ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) blev første gang taget i brug i 1993. Indberetningen for 2004 er den 12. i rækken af indberetninger.

ISAG bygger på, at danske affaldsbehandlingsanlæg skal registrere og indberette en række oplysninger om alt affald, der vejes ind på eller ud fra anlæggene. Oplysningerne om det foregående år skal indberettes til Miljøstyrelsen hvert år senest 31. januar.

For at undgå dobbeltregistrering af affald, er det vigtigt, at skelne mellem affald, der kommer fra direkte kilder og affald, der kommer fra anlægs kilder. Princippet for registreringer i ISAG fremgår af figuren nedenfor.

Miljøstyrelsen foretager en kvalitetssikring af de indkomne oplysninger og supplerer dem med oplysninger fra brancheorganisationer og andre kilder. Miljøstyrelsen udarbejder hvert år publikationen Affaldsstatistik som indeholder en oversigt over affaldsmængder og affaldssammensætning i Danmark.

Endvidere opgøres det, hvor stor en andel af affaldet, der er blevet genanvendt, forbrændt og deponeret. Oplysningerne fordeles på erhvervsmæssige kilder og affaldstyper.

Nye forudsætninger

Fra og med 2001 er data indberettet efter de nye regler i Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000. Det har medført en række ændringer i ISAG. Det betyder blandt andet, at den erhvervsmæssige kilde ”fremstilling m.v.” ikke længere eksisterer, så det fra 2001 kun er muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher.

Fra og med 2001 sker der en forskydning, således at mængderne af affald fra industrien falder, mens mængderne af affald fra servicesektoren stiger. Således er mængderne af affald fra industrien faldet med 37% i perioden 2000 til 2004, mens den er steget med 64% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen ^[1]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Dette forhold skal man være opmærksom på, når man læser statistikken. Samtidig opfordres indberetterne til ISAG om at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990’erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. ^[2]

Emballageaffald er en nyere affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap og plast, som indsamles til genanvendelse i Danmark. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne registreringsmulighed.

Fordelingen af affald fra container/omlastestationer for fraktionerne glas og papir og pap er desuden ændret i forhold til årene 1994 til 2000. For en nærmere redegørelse for forudsætningerne for omfordelingen henvises til bilag 2.

Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, således at den del af slammet, der mineraliseres, indgår i statistikken med samme tørstofindhold som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte ændringer i måden at indberette data fra og med 2001 på betyder, at sammenligning på sektorniveau mellem affaldsmængderne for de tidligere år og fra 2001 og frem skal ske med et vist forbehold.

Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 indeholder et skift i fokus fra udelukkende at bruge affaldsmængden som indikator for målopfyldelse til at supplere med nye affaldsindikatorer for tab af ressourcer og miljøbelastning.

Læsevejledning

Affaldsstatistik 2004 følger den samme opbygning som de foregående affaldsstatistikker; kapitel 1 beskriver den generelle udvikling i affaldsproduktionen, mens kapitel 2 handler om genanvendelsen af affald.

Kapitel 3 fokuserer på produktionen og behandlingen af farligt affald og i kapitel 4 beskrives udviklingen i importen og eksporten af såvel ikke-anmeldelsespligtigt affald som anmeldelsespligtigt affald.

I kapitel 5 beskrives udviklingen i affaldsmængderne og behandlingen af affaldet fra de enkelte kilder. Der foretages desuden en vurdering af opfyldelsen af sigtelinierne for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

I kapitel 6 findes den seneste opgørelse over antallet af forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark.

For de første år vil der i tabeller og figurer være et spring på 2 år. Det er sket af pladshensyn, så tabellerne ikke fremstår for små og man dermed ikke kan læse dem.

Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca. 222.000 tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var 12.614.000 tons affald, og ikke som tidligere angivet 12.835.000 tons affald. Tabeller og figurer i kapitel 1 og kapitel 5.6 er derfor blevet korrigeret, ligesom bilag 1 er blevet ændret, så de nye 2003 tal passer.

Sammenfatning og konklusioner

Indberetningen til ISAG for 2004 omfatter 394 anlæg fordelt på 256 virksomheder. Indberetningen for 2003 omfattede 403 anlæg fordelt på 273 virksomheder. ^[3]

Affaldsproduktionen i 2004 holdes op mod sigtelinierne i 2008 fra Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Følgende kan fremhæves om affaldsproduktionen i 2004:

Den samlede registrerede affaldsmængde var i 2004 på 13.359.000 tons, hvilket er 745.000 tons eller 6% mere end i 2003.
Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker holdes udenfor statistikken, blev der i 2004 produceret en affaldsmængde på 12.179.000 tons svarende til en stigning på 9% i forhold til 2003.
Hvis mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra byggeri og anlæg holdes udenfor statistikken var den samlede affaldsproduktion i 2004 på 7.684.000 tons, hvilket er 328.000 tons mere end i 2003 eller 4%. Altså er der tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg, som er den mere konjunkturfølsomme affaldsproduktion.
Den samlede genanvendelse var på 65%. Sigtelinien er på 65% for genanvendelse i 2008. I 2003 var den samlede genanvendelse også på 65%.
De forbrændte mængder udgjorde 26%, men hertil kommer 1% til midlertidig oplagring, som efterfølgende vil blive forbrændt. Sigtelinien er på 26% for forbrænding i år 2008. De procentvise mængder til forbrænding og oplagring var de samme i 2003.
Mængden til deponering udgjorde 8%, hvilket er en procent bedre end sigtelinien på max. 9% for deponering i år 2008. I 2003 blev også 8% deponeret.
Sigtelinierne for behandling af affaldet fra de enkelte sektorer er stadig ikke opfyldt – der genanvendes fortsat for lidt affald fra husholdningerne og servicesektoren, mens der deponeres for meget affald fra industrien.

1 Affaldsproduktion og behandling

1.1 Affaldsproduktionen i 2004 og udviklingen 2003-2004
1.2 Behandlingen af affald i 2004
1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald
1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper
1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994 - 2004

1.1 Affaldsproduktionen i 2004 og udviklingen 2003-2004

Affaldsproduktionen i år 2004, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2003 til 2004 fremgår af tabel 1. ^[4]

Klik her for at se tabel 1.

I Danmark blev der produceret 13.359.000 tons affald i år 2004. Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i 2003. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 19% i forhold til 2003. Derudover ses der også en stigende mængde affald fra service på 11%. Der er dog, som nævnt i forordet, en stor usikkerhed forbundet med affaldsudviklingen fra service. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 20%.

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2004 på 3.164.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til 2003. De fire affaldstyper under husholdning har enten stabiliseret sig eller udviser stigninger.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2004 i alt steget med 2% – der har kun været ganske små udsving fra år til år ^[5]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet.

Der ses en stigning i mængden af storskrald på 8% eller 53.000 tons i forhold til 2003.

Mængden af andet er steget med 43%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 86.000 tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald.

Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2004 på 1.833.000 tons, hvilket er 11% mere i forhold til mængden i 2003 – i faktiske tal en stigning på 178.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: diverse brændbart, divserse ikke brændbart, papir og pap, klinisk risikoaffald, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 13%, 4%, 1%, 1% 7% og 23% i forhold til 2003. Fraktionerne glas og madspild/andet organisk viser fald svarende til hhv. 12% og 46%. (Se tabel 26).

Mængden af affald fra industrien ^[6] er steget med 1%. Der er tale om en stigning på 14.000 tons fra 1.841.000 tons i 2003 til 1.855.000 tons i 2004.

Stigningen kan primært henføres til fraktionerne: diverse ikke brændbart, plast, madspild/andet organisk, roejord, slam, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 17%, 1%, 6%, 42%, 12%, 6% og 6% i forhold til 2003. I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne: diverse brændbart, papir og pap og jern og metal på hhv. 10%, 11% og 12%. (Se tabel 27).

Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og industri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien er faldet med 20% i perioden 2002 til 2004, mens den er steget med 35% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen ^[7]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990’erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. ^[8]

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget fra 2003 til 2004. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2004 4.496.000 tons, hvilket er 711.000 tons eller 19% mere end i 2003. Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, tegl, andet bygge/anlæg og jord og sten der er steget med hhv. 5%, 9%, 18%, 33% og 63%. Derimod findes der fald i fraktionerne: asfalt, andet genanvendeligt og andet på hhv. 0,2%, 37% og 0,3%. (Se tabel 30).

Der er registreret 528.377 tons jord og sten mere i 2004. Forklaringen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. ^[9]

Der ses et fald på 2% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2004 på 819.000 ^[10] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 17.000 tons mindre end i 2003. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 20% fra 1.473.000 tons i 2003 til 1.180.000 tons i 2004. Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2003 til 2004. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. ^[11].

1.2 Behandlingen af affald i 2004

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Klik her for at se tabel 2.

Det fremgår af tabel 2, at 8.746.000 tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2004. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 528.000 tons i forhold til 2003.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2004 var på 3.437.000 tons. Dette er inklusiv 332.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på 150.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2004 på 1.024.000 tons, hvilket er en stigning på 43.000 tons i forhold til 2003. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2004 med 61% svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.589.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering.

Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 opfyldt i 2004, og blev for så vidt allerede opfyldt i 2003. I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje.

Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er også andre vigtige årsager.

Figur 1. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2004. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 786.000 tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 40%. I perioden 2003 til 2004 er der sket et fald på 293.000 tons, hvilket primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til 2004. ^[12]

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 63% af det øvrige affald blev genanvendt i 2004, hvilket er en stigning på 807.000 tons i de samlede mængder i forhold til 2003. Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2004 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 150.000 tons mere end året før. At der blev forbrændt 2% mere affald i 2003 skal sammenholdes med, at de samlede affaldsmængder i 2004 er steget. Andelen af affald til deponering er 8%. I absolutte tal deponeres der 57.000 tons affald mere i 2004 end i 2003.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2004 blev produceret 12.179.000 tons affald svarende til en stigning på 9% i forhold til 2003. Heraf blev de 7.612.000 tons genanvendt, mens 3.437.000 tons blev forbrændt og 978.000 tons blev deponeret. 16.000 tons blev særligt behandlet og 136.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet ^[13].

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til 2004.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger.

I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2004 var 7.684.000 tons, hvilket er 328.000 tons mere end i 2003 eller ca. 4%. Der er altså tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger og service, der tilsammen er steget med 330.000 tons fra 2003 til 2004 (se tabel 1).

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2004 hhv. 96% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken.

Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Figur 3. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2004 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer (se bilag 1).

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 60%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 24% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2004 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36% blev genanvendt.

Der forbrændes for meget affald, nemlig 47%, i forhold til en sigtelinie på 45%. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra forbrændning og deponering til genanvendelse.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 17% af dette affald blev genanvendt i år 2004. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14 % og 17 % (se også figur 7).

Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2004 var faktisk 83%, mens ca. 1% blev deponeret ^[14].

Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2004.

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2004 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 20% i perioden fra 1994-2004.

Den største affaldsproduktion finder sted i 2004. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold.

Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2004 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons, dog med en større stigning i 2004.

Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives, at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002. For 2004 skal stigningen i affaldsmængderne især tilskrives service- og byggeri- og anlægsaffald.

Klik her for at se tabel 3.

2 Genanvendelse

2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
2.2 Papir og pap
2.3 Plast
2.4 Flasker og glas
2.5 Jern og metal
2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
2.7 Dæk

2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4. Genanvendelse i Danmark 1995 – 2004 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion, 1000 tons

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003 og 2004, og 2001 tal for 2002 (se også kapitel 5.6). Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.

Som det ses af tabellen blev der i 2004 genanvendt 8.738.000 tons affald, hvilket er 7% eller 594.000 tons mere end i 2003. Stigningen kan især tilskrives mere genanvendelse af jord og sten og andet bygge/anlægsaffald. Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker falder med 239.000 tons. Ellers er der ikke de store udsving i de enkelte fraktioner.

2.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2004 fremgår af tabel 5.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2004 på 677.000 tons. Det er et fald på 14.000 tons eller 2% i forhold til den indsamlede mængde i 2003.

Tabel 5. Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995-2004, 1000 tons

Kilde: (1) Statistik for returpapir og pap 2003. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1017, 2005. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258.000 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316.000 tons. (4) En del af stigningen fra 1998 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primære og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra industrien.

Tabel 6. Papir indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1993-2004, tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik 2001. De korrekte mængder er nu i tabel 6.

Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2003 blev der indsamlet 298.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse ^[15].

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er stort set den samme i perioden 2003 til 2004. Som det ses, har mængden af returpapir igennem perioden svinget en del men været stigende til ca. 221.000 tons i 2004.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 3.986 tons eller 1% til en samlet mængde i 2004 på 309.079 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 17.148 tons svarende til 11% i forhold til 2003.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

2.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2004 53.997 tons, hvilket er en stigning på 4.056 tons fra 2003. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 53.997 tons.

Tabel 7. Plast indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2004, tons

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat.

Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald.

Statistik for plastemballage 2003 ^[16] viser, at der i 2003 blev oparbejdet 20.018 tons plastemballage affald i Danmark. Ca. halvdelen af denne mængde var importeret.

Der blev i 2003 indsamlet og genanvendt 26.998 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 16.259 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 17,4% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en stigning i forhold til 2002, hvor 15,5% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 83% af de indsamlede mængder.

2.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2004 indsamlet 140.472 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 22.646 tons mere end i 2003.

Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2004 med 30.944 tons eller 28%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet i perioden 2002 til 2004.

Tabel 8. Glas indsamlet til genanvendelse opgjort på kilder, 1994-2004, tons

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.

Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2004 69% af den totale glasmængde.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2003 ^[17], jf. figur 6.

Figur 6. Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-2003

Kilde: Statistik for glasemballage 2003. Miljøprojekt nr. 1012, 2005. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990'erne.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2002 137.000 tons. Det er den samme mængde som blev indsamlet i 2003. Mængden af genanvendt glas er steget; fra 135.000 tons i 2002 til 137.000 tons i 2003.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2003 var 68%, hvilket er et fald på 3% i forhold til 2002. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2002 på 68%.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

2.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2004 blev genanvendt 634.000 tons jern og metal, hvilket er et fald i mængden på 223.000 tons eller 26% i forhold til 2003.

Tabel 9. Genanvendelse af jern- og metalskrot 1995-2004. I 1000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 og 2004. Det skyldes at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere.

Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og det tidligere Stålvalseværket på 108.000 tons eller 93% fra 2002 til 2004. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2004 importeret 8.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 74.000 tons. Det vil sige, at der i 2004 i alt blev importeret 82.000 tons, hvilket er 70.000 tons eller 46% mindre end i 2003.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2004 på 571.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2004 var på 497.000 tons, hvilket er et fald på 17% i forhold til 2003.

2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2004 på 1.229.000 tons. Det er 77.000 tons mindre end i 2003. Faldet skyldes især at tilførte grene, blade m.v. og tilført slam til kompostering tilsammen er faldet med 317.000 tons. Det ses samtidig, at mængden af tilført slam til carbogrit er steget med 172.000 tons.

Tabel 10. Tilført mængde af organisk affald 1995-2004 til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3. I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 13.000 tons mindre end i 2003, mens mængden af afsat kompost var 1.000 tons mindre end i 2003.

2.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1998 til 2000 i opgørelsen i tabel 11.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002 og 2004. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.

Tabel 11. Indsamling og anvendelse af Person-, vare og motocykeldæk. Tons

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1998, 2000, 2002, 2003 og 2004.

3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2003 og 2004 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Klik her for at se tabel 12.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2004 var på 342.025 tons. Dette er en stigning på 13.676 tons i forhold til 2003. De tre fraktioner som er steget mest er: oliaffald, uorganiske forbindelser og andet røggasaffald.

Som det samtidig kan ses, stiger mængden af shreddaraffald fra 0 til 107.626 tons i 2004. Stigningen skyldes, at vi i 2003 valgte at registrere shreddaraffald under kategorien ”andet farligt affald.” Da shreddaraffald bliver registreret som afgiftsfritaget deponering, kan man i ISAG ikke registrere det som andet end ”andet farligt affald.” Fraktionen er dog så stor, at vi igen i år har valgt at lade shreddaraffaldet fremgå af statistikken. Derfor ses der også et stort fald i mængden af ”andet farligt affald” fra 127.807 tons i 2003 til 33.653 tons i 2004.

I 2003 var mængden af shreddaraffald ca. 100.000 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2004 på 86.834 tons, hvilket er 1.302 tons mindre end i 2003.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 16. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 236.105 tons mod 40.754 tons fra Service, 28.130 tons fra Husholdninger og 17.980 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.

4 Import og eksport af affald

4.1 Import
4.2 Eksport
4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald
4.4 OECD-koder

4.1 Import

I tabel 17 er opgjort den importerede mængde affald i 2003 og 2004 fordelt på affaldsfraktion og behandlingsform. Der blev i 2004 importeret 513.137 tons affald, hvilket er 9.701 tons mere end i 2003.

Mængden af importeret affald svarede i 2004 til ca. 4 % af den danske affaldsproduktion. Det er ca. den samme som i 2003.

Tabel 17. Import af affald i 2003 og 2004 angivet på fraktion og i tons.

Ca. 70% af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU's transportforordning ^[18] som såkaldt grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast, jern og metal samt organisk affald. Såkaldt grønt affald er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til EU's transportforordning.

Affaldet under kategorien andet brændbart importeres med henblik på forbrænding med energiudnyttelse og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er såkaldt anmeldelsespligtigt affald og fremgår derfor også af tabel 19.

4.2 Eksport

Tabel 18 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2003 og 2004. Mængden af eksporteret affald svarede i 2004 til ca. 12% af den totale affaldsproduktion i Danmark.

I 2004 blev der eksporteret 1.621.674 tons affald, hvilket er 217.514 tons mindre end i 2003. Faldet kan især tilskrives en mindre mængde jern og metal på 167.000 tons og restprodukter fra affaldsforbrædningsanlæg på 70.500 tons. En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af tabel 19.

Ca. 62% af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2003 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig især om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal.

Tabel 18. Eksport af affald i 2002 og 2003 angivet på fraktion og i tons.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EU's Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Elsam og Energi E2, (6) Miljøstyrelsen har registreret en indsamlet mængde nikkel- cadmium batterier på 110 tons i 2002 og 62 tons i 2003.

4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald

I tabel 19 er vist de lande, hvorfra Danmark importerer, og hvortil vi eksporterer såkaldt anmeldelsespligtigt affald. Anmeldelsespligtigt affald er affald, der ifølge Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab skal anmeldes til de kompetente myndigheder i såvel afsender- som modtagerland.

Det fremgår af tabellen, at Danmark i 2004 importerede 235 tons til bortskaffelse, hvilket er knap 200 tons mere end i 2003. Affaldet stammede fra Tyskland og Letland og bestod hovedsagligt af affald fra overfladebehandling af metal og kemikalieaffald til træimprægnering.

Til nyttiggørelse importerede Danmark i 2004 124.400 tons affald. Dette affald stammede hovedsageligt fra Norge og Sverige. Affaldet bestod hovedsageligt af olieaffald, basiske opløsninger m.m.

Mængden af importeret affald til nyttiggørelse er faldet med 1.228 tons i forhold til 2003, hvor der blev importeret 125.615 tons.

Mængden af anmeldelsespligtigt affald, der blev eksporteret til bortskaffelse i 2004 var 222.682 tons, hvilket er 86.137 tons mindre end i 2003. Affaldet blev eksporteret til Norge og Tyskland og bestod hovedsageligt af restprodukter fra forbrændingsanlæg.

Danmark eksporterede desuden 206.317 tons anmeldelsespligtigt affald til nyttiggørelse. Dette er 5.536 tons mindre end i 2003. Modtagerne af affaldet var hovedsageligt Sverige og Tyskland. Affaldet bestod primært af affald fra forarbejdet kork og træ, blybatterier samt andet affald.

import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2004. Angivet i tons.

Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Registreringen er udført på baggrund af registreringer af gennemførte transporter i henhold til EU's transportforordning 259/93. Modtageren af affaldet skal sende en kopi af det udfyldte ledsagedokument til de berørte kompetente myndigheder senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet. Senest 180 dage efter modtagelsen skal der sendes et bevis på at affaldet er nyttiggjort. Affaldets OECD- koder er nærmere beskrevet i Kommissionens beslutning af 21. oktober 1994. (Nr. L288/36, De Europæiske Fællesskabers Tidende af 9. november 1994).

4.4 OECD-koder

AA010	Slagger og affald fra produktion af jern og stål.
AA020	Zinkaske og restprodukter.
AA030	Blyaske og restprodukter.
AA040	Kobberaske og restprodukter.
AA050	Aluminiumsaske og restprodukter.
AA060	Vanadium aske og restprodukter
AA070	Aske og restprodukter indeholdende metaller eller metalforbindelser, som ikke er anført under andre koder.
AA080	Thalliumaffald og restprodukter
AA090	Arsenaffald og restprodukter
AA100	Kviksølvaffald og restprodukter
AA110	Restprodukter fra fremstilling af aluminiumoxid, som ikke er anført i andre positioner
AA120	Galvanisk slam
AA130	Væsker fra metalbejdsning.
AA140	Udludningsrester fra bearbejdning af zink, støv og slam, som f.eks. jarosit, hæmatit, goethit osv.
AA150	Ædle metaller med restprodukter i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider
AA160	Aske, slam, støv og andre restprodukter ad ædle metaller, som f.eks:
AA161	Aske fra forbrænding af printplader
AA162	Aske af fotografiske film.
AA170	Blybatterier, hele eller knuste.
AA180	Hele eller knuste brugte batterier eller akkumulatorer undtagen blybatterier, samt affald og skrot hidrørende fra fremstillingen af batterier og akkumulatorer, som ikke er anført under andre koder.
AA190	Affald og skrot af magnesium, som er brændbart eller selvantændeligt, eller som ved kontakt med vand udvikler brændbare gasser i farlige mængder.
AB010	Slagger, aske og restprodukter, som ikke er anført under andre koder.
AB020	Restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald.
AB030	Affald fra ikke- cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af metaller.
AB040	Glasaffald fra katodestrrålerør og andet aktiveret glas
AB050	Calciumflouridslam
AB060	Andre uorganiske flourforbindelser
AB070	Sand fra støbeprocesser
AB080	Brugte katalysatorer, som ikke er omfattet af den grønne liste.
AB090	Aluminiumhydrataffald
AB100	Aluminiumoxidaffald
AB110	Basiske opløsninger.
AB120	Uorganiske halogenforbindelser, som ikke er anført i andre positioner
AB130	Brugt sandblæsningssand
AB140	Gips hidrørende fra industrielle kemiske processer
AB150	Uraffineret calciumsulfit og calciumsulfat fra afsvovling af røggas
AC010	Affald fra fremstilling/forarbejdning af oliekoks og bitumen
AC020	Asfaltcementaffald
AC030	Olieaffald, som er uanvendeligt til sit oprindeligt tilsigtede formål.
AC040	Slam af blyholdigt benzin
AC050	Væsker til brug som varmeoverføringsmedium
AC060	Hydrauliske væsker
AC070	Bremsevæsker.
AC080	Frostvæsker
AC090	Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af harpiks, latex, plasticeringsmidler, lim og klæbestoffer.
AC100	Nitrocellulose
AC110	Phenoler, phenolforbindelser, herunder clorphenol i form af væske eller slam
AC120	Polychlorerede naphthalener
AC130	Ethere
AC140	Triethylaminkatalysator til hærdning af støbesand
AC150	Chlorflourcarboner
AC160	Haloner
AC170	Affald af forarbejdet kork og træ.
AC180	Støv, aske, slam og mel af læder
AC190	Den lette fraktion fra metalfragmentering
AC200	Organiske phosphorforbindelser
AC210	Ikke-halogenerede opløsningsmidler.
AC220	Halogenerede opløsningsmidler
AC230	Halogenerede eller ikke-halogenerede ikke-vandige destillationsrester fra genvinding af organiske opløsningsmidler
AC240	Affald stammende fra produktions af alifatisk halogenerede carbonhydrider
AC250	Overfladeaktive stoffer (tensider)
AC260	Flydende svinegødning:ekskrementer.
AC270	Spildevandsslam
AD010	Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter.
AD020	Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af biocider og phytofarmaceutiske produkter
AD030	Affald fra fremstilling ,formulering og anvendelse af kemikalier til træimprægnering.
AD040	Uorganiske cyanider, med undtagelse af restprodukter indeholdende ædelmetal i fast form, som indeholder spor af uorganiske cyanider
AD050	Organiske cyanider
AD060	Blandinger og emulsioner af olieaffald/vand, hydrocarboner/vand.
AD070	Blandinger og emulsioner af olieaffald og anvendelse af trykfarver, farvestoffer, pigment, maling, lak, fernis.
AD080	Eksplosivt affald, som ikke er omfattet af anden lovgivning.
AD090	Affald fra fremstilling, formulering og anvendelse af reprografiske og fotografiske kemikalier og fremkaldematerialer, som ikke er specificeret eller anført under andre koder
AD100	Affald fra ikke-cyanidbaserede systemer, som stammer fra overfladebehandling af plast
AD110	Sure opløsninger
AD120	Ionbyttermateriale
AD130	Engangskameraer med batterier
AD140	Affald fra industrielt forureningskontroludstyr til rensning af industrielle luftforureninger, som ikke er anført under andre koder.
AD150	Naturligt forekommende organisk materiale, anvendt som filtre (såsom biofiltre)
AD160	Husholdningsaffald
Ad170	Brugt aktivt kul med farlige egenskaber, som har været benyttet inden for uorganisk kemisk, organisk kemisk eller farmaceutisk industri, spildevandsbehandling, gas/luftrensning eller tilsvarende.
RA010	Affald, stoffer og produkter indeholdende, bestående af eller forurenet med polychlorerede biphenyler (PCB) og/eller polychlorerede triphenyler (PCT) og/eller polybromerede biphenyler (PBB), herunder andre polypromerede analoge til disse forbindelser, i en koncentration på 50 mg/kg eller derover.
RA020	Tjæreholdige restprodukter (med undtagelse af asfaltcement) fra raffinering, destillering og pyrolyse
RB010	Asbest
RB020	Keramisk baserede fibre med fysik-kemiske svarende til asbestfibre
RC010	Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzofuran
RC020	Affald indeholdende, bestående af eller forurenet med enhver forbindelse fra samme gruppe som polychloreret dibenzodioxin
RC030	Blyholdigt slam af forbindelser af antibankningsmidler.
RC040	Peroxider med undtagelse af hydrogenperoxid
RX100	Andet affald, men hvor der ikke findes en OECD-kode.

5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008

5.1 Affald fra husholdninger
5.2 Affald fra servicesektoren
5.3 Affald fra industrien
5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
5.6 Slam fra kommunale renseanlæg
5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2004 på ca. 3.164.000 tons, hvilket er en stigning på 5% i forhold til 2003. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal især findes i madspild/andet organisk udsorteret til genanvendelse og andet. Disse er steget med hhv. 39% og 69%.

Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 62%.

Klik her for at se Tabel 20.

Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er divserse brændbart, glas, madspild/andet organisk, farligt affald og andet steget med hhv. 4%, 14%, 39%, 10% og 69% i forhold til 2003. Diverse ikke brændbart, papir og pap, farligt affald og jern og metal er derimod faldet med hhv. 1%, 0,1%, 4% og 2% i forhold til mængderne i år 2003.

5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2004 på 586 kg, hvilket er 27 kg mere end i 2003. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1275 kg i 2004.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2004 på hhv. 313 kg og 682 kg. I forhold til 2003 er der tale om en mindre stigning på 1 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er steget med 2 kg.

Klik her for at se Tabel 21.

5.1.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt i kapitel 1 var mængden af dagrenovation i 2004 på 1.692.000 tons, hvilket er 15.000 tons mere end i 2003. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 2%, jf. tabel 3.

I 2004 blev 17% af dagrenovationen genanvendt, mens 83% blev forbrændt og ca. 1% blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således ændret en lille smule i forhold til 2003, hvor 16% blev genanvendet og 1% blev deponeret. Den samme procentvise andel blev forbrændt i 2003.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002, 2003 og 2004 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons, 85.000 tons og 84.000 tons medregnet i figur 7.

Figur 7. Behandling af dagrenovation (fra 2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2004 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, dog med en tendens til at en større del går til forbrænding. Der genanvendes og deponeres hhv. ca. 16% og 5%. Her ses det, at en faldende mængde af affaldet går til deponering.

Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, mens der genanvendes for lidt.

Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og derfor ikke må deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt.

Tabel 22. Behandling af dagrenovation 1994-2004 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 7

5.1.3 Storskrald

I 2004 producerede de danske husholdninger 687.000 tons storskrald. Det er 53.000 tons mere end i 2003. Der har altså været tale om en stigning i mængden på 8%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2004 steget med 13%. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2004. Tendensen viser, at en større andel af storskraldet går til forbrændning i perioden, mens en faldende mængde deponeres.For genanvendelsen viser tendensen, at den procentvise andel har stabiliseret sig, med en svag tendens til fald i 2004.

Figur 8. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2004 med sigtelinier for 2008

For 2004 er andelen, som forbrændes 54%, andelen til deponering er faldet til 19% og andelen til genanvendelse er faldet til 14%. De resterende 13% er midlertidig oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje ^[19]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 54%. Det ses samtidig, at den mængde af affald der går til deponering er faldet væsentligt fra 1994.

Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Tabel 23. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2004 angivet i 1000 tons

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagingen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

5.1.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2004 på 500.000 tons. Mængden er den samme som i 2003.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2004 har der således været tale om en stigning på 75%.

Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2004 og 1% blev deponeret.

Figur 9. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Tabel 24. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2004 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 9

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg.

5.2 Affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren ^[20] var i 2004 på 1.833.000 tons, hvilket er 178.000 tons eller 11% mere end i 2003. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold.

Figur 10. Affald fra Service 2004 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Der er ikke de store store procentvise forandringer mellem fraktionernes fordeling fra 2003 til 2004. Forskydningerne ligger mellem 0 og 3%, hvor ”andet” er steget med 3%. Forbrændingsegnet affald, papir og pap og andet udgør de tre store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 47 %, 17 % og 25%.

Tabel 25. Behandling af affald fra servicesektoren 1994-2004 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 11
Service/handel og kontor	1994	1996	1998	2000	2002	2003	2004	2008
Genanvendelse	203	317	338	449	485	736	807	916
Forbrænding	280	380	438	515	669	760	859	825
Deponering	152	135	161	152	137	131	140	92
Særling behandling	21	19	18	4	4	4	3	0
Oplagring					62	24	23	0

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

I tabel 26 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra service i perioden 2003 til 2004 fordelt på fraktion. Det ses, at den samlede mængde affald er steget med 11%. Stigningen kommer primært fra fraktionerne diverse brændbart og andet. Derimod ses et stort fald i mængden af madspild/andet organisk på 46%.

Tabel 26. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG 2003 og 2004.

Af de 1.833.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2004 blev 44% genanvendt, 47% blev forbrændt, mens 8% blev deponeret og 1% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Der blev således genanvendt og deponeret den samme andel som i 2003, mens der blev forbrændt mere i forhold til 2003. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet. ^[21] Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 47%. Som det ses af figur 11, bliver en stadig større andel af serviceaffaldet genanvendet. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne, så de går fra deponering til genanvendelse.

Figur 11. Behandling af affald fra Service 1994-2004 med sigtelinier for 2008

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2004 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

5.3 Affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2004 på 1.855.000 tons, hvilket er 14.000 tons eller 1% mere end i 2003. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med tallet, hvorfor det skal tages med et vist forbehold.

Figur 14. Affald fra Industri 2004 på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af farligt affald, den blandede fraktion forbrændingsegnet og andet.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet har stort set ikke ændret sig siden 2003. Den største ændring er jern og metal, som er faldet fra 28% i 2003 til 25 % i 2004, mens mængden af roejord er steget med 3%. De andre fraktioner har ændringer inden for 0 - 1 procentpoint.

I tabel 27 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra industri i perioden 2003 til 2004 fordelt på fraktioner. Det ses, at mængden af roejord er steget med 42% og det ses også, at diverse ikke brændbart er steget med 17%. Derimod ses der fald i en anden stor fraktion, nemlig jern og metal, som er faldet med 12%.

Tabel 27. Affaldsproduktion fra industri fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG 2003 og 2004.

Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 20% fra 2002 til 2003, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 22%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen ^[22]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

Det er dog interessant at se, at forskydningen mellem de to sektorer ikke er så stor længere. Dette kan tolkes som om, med ovenstående ændringer i erhvervsstrukturen i erindring, at der sker en bedre registrering af affaldet, og at udviklingen i affaldsmængderne derfor måske er ved at finde sit ”naturlige leje.” Dette vil fremtidige statistikker kunne vise.

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 60% af affaldet blev genanvendt i 2004. I absolutte tal var mængden 1.111.000 tons i 2004. Mængden af genanvendt affald har de seneste år ligget omkring 62 %.

Figur 13. Behandling af affald fra Industri 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Tabel 28. Behandling af affald fra industrien 1994-2004 angivet i 1000 tons. Mængderne bag figur 13

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2004 var på 15%. Andelen til deponering er steget med 3% til 24%.

Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15% af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt, som det ses af figur 13.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder ^[24] skal desuden føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Klik her for at se tabel 29.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 29.

Som det ses af tabellen bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed, papir og grafisk industri og forsyningsvirksomheder med 80% af industriens affaldsmængder i 2004. Samtidig ses det, at affald fra fremstilling m.v. udgør 26.945 tons. I 2002 udgjorde affaldsproduktionen herfra 238.815 tons, hvilket betyder, at indberetterne er blevet bedre til at registrere på de nye erhvervsmæssige kilder (jf. at den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” ophørte med at eksistere fra og med 2001).

5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2004 end i 2003 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.496.000 tons, hvilket er 711.000 tons eller 19% mere end i 2003.

Som det ses i tabel 30, der angiver udviklingen i affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg, kommer den største stigning fra jord og sten, nemlig 528.000 tons eller 63%. Der ses også store stigninger i andet bygge/anlægsaffald på 33%. Der ses kun fald i andet genanvendeligt på 37%. Forklaringen på stigningen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%.

Tabel 30. Affaldsproduktion fra byggeri og anlæg fordelt på fraktion og angivet i tons

Kilde: ISAG 2003 og 2004.

Som det ses af figur 14, er andelen af affald der går til genenvandelse steget med 1%, mens andelen til deponering og forbrænding er den samme som i 2003, nemlig hhv. 2% og 4%.

Figur 14. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Som det desuden ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 10% i perioden 1994 til 2004. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 %. Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 2000 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008.

Tabel 31. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2004 angivet i 1000 tons

Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Oplagring angiver at det pågældende affald af kommunalbestyrelsen er anvist til midlertidig oplagring, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. Der er overskud af forbrændingskapacitet i Danmark, men oplagringen kan skyldes f.eks. reparation eller driftnedbrud på anlæggene.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse ^[25]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

I figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2004. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten.

I forhold til 2003 er andelen af jord og sten steget fra 22% til 31% i 2004. Forklaringen skyldes, som det er angivet tidligere, en større aktivitet i bygge- og anlægssektoren, så der er kommet mere jord ind på nogle af anlæggene. Ellers har der ikke været de store ændringer i fordelingen mellem fraktionerne fra 2003 til 2004. De ligger mellem 0% og 3%.

Figur 15. Affald fra byggeri og anlæg 2004 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering.

5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 16. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996, men stiger igen mellem 2002 og 2003. Faldet skyldes især de sidste 10 års strategi om at udfase kul, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken ^[26], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Strategien om udfasning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2004 på ca. 1.180.000 tons, svarende til et fald på 20% i forhold til 2003. Som det ses af figur 16 blev 96 % af restprodukterne genanvendt og 4 % deponeret. Faldet skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til 2004. ^[27]

Figur 16. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Tabel 32. Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker 1994-2004 i 1000 tons

I tabel 33 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2004 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Klik her for at se tabel 33.

5.6 Slam fra kommunale renseanlæg

På grund af omlægning til elektronisk indberetning, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik. ^[28]

Som nævnt i kapitel 1, er det besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt ville mængden i 2004 have været ca. 1.370.000 tons, hvilket er ca. 672.000 tons mindre end i 2001 eller et fald på 33%.

Figur 17 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 55% til genanvendelse, 43% til forbrænding og 2% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 45.600 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Figur 17. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2004 med sigtelinier for 2008 (Sigtelinien med 45% forbrænding svarer til 25% forbrænding med genanvendelse af aske i industrielle processer og 20% almindelig forbrænding

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 45.600 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 221.730 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Tabel 34. Behandling af slam fra kommunale renseanlæg 1994-2004 i 1000 tons

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 220.000 tons. ^[29] I figur 17 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2004 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2004 98%, hvilket er 1 procentpoint mere end i 2003. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.

Figur 18. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
Bemærk at figur 18 ikke er sammenlignelig med tabel 33 og figur 19, da mængden af eksporterede restprodukter ikke indgår i figur 18.

Tabel 35. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2004 i 1000 tons

Miljøbelastende fraktioner som ikke genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid er kravene til genanvendelse af slagger samtidig blevet skærpet i 2000 pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt.

Tabel 36 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene.

Klik her for at se tabel 36.

Det ses af tabel 36, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2004 udgjorde ca. 653.000 tons, hvilket er 86.000 tons mindre end i 2003. Af den fraførte mængde på 653.000 tons, blev ca. 192.000 tons deponeret, mens ca. 554.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der reelt set har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 93.000 tons.

Figur 19. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2004, incl. eksport

Kilde. ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning.

Som det fremgår af figur 19, er mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, steget siden 1996. Mængden af restprodukter der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.000 tons i 1996 til 181.000 tons i 2004. I forhold til 2003 er der sket et fald i den deponerede mængde på 45.000 tons. Hovedparten af denne mængde er opgravet fra deponeringsanlæg i Danmark. Som det også fremgår af tabel 36.

Fra 1996 og frem til 2004 er mængden af deponerede restprodukter faldet med ca 1% og genanvendelsen er øget med 46%.

6.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 2003 ca. 3.389.000 tons, fordelt på 32 anlæg, jf. tabel 37. Dette er en stigning i kapaciteten på 691.000 tons i forhold til kapaciteten i 1999.

Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

I 2003 var der i alt 32 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. I 2005 forventes 2 af de mindre anlæg nedlagt.

Tabel 37. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999	1989	1993	1994/95	1996	1999	2003
Antal forbrændingsanlæg	38	31	31	31	31	32
Teoretisk kapacitet, 1000 tons	2164	2329	FV: 1217 KV: 1315	FV: 1060 KV: 1413	FV: 915 KV: 1783	3389
Nominel kapacitet, tons/time	313	335	FV: 174 KV: 188	FV: 171 KV: 194	FV: 166 KV: 271

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr 11, 2001.
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999. Tallet fra 2003 er Miljøstyrelsens tal.

6.2 Deponeringsanlæg

I deponeringsbekendtgørelsen ^[30] er deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, som er omfattet af punkterne K1b, K3a, K3b eller K3c i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen ^[31]. Deponeringsanlæg omfatter bl.a. betegnelserne lossepladser (herunder kontrollerede lossepladser), fyldpladser og specialdepoter.

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 38.

Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 lossepladser, 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private deponeringsanlæg fordeler disse sig med 3 lossepladser, 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.

Bilag 1 Tabeller over affaldsproduktion

Klik her for at se tabel 1.

Klik her for at se tabel 2.

Bilag 2 Forudsætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

Bilag 2 Forudstætninger for fordelingen af affald fra container/omlastestationer

*) Ikke gennemført for de nye erhvervsmæssige kilder kode 20-30 i 2001

Bilag 3 Opgørelse over organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Affald fra følgende anlæg er medtaget under de enkelte kategorier:

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra alle kilder til dyrefoder.
PNA 83 ApS. DAKA

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til kompostering.
Østdeponi Amba. I/S Amagerforbrænding. Fredericia Kommune. Fangel Miljø & Energiselskab amba. Klintholm I/S. Marius Pedersen Kolding. Solum. Køstrup Komposteringsanlæg.

Oparbejdning af organisk dagrenovation (53.00) fra husholdninger (kilde 1) til bioforgasning.
Hashøj Biogas. Grindsted Kommune. AFAV I/S. Solum.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til kompostering.
Østdeponi amba. Renoflex. Klintholm I/S. Fredericia Kommune. Komtek Miljø A/S. Grindsted kommune.

Oparbejdning af organisk affald (53.00) fra øvrige kilder til bioforgasning.
Fangel Miljø og Energiselskab. Thorsø Miljø og Biogas. AFAV I/S. Hashøj Biogas.

Oparbejdning af slam (83.00) til kompostering.
RGS 90. Odense Magistrat. Affaldsselskab Vest. I/S Fællesforbrænding. BN Industrirenovation. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. I/S Reno Syd. Komtek Miljø A/S. H.J. Hansen Genvinding A/S.

Oparbejdning af slam (83.00) til bioforgasning.
Linkogas. Lemvig Biogasanlæg. Hashøj Biogas. Århus Kommunale Værker.

Grene, blade, græs (54.00) til kompostering/træflisning.
Alle anlæg, der har modtaget fraktion 54.00 til oparbejdning.

Bilag 4 Behandling af farligt affald

Klik her for at se tabellen.

Bilag 5 Anlæg, der indberetter til ISAG. Angivet med CVR-nummer, navn, adresse, telefonnummer, affaldsfraktion og behandlingsform

Klik her for at se tabellen.

Fodnoter

[1] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[2] Statitistisk tiårsoversigt 2003 og 2004. Danmarks Statistik.

[3] Faldet i anlæg/virksomheder skyldes primært at de enten er blevet nedlagt eller lagt sammen med andre ISAG indberetningsanlæg.

[4] Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca. 222.000 tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var 12.614.000 tons affald, og ikke som tidligere angivet 12.835.000 tons affald.

[5] Udviklingen fra 1994 til 2004 beskrives nærmere i afsnit 1.5

[6] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri.

[7] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[8] Statitistisk tiårsoversigt 2003 og 2004. Danmarks Statistik.

[9] Det skal bemærkes, at en stor del af den jord der kommer ind, føres til jordrensning. Det må formodes, at en del af denne jord ikke kan genanvendes men i stedet føres til deponering, hvorfor den samlede genanvendelsesprocent kan falde. Miljøstyrelsen vil i Affaldsstatistik 2005 analysere jordstrømmene nærmere.

[10] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2004. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004.

[11] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO₂-emissioner i 2004. Danmarks faktiske energiforbrug fra kul var i 2003 238 PJ. Dette er faldet til 186 PJ i 2004.

[12] Energistyrelsen, Månedlig elstatistik.

[13] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[14] Det skal bemærkes, at forbrændingsegnet dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt og kan deponere.

[15] Indberetning af emballageaffald til EU.

[16] Statistik for plastemballege 2003. Miljøprojekt nr. 1035, 2005.

[17] Statistik for glasemballage 2003. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1012, 2005.

[18] Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab

[19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[20] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor.

[21] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[22] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[23] Statitistisk tiårsoversigte 2003 og 2004. Danmarks Statistik.

[24] Godkendelsespligtige virksomheder efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og andre virksomheder der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven).

[25] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.

[26] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

[27] Energistyrelsens månedlige elstatistk. Findes på www.ens.dk

[28] ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. Tallene kommer fra statistikkens bilag 4.4. For deponering er anvendt ISAG tal for år 2004.

[29] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2004. Tallet er ”andet m.m.” fra slamstatistikkens bilag 4.4.

[30] Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

[31] Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed.

| Til Top | | Forside |