOD. Der korrigeres for vin og spiritus købt i grænsehandel. Oplysninger om grænsehandelen indhentes hos Skatteministeriet, /3/. Data vedrørende konserves- og fødevareglas, medicinglas mm. fås fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. Notatet baserer sig på resultater fra en samkørsel af data fra Danmarks Statistiks udenrigshandel og varestatistik. Primæroplysninger om dansk produktion af emballageglas herunder engangs øl- og vandflasker hentes fra Rexam Holmegaard /5/. I kapitlet om indberetninger til EU (kapitel 8) indgår der en beregning af den mængde glasemballager der cirkulerer i retursystemer. Det drejer sig her om øl- og vandflasker. Oplysninger herom er hentet fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. 1.2.2 Indsamling af flaskerOpgørelsen af den mængde flasker, der indsamles, baserer sig på oplysninger i indberetningsskemaerne, /6/. FlaskehandlereFlaskehandlerne bliver bedt om at oplyse det antal flasker, de har indsamlet og sorteret med fordeling på flasketyper og karakteren af indsamlingsordningen (kommunal, detailhandel eller restaurant). Hvis der er tale om eksport af flasker anføres dette tillige. Der skal videre gives oplysninger om afsætning og slutbehandling af skårmængden (eksport, indenlandsk afsætning eller deponering,). SkyllerierDer er i Danmark tre flaskeskyllerier. Disse bliver bedt om at give oplysninger om antallet af uskyllede og skyllede flasker der håndteres på skyllerierne. Opgørelserne indeholder fordeling på flasketyper. Videre ønskes det oplyst, hvad der sker med den skårmængde, der genereres under håndteringen. Genbrugscentre og affaldsselskaberEn række genbrugscentre og affaldsselskaber indsamler og grovsorterer glasemballager. Disse modtager et indberetningsskema, der er identisk med det skema, der sendes til flaskehandlerne. Genbrugscentre og affaldsselskaber afhænder normalt deres indsamlede glasemballager til flaskehandlerne, der således fungerer som mellemhandlere i forbindelse med den videre afsætning af genbrugelige flasker. 1.2.3 Indsamling af skårUdover oplysninger fra indberetningsskemaerne /6/ om skårmængden, indsamles også data om skår fra to andre kilder, nævnt nedenfor. Rexam HolmegaardFra glasværket modtages oplysninger /5/ om den mængde skår, der er modtaget til omsmeltning. Mængden er fordelt på typer og efter farve. Videre oplyses der om mængden af importerede skår samt om den skårmængde, der kasseres. Mængden af skår til omsmeltning sammenholdes med de oplysninger, som modtages fra indsamlingsleddet herunder skyllerierne. Danmarks StatistikFra Danmarks Statistik modtages oplysninger om den skårmængde, som i følge udenrigshandelsstatistikken importeres og eksporteres /9/. 1.2.4 DatakvalitetKvaliteten af de oplysninger, der indsamles fra de forskellige kilder, beskrives i kapitel 9. 1.3 DefinitionerPotentialePotentialet eller forbruget defineres her som den mængde af vin- og spiritusflasker, konserves- og fødevareglas, medicinglas samt engangs øl- og vandflasker, der omsættes i Danmark. Det er her forudsat at køb og forbrug sker samme år. Potentialebegrebet anvendes synonymt med forbrug eller forsyning. GrænsehandelGrænsehandel defineres som ind- og udførsel af varer i de rejsendes bagage, betinget af afgiftsforskelle. Størrelsen af grænsehandlen indgår i beregning af potentialet. IndsamlingIndsamling defineres som den mængde flasker og skår, der indsamles via kommunale genbrugscentre, kommuner, flaskehandlere og flaskeskyllerier. Der kan i enkelte år registreres andre virksomheder, som beskæftiger sig med indsamling end de, der er nævnt ovenfor. IndsamlingsprocentDenne størrelse udtrykker i procent, hvor stor en del af potentialet, der indsamles. GenanvendelseVed genanvendelse forstås her den mængde brugt glas, der kan genudnyttes. Det kan ske som brugte men skyllede emballager (genbrug) eller som knuste glasemballager, der anvendes i en ny glasproduktion. GenanvendelsesprocentDenne størrelse udtrykker i procent, hvor stor en del af potentialet, der indsamles og genanvendes. 1.4 BeregningerDer gennemføres en række beregninger, der danner grundlag for opgørelserne i den foreliggende statistik. PotentialetPotentialet eller forbruget opgøres som vægten af emballage fra dansk salg af vin og spiritus i glas, mængden af glas fra vin og spiritus der er blevet indført via grænsehandel, samt årets forbrug af anden glasemballage (der omfatter konserves-, fødevare- og medicinglas). Potentialet af glasemballage = Glasemballage fra vin- og spiritussalg i Danmark IndsamlingGrundlaget er her de oplysninger, der modtages via indberetningsskemaerne. Denne kilde er den eneste, der kan give oplysninger om mængden af indsamlede og skyllede flasker. Flasker opgøres i antal stk. og skår i tons. Skemaerne giver også oplysninger om den indsamlede skårmængde. Tilsvarende oplysninger fås også fra Rexam Holmegaard. Er der forskel mellem de to opgørelser anvendes oplysninger fra Holmegaard. Skår opgøres i tons. RetursystemerTil EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af den mængde glasemballage, der cirkulerer i retursystemer. Det drejer sig her om øl- og vandflasker. Oplysningerne er hentet fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003”, hvor denne mængde er beregnet. Oplysninger om engangsøl- og vandflasker i retursystemer fås fra bryggerierne. Tomme og fyldte emballagerTil EU-indberetningerne er der foretaget en opgørelse af produktion, import og eksport af tomme glasemballager. Mængden af importerede og fyldte glasemballager er ligeledes opgjort. Oplysningerne er hentet fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003”, hvor disse mængder er beregnet. FlaskevægteStatistikkens nøgletal oplyses i tons. De kilder der er anvendt opererer med forskellige enheder. Til omregning fra antal flasker til vægt er der benyttet følgende omregningsfaktorer. Vægten af vinflaske er sat til 475 gram. Vægten af en genbrugt engangsølflaske er sat til 200 gram. En flaske vejer mellem 160 og 240 gram afhængigt af om der er tale om en korthalset eller langhalset flaske. 1.5 LovgrundlagRåstofloven har bl.a. til formål at sikre, at naturbundne råstoffer i videst mulig omfang erstattes med affaldsprodukter. Dette kan i høj grad udnyttes i glasproduktion, hvor glasskår kan erstatte jomfruelige råstoffer. Der sker ingen kvalitetsforringelse af glasset, der kan smeltes igen og igen uden materialesvækkelse. Der er derfor et politisk ønske om at genanvende flasker, glas og skår, dels for at udnytte råstofferne bedre og dels for at minimere affaldsmængden. 1.5.1 Bekendtgørelse 619/2000Ifølge bekendtgørelsen /10/ skal kommunerne iværksætte indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande. 1.5.2 Bekendtgørelse 101/2001Ifølge bekendtgørelsen om afgifter på visse detailsalgs-pakninger /11/ skal der betales en afgift på 1,60 kr. både af nyproducerede og af importerede fulde og tomme flasker med volumen på 60-110 cl. Ved eksport af brugte flasker kan der opnås refusion for denne emballageafgift på betingelse af, at der har været en dokumenteret import af tilsvarende flasketyper - en dokumentation, der kan handles mellem de enkelte firmaer. 1.5.3 EU's emballagedirektivStatistikken for glasemballage blev i 1995 ændret på enkelte områder i forhold til tidligere år, således at opgørelserne på visse områder blev tilpasset indberetningskravene i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emballage og emballageaffald, /12/ – også kaldet emballagedirektivet - med henblik på, at de indsamlede resultater fremover skal kunne anvendes i forbindelse med den samlede danske indberetning til EU. I februar 2004 blev ændringer til direktivet tiltrådt /14/. Ifølge ændringer til direktivet skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå følgende mål (artikel 3.1):
Medlemsstaten kan således ikke opfylde sin forpligtelse ved ensidigt at satse på de materialer, der er lettest at indsamle og oparbejde. 2 Potentiale2.1 Definitioner 2.1 DefinitionerI dette kapitel bliver det danske forbrug af glasemballage i 2003 opgjort. Her medregnes vin- og spiritusflasker, konserves-, medicin- og fødevareglas samt engangs øl- og vandflasker. Flasker med etiketpant, der er en del af et retursystem i supermarkedsregi, er på trods af dette medregnet i forbruget. Etiketpant er et pantsystem for visse vin- og spiritusflasker, der alene tages retur i de butikskæder, hvor de er indkøbt. Pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medregnet, da de indgår i et lukket retursystem. Øl- og vandflasker bliver behandlet særskilt i kapitel 8 med henblik på den danske indberetning i henhold til EU's emballagedirektiv. 2.2 ForudsætningDet er forudsat i statistikken, at mængden af varer påfyldt glasemballage, der er indkøbt til forbrug i året, også er tømt og bortskaffet samme år. Denne mængde kan derfor betragtes som frembragt affald og vil udgøre glasemballagepotentialet, det vil sige den mængde glasemballage, der potentielt vil kunne indsamles via forskellige indsamlingsordninger. 2.3 Salg af vin- og spiritusForbruget af flasker til vin og spiritus beregnes på baggrund af den banderolerede mængde af vin og spiritus, der er solgt i Danmark i 2003, idet der modregnes for vin solgt i papemballage. 2.3.1 VinsalgI 2003 blev der solgt 164.393.341 liter vin i Danmark mod 164.164.578 liter i 2002. Dette er en mindre stigning på 0,1 %. Opgørelsen er beregnet på baggrund af den beskattede mængde vin, og registreres først ved salg til forbruger. Mængden af importeret vin var 203,95 mio. liter (uden fradrag af reeksport). Af denne mængde blev 40,8 % tappet i Danmark. Mængden af vin indført i bulk steg ifht. 2002 med 3,9 procent. Bulkmængden er vokset med godt 20 % siden 2001 /1/. 2.3.2 SpiritussalgSpiritusmængden er opgjort i 100 % alkohol. I 2003 blev der solgt 6.995.083 liter alkohol mod 6.203.355 liter i 2002. Salget steg med 12,8 % ifht. 2002. /1/ Forbruget af spiritusflasker beregnes ud fra den forudsætning, at alkoholindholdet i den solgte spiritusmængde gennemsnitligt har været 40 %. I 2003 udgjorde den beregnede mængde således 17.487.583 liter spiritus. 2.4 Vin- og spiritussalg i grænsehandelDer foreligger ingen statistik, der fuldt ud belyser omfanget af grænsehandel. I den seneste rapport /3/ fra Skatteministeriet gives et skøn over omfanget af vin- og spiritussalg i grænsehandel for år 2003 og 2004. Nedsættelse af afgiftssatser for alkoholholdige drikke fandt sted pr. 1. oktober 2003 og har derfor først fået fuld gennemslagskraft i 2004. I følge Skatteministeriet anslås grænsehandlen for vin og spiritus at have følgende omfang (i 2003 – før afgiftsnedsættelsen) – Tabel 2.1. Tabel 2.1 Grænsehandlens omfang 2003
Kilde: Skatteministeriet /3/ 2.5 Dansk forbrug af vin og spiritusI Tabel 2.2 er det danske forbrug af vin og spiritus sammenstillet og fordelt dels på køb af afgiftspligtigt vin og spiritus i Danmark og dels på køb i grænsehandel. Tabel 2.2 Dansk forbrug af vin og spiritus. Mio. liter
Kilde: 1)VSOD og Danmarks Statistik /1,2/ og 2)Skatteministeriet /3/ Det samlede vin- og spiritusforbrug i Danmark kan opgøres til 205,9 mio. liter i 2003. 2.5.1 Vin i papAndelen af vin i papemballage udgør en lille del af det samlede vinsalg. Andelen af vin solgt i papemballage (beskattet) menes at være stigende og anslås i 2003 at ligge på et niveau på ca. 6-7 % /15/. Tapperibranchen konstaterer en større efterspørgsel af vin på brik (bag in box). Dette gælder særlig vin i tre-liter og fem-liter emballage. En forbedret lukkeanordning på emballagen gør det muligt at tappe vin af god kvalitet på emballagen, hvilket har øget salget. Hvis der regnes med 6 % kan den papemballerede mængde vin sættes til henholdsvis 9,9 mio. liter (6 % indkøbt i Danmark) og 0,9 mio. liter (5 % i grænsehandel) eller i alt 10,5 mio. liter vin i 2003. 2.6 Forbrug af vin- og spiritusflaskerForbruget af vin i glasflasker beregnes som den samlede mængde solgt vin fratrukket mængden af vin emballeret i pap. I 2003 blev forbruget af glasemballeret vin beregnet til 154,5 mio. liter indkøbt i Danmark (164,4 – 9,9) og 18,1 mio. liter (19,0 – 0,9) fra grænsehandlen. Det bliver i alt 172,6 mio. liter vin. Forudsat, at vinen emballeredes på flasker med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter, fås et forbrug på 230,1 mio. vinflasker. Med en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram fås en samlet vægt på ca. 109.300 tons i 2003. Det er forudsat, at al spiritus er emballeret i glas med en gennemsnitlig flaskestørrelse på 0,75 liter. Det samlede forbrug af spiritus blev opgjort til 21,5 mio. liter, hvilket giver et flaskeforbrug på 28,7 mio. spiritusflasker. Vægten af en spiritusflaske sættes til 650 gram, hvilket giver en samlet vægt på ca. 18.630 tons i 2003. Tabel 2.3 Forbrug af vin- og spiritusflasker.
Der er således beregnet et samlet forbrug i 2003 på 258,8 mio. vin- og spiritusflasker med en totalvægt på 127.927 tons. Til sammenligning var der i 2002 et forbrug på ca. 250,7 mio. glasflasker med en samlet vægt på 123.570 tons. De samlede resultater fremgår af Tabel 2.3. 2.7 Anden glasemballageHvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage i Danmark af vin- og spiritusflasker. For at finde det samlede potentiale af glasemballage, skal glasemballage fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren dog også opgøres. Mængden af fødevare-, konserves- og medicinglas er beregnet med baggrund i vare- og udenrigshandelsstatistikken. En detaljeret beskrivelse af den anvendte fremgangsmåde fremgår af ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. Mængden af engangsøl- og vandflasker købt i grænsehandel beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra Skatteministeriet /3/. 2.8 Det samlede forbrug af glasemballageDet samlede glasemballagepotentiale i 2003, ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker, er vist i Tabel 2.4. Tabel 2.4 Samlede forbrug af glasemballage. Tons
Anm.: ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation Det samlede forbrug af glasemballage for 2003 udgør 202.143 tons, hvilket er en stigning på 9.105 tons eller 4,7 % ifht. 2002. Glas til konserves- og fødevarer tegner sig for den største vækst. Mængden af vin- og spiritus solgt i Danmark steg med 4.357 tons eller 3,5 %. Den procentvise stigning er størst for spiritus. 2.9 Sammenligning med Emballageforsyningen 2003”Emballageforsyningen 2003” opgør ligeledes et glasemballagepotentiale. For 2003 er dette opgjort til 151.866 tons. Der er således en forskel mellem de to opgørelser på ca. 50.277 tons. Forskellen skyldes dels at effekten af grænsehandel ikke medregnes, dels den usikkerhed, der er knyttet til beregningerne af emballageforsyningen af glasemballage, som er større end hvad der gælder for de øvrige emballagematerialer. 3 Indsamling af glasemballage3.1 Indsamling 3.1 IndsamlingGlas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:
3.1.1 Kommunal indsamlingKommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen for kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, vil bestå af blandede flasker og emballageglas. Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsamlinger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker. 3.1.2 DetailhandelAlle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. COOP (FDB) og andre supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som f.eks. Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker. Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10 % af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling. Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre. 3.1.3 RestauranterRestauranter, caféer, værtshuse o.l. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering. 3.1.4 SorteringDet indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 3 flaskeskyllerier, der findes i Danmark. De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Omfanget af indsamling og genbrug af flasker beskrives i dette kapitel (3) og kapitel 4. Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter. Mængden og anvendelsen af skår beskrives i kapitel 5 og 6. 3.2 indsamling af genbrugelige flaskerNedenfor præsenteres hovedtal for indsamling i 2003 af glasflasker i Danmark jf. Tabel 3.1. Flaskemængden indberettes som et absolut antal /6/. Beregning af den totale mængde glasemballage sker i tons. Omregning fra antal flasker til tons sker ved at anvende gennemsnitlige flaskevægte. Tabel 3.1 Indsamling af flasker 2003.
Anm.: Der er anvendt en flaskevægt på 475 gram. En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard. I følge indberetningerne fra kommuner, genbrugscentre og flaskehandlere havde disse sammenlagt indsamlet 121.969.952 flasker. Særskilt indsamling af engangs øl- og vandflasker ophørte med udgangen af 2000. I 2003 modtog flaskehandlere 36 % af den totalt indsamlede mængde fra kommunale ordninger og 64 % fra private virksomheder og foreninger. I forhold til 2002 er den kommunale indsamling faldet med 6 %. Indsamlingen på 121.969.952 dækker 93,4 % af de i alt 130.605.956 flasker, der blev afsat til genbrug i 2003, jf. Tabel 4.1. Forskellen på 8,6 mio. flasker dækkes ind ved træk på flaskeskylleriernes lagerbeholdning. Den indsamlede mængde svarer til 57.936 tons. 3.3 AfstemningMængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, skal svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. For 2003 er der rimelig overensstemmelse. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 110,7 mio. flasker til skyllerierne og skyllerierne har oplyst at de modtog 107,6 mio. fra handlerne. 4 Flasker til genbrug4.1 Flaskemarkedet 4.1 FlaskemarkedetEt stadigt stigende antal skyllede såvel som uskyllede vinflasker er blevet eksporteret til genpåfyldning i udlandet, dog afbrudt af et fald i 2001. Udviklingen i de seneste år skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet. Vin importeret på flaske udgør ca. 60 % af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække. Den generelle tendens har været, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet. Den ovenfor nævnte tendens harmonerer imidlertid dårligt med den udvikling, der er konstateret for 2003. Importen af vin på bulk steg fra 33,5 % i 2001 til 40,8 % i 2003 samtidig med, at eksporten af genbrugelige flasker også steg. I følge lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober, 1998 om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /11/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme flasker. Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Der har gennem de sidste år været en stor stigning i denne eksport. Virksomheder kan indbyrdes handle med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift. Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den i Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport. Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning i Danmark. Engangs øl- og vandflasker, der er afsat til genpåfyldning blev første gang medtaget i statistikken i 1994. Da genpåfyldning af denne flasketype ophørte med udgangen af 2000 indgår oplysninger herom således ikke i statistikken for 2003. 4.2 Genbrug af dansk indsamlede flaskerDet samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af Tabel 4.1 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne /6/. Tabel 4.1 Genbrug af dansk indsamlede flasker 2003.
Kilde: Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/ Skylleriernes lagerbeholdning i forhold til 2003 faldt med 8,4 mio. uskyllede flasker. Der blev genbrugt godt 130 mio. flasker i 2003, hvilket er en stigning på 7,0 mio. flasker ifht. 2003. Eksporten af flasker steg fra 71,2 mio. stk. i 2002 til 78 mio. i 2003. Dette er en pæn stigning på 9,5 %. Næsten 60 % af alle vinflasker til genbrug anvendes nu uden for Danmarks grænser. I 2002 var andelen 58 %. Figur 4.1 Eksporterede vinflasker Som det fremgår af Figur 4.1 er der siden 1994, hvor der første gang blev registeret en eksport af uskyllede flasker, sket en kraftig stigning i den eksporterede andel af uskyllede flasker bortset fra i 2001, hvor der indtrådte et fald. I 2002 afløstes dette fald af en ny stigning i eksporten fra 39,7 mio. til 52 mio. uskyllede flasker og i 2003 steg mængden yderligere med godt 12 mio. flasker. Eksporten af skyllede flasker faldt fra 19,2 mio. til 13,5 mio. flasker og udgør nu 17 % af den samlede eksport af flasker. 5 Indsamling af skår5.1 Disponering af skår 5.1 Disponering af SkårHovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår. Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5 % af inputmængden. Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres. 5.1.1 Afsætning af skårRexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark der modtager og oparbejder større mængder glasskår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier. De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugt glasemballage afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en vis eksport af skår. 5.1.2 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. 5.1.3 Anden skåranvendelseEnkelte glaspustere i Danmark benytter emballageglas til produktion af kunstglas, men den forbrugte mængde er ubetydelig i forhold til den samlede anvendte skårmængde på Rexam Holmegaard. Denne skåranvendelse indgår ikke i statistikken. Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet. 5.2 afsætning af skårTabel 5.1 Afsætning af skår i 2003. Tons
1) Indeholder endvidere skårmængder fra kommunale anlæg – se også afsnit 5.2 Afsætning af skår sker normalt primært til Rexam Holmegaard, men enkelte flaskehandlere leverer også skår til andre virksomheder. I 2003 lukkede Rexam for en periode for modtagelse af skår. Da glasværket er den eneste skårforbrugende virksomhed i Danmark måtte flaskeindsamlerne søge andre afsætningskanaler og skårene blev derfor eksporteret enten direkte eller via de virksomheder, der indsamler og oparbejder skår med henblik på afsætning til eksport. I følge Danmarks Statistik /9/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via Danmarks Statistik eller Told- og Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas, eller om andet glas også registreres under dette nummer. Det antages dog at eksport af planglas også kan optræde under denne position. For året 2003 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 10.533 tons. Der er tale om en stor forskel mellem oplysningen fra Danmarks Statistik og den mængde som flaskehandlerne oplyser. Oplysninger fra virksomheder, der oparbejder skår til genanvendelse viser, at der i 2003 blev eksporteret 46.218 tons skår. Det er en stigning på 26.287 tons eller 132 % ifht. 2002. Stigningen fra 2002 til 2003 i den eksporterede skårmængde er væsentlig større end nedgangen i den mængde dansk indsamlede skår som Rexam Holmegaard modtog i 2003, jf. Tabel 6.1. Virksomhedernes oplysninger afviger også markant fra Danmarks Statistiks data. Det har ikke været muligt at kortlægge disse afvigelser yderligere. Set i lyset af den relativ store stigning i den registrerede skårmængde og som i hvert fald for 2003 synes uforholdsmæssig stor er det her valgt at nedskrive den eksporterede skårmængde for 2003. Nedskrivningen sker med den andel af den eksporterede skårmængde, der overstiger nedgangen i modtagelsen af dansk producerede skårmængde til Rexam – set i forhold til niveauet for 2002. Det indebærer, at den eksporterede skårmængde fastsættes til 37.472 tons i 2003. Størrelsen beregnes således:
Fremgangsmåden indebærer, at stigningen i den eksporterede skårmængde alene tilskrives faldet i danske skår modtaget på Rexam Holmegaard. Det skal bemærkes, at skyllerierne ifølge egne oplysninger leverede 2.646 tons skår til glasværket. Det beregnede svind for skyllerierne er på 5,0 % svarende til 3.128 tons skår. Der er således en difference på ca. 500 tons som ikke umiddelbart kan forklares. 5.3 Skår til deponeringEn del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fra flaskehandlere og flaskeskyllerier samt fra Rexam Holmegaard viser, at en mængde på 772 tons deponeredes i 2003, jf. Tabel 5.2. Skyllerierne har ifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår hverken i 2001, 2002 eller 2003. Tabel 5.2 Deponeret skårmængde. Tons
1) Rexam Holmegaard registrerer ikke længere denne mængde Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Dels på grund af skylleriernes manglende deponering dels fordi der ikke er indsamlet oplysninger om den kommunale aktivitet på dette område. 6 Genanvendt skårmængde6.1 Skår til omsmeltning Alle oplysninger i dette kapitel er modtaget fra Rexam Holmegaard med undtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fra flaskehandlernes indberetninger. 6.1 Skår til omsmeltningAf Tabel 6.1 fremgår det, hvor stor en mængde Rexam Holmegaard modtog i 2001, 2002 og 2003. Det ses endvidere, hvor meget flaskehandlerne eksporterede i samme tidsrum. Tabel 6.1 Fordeling mellem skårtyper leveret til Rexam Holmegaard. Tons
Kilde: Rexam Holmegaard /5/, Indberetninger til Statistik for glasemballage /6/. I nærværende statistik for glasemballage indgår kategorierne ”Emballageglas fra dansk indsamling” og ”Særlig sorteret glas”, da dette udgør den genanvendte mængde skår fra indsamlingerne. Mængden af skår fra dansk indsamlet glasemballage leveret til omsmeltning i Danmark har i de sidste par år frem til 2002 har været stigende. I 2002 indtrådte et fald bl.a. forårsaget af, at Rexam ikke længere modtog særligt forurenede skår til udsortering. I 2003 blev der i alt leveret 37.164 tons skår til Rexam Holmegaard fra danske indsamlinger. Et fald på 18.692 tons eller 33,5 % ifht. 2002. Dette kraftige fald skyldes, at Rexam i en periode lukkede for modtagelse af danske skår. Den del af den dansk indsamlede skårmængde, der derved ikke kunne afsættes til glasværket blev i stedet eksporteret. Som det fremgår af Tabel 6.1 steg eksportmængden således også med næsten 18.000 tons. Den skårmængde som Rexam modtog, kan sammenholdes med den mængde, som flaskehandlere og skyllerierne har oplyst, jf. Tabel 5.1. Der kan konstateres en difference på 344 tons (37.164 – 37.508). Der er således en pæn overensstemmelse. Dette er normalt ikke tilfældet, da statistikken ikke modtager oplysninger fra kommunerne om mængden af skår. Kommunerne kan jo på eget initiativ og uden om flaskehandlere aflevere skår til Rexam, hvorfor der typisk vil være en difference mellem den skårmængde som flaskehandlere og – skyllerierne oplyser de leverer til glasværket og den samlede mængde glasværket modtager. På grund af de særlige afsætningsvilkår i 2003 kan kommunerne have været nødsaget til at eksportere via skåroparbejdningsvirksomhederne. Dette forhold kan forklare den pæne overensstemmelse. En geografisk fordeling af den tilførte skårmængde til Rexam Holmegaard ses i Bilag B. Mængden af ”Bryggeriskår” skal anvendes med henblik på indberetninger til EU jf. kapitel 8, hvor disse skår udgør affaldet fra retursystemet, og efterfølgende indgår som en del af den genanvendte mængde. Mængden af skår steg markant i 2003 med 2.233 tons eller knapt 38 % ifht. 2002. De to kategorier ”Glas fra udenlandsk indsamling” og ”Planglas, glødelamper m.v.”, indgår ikke i de videre beregninger. Det skyldes, at planglas mv. ikke er emballageglas og at glas fra udenlandsk indsamling hverken er forbrugt eller indsamlet i Danmark. I forhold til 2002 er der næsten sket en fordobling i den importerede mængde. Stigningen var på 16.322 tons eller knapt 80 %. Figur 6.1 Danske skår afsat til omsmeltning
Som omtalt i afsnit 5.2 er der foretaget en vurdering af hvor stor en andel af den registrerede eksportmængde der skal indgå i statistikken. For året 2003 er der via indberetningerne /6/ registreret en eksport af skår fra emballageglas på 46.218 tons, hvoraf de 37.472 tons medtages i statistikken. I 2002 blev 19.931 tons eksporteret. 6.2 Farvefordeling i skårRexam Holmegaard registrerer fordelingen mellem farvede og hvide skår i den mængde, der modtages på anlægget, se Tabel 6.2. Tabel 6.2 Fordeling mellem farvede og hvide skår. Tons
Kilde: Rexam Holmegaard /5/. I tallene indgår både skår fra emballageglas, bryggeriskår og skår fra planglas og glødelamper. Andelen af hvide skår stiger nu for første gang i mange år og udgjorde 26 % i 2003. 6.3 Priser på skårPriser på skår /8/ fremgår af Bilag C. 7 Effektivitet7.1 Kommentar til 2001-2003 Genanvendelsesordningernes effektivitet kan vurderes på baggrund af opgørelser over forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker. Beregnede effektiviteter fremgår af Tabel 7.1. En oversigt for perioden 1994-2003 fremgår af Bilag A. Tabel 7.1 Effektiviteten af den danske glasindsamling.
1) "Til beregning af flaskepotentialet er benyttet en flaskevægt på 475 gram pr. vinflaske, og 650 gram pr. spiritusflaske 7.1 Kommentarer til 2001-2003Forbruget af glasemballage faldt fra 200.948 tons i 2001 til 193.038 tons i 2002, hvorefter det steg i 2003 til 202.143 tons. Den indsamlede mængde steg fra 136.521 tons i 2002 til 137.446 tons i 2003. I perioden ses en stigning i den genanvendte mængde vin- og spiritusflasker og skår. Mængden steg fra 134.585 tons i 2002 til 136.674 tons i 2003. Indsamlingsprocenten, der udtrykker forholdet mellem den indsamlede mængde og forbruget svinger i perioden til 68 % i 2003. Genanvendelsesprocenten, der udtrykker forholdet mellem den genanvendte mængde og forbruget svinger ligeledes i perioden fra 65 til 68 % i 2003. 7.2 Kommentarer til 2003I 2003 steg forbruget af glasemballage ifht. til 2003. Årsagen hertil var primært en stigning i forbruget af emballageglas til konserves og fødevarer. Indsamlingsmængden steg knapt 1.000 tons ifht. 2002. Genanvendelsesmængden voksede med godt 2.000 tons ifht. 2002. Indsamlingsprocenten i 2003 faldt med 3 % til 68 % og genanvendelsesprocenten faldt med 2 % til 68 % ifht. 2002. Genpåfyldningsprocenten steg fra 30 % til 31 % i 2003, som følge af væksten i indsamlingen af genbrugelige flasker. 8 Indberetninger til EU8.1 Emballagedirektivet 8.1 EmballagedirektivetI henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal der foretages en særlig indberetning til kommissionen. I indberetningen til Kommissionen indgår oplysninger, der hentes dels fra nærværende notat, dels fra notatet ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. 8.2 FormålMiljøstyrelsens indberetning til EU indgår som en del af overvågningen vedrørende opfyldelsen af emballagedirektivets målsætninger, ligesom den skal danne grundlag for fremtidige initiativer på området. Overvågningen af målsætningerne drejer sig udelukkende om genvinding og genanvendelse af det samlede emballageaffald, da det alene er på disse områder, der er fastsat målkrav. 8.3 EmballageforsyningsmængdenForsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielle affaldsmængde opgøres i dette kapitel ved en kortlægning af tre emballagestrømme:
Desuden er der opstillet en delmodel, så emballagestrømmen af udvalgte retursystemer kan kvantificeres. 8.4 Tom emballageProduktion af tom emballage er en delopgørelse, der indgår i den markedsførte mængde glasemballage (forsyningsmængden) i Danmark. Tom emballage omfatter således: Disse tre delelementer udgør tilsammen den danske produktion af tom emballage. Mængden af nyproduceret glasemballage og øl- og vandflasker til retursystemet hentes fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres via det indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier /6/. 8.4.1 Import/eksportFor at beregne den markedsførte mængde emballage er det nødvendigt at opgøre mængden af tom glasemballage, der henholdsvis im- og eksporteres. Nettoimporten beregnes på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Selve opgørelsesmetoden af både tom og af fyldt emballage er nærmere beskrevet i ”Emballageforsyningen i Danmark 2003” /4/. Nettoimporten af fyldt- og tom emballage sammenholdt med mængden af den danske produktion af tom emballage, giver tallet for den samlede forsyningsmængde af glasemballage. Tabel 8.1 Glasemballage markedsført i Danmark. Tons
Anm.: Glasemballage på det danske marked jf. krav til opgørelser iht. Emballagedirektivet 8.5 ReturflaskerDet er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger om anvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagen ifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnes pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation, vin- og spiritusflasker til genbrug og genpåfyldte engangs øl- og vandflasker. Genpåfyldning af engangs øl- og vandflasker i Danmark ophørte med udgangen af 2000. I Tabel 8.2 og Tabel 8.3 præsenteres en række data for forskellige typer af retur- og genbrugsemballage beregnet for 2003. Tabel 8.2 Retur- og genbrugsemballage af glas 2003.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2003 /4/ I Tabel8.3 er der vist det årlige forbrug af retur og genbrugsemballage opgjort i antal enheder og i vægt. Antallet af genbrugsenheder fås på følgende måde. Fra Tabel 8.3 kendes antal brug pr. år. Denne størrelse divideres med triptallet. Resultatet tillægges 20 % fordi der altid bør være en sikkerhedsbeholdning af flasker svarende til en femtedel af den cirkulerende mængde. Dette gælder ikke for flasker med et triptal = 1 pr. år. Tabel 8.3 Forbrug af retur- og genbrugsemballage af glas 2003.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2003 /4/ Der var i alt 1,4 mia. brug af retur- og genbrugsemballage i glas. Hvis denne anvendelse blev udgjort af engangsemballage svarer det til en affaldsmængde på ca. 391.000 tons. med de anførte flaskevægte. Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedet anvende tynde engangsflasker. I arbejdsrapport nr. 71, 1995 fra Miljøstyrelsen har Rexam Holmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker af glas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttede eksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram. Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca. 227.500 tons emballage fra øl og vand i engangsflaske i glas. Det betyder, at tilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 2003 mindskede affaldsmængden med netop disse ca. 227.500 tons skår. 8.6 Indsamlet mængdeDet fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat er pligtig til at oplyse om mængden af eksporterede skår til genanvendelse, genbrugte vin- og spiritusflasker, mængden af skår fra disse, samt mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark. Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendte glasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas i Danmark og genanvendt glas uden for landets grænser. Disse opgørelser stammer fra de udsendte indberetningsskemaer samt kvartalsvise oplysninger fra Rexam Holmegaard om modtagne skårmængder fordelt på forskellige fraktioner. Oplysningerne er alle tidligere præsenteret i kapitel 6. Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde der indberettes til EU medtages bryggeriskår til omsmeltning - i modsætning til den opgørelse der er præsenteret i kapitlerne 3-6. Dette modsvarer, at der i indberetningen til EU ligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samlede potentiale. Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få et fuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet - set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt at opgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår af Tabel 8.4. Tabel 8.4 flaske- og skårmængde. EU-indberetning. Tons
Anm.: I Statistik for 2002 blev der for året 2002 anvendt et nævnergrundlag på 163.280 tons. I ovenstående tabel 8.4 er dette korrigeret til 156.202 – i overensstemmelse med Emballageforsyningen 2002. Som nævnergrundlag for 2003 er der her anvendt en forsyning af glasemballage på 151.866 tons jf. Tabel 8.1. 9 Datakvalitet9.1 Beregning af glasemballagpotentialet Statistik for glasemballage 2003 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af de data, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor. 9.1 Beregning af glasemballagepotentialetBeregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik, VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2003. Fordelingen af importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD. Forbruget af alkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres af Danmarks Statistik. VSOD offentliggør imidlertid disse oplysninger i en mere egnet form, hvorfor denne kilde er anvendt i notatet. Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin der sælges på papemballage. Mængden er tidligere opgjort til 10 % af den beskattede del. Tapperierne skønner, at denne procentsats er i overkanten og at et realistisk niveau ligger på 5-6 % gældende for 2003. I statistikken for 2003 er der anvendt en sats på 6 % svarende til ca.10,5 mio. flasker eller 5.000 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skal vurderes. Tapperierne oplyser, at introduktionen af vin på 3 og 5 liter bag-in-box papemballage antageligvis fremover vil betyde øget markedsandel for denne type salgsemballage. Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er skønnet af Skatteministeriet på baggrund af oplysninger for 2003-2004. Størrelsen er i statistikken beregnet til 14.898 tons glasemballage i 2003. Skatteministeriet anfører at der er knyttet en vis usikkerhed til beregningen. Således skriver ministeriet, at de forskellige og uafhængige kilder der er anvendt for øl i grænsehandel, når frem til et niveau på mellem 90 og 110 mio. liter i 2003. For vand i grænsehandel er niveauet mellem 45 og 90 mio. liter 28 og mio. Det skal nævnes, at afgiftsnedsættelsen der indtrådte med virkning fra 1. oktober først får fuld gennemslagskraft i 2004. Omfanget af øl og vand på engangsflaske i grænsehandel er ligeledes bestemt ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på oplysninger fra Skatteministeriets rapport om grænsehandelen 2004. Mængden af øl og vand solgt i grænsehandel er anslået til knap 150 mio. liter og er kraftig nedjusteret ifht. 2002, hvilket særlig gælder mængden af øl. Det er antaget at 75 % af øl og 85 % af vand solgt i grænsehandel tappes på dåse. De resterende henholdsvis 25 % og 15 % tappes på glasflaske. Halvdelen af ølmængden tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående er beregningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen en usikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske et bedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øl i grænsehandel stiger, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. I beregningerne tages der således ikke højde for at der kan ske et skift i valg af emballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt siden 1999. Oplysninger om andre glasemballager end flasker hentes fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003”, hvor denne størrelse beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerheden henvises til kilden. 9.2 Beregning af indsamlingen af glasemballageBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, der for 2003 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. I de foregående år er også kommuner og genbrugscentre blevet spurgt som et led i opdatering af Kommunedatabasen /7/. Databasen har sidste gang været benyttet som kilde til statistikken for året 1999. De manglende oplysninger fra kommunerne betyder at den beregnede skårmængde i 2003 kan være undervurderet. Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder for flaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelt tilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder, der har en god registrering. For 2003 er der kun konstateret en mindre afvigelser mellem den mængde, som flaskehandlerne oplyser de indsamler, og den mængde, som skyllerierne oplyser de modtager fra flaskehandlerne. Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Flaskehandlerne bliver bedt om at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker. Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker. Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. til vægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Der omregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit. Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke. Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet udgør spiritusflasker ca.10 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (med en flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigning i indsamlingsmængden på 1.000 tons eller knap 2 %. Konsekvensen af ændrede vægtberegninger er således marginal. 9.3 Genbrugelige engangs øl- og vandflaskerMed udgangen af 2000 ophørte genbruget af engangsøl- og vandflasker. Oplysninger om mængden af genbrugelige engangsøl- og vandflasker er tidligere modtaget fra kommunale genbrugscentre og sammenholdt med oplysninger fra de bryggerier, der genpåfyldte disse. Mængden blev skønnet og udgjorde i 2000 ca. 300 tons. 9.4 Beregning af indsamlet skårmængdeBeregningen gennemføres ved primært at anvende data fra indberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt på baggrund af oplysninger fra Rexam Holmegaard. Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden og disponeringen heraf. Den mængde, som de indberettende virksomheder oplyser, at de transporterede til Rexam Holmegaard i 2003 stemmer godt overens med den mængde, som glasværket registrerer. Normalt er der en difference som formodentlig skyldes en kombination af manglende oplysninger fra en række kommuner, tapperier mv. Når tallene viser bedre overensstemmelse i 2003 kan det hænge sammen med den særlige afsætningssituation kommunerne har befundet sig i, idet de har måttet afsætte deres skår til eksport frem for til glasværket. 9.5 Eksport af skårBeregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne. Der sammenholdes med oplysninger fra Danmarks Statistik. Den eksporterede mængde er opgjort til 46.218 tons i 2003. DS' udenrigshandels-statistik viser en eksport på 10.533 tons. Der er således en markant forskel mellem de to opgørelser. I statistikken er der regnet med data fra flaskehandlernes og skåreksportørernes indberetninger men mængden er nedskrevet med 8.746 tons. Baggrunden for denne nedskrivning fremgår af afsnit 5.1. Der er knyttet usikkerhed til opgørelsen af eksporterede skår. Et forhold der har betydning for beregningen af den genanvendte og indsamlede mængde glasmængde. 9.6 Vægt af flaskerBranchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennemsnitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens side ikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flasker på 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dog på, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde. 9.7 Indberetninger til EUOpgørelsen af tomme og fyldte emballager i kapitel 8 stammer fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2003”, hvor usikkerheden også er beskrevet. 9.8 Samlet vurdering”Statistik for glasemballage 2003” vurderes som helhed at være dækkende og pålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerier indgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser god indbyrdes konsistens. Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget af grænsehandlen og for 2003 også til opgørelsen af eksporterede skår. Navnlig den stigende eksport af skår har fået betydning for beregningen af det samlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen af indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a. er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet må betydningen af denne usikkerhed ikke undervurderes. 10 Referencer/1/ Statistik over import af vin og spiritus 2003, VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. /2/ Forbruget af alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer 2003. Nyt fra Danmarks Statistik: Indkomst, forbrug og priser nr. 211, 18. maj 2004, Danmarks Statistik. /3/ Rapport om grænsehandel 2004, Skatteministeriet, oktober 2004 /4/ Emballageforsyningen i Danmark 2003, Logisys A/S, 2005 /5/ Oplysninger om skårmængder modtaget til omsmeltning af Rexam Holmegaard. Kvartalsstatistik. Rexam Holmegaard. /6/ Indberetningsskema til alle flaskehandlere, skyllerier og en række genbrugscentre og affaldsselskaber. For 2003 er indberetningsskemaer udsendt og bearbejdet af Econet AS. /7/ Kommunedatabasen. Videncenter for Affald & Genanvendelse. (Er ikke anvendt). /8/ Skårpriser gældende fra 1. januar 2003. Rexam Holmegaard. /9/ Udenrigshandelen 2003, Danmarks Statistik. /10/ Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 §41. Bekendtgørelse om affald. /11/ Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier. /12/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (94/62/EF) om emballage og emballageaffald. /13/ Statistik for glasemballage 2002 findes som Miljøprojekt 935, 2004 på www.mst.dk /14/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004 om ændring af direktiv (94/62/EF) om emballage og emballageaffald. /15/ Personlig samtale med Henning Andersen, Taster Wine Bilag A OversigterHer bringes 2 ukommenterede tabeller, der alene tjener til at belyse den historiske udvikling. Tabel A1 Effektiviteten af den danske glasindsamling
1) Til beregning af flaskepotentialet er benyttet en flaskevægt på 475 gr. pr. vinflaske og 650 gr. pr. spiritusflaske Tabel A2 Indsamlet glasmængde
1) I tidligere statistikker har eksport af skår, som registreres ved Danmarks Statistik været medtaget. Skåreksporten blev imidlertid efterfølgende valgt sat til ”0” tons indtil 1995, da det ikke var muligt at
dokumentere, at de eksporterede skår eller dele af disse stammede fra emballageglas. Først fra 1995 blev der dokumenteret en eksport af skår fra emballageglas. Bilag B Tilførte skårmængde efter geografiFor at øge tilgangen af skår til Rexam Holmegaard indførte glasværket en fragttilskudsordning pr. 1. april 1986. Frem til oktober 2002 var tilskuddet på 78 kr. pr. ton skår leveret ved mindst 5 tons, der transporteredes fra Bornholm, Fyn og Jylland til Rexam Holmegaard ved Næstved. I oktober 2002 blev fragttilskuddet nedsat til 50 kr. pr. ton. I 1986 modtog Holmegaard 9.900 tons svarende til 32 % af deres skårtilgang fra de nævnte områder. I 2002 fik glasværket tilført 26.941 tons fra landsdele, som modtager transporttilskud, svarende til 43,4 % af den totalt leverede skårmængde. I 2002 stoppede glasværket for tilgangen af særligt forurenede skår til genanvendelse. I 2001 udgjorde denne mængde ca. 4.500 tons og i 2002 ca. 1.000 tons. I 2003 modtog glasværket i en periode ikke dansk indsamlede skår, hvilket er forklaringen på den kraftige nedgang i 2003. De tilførte mængder til Rexam Holmegaard vises landsdelsopdelt nedenfor. Tallene dækker udover vin- og spiritusflasker, også bryggeriskår og skår fra fx. planglas og glødelamper. Geografisk fordeling af tilførte skår 1997-2003
1) inkl. Bornholm Bilag C SkårSkårpriserPrisen på skår afhænger af råvarepriser, energipriser, hvorvidt skårene er farvesorterede skår, farve og forureningsgrad. Endelig har udbuddet af skår i forhold til efterspørgslen naturligvis en betydning. Rexam Holmegaards afregningspris er derfor afhængig af sorteringen. Skår, der leveres uden at være sorteret, men i øvrigt opfylder kvalitetskravene, vil blive afregnet til en væsentligt lavere pris end sorterede skår. Figur 1. Udvikling i skårpriser 1994-2002 GlasfremstillingRåvaren til glasfremstilling er normalt sand, soda og kalk samt en række tilsætningsstoffer. Skår kan med fordel anvendes; dels begrænses behovet for råvarer og dels reduceres energiforbruget væsentligt, idet skårene fremmer sandets smeltning, og samtidig selv er mindre energikrævende at omsmelte. Glasskårs renhedGlasskår kan indeholde en række urenheder, som kan ødelægge egenskaberne i det færdige glasprodukt. Som følge heraf stilles der fra glasproducenternes side store krav til skårs renhed. Generelle kvalitetskravSkårene må ikke indeholde urenheder, der kan give problemer i produktionsprocessen. Derfor må følgende materialer ikke forekomme i den modtagne skårmængde:
Undersøgelse af leverancernes indhold af urenheder foretages ved hjælp af stikprøver af de tilførte læs. Man er især opmærksom på indholdet af keramik og porcelæn, der ikke smelter ved de temperaturer, der anvendes ved omsmeltning af glas. Hvis indholdet af urenheder vurderes at overstige 100 g pr. ton glasskår, kasseres hele det pågældende læs. Den kasserede skårmængde vil således hovedsageligt bestå af glas. I visse tilfælde vil det være muligt ved hjælp af magneter, filtre o.l. at frasortere urenheder i skårmængden inden omsmeltning. Det er dog vigtigt, at skårmængden er så ren som overhovedet muligt inden levering til Holmegaard. Derved opnår leverandøren også en højere pris. Skårene må gerne indeholde låg, kapsler, hætter, halsringe og etiketter svarende til den mængde glas og flasker, der er i leverancen, forudsat at disse urenheder er naturligt spredt i skårmængden. Farveopdelt produktionRexam Holmegaards glasproduktion er opdelt i 4 glastyper:
Sortering efter glastypeMaterialesammensætningen af de indsamlede glasskår kan variere meget. Det skyldes, at skårene stammer fra mange forskellige glas-produkter (fx ølflasker, syltetøjsglas, vinflasker), hvis fremstilling er foregået efter hver sin "recept". Forskelle i den kemiske sammensætning af de enkelte glastyper gør, at det er nødvendigt at stille krav til farvesortering. Derfor har Rexam Holmegaard opstillet følgende retningslinier til farvesorteringen: Farveløse skår Farvede skår Blandede skår Flaskehandlere, genbrugscentre, skyllerier m.fl., der sorterer flasker til genbrug, foretager i en vis udstrækning farvesortering af skår, ukurante flasker og glas. Den endelige oparbejdning foretages på Rexam Holmegaard. Fra 1. januar 1989 indførte Holmegaard en afregningspris gældende for rene blandede skår. Disse skår har kun en begrænset brugsværdi og problemerne med at anvende disse stiger som nævnt i takt med de voksende skårmængder. Forudsætning for priserDer afregnes til følgende priser, idet det forudsættes at skårene leveres på skårpladsen ved Rexam Holmegaard. Desuden skal hvert læs være på mindst 5 tons. For alle skårkategorier, der modtages fra Bornholm, Fyn og Jylland ydes der transportgodtgørelse på 50 kr. pr. ton jf. note til Tabel 1. Tabel 1. Skårpriser 1994 – 2003. Kr./ton
1) Reviderede priser 1. august 2002 - 31. dec. 2002. Pr. 1. oktober 2002 blev transportgodtgørelsen ændret til 50 kr./ton Priserne fastsættes normalt gældende for et år.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
