Kortlægning af triclosan

6 Konklusion

På baggrund af kortlægningen kan det konkluderes, at:

  • mængden af triclosan stammende fra kosmetiske produkter og rengøringsmidler til professionelle er faldet væsentligt fra år 2000 til 2004
  • den totale mængde af triclosan ifølge indberetningerne i denne kortlægning er faldet 54 % i forhold til mængden i år 2000.
  • den mængdemæssigt væsentligste produkttype, der bidrager til triclosan på det danske marked, er kosmetiske produkter (ca. 99 % af den totale mængde)
  • kosmetiske produkter, der indeholder triclosan, forhandles såvel på detailmarkedet som til professionelle brugere
  • der synes ikke at findes rengøringsmidler, der indeholder triclosan på detailmarkedet
  • rengøringsmidler, der indeholder triclosan, fortrinsvis er produkter til overfladedesinfektion
  • den største mængde triclosan i kosmetik stammer fra produkter til tandhygiejne, herunder tandpasta. Det er også den produktgruppe, hvor mængden af triclosan er faldet mest
  • hovedparten af indholdsmængderne er typisk under 2 %
  • stoffet er ofte tilsat som antibakterielt middel
  • der er sket et væsentligt fald i anvendelsen af triclosan i deodoranter (79 %) og ”andre kosmetiske produkter (85 %)
  • hovedparten af de virksomheder som producerer og forhandler produkter, der indeholder triclosan, forventer at forbruget af stoffet vil falde yderligere i fremtiden

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.