Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 15/2006 – Tager vi ansvar for miljøet?

Tager vi ansvar for miljøet?

Sammenfatning og konklusioner

Befolkningen svarer i gennemsnit rigtigt på 82% af de spørgsmål, de er blevet stillet om sammenhænge mellem vores daglige gerninger og miljøet og om vores muligheder for at tage hensyn til miljøet. Danskerne har med andre ord en ganske stor miljøviden.

Deres viden er dog ikke uden huller. For eksempel er folk i tvivl om, hvorvidt det er diesel- eller benzinbiler, der især er kilden til partikelforurening (kun 63% svarer rigtig), dels ved kun 73%, at man ved sin køremåde kan spare på brændstoffet.

Derudover halter befolkningens viden med hensyn til boligopvarmning. 20% kender ikke konsekvenserne af at benytte varme fra kul, koks, olie eller gas og hele 45% kender ikke det rigtige svar på, hvordan man kan spare på energien til boligopvarmning.

På en række andre punkter ved befolkningen mere om, hvordan de kan passe på miljøet, end hvad konsekvenserne er, hvis de ikke gør det.

Således ved 20% af befolkningen ikke rigtig, hvorfor det er et miljømæssigt problem at bruge for meget vand, men kun 2% af alle med opvaskemaskine ved ikke, hvordan de kan spare på vandet. Tilsvarende er der 11%, der ikke helt ved, hvilken overlast miljøet lide, når vi bruger el, men der er kun 3%, der ikke ved, hvordan vi kan spare på strømmen. Man ved altså i højere grad, hvad der er det rigtige at gøre, end hvad der sker ved at gøre det forkerte. Set med miljøets øjne falder denne ubalance til den rigtige side.

Endelig kunne befolkningen godt oplyses bedre om de krav, der skal opfyldes, for at et produkt kan blive miljømærket. Knap halvdelen ved ikke at produkterne skal opfylde visse sundhedskrav og to tredjedele ved ikke, at produkterne også skal opfylde kvalitetskrav.

Et massivt flertal har en meget miljøvenlig holdning. Alle (97%) mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at passe på miljøet. Men jo mere vi fra dette generelle synspunkt ”zoomer” ind på den enkeltes forpligtelse i en konkret handling, jo færre har vi tilbage. Når forpligtelsen eksemplificeres som det altid at købe miljømærkede produkter, når det er muligt, er der kun 67% tilbage. Det er dog stadig et markant flertal, der således erklærer sig villige til at købe miljømærkede produkter, hvis muligheden er der. Spørgsmålet er så, hvad respondenterne lægger i ”mulighed”. For ingen miljømærkede produkter har i dag markedesandele i nærheden af 67%.

De fleste respondenter er endvidere af den opfattelse, at det er civilsamfundet (borgere, industri, landbrug) snarere end politikere og myndigheder, der skal påtage sig ansvaret for at passe på miljøet. Flertallet forsøger således ikke at skyde ansvaret fra sig.

Befolkningen har en forholdsvis miljøvenlig adfærd, men der er stadig forbedringsmuligheder.

Næsten alle (99%) oplever, at de selv tager miljøhensyn i hverdagen. 79% gør det for det meste eller altid, når de selv skal sige det.

På langt de fleste testede adfærdsområder har mellem to tredjedele og tre fjerdedele af befolkningen haft den miljømæssigt bedste adfærd, fx doseret vaskemiddel rigtigt eller slukket lyset i ubenyttede rum.

Henholdsvis 50%, 61% og 64% har vandbesparende vandhane(r), toilet(ter) eller bruser(e). 86% har mindst én af disse foranstaltninger. Men kun 28% har dem hele vejen rundt. Der synes dermed at være et potentiale til at få respondenter, der allerede har taget et første skridt ind i permanente vandbesparelsesforanstaltninger, til – så at sige – at gøre arbejdet færdigt.

Ligesådan er der et underskud på borgere, der har en badeadfærd, der svarer til deres viden om vandforbrugets miljøkonsekvenser (80% kender disse) og deres viden om, hvordan man kan spare på vandet i andre sammenhænge, fx opvask (85-98% ved besked). Det er nemlig ”kun” 70% der nøjes med 5 minutters brusebad. 29% tager længere brusebade

Befolkningens viden er også bedre end deres adfærd, når det gælder vask. 97% ved, hvordan man bør vaske (dosere ifølge vejledningen), men kun 69% omsatte denne viden til praksis, sidst de vaskede.

Mellem 23% og 50% af befolkningen har et elforbrug, som ingen har glæde af. 23% har lys tændt i forladte rum, 39% har ubenyttede apparater stående tændt og 50% har ubenyttede apparater som står på stand by.

Op mod 23% og 37% af befolkningen synes ikke at være opmærksomme på henholdsvis energi- og miljømærkningsordningerne. I hvert fald ved de ikke, om de har købt produkter med disse mærker.

Respondenterne vurderer selv, at miljøinformation, prisbillige miljørigtige varer og let adgang til miljøvenlige løsninger er faktorer, som kan fremme en miljøvenlig adfærd.

Herudover viser undersøgelsens resultater, at der er en stærk sammenhæng mellem holdning og adfærd. Denne sammenhæng er stærkere end sammenhængen mellem viden og adfærd. Heri ligger der en anbefaling til, at der i kommende oplysningsindsatser over for befolkningen lægges vægt på det holdningsbearbejdende. Oplysning - eller information, som respondenterne selv foreslår – gør det ikke alene.

En anden stærk sammenhæng, som det er noget vanskeligere at tage konsekvensen af, er at miljøvenlig adfærd er stigende med alderen. Denne sammenhæng er næsten lige så stærk som sammenhængen mellem holdning og adfærd. Hvorfor det er sådan, kan denne undersøgelse ikke svare på. Men det er tydeligt, at de unge er en meget central udfordring for Miljøministeriet, når det gælder om at udvikle befolkningens adfærd i ønsket retning.