| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Omfang og konsekvenser af forskellige strategier for håndtering af forurenede sedimenter

2 Konsekvenser

• 2.1 Miljøfremmede stoffer i klapmateriale
• 2.2 Generelle omkostninger til klapning
• 2.3 Scenarier for nationalt niveau
  • 2.3.1 Scenarie 1. Samlet vurdering for hele landet (best to worst case)
  • 2.3.2 Scenarie 2. Vurdering for hele landet baseret på indholdsstoffer
  • 2.3.3 Scenarie 3. Klapning på skærpede vilkår
  • 2.3.4 Scenarie 4. Deponering
  • 2.3.5 Omkostninger i forskellige havne
• 2.4 Anbefalinger og konklusioner

2.1 Miljøfremmede stoffer i klapmateriale

Havnesediment indeholder en række miljøfremmede stoffer som tilføres farvandene når sedimentet klappes. Som det fremgår af f.eks. Tabel 1.13 tilføres de valgte eksempelstoffer også fra andre kilder, bl.a. atmosfærisk deposition og udledninger fra vandløb.

Den mængde metal der tilføres Kattegat og Bælthavet i forbindelse med klapning af havnesediment er mellem 6 og 18% af den samlede tilførsel, jf. Tabel 1.13. For BaP og TBT er det under 1% af den samlede tilførsel der vil komme fra klapning. Ved hjælp af klapdatabasen (Miljøstyrelsen 2000) og viden om koncentrationer i havneslam af de seks eksempelstoffer, kan der beregnes nogle teoretiske cases for transport med klapmateriale fra havne til klappladser.

Koncentrationen af eksempelstofferne i havnesediment er vist i Tabel 2.1.

Tabel 2.1. Median af koncentration af eksempelstoffer i klapdatabasen (miljøstyrelsen 2000) og i havnerapporter (DHI 2000 og 2001) i mg/kg TS.

Hvis det antages at de 750.000 tons potentielt forurenet materiale kun indeholder maksimalt 2 baggrundsniveauet, ville det blive klappet og indholdsstofferne tilført havmiljøet. I Tabel 2.2 vises tilførslen af eksempelstoffer ved klapning af 750.000 tons havnesediment under tre forudsætninger.

Tabel 2.2. Tilførte mængder (kg) af de seks eksempelstoffer ved klapning af 0,75 mio. tons TS optaget materiale. TBT og BaP koncentrationer for havne fra DHI (2000) og for metaller fra DHI (2001) under tre forudsætninger.

Vurderingen er baseret på information i Miljøstyrelsens klapdatabase (Miljøstyrelsen 2000) og information i rapporter fra DHI (2000) og DHI (2001).

Mængden af eksempelstofferne er lavest i beregningen baseret på medianen af koncentrationen af stofferne i klapdatabasen. De stofkoncentrationer der findes deri kommer fra havnesediment som er klappet. Ved at tillade klapning af sediment med en koncentration på op til 2 baggrundskoncentrationen, vil tilførslen stige med cirka en faktor 2-4 i forhold til i dag.

2.2 Generelle omkostninger til klapning

De generelle omkostninger ved klapning af havnesediment vises nedenfor. Detaljerede oplysninger om omkostningerne ved klapning, klapning på skærpede vilkår og deponering kan ses i bilagsmaterialet (bilag B).

• Klapning er den konventionelle metode til bortskaffelse af bundmaterialer og indbefatter optagning med f.eks. spandkædemaskine, lastning i pram eller lign. og dumping på klapplads max. 5 sømil væk. Prisen er 40 kr/m³.
• Klapning på skærpede vilkår indbefatter en række af de tidligere nævnte muligheder (se afsnit 2.3), som egentlig ikke kan prissættes med et enkelt beløb. Oftest vil omkostningerne være væsentlig højere end traditionel klapning. Anvendelse af et klapbassin vil dog have ca. samme pris som konventionel klapning. I Tabel 2.3 er prisen angivet til 80 - 140 kr/m³.
• Deponering på land er som worst case en kontrolleret losseplads. Der kan dog også være en række muligheder typisk i nærheden af havnen, inklusive spulefelter eller regionale depoter, som kan være væsentlig billigere. Prisen er sat til 120-475 kr/m³.

Der henvises til de øvrige rapporter, hvorfra disse enhedspriser er hentet (se bilag B).

Følgende forudsætninger er taget i forbindelse med fastsættelse af omkostninger:

• 0,75 mio. tons eller 830.000 m³ (potentielt) forurenet sediment til oprensning.
• Klapning af sejlrendemateriale er ikke medtaget i beregningen.
• I forbindelse med klapning på skærpede vilkår og deponering kan der blive stillet krav om monitering af metaller og miljøfremmede stoffer. Eventuelle udgifter hertil er ikke medtaget.
• Ved beregning af omkostninger ved rensning er der regnet med 10 % rest efter rensning/fraktionering, som skal deponeres. Det rensede materiale klappes, men vil også kunne genanvendes.
• Eventuel rensning af overløbsvand, perkolat og lign. er ikke medtaget i omkostningsberegningerne.

Tabel 2.3 Priseksempler (se også bilag B).

2.3 Scenarier for nationalt niveau

Prisen for oprensning af havnesediment er belyst udfra 4 scenarier og eksempler fra udvalgte havne.

Scenarier 1-4 udgør en samlet vurdering for hele landet, idet sedimenterne inddeles efter deres indhold af miljøfarlige stoffer og derefter bortskaffes i overensstemmelse hermed.

• Scenarie 1: Samlet vurdering for hele landet (best to worst case).
• Scenarie 2: Vvurdering for hele landet baseret på data for indholdsstoffer.
• Scenarie 3: Klapning på skærpede vilkår.
• Scenarie 4: Deponering.

2.3.1 Scenarie 1. Samlet vurdering for hele landet (best to worst case)

Dette scenarie tjener primært til at vise spændvidden i omkostninger for klapning. I tabellen nedenfor vises omkostningerne i tilfælde af, at alt havnesediment (0,75 mio. tons, jf. Tabel 1.5 henholdsvis klappes, klappes på skærpede vilkår eller deponeres. De i Tabel 2.3 angivne priser er anvendt til beregningerne og de samlede udgifter på nationalt niveau som minimum være 33 mio. kr. og som maksimum 394 mio. kr.

Tabel 2.4 Prisoverslag for klapning, klapning på skærpede vilkår og deponering af havnesediment.

2.3.2 Scenarie 2. Vurdering for hele landet baseret på indholdsstoffer

I scenarie 2 er sedimentets forureningsgrad inddraget i vurderingen af omkostningerne, idet forureningsgraden har betydning for valg af bortskaffelsesteknologi.

2.3.2.1 Nationalt scenarie bygget på seks havne med kendt klapbehov

For seks havne kendes det forventede oprensningsbehov i de nærmeste år og koncentrationen af miljøfremmede stoffer og metaller i sedimentet. Beregningen af fordelingen af sedimentet i de tre bortskaffelseskategorier er baseret på kriterieværdierne angivet i Tabel 1.8.

Hvis der er konsensus om, at 2× baggrundsværdien er en passende øvre grænse for at tillade klapning, vil den kritiske værdi være aktionsniveau 2 (dvs. grænsen mellem mulig klapning på forskellige skærpede vilkår og landdeponering).

For at illustrere effekten af at benytte dette kriterium, er fordelingen givet med aktionsniveau 2 svarende til både 10× og 50× aktionsniveau 1 (dvs. 20 og 100 gange baggrundsværdien), og både for metallerne alene (traditionel vurdering) og metaller samt de to organiske miljøfremmede stoffer. Aktionsniveau 1 svarer til 2× baggrundsværdien.

Tabel 2.5 Fordeling af havnesediment inden for bortskaffelseskategorier og prisoverslag for bortskaffelse. Data for 166.667 tons havnesediment er ekstrapoleret til 0,75 mio. tons TS (830.000 m³).

Det ses at de organiske forureninger har stor betydning for fordelingen af havnesedimentet. Hvis grænsen for tilladelse til klapning på skærpede vilkår er 10 aktionsniveau 1, skal 100% af havnesedimentet deponeres hvis alle stoffer indgår i vurderingen. Hvis kun metallerne indgår falder denne andel til 1%.

2.3.2.2 Nationalt scenarie baseret på median for 12 havne

Stofkoncentrationerne i sedimentet i 12 havne angivet i DHI (2000) antages for repræsentative og tages som model for oprensningsbehovet i alle danske havne. Fordelingen af materialemængderne vurderes på baggrund af den medianværdien af koncentration i de 12 havne:

• 158,5 µg tributyltin (som Sn)/kg TS
• 645 µg benzo(a)pyren/kg TS
• 89,5 mg kobber/kg TS

Udover koncentrationer af kobber foreligger der ikke data på metalindholdet i ovennævnte rapport.

Hvis kriterieværdierne for klapning på skærpede vilkår sættes til 10× aktionsniveau 1 og kravene skal være overholdt for alle 3 stoffer må alt materiale sendes til deponering.

Hvis kriterieværdierne for klapning på skærpede vilkår forhøjes til 50 aktionsniveau 1 kan alt materialet klappes på skærpede vilkår.

Tabel 2.6 Fordeling af havnesediment inden for bortskaffelseskategorier og prisoverslag for bortskaffelse. Der er ekstrapoleret til 0,75 mio. tons (830.000 m³).

2.3.2.3 Konsekvens ved andre skæringsværdier og udvidet TBT datasæt

I forbindelse med kategorisering af havnesediment er den kritiske parameter indholdet af TBT. I tilfælde af høje koncentrationer af metaller og BaP, er niveauet af TBT typisk 2× baggrundsværdien.

Hvis kriteriet for TBT hæves i en periode, mens anvendelsen af TBT afvikles, anslås det at mængden af klapbart materiale vil fordele sig som i nedenstående eksempel. Baggrundsværdien er ca. 3,5 µg TBT/kg TS. Til eksemplet er anvendt koncentrationsdata for TBT fra DHI (2000) inklusive DMUs data (i rapportens tabel 8), TBT data fra DHI (2001) og DHI/DMU (2001).

Tabel 2.7 Mængde af sediment som skal klappes og deponeres ved forskellige afskæringskoncentrationer (angivet i forhold til baggrundsværdierne).

TBT er det eksempelstof hvor forskellen i baggrundsværdi og gennemsnitlig koncentration i havnene er størst. TBT-koncentrationen i havnesedimentet er derfor afgørende for om sedimentet kan klappes eller skal deponeres.

Ved at hæve afskæringskoncentrationen fra 100 til 113 gange baggrundsværdien vil mængden af sediment som kan klappes i følge den anvendte model øges med en faktor 3. Dvs. en stor ændring i mængden af sediment til klapning ved en lille stigning i afskæringsværdi. Det skyldes at koncentrationen af TBT i havne hvor der ikke findes TBT målinger antages at svare til landsmedianen, dvs. 395 µg TBT/kg TS. Derfor vil yderligere 493.000 tons havnesediment som ikke er analyseret for TBT, falde under afskæringsværdien hvis denne er over landsmedianen. På grund af få målinger af TBT og BaP for havnesediment er mængderne i Tabel 2.7 minimumsværdier.

2.3.3 Scenarie 3. Klapning på skærpede vilkår

Ved indførelse af to aktionsniveauer vil optagning og dumpning af sediment der overskrider acceptable grænser for konventionel klapning, kunne pålægges en række skærpende vilkår, således at spredning af materialet begrænses. Der findes adskillige muligheder herfor og nedenfor præsenteres priser ved anvendelse af tre teknologier som er anvendt i begrænset omfang i Danmark og internationalt. Det er antaget at 0,75 mio. tons kan klappes. Hvis et kriterium på 50× aktionsniveau 1 anvendes, vil 32% kunne klappes, og den resterende mængde skal deponeres.

Tabel 2.8 Priser for klapning på skærpede vilkår af 0,75 mio. tons (830.000 m³).

Der gøres opmærksom på at en del af dette materiale efter al sandsynlighed ikke vil egne sig til undersøisk deponering og capping, idet finkornet materiale med dårlige konsolideringsevner medfører risiko for ustabile deponier

2.3.4 Scenarie 4. Deponering

2.3.4.1 Spulefelter og regionale depoter

Sediment som ikke kan klappes eller bortskaffes på skærpede vilkår kan deponeres på forskellig måde. I tilknytning til et antal havne vil der kunne anlægges spulefelter eller regionale depoter. Hvis det forudsættes at der anlægges et antal regionale depoter, således at afstanden ikke i gennemsnit overstiger 30 sømil, anslås det at prisen vil blive ca. 175 kr/m³ inkl. afskrivning og drift for et depot mellem 100.000 og 500.000 m³ (DHI 2001). Prisen for deponering inkluderer optagning med miljøgrab, transport, drift og afskrivning (10 % p.a.). I Tabel 2.9 er prisen for deponering givet for 10× og 50×aktionsniveau 1. Ved 10× aktionsniveau 1 skal alt sediment deponeres. Ved 50× aktionsniveau 1 kan ca. 32% klappes på skærpede vilkår.

Tabel 2.9 Priser for deponering på land af 0,75 mio. tons sediment (830.000 m³). Se bilag for uddybning af beregningerne.

Kystdepoter er ofte ret små, anlægges i havneområdet og er relativt dyre. Der er dog betydelige anlægsbesparelser ved store anlæg.

2.3.4.2 Mobilt anlæg til fraktionering af slam

Et mobilt anlæg til fraktionering af slam foretager en udskillelse af en grovkornet (ren) fraktion og en finkornet (forurenet) fraktion. Den grovkornede fraktion vil kunne klappes, mens den finkornede deponeres. Et stort permanent anlæg kan f.eks. placeres på et regionalt depot hvor der er rigeligt med feeder materiale, mens et mindre mobilt anlæg naturligt vil skulle betjene flere mindre havne.

Der er ingen erfaringer med mobile anlæg i Danmark eller udland, men et udviklingsprojekt anslår at prisen for et fluid bed anlæg med kapacitet på 0,5 og 10 m³/time vil være henholdsvis 274 kr./m³og 68 kr/m³. Driftsomkostninger vurderes at være ca. 100 kr/m³ (Carl Bro 2001). Anlægget med den høje kapacitet er sandsynligvis ikke mobilt, mens det lille anlæg med op til 20-30 m³ døgnkapacitet formodentlig kan gøres mobilt.

Ved en kapacitet på 0,5 m³/time (døgnkapacitet 10 m³) vil rensningen af f.eks. 1000 m³ højforurenet materiale tage 100 dage eller over 4 arbejdsmåneder. Det må antages, at kapaciteten for et mobilt anlæg skal ligge på 3-4 gange denne kapacitet, således at en mindre havn kan oprenses på højst en måned.

I nedenstående tabel vises priseksempler ved forskellig kapacitet. Efter fraktionering antages det at 6500 m³ kan klappes mens 500 m³ må deponeres.

Tabel 2.10 Omkostninger for fraktionering af 7000 m³ materiale. Fra Carl Bro (2001).

*Anlæg sandsynligvis ikke mobilt

2.3.5 Omkostninger i forskellige havne

Beregning af omkostningerne i 5 havne tager udgangspunkt i de specifikke behov og lokale forhold der måtte gælde for de enkelte havne.

Tabel 2.11 Koncentrationer af eksempelstoffer i fem havne (DMU 2001).

I alle havnene overskrides kriterieværdierne for et eller flere stoffer på både aktionsniveau 1 og 2, og disse bundmaterialer ville ikke kunne klappes. Priserne er udregnet ud fra priserne angivet i bilag B og Tabel 2.3.

2.3.5.1 Lille havn, Bagenkop

Der er tidligere oprenset i alt ca. 1750 m³ fra bassin I og III som er lagt i et nyetableret depot, og endvidere er der opgravet og klappet ca. 1250 m³. I alt ca. 3000 m³.

I Tabel 2.12 vises omkostninger ved tidligere oprensning/optagning og eksempler på priser ved anvendelse af forskellige bortskaffelsesteknologier, jf. Tabel 2.3. Omkostningen ved rensning/fraktionering er antaget at være 2.1 mio. kr. ved en kapacitet på 2 m³ pr. time og 7000 m³ materiale, jf. Tabel 2.10.

I bilag D er vist detaljerede omkostningsberegningerne for tre cases for Bagenkop Havn.

Tabel 2.12 Lille havn, Bagenkop.

2.3.5.2 Stor havn, Århus havn

Der foreligger data fra Århus havn både hvad angår det forventede klapbehov, ca. 30.000 m³ årligt (DHI 2000), og koncentration af eksempelstofferne i havnesedimentet. Sedimentet bortskaffes i Århus til et klapbassin i havnen, hvilket er en af de billigste løsninger, idet der ikke skal sejles til klapplads. Tabel 2.13 viser omkostninger ved tidligere optagning og eksempler på priser ved anvendelse af forskellige bortskaffelsesteknologier, jf. Tabel 2.3 og Tabel 2.10. I bilag D er vist omkostningsberegninger for tre cases i forbindelse med bortskaffelse af sediment fra Århus Havn.

Tabel 2.13 Stor havn, Århus havn.

2.3.5.3 Trafikhavn, Odense hav

Ved omrensning i Odense havn deponeres sedimentet i et spulefelt. Den 3-årlige gennemsnitlige oprensning er på 125.000 m³. Det er antaget at oprensningsbehovet fra indre havn frem til Fynsværket er 15% af det gennemsnitlige oprensningsbehov, dvs. 12.500 m³, jf. Fyns amts tilladelse. En del af sejlløbet kan dog også være forurenet og der anslås et samlet oprensningsbehov på 50.000 m³. I Tabel 2.14 ses omkostninger ved tidligere oprensning/optagning og eksempler på priser ved anvendelse af forskellige bortskaffelsesteknologier. I bilag D er vist omkostningsberegninger for tre cases i forbindelse med bortskaffelse af sediment fra Odense Havn.

Tabel 2.14 Trafikhavn, Odense havn.

*Materialet indeholder så meget TBT, at sedimentet sandsynligvis ikke vil kunne placeres til havs.

** Da anlægget skal stå på pladsen i et år er der regnet med max. kapacitet.

2.3.5.4 Fiskerihavn, Århus fiskerihavn

Fiskerihavnen i Århus er både en fiskeri- og lystbådehavn. Der forventede klapningsomfang og indholdsstoffernes koncentration betyder at denne case bliver mage til den for Århus havn (se denne). I bilag D er vist omkostningsberegninger for tre cases i forbindelse med bortskaffelse af sediment fra Århus Fiskerihavn.

2.3.5.5 Lystbådehavn, Marselisborg Lystbådehavn

Marselisborg Lystbådehavn er fra 1990 og er endnu ikke blevet oprenset. Havnen har ikke selv en formodning om omfanget af en fremtidig klapning, men omfanget anslås af DMU (2001) til mindre end 10.000 m³. I Tabel 2.15 nedenfor antages at sedimentmængden at være på 10.000 m³. Materialet kan ikke umiddelbart klappes eller klappes kontrolleret på grund af forhøjet indhold af TBT. I bilag D er vist omkostningsberegninger for tre cases i forbindelse med bortskaffelse af sediment fra Marselisborg Lystbådehavn.

Tabel 2.15 Lystbådehavn, Marselisborg Lystbådehavn.

2.4 Anbefalinger og konklusioner

• Omkostninger ved de mere kontrollerede bortskaffelsesmuligheder end konventionel klapning er i størrelsesordnen 200 mio. kroner pr. år som skal sammenlignes med nuværende udgifter på 40 mio. kr. pr. år.
• Små lokale depoter er en dyr løsning.
• Regionale depoter kan tilbyde besparelser på anlægsomkostninger og give mulighed for renseprojekter, men lang transport for små havne.
• Der er en del eksisterende deponeringskapacitet, som bør indgå på regional basis i vurderingen ved større samfundsmæssige investeringer i regionale depoter.
• Blandt de billigste løsninger klapbassinet i Århus Havn.
• der kan overvejes forhøjede grænseværdier i for organiske omsættelige stoffer forhold til metaller.
• Det er TBT som er afgørende for klapningsmuligheden i kommende år. Metoder til afhjælpning (fraktionering, piletræer i optaget slam m.m.) bør forholde sig specifikt til dette.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.