|   | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | Demonstrationsprojekt i fuldskala for rensning af gråt spildevand 2 Anlæg, renseprincip og flow2.1 AnlægDer blev etableret et renseanlæg med dobbelt sandfilter med en kapacitet på ca. 1 m³ gråt spildevand pr. dag. Dette volumen svarer til den daglige produktion af gråt spildevand og det daglige forbrug til toiletskyl. Anlægget, som fylder 2,5 x 3,3 m gulvareal, blev placeret i kælderen således at pasning og tilsyn ville blive lettilgængeligt. Temperaturen i kælderen ligger på 20 - 22o C. Det grå spildevand opsamles fra baderum og håndvaske, og ledes til renseanlægget. Spildevandet fra køkkenvaske ledes til det almindelige kloaksystem. 2.2 RenseprincipSpildevandet opsamles  i en 500 L beholder, Lagertank I, hvorfra det ledes til et posefilter, der fjerner større partikler. Derefter ledes vandet gennem to beluftede sandfiltre der er forbundet i serie. Sandfiltrene fungerer som partikelfiltre, samt som biologiske filtre for omsætning af organisk stof m.m. Hvert sandfilter har et volumen på 200 L. Når der tages højde for porøsiteten af sandet (40 %) svarer det til en aktuel vandmængde på 80 L. Gråvandet ledes ind i toppen af filtrene og ud i bunden. For at undgå tilstopning returskylles filtrene 2 gange ugentlig med opsamlet regnvand (når dette er tilgængeligt, ellers vandværksvand). Returskyllevandet ledes direkte til kloak. Efter filtreringen ledes vandet til en opsamlingstank, Lagertank II. Herfra kan det ved hjælp af en hydrofor ledes til toiletterne. 2.3 SpildevandsflowIndløb↓
 Posefilter
 ↓
 Lagertank I, indløb
 ↓
 Dobbelt sandfilter
 ↓
 Lagertank II, udløb
 ↓
 Hydrofor for oppumpning til toiletter
 Til styring af anlægget er opsat en elektrisk styringsenhed. 
Projektering: Transform ApS. Dansk Rodzone, KøbenhavnAnlæg: DVS Vandteknik A/S, SlagelseInstallation: A/S Erik Schmidt VVS, Brønshøj- El-arbejde: Peter Dahl, GentofteKompressor: Rafn-P, København   | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | 
 Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.
 |