|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Omfang og konsekvenser af forskellige strategier for håndtering af forurenede sedimenter
Sammenfatning og konklusion
Dette projekt opsamler og anvender resultaterne fra en række af Miljøstyrelsens projekter vedrørende sediment og klapning gennem de seneste par år. Formålet er at estimere det økonomiske omfang og
konsekvenser af forskellige strategier til bortskaffelse af det sediment, som potentielt indeholder forurenende stoffer. Det vil især dreje sig om sediment fra oprensninger i havne.
Der er foretaget en sammenligning af opgørelser over klapmateriale fra DHI (2000), Sammenslutningen af danske havne (2000) og Miljøstyrelsen (2001). Det er fundet at ca. 750.000 tons ud af samlet ca.
3 mio. tons klapmateriale vil tilhøre kategorien 'potentielt forurenet'. Dette estimat er anvendt som grundlag for beregninger i projektet.
Baseret på ATLASdatabasen er baggrundsniveauerne for metallerne kviksølv, cadmium, bly og kobber, for tributyltin og en repræsentant for PAH-gruppen (benzo(a)pyren) i danske farvande beregnet.
Beregningerne er baseret på medianværdien, som er et udtryk for hvor tyngdepunktet af målinger ligger.
En lang række strategier kan anvendes ved vurdering af sediments forureningsgrad, f.eks. belastningskriterier eller toksicitetskriterier. Baggrundskoncentrationer for stofferne i miljøet med to
grænseværdiniveauer er anvendt som grundlag for konsekvensvurderingen. Dette svarer til anbefalingerne i internationale konventioner.
De økonomiske konsekvenser ved oprensning af havnesediment er baseret på tre bortskaffelsesmåder: Almindelig klapning, klapning under skærpede vilkår og deponering på land. Valget af disse afhænger
af sedimentets koncentration af de seks valgte eksempelstoffer. Sediment med stofkoncentrationer under aktionsniveau 1 kan umiddelbart klappes, mens overskridelse af aktionsniveau 2 fører til
landdeponering. Imellem disse niveauer kan klapning på skærpede vilkår accepteres.
Tabel 1. Baggrundskoncentration og aktionsniveauer for 6 eksempelstoffer.
| |
Baggrundsværdi |
Aktionsniveau 1
Klapning til havs |
Aktionsniveau 2
Klapning på skærpede vilkår |
Deponering på land |
| TBT (µg/kg TS) |
3,5 |
<7 |
7 - 70 |
>70 |
| Benzo(a)pyren (µg/kg TS) |
125 |
<250 |
250 - 2.500 |
>2.500 |
| Cu (mg/kg TS) |
15 |
<30 |
30 - 300 |
>300 |
| Hg (mg/kg TS) |
0,11 |
<0,22 |
0,22 - 2,2 |
>2,2 |
| Pb (mg/kg TS) |
20 |
<40 |
40 - 400 |
>400 |
| Cd (mg/kg TS) |
0,38 |
<0,76 |
0,76 - 7,6 |
>7,6 |
Hver bortskaffelsesmåde er blevet opdelt i enhedsoperationer, som er prissat på baggrund af de tidligere rapporter om emnet, information fra projektets følgegruppe og kontakt til branchen og havnene.
Herefter er der beregnet samlede omkostninger på nationalt plan for en række scenarier.
Tabel 2. Omkostninger ved klapning
| Scenarier |
Pris (mio kr.) |
| Klapning |
33 |
| Klapning på skærpede vilkår |
66-116 |
| Deponering |
100-394 |
| Klapbehov kendt (6 havne) |
184-394 |
| Ukendt klapbehov (12 havne) |
66-394 |
| Klapning bag dæmninger på havbund eller i uddybning med capping |
105-305 |
| Klapning i sedimentationsområde |
101-301 |
| Klapning i lukket område (klapbassin) |
89-289 |
| Mindre kystdepoter |
289-305 |
| Spulefelter |
89-105 |
| Regionale depoter |
120-136 |
Omkostningerne ved bortskaffelsesmetoderne skal ses i relation til at minimumsprisen under alle omstændigheder er prisen for klapning. Hertil kommer, at der allerede i dag deponeres en del materiale i
forskellige deponier. I følge Sammenslutningen af danske havne er det ca. 278 m³.
For at illustrere omkostninger for forskellige havne er disse beregnet for en lille havn, stor havn, trafik havn, fiskerihavn og lystbådehavn. Som er eksempler er valgt Bagenkop havn, Århus havn, Odense
havn, Århus fiskerihavn og Marselisborg lystbådehavn, hvorfra koncentrationen af relevante stoffer er kendt i bundmaterialet eller kan estimeres.
Tabel 3. Omkostninger for bortskaffelse af havnesediment for udvalgte havne.
| Case |
Havn |
Pris (mio. kr.) |
| Lille havn |
Bagenkop |
0,24-0,72 |
| Stor havn |
Århus oliehavn |
3,75-7,47 |
| Trafikhavn |
Odense havn |
3,75-12,45 |
| Fiskerihavn |
Århus fiskerihavn |
3,75-7,47 |
| Lystbådehavn |
Marselisborg |
0,4-4,5 |
I rapporten er variationer af bortskaffelsesmetoder også beregnet, f.eks. rensning af havnesediment med mobile eller stationære anlæg og der er for de enkelte havne også beregnet en række forskellige
detailscenarier, som gives i rapportens bilag.
Hovedkonklusionerne er, at den udbredte anvendelse af antibegroningsmidlet tributyltin medfører at koncentrationen af stoffet i havnesediment typisk overskrider det generelle niveau på 2 gange
baggrundskoncentrationen i miljøet, som har været retningsgivende for klapning i Danmark. Ekstraomkostningerne forbundet med oprensning af sediment fra havne, som ikke kan overholde dette kriterium,
vil være mellem 33 og 361 mio. kroner årligt. Regionale depoter, rensning af sediment, anvendelse af forskellige former for klapning på skærpede vilkår kan begrænse de samlede omkostninger
sammenlignet med en eventuel landdeponering af alt det potentielt forurenede sediment. For mindre havne og lystbådehavne kan udgiften til transport og deponering eller rensning dog sandsynligvis hurtigt
udgøre hovedparten af omkostningerne ved oprensning.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.
|