Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 56 – Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret efterkompostering af afføring fra mennesker

Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret efterkompostering af afføring fra mennesker

9 Samlet konklusion

Med udgangspunkt i resultaterne fra projektets forskellige undersøgelser kan der drages følgende hovedkonklusioner om opsamlede og komposterede fækalier fra mennesker:

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen af komposttoiletsystemerne var:

Der blev ikke dokumenteret egentlige termofile temperaturstigninger i opsamlet fæcesmaterialet i komposttoiletenheder i Hjortshøj, Dyssekilde og Sverige ved såvel enkeltstående som kontinuerlige målinger over en 8 måneders periode.
Da de anvendte plastbeholdere i Hjortshøj og Dyssekilde er lukkede og kun giver ringe mulighed for tilførsel af luft, vil en egentlig termofil kompostering, selv ved tilførsel af egnede tilslagsmaterialer, være usandsynlig. Fækalier fra de undersøgte typer af beholdere bør således ikke anvendes til jordbrugsformål uden viderebehandling, da dette skønnes at være behæftet med hygiejne- og sundhedsrisici.
De undersøgte kontinuerlige systemer i Sverige indeholdt markant lavere antal indikatororganismer. Resultaterne indikerer en relativ bedre reduktion af disse parametre i denne type systemer, hvor det fækale materiale bevæger sig ned over en skrå bund. Dette kan skyldes længere opbevaringstid, samt at fækalierne her får en større lufteksponering og dermed en forventet større mikrobiel aktivitet. Øget udtørring og lavt vandindhold vil også medføre en hurtigere kimtalsreduktion.
Der blev ikke påvist egentlige bakterielle smitstoffer (Salmonella, Campylobacter og Listeria) i noget prøvemateriale, herunder materiale fra danske og svenske fækalieopsamlingsbeholdere. Dette indikerer, at de undersøgte smitstoffer udviser ringe overlevelsesevner i opsamlet fækalt materiale og/eller at smitstofferne kun blev tilført med lav frekvens. Det bør således overvejes, hvorvidt undersøgelser for bakterielle smitstoffer fra brugerne skal indgå som standardparametre ved en vurdering af den hygiejniske kvalitet af fækalier. Det bør derfor i stedet overvejes at anvende E coli samt eventuelt tilsatte smitstofsindikatorer f.eks. S senftenberg, til fastlæggelse af hygiejnisk kvalitet
Der kunne ikke påvises spolormeæg (Ascaris spp.), piskeormeæg (Trichuris spp.) og bændelormeæg (Taenia spp.) i fækalieprøver fra beholdere i Hjortshøj. Der blev derimod påvist få bændelormeæg i en enkelt prøve fra Sverige. Da arten ikke kunne bestemmes var det uvist om de fundne æg stammer fra mennesker (T. saginata)
De fækale indikatorbakteriers antal varierede voldsomt i de fleste undersøgelser, og der var ingen entydig tendens til lavere kimtal ved lange lagringstider af de opsamlede fækalier. Der kan derfor stilles spørgsmål ved, om de traditionelle fækale indikatorbakterier (enterokokker og termotolerante coliforme) er velegnede hygiejneindikatorer for opsamlede og behandlede fækalier. En række undersøgelser viste en tilsyneladende stigning i antallet af enterokokker. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser af eventuel eftervækst af enterokokker, herunder art og slægtsbestemmelse. E. coli kunne være en bedre indikator for hygiejnisk kvalitet af fækalier.
Ved lokal kompostering under kontrollerede forhold om sommeren blev der opnået maksimumtemperaturer i midten af kompostmaterialet på 43 °C og 49 °C i kompostbeholdere placeret henholdsvis indendørs og udendørs. Derimod fulgte temperaturen i beholderne i efterår og vintermånederne nøje omgivelsernes. Der kunne således ikke registreres en egentlig termofil komposteringsproces.
Anvendelsen af semi-permeable kapsler til tilførsel af S. typhimurium bakteriofag 28B og S. senftenberg 775W fungerede udmærket. Kapslerne muliggør tilførsel af forskellige mikroorganismer, herunder bakterier, virus og parasitter, i kendte koncentrationer. Kapslerne kan endvidere placeres i flere niveauer i materialet og indholdet eksponeres for forskellige temperaturer.
Ved de optimerede lokalkomposteringsforsøg med tilsætning af græs og sukkervand lykkedes det ikke at optimere komposteringsprocessen i de anvendte 220 l komposteringsbeholdere, således at slutproduktet levede op til "Slambekendtgørelsens" krav til temperatur/behandlingstid (70 °C i mindst én time) som sikrer en effektiv og sikker hygiejnisering. Det lykkedes dog at opnå temperaturer over 55 °C i mere end 2 døgn i midten af komposteringsbeholderen.
Overlevelse af parasitæg af hønens spolorm A. galli blev anvendt som indikator for mennesket spolorm. Æg af A. galli kunne ikke udvikles til det infektive stadium efter lagring i midten af 220 l kompostbeholdere, hvor en temperatur på over 55 °C blev opnået i mere end 2 døgn. Parasitæg kunne heller ikke udvikles til det infektive stadium efter lagring i toppen af beholderne pga. udtørring af det fækale materiale. Desuden var æggenes udviklingsevne efter lagring i bunden af beholderne reduceret på grund af relativ iltmangel.
Metoden at anvende A. galli som indikator for parasitsmitstoffers overlevelse blev fundet velegnet. Da parasitæg sammen med virus udviser høj varmeresistens, bør det derfor overvejes at anvende overlevelse af tilsatte parasitæg som indikator for hygiejniseringsgrad.

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen, som skulle simulere kompostering af fæces under centralkomposteringsforhold, var:

Ved simulering af centralkomposteringsforhold i modelforsøgene blev reduktionen af antal mikoorganismer undersøgt ved 50 °C, 55 °C, 60 °C og 65 °C. De fundne kimtalsreduktioner var generelt i overensstemmelse med litteraturen. Eksponeringstider til opnåelse af 1-log reduktion (T₉₀) og 4-log reduktion i antallene af S. senftenberg 775W, termotolerante coliforme bakterier og bakteriofagen blev beregnet.
Mod forventning blev antal enterokokker reduceret markant langsommere end de andre parametre i modelforsøgene, inklusiv bakteriofagen. Fundene for enterokokker er højst overraskende og er ikke i overensstemmelse med litteraturen. Det var ikke muligt at forklare den tilsyneladende øgede overlevelse af enterkokkker.
Når resultater af laboratorieforsøg benyttes til at forudsige inaktivering af mikroorganismer i fuldskalaanlæg, er det vigtigt at understrege at laboratorieforsøg repræsenterer et idealiseret komposteringsforløb med optimale temperatur- og beluftningsforhold, som det ikke nødvendigvis er muligt at opretholde selv på de mest avancerede lukkede fuldskalaanlæg.

Hovedkonklusionerne fra brugerundersøgelsen var:

Brugerne af komposttoiletterne var generelt tilfreds med deres systemer, sandsynligvis i høj grad påvirket af, at alle havde haft indflydelse på beslutningsprocessen mht. valg af systemtype, installering etc. Af tilbagevendende problemer var lugt, fluer og tilstopning af urinslangerne fra toiletstolen de væsentligste