Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 56 – Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret efterkompostering af afføring fra mennesker

Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret efterkompostering af afføring fra mennesker

1 Baggrund

1.1 Overordnede formål med projekterne

Stigende interesse for anvendelse af komposttoiletter til lokal håndtering af human afføring gør det nødvendigt at afklare de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, der kan være ved anvendelse af komposteret humant fæces.

I forbindelse med gennemførelsen af "Aktionsplan for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" er der udført et litteraturstudium over smitstofreduktionen i komposttoiletter. Det har vist, at funktionen af og smitstofreduktionen i komposttoiletter generelt er utilstrækkeligt belyst trods mange års anvendelse af forskellige komposttoilettyper i bl.a. Sverige, Norge og USA (Jansen og Boisen, 2000).

På forskningsinstitutionen Jordforsk ved Norges Landbrukshøjskole har man gennem mere end 15 år foretaget test af kommercielt tilgængelige komposttoiletter. Testen er dog ikke obligatorisk, og myndighederne stiller ikke krav til resultatet for at godkende en bestemt toilettype. Testproceduren i Norge foregår med anvendelse af afvandet spildevandsslam, hvilket giver et utilstrækkeligt billede af anlæggenes funktion ved normalt brug. Desuden sker vurdering af smitstofreduktionen ved anvendelse af få mikrobielle indikatorer. Dette er baggrunden for den første del af nærværende projekt, som er gennemført med henblik på at få viden om forskellige komposttoiletters evne til at reducere smitstoffer i human afføring.

Til belysning af komposttoiletters funktion, smitstofreduktion og den hygiejniske kvalitet af kompost er der i projektet ved udvælgelsen af komposttoiletter lagt vægt på kildesorterende koncepter, som er dominerende i Danmark og i øjeblikket vinder frem ved såvel nyetableringer som ved forbedring af eksisterende systemer. Et antal af sådanne systemer findes i Det Økologiske Andelssamfund i Hjortshøj ved Århus og i Det Økologiske landsbysamfund Dyssekilde ved Torup i Nordsjælland. I Hjortshøj findes omkring 15 anlæg, mens Dyssekilde har et noget færre antal. Ved at inddrage begge lokaliteter kunne projektet i princippet gennemføres med udgangspunkt i eksisterende komposttoiletsystemer på de to lokaliteter. Det var dog ønskeligt at opnå en mere grundig dækning af de forskellige systemtyper, hvorfor et antal komposttoiletter beliggende i Sverige også indgik i projektet.

For at undersøge komposttoiletternes evne til at reducere smitstoffer blev der udarbejdet et mikrobiologisk måleprogram, som blev gennemført på ovennævnte komposttoiletter. Da høj temperatur anses for at være et essentielt krav til komposteringsprocessen for at opnå hygiejnisering af materialet, blev der desuden foretaget temperaturmålinger i samtlige udvalgte komposttoiletsystemer.

Hidtidige erfaringer med drift af komposttoiletter har vist, at det er vanskeligt at opnå en tilfredsstillende reduktion af smitstoffer i human afføring i selve komposttoiletternes opsamlingsbeholdere. Der er derfor muligt, at der vil være behov for at efterbehandle det materiale, der tømmes ud af komposttoiletterne, for at det kan leve op til myndighedernes hygiejnekrav. På den baggrund er der blevet gennemført en undersøgelse af, hvilken hygiejnisk kvalitet, der kan opnås ved centraliseret kompostering af human afføring, der efter tilførsel af udtørrende og kulstofholdigt materiale allerede har været udsat for en vis mikrobiel omsætning og smitstofreduktion i selve komposttoiletterne.

Ifølge bekendtgørelsen om brug af affaldsprodukter til jordbrugsformål, populært kaldet "Slambekendtgørelsen" (Miljøstyrelsen, 2000) defineres kontrolleret hygiejnisering som "behandling i reaktor ved minimum 70 °C i minimum 1 time eller tilsvarende hygiejnisering". Der er ikke nærmere beskrevet, hvad der menes med "tilsvarende hygiejnisering", og det var derfor nærliggende at forsøge at konkretisere formuleringen baseret på komposteringsforsøg under kontrollerede forhold. Projektet skulle således afklare, om der kan opnås en hygiejnisk kvalitet af restproduktet svarende til en kontrolleret hygiejnisering i et centralt komposteringsanlæg, samt at vurdere mulighederne for at opstille forskellige alternative tids-/temperaturkombinationer, der kan føre til en effektiv smitstofreduktion.

1.1 Overordnede formål med projekterne

Projekterne omfatter:

Undersøgelse af forekomst af indikatororganismer og smitstoffer i materiale fra komposttoiletter samt toiletternes evne til at reducere disse.
Fastlæggelse af sammenhængen mellem reduktion af indikatororganismer og smitstoffer og temperatur og behandlingstid ved central efterkompostering af materiale fra komposttoiletter.
Undersøgelse af hvilke forhold som fremmer reduktion af eventuelt forekommende smitstoffer i komposttoiletter samt opstilling af procesbetingelser (tid/temperaturrelationer) som sikrer hygiejnisering af materialet ved central efterkompostering af human afføring.

Projektets målgruppe er Miljøstyrelsen, kommuner, amter og embedslæger samt producenter af komposttoiletter og de borgere, der har, eller overvejer, at installere komposttoiletter til lokal håndtering af human afføring.