| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1017, 2005

Statistik for returpapir og -pap 2003

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Summary

1 Metode

• 1.1 Statistikkens dækning
• 1.2 Statistikkens grundlag
  • 1.2.1 Danmarks Statistik
  • 1.2.2 Indberetninger til 'Statistik for returpapir og -pap 2003'
  • 1.2.3 Øvrige kilder
• 1.3 Definitioner
  • 1.3.1 Returpapir
  • 1.3.2 Returpapirhandlere
  • 1.3.3 Returpapirforbrugende fabrikker
  • 1.3.4 Konverteringsindustrien
  • 1.3.5 Papproducerende virksomheder
• 1.4 Beregninger
  • 1.4.1 Forbrug og indsamlingspotentiale
  • 1.4.2 Indsamling
• 1.5 Lovgrundlag
  • 1.5.1 Emballagedirektivet
  • 1.5.2 Affaldsbekendtgørelse

2 Forbrug og kvaliteter

• 2.1 Forbrug
• 2.2 Kvaliteter

3 Indsamling af papir og pap

• 3.1 Indsamling af papir og pap i 2003.
  • 3.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken
  • 3.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken
  • 3.1.3 Indsamlingsmængden 2003
• 3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

4 De danske fabrikkers forbrug af returpapir

• 4.1 Forbruget af de forskellige returpapirkvaliteter
• 4.2 Udenrigshandelen og returpapirforbruget

5 Afsætning

• 5.1 Prisudviklingen
  • 5.1.1 Baggrund for prisstatistik
• 5.2 Den seneste udvikling i priser

6 Datakvalitet

• 6.1 Kvalitetssikring af indberetninger
• 6.2 Ændring af opgørelse over indsamlet mængde
• 6.3 Kvalitet af datakilder
  • 6.3.1 Danmarks Statistik
  • 6.3.2 Indberetninger fra danske virksomheder
  • 6.3.3 Emballager
• 6.4 Papirforbrug
• 6.5 Indsamling af papir og pap
• 6.6 Bilag A

7 Referencer

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Bilag F

Bilag G

Bilag H

Bilag I

Bilag J

Forord

"Statistik for returpapir og -pap 2003" er en opgørelse af udviklingen i indsamling, oparbejdning og forbrug af returpapir og -pap i Danmark. Der er tale om en fortsættelse af tidligere års statistikker på området.

Formålet med statistikken er at følge den generelle udvikling på området for returpapir og -pap. Statistikken skal tilvejebringe et datagrundlag der løbende kan anvendes af myndigheder, returpapirhandlere, papirindustrien og andre interesserede til vurdering af igangværende aktiviteter på genanvendelsesområdet.

Statistikken har også til formål at give de nødvendige oplysninger til overvågning af aftalen vedrørende indsamling af transportemballage som er indgået mellem miljøministeren og Dansk Industri.

Miljøstyrelsen anvender oplysninger i statistikken som grundlag for styrelsens indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge Rådets direktiv 2004/12 skal Danmark – i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 31. december 2008 genanvende mindst 60 % (vægtprocent) af den markedsførte papir- og papemballage.

Udarbejdelsen af statistikken er finansieret af Miljøstyrelsen.

Kathe Tønning, Teknologisk Institut har været udførende på "Statistik for returpapir og -pap 2003".

Sammenfatning

Notatet "Statistik for returpapir og –pap 2003" belyser udviklingen på markedet for returpapir i 2003.

Af Tabel 0.1 fremgår omfanget af det danske papirforbrug, den danske papirproduktion, indsamling af returpapir samt forbruget af returpapir på danske fabrikker, nettoeksporten af returpapir og lagerstigningen i perioden 1999 til 2003. Af Bilag J, Tabel 1 fremgår tilsvarende oplysninger for perioden 1995 til 2003.

Tabel 0.1. Forbrug og genanvendelse af papir 1999-2003. 1.000 Tons

Omregnes mængderne i Tabel 0.1 til kg pr. indbygger ^[1], fås for 2003 følgende:

• Forbrug af nyt papir 249 kg
• Indsamling af returpapir 141 kg
• Forbrug af returpapir i Danmark 75 kg
• Nettoeksport af returpapir 64 kg

"Statistik for returpapir og -pap 2003" viser at:

• forbruget af nyt papir er faldet med 27.000 tons i forhold til 2002 svarende til 2,0 %
• den danske papirproduktion i forhold til 2002 er faldet med 11.000 tons svarende til 2,6 %
• indsamlingen af returpapir er steget med 10.000 tons i forhold til 2002 svarende til 1,3 %
• indsamlingsprocenten for 2003 kan opgøres til 56,6 %. I 2002 blev indsamlingsprocenten opgjort til 54,8 %
• der til den danske papirproduktion på 392.242 tons medgik 407.499 tons returpapir. Returpapirforbruget overstiger papirproduktionen fordi der frasorteres urenheder mv. i oparbejdningsprocessen
• priserne på returpapir steg fra 1. til 2. kvartal 2003 for herefter at falde, og priserne lå ved udgangen af 2003 omtrent på samme niveau som i begyndelsen af året.

Både forbruget af returpapir på de danske returpapirforbrugende fabrikker og disse fabrikkers produktion faldt i forhold til 2002.

Summary

"Statistics of recycled paper and cardboard 2003" (Statistik for returpapir og -pap 2003) illustrates the development in the market for recycled paper in 2003.

Table 0.1 shows the extent of the Danish paper consumption, the Danish paper production, the collection of recycled paper and the consumption of recycled paper at Danish factories, net exports of recycled paper and the stock increase from 1999 till 2003. Enclosure J, Table 1, gives similar information for the period from 1990 till 2003.

Table 0.1. Consumption and recycling of paper 1999-2003. 1,000 tonnes

If the amounts in table 0.1 are converted to kg per citizen ^[2] the following is obtained for 2003:

• Consumption of new paper 249 kg
• Collection of recycled paper 141 kg
• Consumption of recycled paper 75 kg
• Net exports of recycled paper 64 kg

"Statistics of recycled paper and cardboard 2003" shows that:

• compared to 2002, the consumption of new paper has decreased by 27,000 tons, corresponding to 2.0 per cent
• compared to 2002, the Danish paper production has decreased by 11,000 tons, corresponding to 2.6 per cent
• compared to 2002, the collection of recycled paper has increased by 10,000 tons, corresponding to 1.3 per cent
• the collection percentage for 2003 can be assessed to be 56.6 per cent. In 2002, the collection percentage was also estimated at 54.8 per cent
• the Danish paper production of 392,242 tonnes included 407,499 tonnes of recycled paper. The consumption of recycled paper exceeds the paper production because impurities etc. are sorted out in the reprocessing process.
• the price charged for recycled paper increased from the first to the second quarter, but decreased again in the third quarter. At the end of the year the price was approx. at the same level as in the beginning of 2003.

The consumption of recycled paper at the Danish factories that use recycled paper as well as the production at these factories have decreased in 2003.

1 Metode

• 1.1 Statistikkens dækning
• 1.2 Statistikkens grundlag
  • 1.2.1 Danmarks Statistik
  • 1.2.2 Indberetninger til 'Statistik for returpapir og -pap 2003'
  • 1.2.3 Øvrige kilder
• 1.3 Definitioner
  • 1.3.1 Returpapir
  • 1.3.2 Returpapirhandlere
  • 1.3.3 Returpapirforbrugende fabrikker
  • 1.3.4 Konverteringsindustrien
  • 1.3.5 Papproducerende virksomheder
• 1.4 Beregninger
  • 1.4.1 Forbrug og indsamlingspotentiale
  • 1.4.2 Indsamling
• 1.5 Lovgrundlag
  • 1.5.1 Emballagedirektivet
  • 1.5.2 Affaldsbekendtgørelse

1.1 Statistikkens dækning

Nærværende statistik beskriver potentiale og indsamlet mængde returpapir i Danmark i 2003 samt forbruget af returpapir på danske returpapirforbrugende fabrikker i 2003.

1.2 Statistikkens grundlag

"Statistik for returpapir og -pap 2003" er udarbejdet med udgangspunkt i:

• Danmarks Statistik /2/
• Indberetninger indhentet direkte fra virksomheder /3/
• Øvrige kilder.

Nedenfor redegøres for hvilke oplysninger der er indhentet fra hvilke kilder.

1.2.1 Danmarks Statistik

Data for eksport og import af såvel returpapir som nyt papir er hentet fra Udenrigshandelen 2003, Danmarks Statistik /2/.

Det er som i "Statistik for returpapir og –pap 2002" også for 2003 valgt at benytte endelige data fra Danmarks Statistik.

Til opstilling af materialestrøm for Aviser og ugeblade er nettoimporten for nyt avispapir beregnet. Denne beregning er ligeledes baseret på Danmarks Statistik /2/. Opstillingen findes i Bilag A, Figur 0.1.

En anden mulighed for at opgøre import og eksport af returpapir er at benytte indberetninger fra industrien /3/ (se afsnit 1.4.2).

1.2.2 Indberetninger til "Statistik for returpapir og –pap 2003"

Der udsendes hvert år indberetningsskemaer til returpapirhandlere, returpapirforbrugende fabrikker, formidlere af returpapir, papproducerende virksomheder og konverteringsindustrier /3/.

Til "Statistik for returpapir og -pap 2003" er der modtaget indberetninger fra i alt 55 virksomheder bestående af 17 returpapirhandlere, 4 returpapirforbrugende fabrikker, 3 formidlere af returpapir, 6 papproducerende virksomheder og 25 konverteringsindustrier.

I det følgende angives hvilke indberetninger der indhentes fra de forskellige industrier.

1.2.2.1 Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker indberetter oplysninger om indkøb, forbrug og salg af returpapir via to tilsendte skemaer.

Der er udarbejdet enslydende indberetningsskemaer om indkøb af returpapir for returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

Det ene indberetningsskema omhandler indkøb og er opdelt på erhvervsmæssige kilder: Import direkte, fremstillingsvirksomhed mv., handel og kontor, institutioner, byggeri og nedrivning, husholdninger, danske returpapirhandlere, danske returpapirforbrugende fabrikker og andre kilder i Danmark.

Det andet indberetningsskema omhandler salg, lager og forbrug.

Såvel returpapirhandlere som returpapirforbrugende fabrikker indberetter data for deres salg til hhv. danske returpapirforbrugende fabrikker, danske returpapirhandlere, andre i Danmark end de der er nævnt i Bilag D og Bilag E, samt eksport direkte.

Herudover indberetter returpapirhandlere om salg eller forbrug til andre formål end papirproduktion. Returpapirforbrugende fabrikker indberetter deres eget returpapirforbrug. Endelig indberetter både returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker affald fra returpapir foruden lager primo 2003, lager ultimo 2003 og lagerforskydning.

Indberetninger om køb, salg, forbrug, affald og lager anføres i kvaliteterne Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og karton samt Bedre kvaliteter.

Returpapirforbrugende fabrikker indberetter endvidere deres produktion og deres totale fiberforbrug.

Indberettede mængder fra returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker opgøres adskilt, se Bilag F og G.

1.2.2.2 Formidlere af returpapir

Formidlere af returpapir indberetter den indgående og udgående mængde af returpapir. Mængden opdeles i de samme kvaliteter som mængden indberettet af returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, dvs. Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og karton samt Bedre kvaliteter.

For den indgående mængde indberettes hvor meget der stammer fra danske returpapirhandlere, fra danske returpapirforbrugende fabrikker og fra andre kilder. Derudover indberettes hvor meget der stammer fra import.

Den udgående mængde opdeles i salg til danske returpapirforbrugende fabrikker, salg til danske returpapirhandlere samt til eksport.

Indberetninger fra formidlere af returpapir er medregnet i mængden fra returpapirhandlere i Bilag F.

1.2.2.3 Konverteringsindustrien

Konverteringsindustrien indberetter hvor meget afskær og lignende der afsættes hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugende fabrikker, til andre modtagere i Danmark samt til eksport. Indberettede mængder er opdelt i Bølgepap og Andet pap og papir.

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra konverteringsindustrien fremgår af Bilag H.

1.2.2.4 Papproducerende virksomheder

Papproducerende virksomheder indberetter omfanget af afskær og lignende der afsættes hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugende fabrikker, til andre modtagere i Danmark samt til eksport. Den indberettede mængde opdeles i Bølgepap og Andet pap og papir.

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra papproducerende virksomheder fremgår af Bilag I.

1.2.3 Øvrige kilder

1.2.3.1 Emballageforsyningsmængden

I Bilag B, Tabel 0.1 benyttes den danske forsyning af bølgepap til at beregne indsamlingsprocenten for bølgepap. Den danske forsyning beregnes ud fra opgørelser over import og eksport af fyldte bølgepapemballager og opgørelse af den danske produktion af tomme bølgepapemballager til hjemmemarkedet. Disse oplysninger stammer fra Emballageforsyningsmængden /4/.

1.2.3.2 EUWID ^[3]

I Kapitel 5, Figur 5.1 angives priser for kvaliteterne Bølgepap, Blandet papir og karton samt Aviser. Priserne for 4. kvartal 1995 og frem er baseret på oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID og dækker priserne på det tyske marked /5/. Priserne angives kvartalsvis og er beregnet som gennemsnit over kvartalerne.

Priserne på det danske marked følger i overvejende grad priserne på det tyske marked hvilket er baggrunden for at anvende tyske priser til at beskrive danske forhold.

1.2.3.3 CEPI ^[4]

Af Bilag C, Tabel 0.1 fremgår forbrug af forskellige kvaliteter af nyt papir. Disse oplysninger er baseret på CEPI's statistik for 2002 /6/ og 2003 /7/. Det skal bemærkes at de kvaliteter der indgår i CEPI's statistik, ikke er de samme som dem der indgår i nærværende notat. Derfor stemmer summen af mængder fra CEPI's opgørelse i Bilag C ikke overens med det beregnede forbrug der angives i nærværende notat.

I Bilag C hvor indsamlingspotentialet anslås, er oplysningerne fra CEPI benyttet til at vurdere andelen af ikke-genanvendeligt papir i det danske papirforbrug.

1.3 Definitioner

1.3.1 Returpapir

Uanset hvor det indsamlede returpapir og -pap stammer fra, defineres det i dette notat som "returpapir". Returpapir er ikke en entydig varebetegnelse, og der kendes i dag mere end 60 forskellige udsorteringer. For overskuelighedens skyld samles disse udsorteringer normalt i fire hovedgrupper (kvaliteter).

1.3.1.1 Aviser og ugeblade

Aviser og ugeblade indsamles typisk fra husholdninger og indeholder fx aviser, ugeblade og reklametryksager. Endvidere består kvaliteten af rotation fra avisproduktion og usolgte aviser. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir samt skrivepapir og i mindre grad til offsetpapir.

1.3.1.2 Bølgepap

Bølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder. Bølgepap indsamles derudover fra emballageindustrien og indeholder her fx konverteringsafskær. Bølgepap anvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.

1.3.1.3 Blandet papir og karton

Blandet papir og karton indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og forretninger og indeholder usorteret papir, fx aviser, skrivepapir, pap og karton, fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx bølgepapråpapir, massivpap og skrivepapir.

1.3.1.4 Bedre kvaliteter

Bedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomheder m.fl. og indeholder rene fraktioner af skrivepapir og afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx skrivepapir. Fiberkvaliteten er så god og ensartet at den ofte kan substituere cellulose.

1.3.2 Returpapirhandlere

Returpapir indsamles og tilføres returpapirhandlere. De fleste store returpapirhandlere foretager sortering og/eller opbalning af returpapir, mens enkelte returpapirhandlere (formidlere) fungerer som mellemhandlere mellem andre returpapirhandlere, returpapirforbrugende fabrikker og såvel danske som udenlandske leverandører og aftagere.

1.3.3 Returpapirforbrugende fabrikker

De danske papirfabrikker som anvender returpapir som råvare (enten helt eller delvist), benævnes i dette notat returpapirforbrugende fabrikker.

1.3.4 Konverteringsindustrien

Konverteringsindustrien anvender produkter (fx bølgepap i ruller) som de konverterer (omformer) til nye produkter (fx papkasser).

1.3.5 Papproducerende virksomheder

Virksomheder der anvender råpapir til produktion af pap i ruller og ark, benævnes i nærværende statistik papproducerende virksomheder. Virksomheder der både producerer og konverterer pap, indgår i statistikken både under papproducerende virksomheder og konverteringsindustri.

1.4 Beregninger

Returpapir der indsamles i Danmark, afsættes til returpapirforbrugende fabrikker i Danmark eller til udlandet. Danske returpapirforbrugende fabrikker anvender både returpapir indsamlet i Danmark og returpapir der er importeret.

Normalt sker der en oplagring af returpapir både hos returpapirhandlere og hos de returpapirforbrugende fabrikker inden returpapiret indgår i produktion. Ændring i beholdning af oplagret returpapir i Danmark indgår i "Statistik for returpapir og –pap 2003".

Ved forbrug af returpapir forstås i statistikken den mængde returpapir som returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir.

1.4.1 Forbrug og indsamlingspotentiale

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra Danmarks Statistik og indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /2/ /3/.

Oplysninger fra Danmarks Statistik om import og eksport for positionsnumrene ^[5] kapitel 48, kapitel 49.01 og kapitel 49.02 anvendes, og herved fremkommer nettoimporten /2/.

Indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker om størrelsen af deres produktion tillægges nettoimporten fra Danmarks Statistik, og herved fremkommer det samlede papirforbrug i Danmark /3/.

Det danske papirforbrug = Danske returpapirforbrugende fabrikkers produktion + Nettoimport.

Indsamlingspotentialet (defineret som den maksimalt opnåelige mængde af indsamlet papir) er lavere end det samlede papirforbrug, idet ikke alt papir egner sig til genanvendelse. Enkelte kvaliteter ender direkte som affald, fx forskellige former for aftørringspapir (tissuepapir) som toiletpapir, køkkenruller og servietter mv. Endvidere kan nogle kvaliteter være stærkt forurenede eller indgå i sammensatte produkter hvilket vanskeliggør genanvendelse.

Indsamlingspotentialet i Danmark er anslået til 80 % af det samlede danske papirforbrug (se Bilag C, Tabel 0.1).

Indsamlingspotentiale = (Import af nyt papir Eksport af nyt papir + Dansk produktion af papir og pap) x 0,8.

1.4.2 Indsamling

Mængden af indsamlet returpapir i Danmark er beregnet ved at opgøre den mængde returpapir der indgår i papirproduktion i Danmark hvortil er lagt mængden af eksporteret returpapir, mens den importerede mængde af returpapir er fratrukket. Endelig er der korrigeret for ændring i lagerbeholdning af returpapir i Danmark.

Mængden af indsamlet returpapir = Returpapirforbrug på danske fabrikker + Eksport af returpapir Import af returpapir + Lagerændring ^[6].

Data for eksport og import af returpapir kan hentes fra Danmarks Statistik /2/, se Tabel 3.1, og fra indberetninger til returpapirstatistikken /3/, se Tabel 3.3.

I Bilag A og Bilag B beregnes delstrømme af henholdsvis Avispapir og ugeblade samt Bølgepap. I disse beregninger anvendes indberetninger til Statistik for returpapir og pap vedrørende import og eksport af returpapir og afskær. Det skyldes at der ikke er specifikke tal vedrørende disse kvaliteter i opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Mængden af returpapir der indgår i papirproduktion i Danmark, er opgjort på baggrund af indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /3/.

Lagerændringen beregnes på grundlag af indberetninger både fra returpapirforbrugende fabrikker og fra returpapirhandlere /3/.

Mængden af indsamlet returpapir er opgjort i Afsnit 3.1. Opgørelser over samlede mængder for delstrømmene Aviser og ugeblade samt Bølgepap fremgår af Bilag A og Bilag B.

1.4.2.1 Indsamlet mængde opdelt efter kvalitet og kilde

Indberetninger vedrørende mængden af indsamlet returpapir opdelt på kvalitet og kilder stammer fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere /3/.

I indberetningerne er mængden af indkøbt papir opdelt efter hvilken erhvervsmæssig kilde returpapiret stammer fra. Det opgøres hvor stor mængde der indsamles fra "Fremstillingsvirksomhed mv.", "Handel og kontor", "Institutioner", "Byggeri og nedrivning" samt "Husholdninger". Endvidere indgår indberetninger om import af returpapir samt om returpapir hvor kilden ikke er oplyst i indberetningerne.

Den indberettede mængde er endvidere opdelt i fire kvaliteter: Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og karton samt Bedre kvaliteter. Det bemærkes at dette er en grov inddeling i forhold til den kvalitetsopdeling returpapir handles efter.

En opgørelse over den kvalitetsopdelte mængde findes i Afsnit 3.2. Ud over indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere er der i opgørelsen over mængden indsamlet fra "Fremstillingsvirksomhed mv." medtaget den indberettede mængde af eksporteret afskær fra konverteringsindustrien og fra papproducerende virksomheder samt disse virksomheders salg til andre end danske returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

1.5 Lovgrundlag

1.5.1 Emballagedirektivet

Ifølge Rådets direktiv 2004/12 /9/ skal Danmark - i lighed med de øvrige medlemsstater - senest den 31. december 2008 genanvende mindst 60 % (vægtprocent) af den markedsførte papir- og papemballage.

Dansk Industri og Miljøministeriet indgik i 1994 en frivillig aftale om genanvendelse ^[7] af transportemballage; den såkaldte Transportemballageaftale /10/.

Ifølge denne aftale skal emballageindustrien kunne dokumentere udviklingen i tilbagetagning og genanvendelse.

Af Transportemballageaftalen fremgår det at målet for genanvendelse fra og med 1998 er 80 % /10/.

Grundlaget for overvågningen af papirbaserede transportemballager er beskrevet i notatet "Det metodiske grundlag for overvågning af delaftalen om indsamling af papirbaserede transportemballager" /11/.

1.5.2 Affaldsbekendtgørelse

Fra den 15. juli 2000 er indsamling af returpapir i Danmark reguleret gennem bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald /12/.

Bestemmelserne i § 36 gør gældende at "Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf fra virksomheder og offentlige og private institutioner til genanvendelse".

Bekendtgørelsen gør gældende i § 41 at "I bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, skal kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling fra husholdninger af affald af papirkategorierne:

1. dagblade
2. distriktsblade
3. uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade
4. adresseløse tryksager
5. adresserede forsendelser
6. telefonbøger".

I § 41 og § 70 er der yderligere krav om at disse indsamlingsordninger skal etableres med fast opsamlingsmateriel ved husstandene, medmindre de enkelte kommuner kan dokumentere at der indsamles 40 % af potentialet i 2001 og 55 % af potentialet i 2002 og de følgende år.

2 Forbrug og kvaliteter

• 2.1 Forbrug
• 2.2 Kvaliteter

2.1 Forbrug

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra udenrigshandelen (Danmarks Statistik) og indberetninger fra de danske returpapirforbrugende fabrikker. Figur 2.1 illustrerer hvorledes det danske papirforbrug har udviklet sig siden 1980.

Figur 2.1 Papirforbruget i Danmark 1980-2003

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/ og Danmarks Statistik /2/ samt tidligere års returpapirstatistikker /8/ - se endvidere Tabel 2.1

I 2003 blev der i Danmark forbrugt 1.345.456 tons papir og pap. Beregningen af dette forbrug medtager produktion af nyt papir.

Faldet i papirforbruget fra 2002 til 2003 udgør 27.702 tons svarende til 2,0 %.

Tabel 2.1. Papirforbruget i Danmark 2001-2003. Tons

Kilder: Import og eksport: Danmarks Statistik /2/, Dansk produktion: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap/3/

Importen af nyt papir er fra 2002 til 2003 faldet med 31.692 tons (2,1 %), og eksporten er faldet med 15.145 tons (2,8 %). Dette medfører et fald i nettoimporten på 16.547 tons (1,7 %).

Den danske produktion af nyt papir er i forhold til 2002 faldet med 10.655 tons svarende til 2,6 %. Faldet i den danske produktion svarer til ca. 50 % af den stigning der var tale om fra 2001 til 2002.

2.2 Kvaliteter

Forbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskellige kvaliteter hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fx toiletpapir, køkkenruller og tjærepapir. Nedenfor er beskrevet hvad der fremstilles af de enkelte papirkvaliteter, og hvorledes de enkelte papirkvaliteter efterfølgende anvendes som returpapir.

• Avispapir anvendes til produktion af aviser og indgår efterfølgende som returpapir til produktion af nyt avispapir, æggebakker, aftørringspapir og visse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.
• Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfrit og Bestrøget papir anvendes til en række tryksager. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-/ trykpapir og som råpapir til bølgepap.
• Aftørringspapir (tissuepapir) anvendes til produktion af toiletpapir, køkkenruller og servietter. Disse kvaliteter genanvendes ikke som returpapir.
• Andet papir og Indpakningspapir består af en række forskellige kvaliteter, fx kraftliner af forskellige typer og papir og pap belagt med fx kaolin. Disse kvaliteter anvendes til produktion med forskellige formål, fx bølgepap.
• Papir til Bølgepap og sække og Æskekarton og andet karton indgår som returpapir til produktion af råpapir til bølgepap.

Indsamlingspotentialet er beskrevet i Bilag C.

3 Indsamling af papir og pap

• 3.1 Indsamling af papir og pap i 2003.
  • 3.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken
  • 3.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken
  • 3.1.3 Indsamlingsmængden 2003
• 3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

Hovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.

Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:

• private virksomheder (returpapirhandlere)
• kommunale ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)
• frivillige indsamlere (spejdere, skoler etc.)
• industrirenovatører.

Returpapirhandlere opkøber returpapir fra kommunale ordninger, frivillige indsamlere og industrirenovatører og eftersorterer de forskellige kvaliteter til en råvare der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir, afhænger af hvilken kvalitet det indsamlede papir har, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker stiller til de produkter der skal fremstilles af returpapir.

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir fra returpapirhandlere. Fabrikkerne indkøber dog også returpapir direkte fra konverteringsindustrien og de bølgepapproducerende virksomheder samt via direkte import. En del af handlen med returpapir går således uden om returpapirhandlerne.

3.1 Indsamling af papir og pap i 2003.

Mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnes som:

• returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikker
• minus import af returpapir
• plus eksport af returpapir
• plus lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere.

Den indsamlede mængde kan beregnes ud fra en kombination af oplysninger (nettoeksporten) fra Danmarks Statistik og indberetninger til "Statistik for returpapir og -pap". Eller beregningen kan foretages udelukkende ud fra virksomhedernes indberetning til "Statistik for returpapir og -pap".

Traditionelt har der været rimelig god overensstemmelse mellem de to beregninger.

I det følgende vises de to beregningsmåder for den indsamlede mængde returpapir og -pap i 2003.

3.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken

I Tabel 3.1 er nettoeksporten beregnet på baggrund af udenrigshandelsoplysninger fra Danmarks Statistik. Øvrige oplysninger er fra indberetninger til "Statistik for returpapir og –pap 2003".

Tabel 3.1 Indsamlet mængde returpapir 2003. Nettoeksport fra Danmarks Statistik. Tons

Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/, Nettoeksport jf. Danmarks Statistik /2/

Udenrigshandelsstatistikken giver oplysning om import- og eksportmængde, og på basis af disse tal kan nettoeksporten beregnes.

Af Tabel 3.2 fremgår at nettoeksporten i 2003 var 346.363 tons. Med dette udgangspunkt kan indsamlingen således beregnes til 761.959 tons, jf. Tabel 3.1.

Tabel 3.2 anfører import og eksport af de forskellige varekategorier som Danmarks Statistik inddeler returpapir i.

Tabel 3.2 Returpapir, Udenrigshandel 2003. Tons

Kilde: Danmarks Statistik /2/

83 % af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistik inden for kategorien "Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse, gamle og usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer og reklametryksager."

I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksport import) i 2003 346.363 tons hvilket er ca. 20.000 tons mere end i 2002. Eksporten på 444.928 tons er steget med ca. 16.000 tons i forhold til 2002. Importen på 98.565 er faldet med ca. 4.000 tons i forhold til 2002.

3.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til returpapirstatistikken

Virksomhedernes indberetning til returpapirstatistikken kan sammenfattes til den i Tabel 3.3 viste fordeling på forbrug, nettoeksport og lagerændring.

Tabel 3.3 Indsamlet mængde returpapir 2003. Nettoeksport fra indberetninger. Tons

Kilder: Returpapirforbrug, nettoeksport og lagerændring: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/

Ifølge indberetningerne indsamles således i alt 793.447 tons.

3.1.3 Indsamlingsmængden 2003

Det fremgår af de to foregående afsnit at den beregnede indsamlingsmængde vil være afhængig af hvilken af de to beregningsmetoder der vælges.

Forskellen i de to beregninger udgør 31.488 tons (793.447 761.959 tons) som således skyldes vurderingen af nettoeksporten. Det er ikke undersøgt nærmere hvorfor der er denne forskel i beregningerne af nettoeksporten. Imidlertid er forskellen anset for at være af mindre betydning, og det er i det følgende (som tidligere år) valgt at anvende opgørelsen hvor nettoeksporten er opgjort af Danmarks Statistik som det officielle tal, dvs. en indsamlingsmængde på 761.959 tons, jf. Tabel 3.1.

3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien, dels direkte fra "affaldsproducenterne".

For 2003 er i alt 721.752 tons indberettet med oplysninger om kilde og kvalitet. Oplysningerne fremgår af Bilag F og Bilag G. Det betyder at af den samlede indsamlingsmængde på 761.959 tons foreligger der detaljerede oplysninger for 95 % af mængden.

Det antages at de ca. 762.000 tons fordeler sig på kilder og kvaliteter på samme vis som de ca. 722.000 tons for hvilke der foreligger oplysninger. Fordelingen på absolut mængde fremgår af Tabel 3.4.

Tabel 3.4 Indsamlingsmængde fordelt på kilder og kvaliteter 2003. Tons

Kilde: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/ ^[12]

Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører at

nærværende "Statistik for returpapir og -pap" anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpapirbranchen hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter.

En del af disse kvaliteter produceres af returpapirhandlerne ved sortering og forædling af det indhandlede papir hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen da denne forædling medfører at returpapir kan sælges til en højere pris.

Returpapirhandlerne kan ved modtagelsen nedklassificere en vare hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassificering kan betyde at den indberettede mængde rubriceres "forkert" i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel.

I kolonnen "Kilde ikke oplyst" var oprindelig rubriceret ca. 131.000 tons aviser og ugeblade samt ca. 29.000 tons bølgepap. En formidler af returpapir /14/ har imidlertid skønnet at de ca. 131.000 tons aviser og ugeblade er indsamlet hos "Husholdninger". Endvidere har samme formidler estimeret at de ca. 29.000 tons bølgepap stammer fra henholdsvis "Handel og kontor" (80 %) og "Fremstillingsvirksomhed mv." (20 %). Mængden af aviser og ugeblade samt mængden af bølgepap oprindelig rubriceret i kolonne "Kilde ikke oplyst" er efter formidlerens estimat i Tabel 3.4 opdelt på "Husholdninger", "Handel og kontor" samt "Fremstillingsvirksomhed mv.".

4 De danske fabrikkers forbrug af returpapir

• 4.1 Forbruget af de forskellige returpapirkvaliteter
• 4.2 Udenrigshandelen og returpapirforbruget

Ved forbrug af returpapir forstås her den mængde returpapir som de returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare til produktion af nye papir- og papprodukter.

Returpapir opløses og renses for urenheder og renses for trykfarve (de-inkes). Derefter anvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter af returpapir som råvare afhængigt af hvilken papirkvalitet der produceres (se også afsnit 1.3.1).

Tabel 4.1 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir fordelt på kvaliteter for perioden 2000-2003. Ændringer i forbruget af de enkelte kvaliteter er specificeret for 2003 i forhold til 2002.

Tabel 4.1. Papirkvaliteter forbrugt på danske returpapirforbrugende fabrikker 2000-2003. 1.000 tons

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/

De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i 2003 407.499 tons (jf. Tabel 3.1 og Tabel 3.2). Der er tale om et fald på ca. 16.000 tons i forhold til 2002.

De returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir for perioden 1979-2003 fremgår af Bilag J, Tabel 2.

Fra 2002 til 2003 er der tale om et fald i de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir, og forbruget ligger i 2003 på niveau med forbruget i 2001. Siden 1989 har der ud over i 2003 alene i 2001 været tale om et fald i de danske fabrikkers forbrug af returpapir. Samlet har de returpapirforbrugende fabrikker siden 1990 øget anvendelsen af returpapir i produktionen med 140.000 tons (jf. Bilag J, Tabel 2).

4.1 Forbruget af de forskellige returpapirkvaliteter

Forbruget af kvaliteten Aviser og ugeblade på returpapirforbrugende fabrikker er i 2003 faldet ca. 4.000 tons i forhold til 2002. Forbruget af denne returpapirkvalitet udgjorde 12 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2003.

Forbruget af kvaliteten Bølgepap er steget med ca. 2.000 tons svarende til 1 %. Forbruget udgjorde 47 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2003.

Forbruget af kvaliteten Blandet papir og karton er faldet med ca. 15.000 tons svarende til 8 %. Forbruget udgjorde 40 % af det totale forbrug af returpapir i 2003.

Forbruget af Bedre kvaliteter er uændret i forhold til 2002. Forbruget udgjorde 1 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2003.

Kvaliteterne Bølgepap samt Blandet papir og karton udgjorde tilsammen 87 % af det danske returpapirforbrug i 2003.

4.2 Udenrigshandelen og returpapirforbruget

I Tabel 4.2 er der foretaget en opgørelse over udviklingen i eksport og import sammenholdt med forbruget af returpapir på de returpapirforbrugende fabrikker for årene 2000-2003 (opgørelse for perioden 1990-2003 fremgår af Bilag J, Tabel 3). Opgørelsen i Tabel 4.2 er for 2003 opdelt på de enkelte kvaliteter.

Tabel 4.2. Disponering af returpapir 1999-2002. 1.000 tons

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /3/

Som det fremgår af Tabel 4.2, kunne Danmark teoretisk set være selvforsynende med 3 af de 4 returpapirkvaliteter. Når der alligevel er en forholdsvis stor vareudveksling af ens hovedkvaliteter, kan det bl.a. skyldes transportøkonomi og ønsket om en større forsyningssikkerhed samt konkurrencedygtige priser for de enkelte returpapirforbrugende fabrikker.

5 Afsætning

• 5.1 Prisudviklingen
  • 5.1.1 Baggrund for prisstatistik
• 5.2 Den seneste udvikling i priser

Returpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion. Returpapir sælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker eller eksporteres. Prisen for returpapiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationale markedspriser.

Inden for hver papirkvalitet er prisen desuden bestemt af returpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, desto højere pris kan opnås.

5.1 Prisudviklingen

Priserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang af priserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængde af papir der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal. Såvel indsamlingen af returpapir som de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir udgjorde i 2003 < 1 % af den samlede mængde i EU /7/.

Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID der løbende bringer prisoplysninger om dette område. Det vurderes at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning.

5.1.1 Baggrund for prisstatistik

Prisudviklingen fra 1992 til 2004 fremgår af Figur 5.1. I Tabel 5.1 angives priserne i perioden 1999 til 2004. Af Bilag J, Tabel 4 fremgår priserne i perioden 1987 til 2004.

For perioden 1987 til 1992 er der anvendt priser fastsat af et prisudvalg under den danske returpapirindustri. Disse priser er "ab genvindingsindustri ^[16]" hvilket vil sige at de returpapirforbrugende fabrikker forestår transporten.

For perioden 1. kvartal 1993 til 3. kvartal 1995 er der anvendt priser indberettet til Konkurrencerådet. Også disse priser er "ab genvindingsindustri"16.

For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt tyske priser oplyst i det tyske tidsskrift EUWID hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned.

EUWID opgiver priserne i intervaller. Priserne i Tabel 5.1 er fundet ud fra midtpunkterne i disse intervaller. Fra 1999 og frem er de angivne priser beregnet som gennemsnit ud fra alle prisangivelser i kvartalet.

EUWID angiver priserne for papirkvaliteterne "frit leveret til fabrik ^[17]". Priserne før og efter 4. kvartal 1995 er derfor ikke direkte sammenlignelige, men er p.t. de bedste til at belyse prisudviklingen.

Kvaliteterne er ifølge EUWID inddelt på følgende måde:

• Bølgepap

Brugte bølgepapemballager, ark eller afskær fra bølgepapproduktion.

• Blandet papir og karton

Blanding af forskellige typer papir og karton/pap indeholdende mindre end 40 % avispapir og ugeblade.

• Aviser (aviser læst én gang)

Gamle aviser med mindre end 5 % farve fra annoncer; mængden af

ubrugeligt materiale maks. 1 %.

Figur 5.1 Priser på returpapir. Kroner pr. ton Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser "ab genvindingsindustri". Fra 4. kvartal 1995 er priser "frit leveret til fabrik"

Kilder: 1992-1999: Tidligere års returpapirstatistikker /8/. 2000-2003: EUWID gengivet i /8/. 2004: EUWID /5/

Tabel 5.1 Returpapirpriser. Kroner pr. ton

Kilde 1999-2002: Tidligere års returpapirstatistikker

Kilde 2004: EUWID /5/

Af Bilag J, Tabel 4 fremgår priser på returpapir for perioden 1987 til 2004.

5.2 Den seneste udvikling i priser

Priserne på de tre papirkvaliteter der er angivet Tabel 5.1, har været stigende igennem 1999 og frem til 2. kvartal 2000. Herefter er priserne faldet i de følgende 3 kvartaler. I 2001 var priserne igen stabile. I 2002 har der været tale om prisstigninger fra 1. til 3. kvartal for de 3 returpapirkvaliteter på mellem 35 % og 100 %. I 4. kvartal 2002 faldt priserne igen for alle 3 returpapirkvaliteter.

I 2003 steg priserne fra 1. kvartal til 2. kvartal for herefter igen at falde og i 4. kvartal ligge omtrent på samme niveau som i 1. kvartal. Priserne lå i 2004 for alle 3 returpapirkvaliteter nogenlunde på niveau med priserne ved udgangen af 2003.

Konjunkturmæssigt følger priserne på de 3 returpapirkvaliteter stort set hinanden.

De danske returpapirpriser følger i vid udstrækning de internationale papirpriser, og efterspørgslen i Fjernøsten spiller fortsat en vigtig rolle for prisdannelsen på markedet for returpapir.

6 Datakvalitet

• 6.1 Kvalitetssikring af indberetninger
• 6.2 Ændring af opgørelse over indsamlet mængde
• 6.3 Kvalitet af datakilder
  • 6.3.1 Danmarks Statistik
  • 6.3.2 Indberetninger fra danske virksomheder
  • 6.3.3 Emballager
• 6.4 Papirforbrug
• 6.5 Indsamling af papir og pap
• 6.6 Bilag A

I dette kapitel beskrives kvalitetssikring og kvalitet af data som kan have indflydelse på resultater og konklusioner i statistikken.

6.1 Kvalitetssikring af indberetninger

Kvaliteten af indberetninger fra virksomhederne er sikret gennem sammenligning af indtastede data og placering af disse i poster med indberetninger fra forrige år. Ved større afvigelser er virksomheden kontaktet.

6.2 Ændring af opgørelse over indsamlet mængde

I Tabel 3.4 hvor den indsamlede mængde er opgjort fordelt på kilder, er i rubrikken indsamling fra fremstillingsvirksomhed medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders salg af bølgepap samt blandet papir og karton til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugere der foretager indberetning til returpapirstatistikken.

Mængderne som konverteringsindustrien og de papproducerende virksomheder afsætter til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker der foretager indberetning til returpapirstatistikken, skal medregnes såfremt mængden eksporteres. Det er valgt at medregne mængden 100 % for 2002 hvilket giver en usikkerhed på op til ca. 2.700 tons da der ikke foreligger oplysninger om andelen til eksport.

6.3 Kvalitet af datakilder

6.3.1 Danmarks Statistik

Hvor der anvendes oplysninger fra Danmarks Statistik, kan disse oplysninger være behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller fejlagtige indberetninger til Danmarks Statistik.

Der er som for 2001 benyttet endelige data fra Danmarks Statistik (se Afsnit 1.2.1).

6.3.2 Indberetninger fra danske virksomheder

Kvaliteten af indberetningerne er afhængig af at der udsendes indberetningsskemaer til alle relevante virksomheder, og at alle virksomheder returnerer skemaerne i korrekt udfyldt stand.

En mulig fejlkilde ved indberetninger fra virksomheder kan være at mængder indberettes i "forkerte" poster. Sådanne fejl søges minimeret ved den tidligere beskrevne kvalitetssikring af data ved sammenligning med forrige års indberetninger.

Såfremt en virksomhed ved indberetning fx placerer en mængde under direkte eksport i stedet for salg til en formidler, vil dette påvirke nettoeksporten i opadgående retning.

Endelig er der usikkerhed på opgørelsen af den samlede lagerændring. I indberetningerne opgøres lagerændringen ud fra forskellen i lagerbeholdning primo året og ultimo året. Der er virksomheder der opgør lageret på andre tidspunkter end årsskiftet, og som derfor er nødsaget til at estimere lageropgørelsen.

Det er muligt ud fra indberetningerne at opstille en massebalance og ud fra denne beregne lagerændringen som Lagerændring = Indkøb + Import Salg Eksport Forbrug. Opgøres lagerændringen på denne måde for alle virksomheder, fås 9.008 tons mod de 8.097 tons der beregnes ud fra den i papirstatistikken benyttede metode hvor lagerændringen beregnes som virksomhedernes indberetninger om lager ultimo året lager primo året.

Afvigelsen mellem de 2 opgørelser af lagerændringen på ca. 900 tons er ubetydelig set i relation til en indsamlet mængde returpapir på 762.000 tons.

Det er endvidere sikret at massebalancerne stemmer for de enkelte formidlere.

Af Tabel 3.4 fremgår den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder. 22 % af den totale mængde er oprindeligt angivet som "kilde ikke oplyst". Dette giver en usikkerhed på fordelingen på de øvrige kilder.

En formidler af returpapir /14/ har skønnet at de ca. 131.000 tons aviser og ugeblade rubriceret under "Kilde ikke oplyst" i Tabel 3.4 er indsamlet hos "Husholdninger". Endvidere har formidleren estimeret at mængden af bølgepap rubriceret under "Kilde ikke oplyst" (ca. 29.000 tons) stammer fra henholdsvis "Handel og kontor" (80 %) og "Fremstillingsvirksomhed mv." (20 %). Mængden rubriceret under "Kilde ikke oplyst" udgør herefter 1 %.

Returpapirstatistik 2003, 2002, 2001 og 2000 medtager den samlede produktion af nyt papir hvor tidligere års statistikker for en enkelt returpapirforbrugende fabriks vedkommende kun har medtaget produktion af råvarer (fibre) fra en delproces.

6.3.3 Emballager

I dele af nærværende statistik benyttes data om emballageforsyningen i Danmark fra LOGISYS A/S /4/. Med hensyn til usikkerhederne på disse data henvises til LOGISYS A/S /4/.

6.4 Papirforbrug

Det danske papirforbrug fastlægges dels ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik over import og eksport af nyt papir, dels ud fra indberetninger om dansk produktion fra returpapirforbrugende fabrikkerne /2/ /3/. Med hensyn til usikkerheden på forbruget henvises til Afsnit 6.3.1 og 6.3.2.

6.5 Indsamling af papir og pap

Den indsamlede mængde af returpapir der opgøres i Tabel 3.1, er beregnet ud fra forbruget af returpapir på returpapirforbrugende fabrikker, import og eksport af returpapir baseret på Danmarks Statistik samt opgørelse over ændringen af lagerbeholdning af returpapir i Danmark /2/ /3/.

I Tabel 3.3 er nettoeksport alternativt baseret på indberetningerne til returpapirstatistikken.

Forskellen på resultaterne i opgørelserne over den indsamlede mængde i Tabel 3.1 og Tabel 3.3 er ca. 41.000 tons eller 5,2 % af den indsamlede mængde.

6.6 Bilag A

Ved opstilling af materialestrøm for aviser og ugeblade er det nødvendigt at basere forbruget af papir til ugeblade på et skøn som medfører en vis usikkerhed på bestemmelsen af indsamlingsprocenten.

7 Referencer

/1/ Danmarks Statistik, www.dst.dk/statistikbanken

/2/ Udenrigshandel Januar-december 2003, Danmarks Statistik

/3/ Indberetninger til "Statistik for returpapir og -pap 2003" fra returpapirforbrugende fabrikker, returpapirhandlere, formidlere af returpapir, konverteringsindustrier og papproducerende virksomheder

/4/ Jan Jacobsen, LOGISYS A/S, december2004

/5/ EUWID Recycling & Waste Management, Volume 10 No. 1-24

/6/ CEPI (Confederation of European Paper Industries) Annual Statistics 2002, Part 2, Detailed Country Data.

/7/ CEPI (Confederation of European Paper Industries) European Pulp and Paper Industry, Annual Statistics 2003

/8/ Tidligere års returpapirstatistik:

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 937 2004 "Statistik for returpapir og
-pap 2002"

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 830 2003 "Statistik for returpapir og
-pap 2001"

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 683 2002 "Statistik for returpapir og
-pap 2000"

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 618 2001 "Statistik for returpapir og
-pap 1999"

Returpapir 1998, Materialestrømsovervågning, Teknologisk Institut, 1999

/9/ Europaparlamentet og Rådets Direktiv 2004/12/EF af 11. februar 2004

om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

/10/ Transportemballageaftalen, 16. august 1994. Indgået mellem Miljøministeren og Dansk Industri, Plastindustrien og Emballageindustrien

/11/ Det metodiske grundlag for overvågning af delaftalen om indsamling af papirbaserede transportemballager, Rendan A/S, 1996

/12/ Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (Affaldsbekendtgørelsen)

/13/ Vejledning nr. 4, 2000. Indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger, Miljøstyrelsen, 2000

/14/ Personlig samtale med Jeppe Stensballe, Danfiber A/S, juni 2004

/15/ Arbejdsrapport nr. 17, 1993; Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande, Miljøstyrelsen, 1993

/16/ Miljøprojekt nr. 490, 1999; Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne, Miljøstyrelsen, 1999

/17/ Personlige samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene Hartmann A/S, januar 2002

/18/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1997, Rendan A/S, 1998

/19/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1998, Teknologisk Institut, Affald og genanvendelse, 1999

/20/ Emballageforsyningen i Danmark 1999, LOGISYS, 2001

/21/ Emballageforsyningen i Danmark 2000, LOGISYS, 2002

/22/ Emballageforsyningen i Danmark 2001, LOGISYS, 2003

/23/ Affald 21. Regeringens affaldsplan 1998-2004, Miljøstyrelsen, september 1998

/24/ Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 677, 2002; Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000

/25/ Affaldsstrategi 2005-2008, Regeringen (ansvarlig Institution: Miljøministeriet/Miljøstyrelsen)

/26/ "Emballageforsyningen i Danmark 2002", LOGISYS A/S, 2004

Fodnoter

[1] Folketallet udgjorde pr. 1. januar 2004 5.397.640 personer /1/.

[2] In 2001, the population amounted to 5,397,649 persons /1/.

[3] Der Europäische Wirtschaftsdienst GmbH.

[4] Confederation of European Paper Industries.

[5] Kap. 48 består af: Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap. Kap. 49.01 består af: Trykte bøger, brochurer o.lign. tryksager, også som enkelte ark. Kap. 49.02 består af: Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer. De tre nævnte kapitler fra Danmarks Statistiks publikation "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande" består af mere end 200 positionsnumre for import og eksport. Statistikken tager ikke forskydninger i lagerbeholdningerne af halvfabrikata og færdigvarer i betragtning /2/.

[6] Lagerændring er beregnet som lagerbeholdning ultimo 2003 minus lagerbeholdning primo 2003.

[7] Genanvendelse omfatter i aftalen genbrug af emballage og genvinding af materialer /10/.

[8] Returpapirstatistik 2002, 2001 og 2000 medtager den samlede produktion af nyt papir hvor tidligere års statistikker for en enkelt returpapirforbrugende fabriks vedkommende kun har medtaget produktion af råvarer (fibre) fra en delproces.

[9] Herudover er der fra returpapirhandlere oplyst et forbrug af returpapir på i alt 1.602 tons som anvendes til andre formål end produktion af nyt papir (se Bilag F "Eget returpapirforbrug").

[10] For kildetypen "Fremstillingsvirksomheder mv." er for papirkvaliteterne "Bølgepap" og "Blandet papir og karton" endvidere medtaget konverteringsindustriens (Bilag H) og de papproducerende virksomheders (Bilag I) indberetninger under "Salg af afskær til andre i Danmark" samt "Eksport af afskær".

[11] Baseret på sum af indkøb fra "Andre kilder i Danmark" i Bilag F og Bilag G.

[12] Baseret på opgørelser i Bilag F og Bilag G, se dog note 10

[13] Ekskl. bølgepapindustriens egen eksport af afskær mv.

[14] Inkl. import fra Formidlere

[15] Se

[16] Afhentet hos genvindingsindustrien; dvs. at modtageren betaler transportomkostningerne.

[17] Leveret til fabrik, dvs. at leverandøren betaler transportomkostningerne.

Bilag A

1 Materialestrøm for aviser og ugeblade

1.1 Aviser og ugeblade

For kvaliteten Aviser og ugeblade kan der opstilles en samlet opgørelse af materialestrømmen, dvs. en opgørelse af forbruget af nyt papir, mængden af indsamlede aviser samt mængden af aviser anvendt til produktion af nye papirprodukter.

Alt papir til trykning af aviser importeres. Nettoimporten af nyt avispapir i perioden 1976 til 2003 fremgår af. Fra 1993-1997 var der en kraftig stigning i nettoimporten af avispapir. Stigningen skyldtes primært gratis distribution af dagblade, omegnsblade og husstandsomdelte tilbudsaviser samt en generelt forøget annoncemængde. Der var tale om en markant stigning efter en periode på 6 år (1987-1993) hvor forbruget lå nogenlunde konstant. Der var tale om et mindre fald i den importerede avispapirmængde i 1998 og 1999, og i 2001 skete der yderligere et fald i nettoimporten af nyt avispapir. I 2002 kan registreres en mindre stigning i nettoimporten af nyt avispapir, mens der i 2003 igen er tale om et fald. Danmarks Statistik /2/.

Papir til ugeblade importeres ligeledes. Denne mængde kan imidlertid ikke oplyses af Danmarks Statistik. Forbruget af papir til ugeblade antages at følge mængden af importeret papir til trykning af aviser. Nedenfor angives hvordan mængden af papir til ugeblade er estimeret i perioden 1976 til 2003.

Dansk Returpapir og -plast har tidligere anslået at forbruget af papir til ugeblade svarer til 16 % af forbruget af papir til aviser. Denne procentsats er anvendt i Tabel 1 for årene 1976 til 1990 /8/.

Arbejdsrapport nr. 17, 1993; Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande viste at andet papir end avispapir udgør ca. 20 % af avispapirpotentialet /15/. Til beregningen af papirforbruget til ugeblade i Tabel 1 er anvendt middeltallet 18 % for årene 1991-1994.

Miljøprojekt nr. 490, 1999; Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne fremkom med nye opgørelser af papirpotentialet i Danmark /16/. På

baggrund heraf er det valgt at opskrive andelen af ugebladspapir til 25 % for årene 1995-2001. Miljøprojekt nr. 677, 2002; Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000 /24/ indikerer at ugebladspapiret udgør en lidt større andel af avispapiret i 2000 end i 1998.

Samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene Hartmann A/S /17/ antyder at forholdet mellem avispapir og ugebladspapir har ændret sig. Dansk Genvinding A/S vurderer at ugebladspapir udgør minimum 35 % af den samlede mængde aviser og ugeblade firmaet modtager hvilket medfører at ugebladspapirpotentialet udgør ca. 55 % af avispapirpotentialet. Brødrene Hartmann A/S oplyser at ugebladspapir udgør ca. 40 % af den mængde aviser og ugeblade de modtager hvilket medfører at ugebladspapirpotentialet udgør ca. 65 % af avispapirpotentialet.

Under forudsætning af at fordelingen af avispapir og ugebladspapir er ens for henholdsvis indsamlet returpapir og forbrug af nyt avispapir og ugebladspapir, udgør ugebladspotentialet op til 60-65 % af avispapirpotentialet.

For 2003 er det som for 2002 valgt at anvende en mængde af ugebladspapir på 60 % af avispapirpotentialet, og der fås således et samlet forbrug af nyt avis- og ugebladspapir på ca. 370.000 tons.

Såfremt der anvendes en andel af ugebladspapir på 25 % som i perioden 1995-2001, fremkommer en indsamlingsprocent for aviser og ugeblade på 110 %.

Figur 1 viser kilderne til kredsløbet for kvaliteten Aviser og ugeblade 2003 og den beregnede indsamlingsprocent.

Kilder: Nettoimport af avispapir: Danmarks Statistik /2/, import og eksport af returpapir, forbrug og lagerændring: Tabel 4.2 i statistikken.

Figur 1 Model for beregning af kredsløb for aviser og ugeblade 2002 ^[1]

Tabel 1 viser et estimat over den samlede mængde avis- og ugebladspapir der indsamles og nyttiggøres. Afsætningen af den indsamlede mængde er endvidere fordelt på eksport, dansk forbrug og henlæggelse på lager. Der er korrigeret for import.

Tabel 1 Handel og forbrug af avispapir der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tons

Kilder: 2002: Nettoimport af avispapir: Danmarks Statistik /2/. Import og eksport af returpapir, forbrug og lagerændring: Tabel 4.2 i statistikken. Øvrige år: Tidligere års returpapirstatistik /8/.

Det ses af Tabel 1 at indsamlingsprocenten varierer gennem årene, men at der samtidig er en kraftig stigning fra og med 1990 og frem til i dag. Stigningen skyldes uden tvivl en forøget indsats over for papirindsamlingerne fra private husstande. Indsamlingsprocenten er for 2002 beregnet til 81 og for 2003 til 86. Dog fremkommer en indsamlingsprocent på 104 % for 2002 og på 110 % for 2003 såfremt der anvendes samme vurdering af ugebladspapiret som i perioden 1995-2001.

Fodnoter

[1] Pilene illustrerer hvilke faktorer der indgår i beregninger

[2] Under 500 tons

[3] Indsamlingsprocenten er for 2002 og 2003 beregnet på baggrund af en fastsættelse af ugebladspapiret på 60 % af avispapiret i modsætningen til tidligere (fx er ugebladspapiret sat til 25 % af avispapiret i perioden 1995-2001)

Bilag B

Materialestrøm for bølgepap

1.1 Bølgepap

Materialestrømsanalysen for kvaliteten Bølgepap som blev påbegyndt i 1998, er videreført for 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003. Ved opgørelsen bestemmes forbruget af nyt bølgepap, mængden af indsamlet bølgepap samt mængden af bølgepap anvendt til produktion af nye pap- og papirprodukter. Det antages at alt nyt bølgepap anvendes som emballage.

Mængden af bølgepapemballage er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks publikation: "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande" benyttet i Emballageforsyningsmængden 2003 /4/.

Figur 1 viser kilderne til kredsløbet for kvaliteten Bølgepap 2003 og den beregnede indsamlingsprocent.

Import af returpapir, forbrug og lagerforskydning: Tabel 4.2 i statistikken, eksport af returpapir: Tabel 4.2 i statistikken og eksport af afskær fra Bilag H og Bilag I.

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningsmængden 2003 /4/.

Figur 1 Model for beregning af kredsløb for bølgepap 2003 ^[1]

For en uddybende beskrivelse af metoden til kortlægning af emballageforsyningen i Danmark henvises til Emballageforsyningsmængden /4/.

De tomme bølgepapemballager består af: Dansk produktion + nettoimport af den mængde bølgepapemballage der fremtidigt skal anvendes til emballering af varer i Danmark eller udlandet.

Det fremgår af Tabel 1 at indsamlingen af bølgepap udgjorde 315.000 tons i 2003. Dette er ca. 33.000 tons mere end indsamlingsmængden opgjort ud fra papirhandlernes oplysninger om den indsamlede mængde af bølgepap, jf. Tabel 3.4 i statistikken. Årsagen hertil skal sandsynligvis findes i at der hos returpapirhandlerne sker en sortering af kvaliteten Blandet papir og karton hvorved mængden af kvaliteten Bølgepap der sælges, bliver større end den indkøbte mængde der udgør beregningsgrundlaget i Tabel 3.4 i statistikken.

Den samlede emballageforsyning af bølgepap i 2003 udgør som det fremgår af Tabel 1, 367.000 tons. Indsamlingsprocenten kan som det fremgår af Figur 1 beregnes til 85,8 %.

Tabel 1 Handel og forbrug af bølgepap der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tons

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningsmængden 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003/18/, /19/, /20/, /21/, /22/, /26/ og /4/.

Import af returpapir, forbrug og lagerforskydning: 2003: Tabel 4.2 i statistikken, øvrige år: Tidligere Returpapirstatistikker. Eksport af returpapir: 2003: Tabel 4.2 i statistikken og eksport af afskær fra Bilag H og Bilag I, øvrige år: Tidligere Returpapirstatistikker /8/.

Det fremgår af Tabel 1 at der fra 1997 til 1998 er sket en væsentlig stigning i indsamlingsprocenten for kvaliteten Bølgepap fra 62,2 % til 75,5 %, og at der igen fra 1999 til 2000 er sket en stigning fra 77,7 % til 81,0 %. Fra 2000 til 2001 er der tale om et mindre fald i indsamlingen af bølgepap (fra 81,0 % til 79,1 %) og fra 2001 til 2002 en stigning (fra 79,3 % til 85,5 %). Indsamlingseffektiviteten er i 2003 (85,8 %) stort set uændret i forhold til 2002 (85,5 %). Det ser således ud til at transportemballageaftalen generelt har haft effekt.

Indsamlingsprocenten er ikke udtryk for om transportemballageaftalens målsætning om 80 % materialegenvinding er nået, idet der ikke i ovenstående er skelnet mellem detail- og transportemballager, men et udtryk for det samlede kredsløb for kvaliteten Bølgepap /11/.

Fodnoter

[1] Pilene illustrerer hvilke faktorer der indgår i beregningerne.

Bilag C

Indsamlingspotentiale

Det samlede danske papirforbrug på ca. 1.345.000 tons må betragtes som et teoretisk potentiale i forbindelse med genanvendelsesmål. Et realistisk potentiale for kildesorteret papir og pap - defineret som den maksimalt opnåelige mængde af indsamlet papir - vil være noget lavere.

Handlingsplanen for affald og genanvendelse der udløb ved udgangen af 1997, fastsatte en målsætning om 50 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder i løbet af 90'erne. Denne målsætning blev opfyldt i 1996, men genanvendelsesprocenten falder i 1997 til 45 for igen at stige i 1998 til 50. Genanvendelsesprocenten var 54 i 1999 og 53 i både 2000 og 2001, 55 % i 2002 mens den i 2003 udgjorde knap 57 %

I Affald 21 er der fastsat en målsætning om 60 % genanvendelse af papir og pap fra husholdninger og 75 % genanvendelse af papir og pap fra virksomheder, offentlige og private institutioner i år 2004 /23/.

Ikke alt papir egner sig til genanvendelse. Enkelte kvaliteter ender direkte som affald, fx forskellige former for aftørringspapir (tissuepapir) som toiletpapir, køkkenruller og servietter mv. Endvidere kan nogle kvaliteter være stærkt forurenede eller indgå i sammensatte produkter hvilket vanskeliggør en indsamling og efterfølgende genanvendelse.

I Tabel 1 er der redegjort for det danske papirforbrug fordelt på hovedgrupper i 2002-2003. Det danske papirforbrug opdelt på kvaliteter er opgjort på baggrund af CEPI's ^[1] statistik /6/, /7/. Det bemærkes at de 9 kvaliteter i CEPI's opgørelse er opdelt på flere end 60 forskellige kvaliteter i Danmarks Statistiks forsyningsstatistik /2/.

Tabel 1 Det danske forbrug af nyt papir opdelt på kvaliteter

Kilde: CEPI /6/, /7/

De enkelte kvaliteter er råvarer eller halvfabrikata til videre konvertering. Der indgår ikke færdigvarer i de ovennævnte kvaliteter. Forbruget af de enkelte kvaliteter siger ikke noget entydigt om forbruget i Danmark da en del af de produkter der produceres af nye papirkvaliteter, eksporteres. Det er således vanskeligt at give et entydigt svar på udviklingen i forbruget af de enkelte kvaliteter.

Opgørelsen af det samlede danske forbrug af nyt papir opdelt på kvaliteter i Tabel 1 afviger godt 32.000 tons fra opgørelsen af papirforbruget i Tabel 2.1 i notatet. Dette skyldes at der i CEPI`s opgørelse over import og eksport indgår andre varenumre end i opgørelsen fra Danmarks Statistik. I notatet regnes der med det beregnede forbrug fra Tabel 2.1 i notatet på 1.345.456 tons.

Af fremgår Tabel 1 at kvaliteten Aftørringspapir udgør 7 % af det samlede forbrug af nyt papir. Kvaliteterne Andet papir og Indpakningspapir udgør hhv. 1 % og 4 %. Disse mængder vurderes ikke som egnede til genanvendelse. Mængden af andre kvaliteter der er uegnet til indsamling og genanvendelse, er anslået til 5-10 % af det samlede forbrug af nyt papir /8/.

På ovenstående baggrund er anslået et indsamlingspotentiale til ca. 80 % af det samlede danske papirforbrug, naturligvis med forskellig vægt afhængigt af den enkelte papirkvalitet /8/.

Sættes indsamlingspotentialet til 80 % af det samlede danske papirforbrug, fremkommer et indsamlingspotentiale på 1.076.365 tons.

Fodnoter

[1] Confederation of European Paper Industries.

Bilag D

1 Returpapirhandlere

Averhoff & Co. A/S

A/S Marius Pedersen

Uniscrap A/S

Smørum Papir Gruppen A/S

Erik Boisen

HCS A/S Transport og Spedition

DanFiber A/S

Scanpaper A/S

Nordic Paper A/S

RECODAN Papirsortering A/S

Dansk Affald A/S

Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S

Renoflex-Gruppen A/S

I/S FASAN

I/S FÆLLES FORBRÆNDING

I/S KARA

NOVEREN I/S

Renovationsselskabet ESØ 90 I/S

4-S, Skiveegnens Renovationsselskab I/S

Vejle Kommune Affald og Genbrug

Bilag E

Returpapirforbrugende fabrikker

Dalum Papir A/S

Afd. Maglemølle Papirfabrik

SCA Packaging Djursland A/S

Brødrene Hartmann A/S

Skjern Papirfabrik A/S

Bilag F

Fodnoter

[1] Inkl. import fra Formidlere

[2] Inkl. formidleres indgående mængder fra andre danske kilder end returpapirhandlere. I returpapirstatistikken for 2001 og 2000 er de tidligere års kolonner
"Øvrige leverandører" og "Andre" slået sammen til den fælles kolonne "Andre kilder i Danmark".

[3] Inkl. formidleres udgående mængder til returpapirforbrugende fabrikker.

[4] Fratrukket formidleres udgående mængder til returpapirhandlere.

[5] Inkl. formidleres udgående mængder til eksport.

[6] Indberettet papirforbrug til andre formål end produktion af papir.

Bilag G

Fodnoter

[1] I returpapirstatistikken for 2000, 2001, 2002 og 2003 er de tidligere års kolonner "Øvrige leverandører" og "Andre" slået sammen til den fælles kolonne "Andre kilder i Danmark"

Bilag H

Indberetninger fra konverteringsindustrien 2003

Tons

Bilag I

Indberetninger fra papproducerende virksomheder 2003. Tons

Bilag J

Tabeller

Tabel 1 Forbrug og genanvendelse af papir 1995-2003. 1.000 tons

Kilder: 2003: Danmarks Statistik /2/ og indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /3/. Øvrige år:
Tidligere års returpapirstatistikker /8/.

Tabel 2 Returpapirforbrug på danske fabrikker 1979-2003. 1.000 tons

Kilder 2003: Indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /3/. Øvrige år: Tidligere års
returpapirstatistikker /8/

Tabel 3 Disponering af de enkelte returpapirkvaliteter 2003. 1.000 tons

Kilder 2003: Indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /3/. Øvrige år Tidligere års returpapirstatistikker /8/

Tabel 4 Returpapirpriser. kr. pr. ton

Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser "ab genvindingsin.dustri". Fra 4. kvartal 1995 er priser "frit leveret fabrik"

Kilder: 1987-1992: Dansk Returpapir og -plast gengivet i /8/. 1993-3. kvartal 1995: Kon.kurrencerådet gengivet i /8/. 4. kvartal 1995-1998: EUWID gengivet i /8/. 1999-2003: EUWID gengivet i /8/. 2004: EUWID /5/.

Fodnoter

[1] Ekskl. bølgepapindustriens egen eksport af afskær mv.

[2] Inkl. import fra formidlere

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Juli 2005 • © Miljøstyrelsen.