Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 75 – Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter

Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter

2 Indledning og baggrund

Langt den største del af livet leves inden døre. Danskere tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer i egen bolig på et hverdagsdøgn.^[4] Derudover foregår megen tid i kontorer, skoler, institutioner og lignende. Samlet set regner man med at danskere tilbringer mellem 80 og 90 % af deres samlede tid inden døre. Påvirkningerne i indeklimaet har derfor stor betydning for befolkningens sundhed og komfort, herunder den samlede eksponering til kemiske stoffer afgivet fra indendørs kilder. Der er fare for at denne eksponering øges/forstærkes af, at der hele tiden tages mange nye materialer og produkter i brug, samtidig med at mange bygninger, pga. ønsket om at opnå energibesparelser, er blevet mere tætte og ventileres mindre.

Indeluften er typisk forurenet med hundredvis af kemiske stoffer i varierende koncentrationer. Derfor viser målinger oftest, at forureningsniveauerne for relevante stoffer i luft og støv er højere inden døre end udendørs.^[5]

Traditionelt har der været fokuseret på afgivelse af stoffer fra byggematerialer, herunder afgasning af flygtige organiske forbindelser (VOC, ”Volatile Organic Compounds”) til luften. Disse stoffer kan påvirke bygningsbrugernes sundhed og komfort.^[6] Mulige kilder kan fx være træ, maling og lak. Den mest almindelige genevolder blandt VOC’erne er formaldehyd.

Der kan også afgives andre stoffer til indeklimaet fra materialer, fx isolering (fibre), fugemasser (PCB) og gulve (phthalat-blødgørere). Herudover dannes der forureninger ved diverse forbrændingsprocesser i cigaretter, stearinlys, fyringsanlæg, ovne og komfurer (partikler, carbonmonoxid, nitrogendioxid, PAH, dioxin etc.). De dannede forureninger kan i nogle tilfælde (fx ozon og terpener) reagere med hinanden og danne sekundære forureninger.

Luftkvaliteten i indeklimaet bliver desuden påvirket af:

Afgivelse ved afgasning og støvdannelse af stoffer fra møbler (formaldehyd, VOC, flammehæmmere etc.), tæpper (perfluoralkyl-baserede smudsafvisere og flammehæmmere etc.) og andet boligudstyr samt tekstiler, læder, papir og beklædning.
Afgasning fra TV, computer og andre elektroniske/elektriske apparater indendørs (VOC, ozon, flammehæmmere, stabilisatorer, blødgørere, etc.).
Afgasning af stoffer fra legetøj/badeudstyr (blødgørere og flammehæmmere etc.) til børn og hobbyaktiviteter (VOC etc.). Direkte eksponering ved afsmitning kommer oven i.
Diverse aktiviteter i dagligdagen som fx brug af rengøringsmidler (parfume etc.), imprægnering (VOC, PFAS, organotin etc.), kosmetik (hårspray etc.) samt produkter som duftfriskere (parfume).

Luftkvaliteten er naturligvis også påvirket af rummenes størrelse, temperaturen og luftskiftet. Der markedsføres apparater til luftrensning indendørs, men effekten er tvivlsom.^[7]Desuden vil disse apparater ligesom andre elektriske apparater kunne afgive kemiske stoffer.

Fodnoter

^[4] Keiding L, Gunnarsen L, Rosdal N, Machon M, Møller R, Valbjørn O. Miljøfaktorer i danskernes hverdag – med særligt fokus på boligmiljø. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2003.

^[5]Gunnarsen L, Sigsgaard T, Andersen NT, Linneberg A, Knudsen HK, Afshari A, Pedersen CM, Larsen JC, Nielsen E. Status og perspektiver på indeklimaområdet. Miljøprojekt nr. 1097, 2006. København: Miljøstyrelsen, 2006.

^[6] ECA-IAQ (European Collaborative Action "Indoor Air Quality and Its Impact on Man"). ”Evaluation of VOC emissions from building products - solid flooring materials”. Report 18. EUR 17334 EN. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Community, 1997.

^[7] Overgaard NS. Bedre luftrensere, men værdien stadig tvivlsom. Arbejdsmiljø 2003;3:51.