| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret efterkompostering af afføring fra mennesker

7 Brugerundersøgelse

• 7.1 Indledning
  • 7.1.1 Formål med brugerundersøgelsen
• 7.2 Materialer og Metoder
• 7.3 Resultater
  • 7.3.1 Generelle oplysninger om brugerne
  • 7.3.2 Erfaringer fra anvendelse af komposttoiletsystemerne
  • 7.3.3 Systemkomponenternes driftssikkerhed og robusthed
  • 7.3.4 Samlet oplevelse af komposttoiletsystemerne
• 7.4 Delkonklusioner

7.1 Indledning

Emnerne for brugerundersøgelsen var brugernes erfaringer med etablering og funktion og anvendelse af anlæggene, og spørgsmålene blev formulerede ud fra erfaringer fra tidligere undersøgelser af komposttoiletsystemer (se f.eks. Backlund et al., 2003).

Undersøgelsen sigtede dels imod en funktionsanalyse ved at karakterisere systemernes driftsstabilitet og robusthed og identificere eventuelle problemer i form af bl.a. støj, lugt, fluer, stop i urinsystem, dels at karakterisere brugernes opfattelse af systemerne, håndteringen og eventuelle problemer dermed.

7.1.1 Formål med brugerundersøgelsen

Ved direkte kontakt med brugerne:

• at beskrive erfaringer med komposttoiletkonceptet vha. spørgeskema/interviewundersøgelse.

7.2 Materialer og Metoder

Samtlige 13 husstande hvis toiletsystemer er beskrevet i afsnit 3.2.1 deltog i undersøgelsen.

Brugerundersøgelsen blev gennemført i perioden december 2001 til marts 2003. Der blev udarbejdet et spørgeskema (Bilag C), som har ligget til grund for telefoniske og personlige samtaler samt korrespondance med én til to voksne personer i hver af de husstande som indgik i undersøgelsen.

7.3 Resultater

7.3.1 Generelle oplysninger om brugerne

Antal faste brugere pr. husstand

Det hyppigst forekommende antal faste brugere i husstandene var fire personer med et gennemsnit for de 13 husstande på 3,2.

De faste brugeres aldersmæssige fordeling

Der var en stor gruppe børn i alderen 4-15 samt deres forældre i alderen 31-45. Ingen af de faste brugere var over 75 år.

Brugererfaringer med de udvalgte anlæg

Brugerne havde fra 4-14 års erfaring med anlæggene. Længst samlet erfaring med komposttoiletsystemer havde et par på ca. 70, der udover at have et "Mullis"-system i 14 år, tidligere havde haft et "Clivus Multrum" i 26 år.

Baggrund for og formål med etablering af komposttoiletsystemet

Alle brugere fremhævede økologiske overvejelser som primær bevæggrund for etablering af komposttoiletsystemerne.

Erfaringer fra etablering af komposttoiletsystemerne

Anlæggene blev installeret i perioden 1989-1999, og brugerne berettede, at de generelt ingen problemer havde haft ved installation og montering af kompostbeholdere, ventilationssystem, toiletstol og eventuelt urinsystem uanset anlægstype (ved besøg på stedet syntes nogle af kompostbeholderne dog at være meget vanskeligt tilgængelige på grund af placering i snævre rum med svære adgangsforhold).

7.3.2 Erfaringer fra anvendelse af komposttoiletsystemerne

Komposttoiletsystemerne benyttedes af 2-5 faste brugere med fra normal til høj hjemmefrekvens. Anlæg 12 adskilte sig ved i hele perioden siden installationen i 1998 udelukkende at være brugt af lejere.

7.3.2.1 Rengøring

De forskellige systemer krævede forskellige former for rengøring bestemt af bl.a. type toiletstol og kompostbeholder. Der var desuden individuelle præferencer brugerne imellem.

Toiletstol

Rengøring varierede bl.a. alt efter type toiletstol. Der blev ved rengøringen ofte anvendt meget beskedne mængder vand for at minimere tilførsel af vand fra toilettet til kompostbeholderen. Kun én fandt rengøringen af toiletkummen lidt vanskelig. I to af anlæggene med "WM-ES" brugtes vandskyllet til urin slet ikke, idet brugerne anså det for at være tilstrækkeligt med almindelig rengøring.

Kompostbeholdere

Ingen havde kommentarer til rengøring af kompostbeholderne. De kontinuerlige systemer indeholder normalt konstant materiale og rengøres ikke indvendig.

Nedfaldsrør

En enkelt bruger kunne godt ønske sig en bedre mulighed for at rengøre nedfaldsrøret. Én bruger rengjorde nedfaldsrøret i forbindelse med beholderskift.

Tabel 7.1. Brug af rengøringsmidler

Rengøringsmidler

Rengøring og anvendelse af rengøringsmiddel i komposttoiletsystemer kan influere på de biologiske processer og på slutproduktets kvalitet. Valg af rengøringsmiddel kan have indflydelse på begge forhold.

Brugerne havde gjort sig nøje overvejelser omkring brug af rengøringsmidler. Én bruger brugte kun vand, en anden eddike og vand. Der var ikke kendskab til, hvad der brugtes til at rengøre det udlejede anlæg. Resten oplyste, at de brugte miljøvenlige rengøringsmidler, primært almindelige sæbeprodukter.

7.3.2.2 Brug af tilslagsstoffer

Brug af tilslagsstoffer, herunder hvilken type og i hvilken mængde, kan have afgørende betydning for at undgå problemer med lugt, fluer og vådt materiale, især hvis urin tilføres beholderen. Brug af tilslagsstoffer har også betydning for komposteringsprocessen ved at påvirke iltforhold, C/N-forhold m.m.

Tabel 7.2. Brug af tilslagsstoffer

Brugen af tilslagsstoffer varierede meget såvel med hensyn til type af materiale som mængde. I tre anlæg brugtes der slet ikke tilslagsstoffer, i fire skete det lejlighedsvis og i de resterende seks regelmæssigt. Af anvendte materialer kan nævnes savsmuld, træspåner, fyrrebark, tørv, organiske husholdningsrester med eller uden frugtrester, benmel, kompostmiddel (et ikke nærmere angivet kommercielt produkt) og kompostorme. Mængderne varierede fra små mængder en sjælden gang til i alt en spand savsmuld hver 14. dag. Én anvendte ikke frugtrester ud fra erfaringer om, at disse kunne give flueproblemer.

Tabel 7.3. Frekvens for beholderskift, tømning eller udtagning af delmængde samt mængder

Frekvens for beholderskift eller udtagning af delmængde

Affaldsbeholderne på 220 l tømtes hver 6., 7. eller 12. måned for materiale som havde en alder på op til 12, 14 og 24 måneder. 140 l beholderne tømtes hver 3. til 4. måned. I anlæg 5 "Snurredass" tømtes typisk et kammer pr. år med op til 48 måneder gammelt materiale. Tømningsmængder er ikke angivet.

Der er ikke informationer om driftstid inden første tømning for de tre fladbundsmodeller. Første udtag af delmængde af materiale fra to af skråbundsmodellerne havde været hhv. 3 og 6 år efter etablering. To af anlæggene var én gang blevet fuldstændig tømt for materiale på grund af flueproblemer. Årligt udtaget mængde var 50-60 l fra anlæg 8, 15-20 l fra anlæg 9, 150 l fra anlæg 10, 30 l fra anlæg 11 og 150 l fra anlæg 13. Anlæg 12 var endnu ikke tømt siden 1998. Anlæg 9 og 11 blev kun benyttet af to personer og bruttobeholdervolumenet i beholder 9 var på 2,8 m³. Anlæg 10, hvor der blev udtaget 150 l årligt, benyttedes af 4-5 personer og tilførtes lige så meget tørv som fækalier. Anlæg 13, som benyttedes af 5 personer, men hvor der ikke anvendtes tilslagsstoffer, havde også et årligt udtag på 150 l.

7.3.3 Systemkomponenternes driftssikkerhed og robusthed

Brugerne var generelt tilfredse med driften af systemer og systemkomponenter og anså driftssikkerheden og robustheden for at være god.

7.3.3.1 Toiletstol

De toiletstole, der brugtes i anlæggene, karakteriseredes som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Der var imidlertid sket nogle udskiftninger siden etableringen af systemerne. Anlæg 5 "Snurredass" blev oprindeligt i 1993 leveret med et "Vera" tørkloset i plastik. Brugeren vurderede efter brug af dette og tilsvarende erstatningskloset, at de var af for ringe kvalitet og skiftede til et kildesorterende porcelænskloset "WM-ES". Brugerne af anlæg 10 skiftede i 1996 fra kildesamlende plastkloset til kildesorterende "WM-ES" i porcelæn, men her var bevægegrunden primært at få kildesortering for at undgå vådt materiale, lugt og fluer.

Kildesortering og urinsystem

Brugerne af det mest anvendte kloset, det kildesorterende "WM-ES", der med et antal af 10 stk. indgik i ni af anlæggene var tilfredse eller meget tilfredse med det kildesorterende porcelænstoilet. Der skete dog på grund af det snævre urinafgangsrør (Ø22 mm) fra toilettet hyppige stop, især hvis der var etableret en vandlås og ikke blev foretaget forebyggende foranstaltninger (forebyggelse og afhjælpning kan ske ved vand med tryk, rensewire, eddike, eddikesyre, kaustisk soda eller lignende). Tre af brugerne havde stop hver anden måned. Én bruger havde stop en gang årligt, mens en anden havde to årlige stop. Én havde kun haft to stop siden indførelse af jævnlige forebyggelsesforanstaltninger, mens en anden endnu ingen stop havde haft. I anlæg 13 med to stk. "WM-ES" uden vandlås var der selv ved kun lejlighedsvis tilsætning af eddike ingen stop. Brugerne af et "WM-ES" i anlæg 7 havde en tilstoppet trykventil til urinskyl, der forventedes udskiftet.

Siddekomfort

Siddekomforten betegnedes generelt som værende god. Brugerne af to af de ni anlæg, hvor "WM-ES" indgik, fandt dog, at siddehøjden på 40 cm var for lav. I anlæg 13 var siddehøjden på de to toiletter blevet forhøjet til 45 cm.

7.3.3.2 Beholdere

Der har generelt ingen problemer været med de meget enkle tekniske løsninger. "Snurredass", der blev udskiftet i projektperioden, ansås dog for at være for svag i plastkonstruktionen. Der var også nogle materialeproblemer med fiberbetonen i anlæggene 6-7, men disse var også udsat for meget hård behandling. Beholderen i anlæg 7 havde f.eks. i perioder stået i op til 20 cm vand. Der havde ingen problemer været med de øvrige beholdere.

7.3.3.3 Ventilationssystem

Ingen brugere nævnte problemer med driftsikkerhed og funktionsdygtighed af el-ventilatorer. De anvendte ventilatorer var med en enkelt undtagelse på 18-40 W. Én ventilator, en brugt computerventilator, skønnedes af brugeren til at være på 1-5 W. Ventilationssystemet med kugleventilator i anlæg 11 fungerede fint. Ventilationssystemet i anlæg 12 ville på et senere tidspunkt blive suppleret med en el-ventilator.

7.3.3.4 Støj

Der var generelt ingen støjgener inde eller ude. En bruger fandt, at ventilationssystemet med en stor el-ventilator gav støj inde i huset. En ventilator var begyndt at give noget mere lyd og trængte til at blive udskiftet. De anvendte ventilatorer var med en enkelt undtagelse på 20-40 W.

7.3.3.5 Lugt

Tabel 7.4. Lugtgener

Der var generelt temmelig få problemer med lugt. En bruger nævnte, at kildesortering og undertryk fra el-ventilator gjorde badeværelset helt lugtfrit. Fra anlæg 1 og 2, som havde fælles ventilationssystem, kunne der ved hård vind og speciel vindretning 1-2 gange om året opstå lugtgener. Det skyldtes ifølge brugerne, at ventilationen kun var ført op til 30 cm over tagryg. Brugerne af anlæg 3 oplevede samme fænomen ca. 4 gange årligt. Anlæg 5 kunne evt. være årsag til noget lugt på loftet. I anlæg 10 havde der været lugtgener inden skift til det kildesorterende "WM-ES" i 1996. Brugeren af anlæg 8 uden el-ventilator, men med vinddrevet kugle-ventilator, der var helt uden lugtproblemer, gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at installationer uden el-ventilator minimum skal op en meter over tagryg. Anlæg 12 havde ikke el-ventilator. Der var dog kun en gang rapporteret om lugt fra overløb af væske. Udlejer planlagde at etablere el-ventilator for at sikre et tørrere materiale og mere sikkert at forebygge lugtgener. Nogle brugere bemærkede, at der kunne opstå lugt ved beholderskift, ved strømsvigt, og hvis materialet nåede op til nedfaldsrøret og blokerede luftstrømmen.

7.3.3.6 Fluer

Tabel 7.5. Forekomst af fluer

Affaldsbeholdere

Alle nævnte, at der kunne være problemer med fluer. Nogle nævnte at risikoen for fluer steg hvis materialet var vådt, og når beholderen var ved at være fuld.

"Snurredass"

Brugeren af "Snurredass" havde i begyndelsen af 1990'erne (ved brug af kildesamlende kloset) haft flueproblemer om sommeren. Efter skift til kildesortering og forbyggende brug af koralkalk havde der været forekomst af møl i 2002.

Fladbundsmodeller

I anlæg 6 havde der været fluer i de første somre, derefter møl. I anlæg 7 havde der været gener fra pukkelfluer. Anlæg 8 havde haft fluegener i 1996.

Skråbundsmodeller

Én bruger anvendte lys i ventilationssystemet samt fluepapir. Der var her ingen problemer med fluer. To brugere havde kun haft problemer i 1996. Én bruger havde ingen problemer haft efter skift til kildesortering i 1996. Der blev rapporteret om generende bananfluer én gang i det udlejede anlæg. En bruger generedes af små bananfluer og sprøjtede med insektmidlet Pyrex mod dem.

7.3.3.7 Oplevelse ved skift/udtagning/tømning

Syv brugere oplevede ikke tømningen som noget problem. Af dem syntes én, at det var et "ækelt, men kortvarigt og rigtigt godt betalt ubehag". Én syntes at det var svært at tømme "Snurredass", men nemt med affaldsbeholdere. Brugerne af anlæg 7 fandt tømningen af "Øko-komperen" fra en lille åbning i et trangt kælderrum vanskelig. Ligeledes var den videre transport op ad en trappe og igennem huset besværlig. Der kunne desuden stå vand i det trange rum, hvilket påvirkede såvel fiberbetonen som materialet i beholderen. Én havde endnu ingen erfaringer med tømning. Én af brugerne med affaldsbeholder i kælderen kunne godt tænke sig et bedre system til at få beholderen op, en anden kunne godt tænke sig bedre pladsforhold i beholderrummet.

7.3.4 Samlet oplevelse af komposttoiletsystemerne

Brugerne af systemer med affaldsbeholdere fandt at disse fungerede godt og efter hensigten, men kunne godt ønske sig en nemmere flytning og tømning. Brugeren med beholder i kælderen kunne godt tænke sig en nemmere forflytning af beholder op til terræn. "Snurredass" var blevet udskiftet til affaldsbeholdere, da husstanden oplevede tømningen af disse som lettere.

Brugerne af systemer med fladbundsmodel i fiberbeton var tilfredse. Begge brugere havde dog meget vanskelige adgangs- og tømningsforhold på grund af placeringen af kompostenheden, der ville umuliggøre anvendelse af enheden for gamle eller svagelige personer. Brugerne af modellen i glasfiberarmeret plast var meget tilfreds. Tre af brugerne af skråbundsmodeller i rustfrie plader eller glasfiberarmeret plast var meget tilfreds med komposttoiletsystemet. Én erklærede sig tilfreds. Ejeren af anlæg 12, der var udlejet, mente, at det var acceptabelt som system til udlejning.

Ændringsforslag

To brugere ønskede en højere siddehøjde på "WM-ES"-toiletstolene. En bruger uden el-ventilator ville montere en sådan. Alle tre brugere af fladbundsanlæg ønskede en større tømningsluge med bedre adgang til materialet.

Oplevelse af skift fra vandskyllende toilet til komposttoiletsystem

Fire brugere fremhævede at komposttoiletsystemet var bedre end et vandskyllende system. Én af dem havde haft komposttoilet siden 1960'erne. Tre syntes ikke, at der var nogen større forskel med hensyn til hygiejne, komfort og brugervenlighed. Én ville skifte tilbage til et vandskyllende system, hvis lejligheden bød sig. Der blev nævnt, at toiletkummerne i komposttoiletter ikke fik kalkbelægninger og derfor var lettere at rengøre, samt at der ikke i toilettet var flydere eller pakninger, der gik i stykker og skulle skiftes. Én fremhævede, at der kun var et lille sug til forskel.

Indtryk af komposttoiletter før etablering og i dag

Tabel 7.6. Indtryk af komposttoiletter før etablering og i dag

Tre af brugerne af affaldsbeholdere, der var skeptiske i starten, var efter brug af systemerne positive. En havde frygtet, at det ville blive som at gå tilbage til det gamle das. Brugeren var nu efter at have brugt systemet siden 1998 yderst tilfreds. Én bruger, der var positiv fra starten og som stadig positiv, bemærkede dog, at det var "træls", når der var bananfluer, og at det anvendte system kun egnede sig til "mørkegrønne" brugere som dem selv. Brugeren af "Snurredass" havde erstattet dette med et affaldsbeholdersystem og var tilfreds med dette, men ville skifte over til WC, hvis der blev mulighed derfor. Alle tre brugerne af anlæg med fladbundsbeholdere var fortsat positive. Fire af de fem brugere af skråbundsmodellerne var uanset anvendt type toiletstol uforandret positiv. Den sidste var oprindelig noget skeptisk, men blev positiv efter skift til et kildesorterende "WM-ES" porcelænskloset i 1996.

7.4 Delkonklusioner

• Ingen af brugerne havde haft problemer med selve installationen af anlæggene. Placering af nogle af beholderne i snævre og vanskeligt tilgængelige rum, havde dog gjort tilsyn, flytning eller udtagning af materiale vanskelig.
• Rengøring blev ikke anset for et problem. Kun én bruger fandt toiletkummen lidt vanskelig at rengøre. Én bruger kunne godt tænke sig bedre muligheder for at rengøre nedfaldsrøret. Til rengøringen blev der generelt brugt miljøvenlige rengøringsmidler.
• Brug af tilslagsstoffer varierede meget med hensyn til såvel materiale som mængder. Tre husstande brugte slet ingen tilslagsstoffer.
• Brugerne var generelt tilfredse med driften af systemer og systemkomponenter og anså driftssikkerheden og robustheden for at være god.
• Brugerne var positive over for anvendelsen af kildesorterende toiletstole. (Etablering af vandlås ved hjælp af urinslangen i de kildesorterende toiletstole havde dog fremmet risikoen for og hyppigheden af stop i den snævre urinslange, Ø22 mm).
• Syv af brugerne opfattede ikke beholderskift eller tømning som noget problem. De brugere, der fandt håndteringen noget vanskelig, forbandt ikke dette med selve håndteringen af materialet, men med vanskelige adgangs- og forflytningsforhold.
• Før etableringen af anlæggene havde otte af husstande været positive over for komposttoiletter, mens fire havde været delvis negative. Efter etableringen af anlæggene og egne erfaringer med disse var 11 positive og kun en delvis negativ.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.