|
Samlet sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i indeklimaet fra udvalgte forbrugerprodukter Sammenfatning og konklusioner
Indeklimaet har stor betydning for folkesundheden, da langt den største del af livet leves inden døre. Samlet set regner man med, at danskere tilbringer mellem 80 og 90 % af deres samlede tid i indeklimaet. Desuden viser målinger, at forureningsniveauerne for de fleste stoffer er højere inden døre end udendørs. I regeringens strategi for miljø og sundhed er indeklima et prioriteret indsatsområde. 1.1 Miljøstyrelsens rapporter om kemiske stoffer i forbrugerprodukterMiljøstyrelsen har i årene 2002-2005 udsendt lidt over 60 rapporter med undersøgelser af kemiske stoffer i forskellige forbrugerprodukter. Heraf indeholder godt halvdelen indeklimarelevante oplysninger. Data i de forskellige rapporter har forskellig karakter og mål. I nogle rapporter fokuseres på indhold i produkter frem for at se på afgivelse til luften, der er mest relevant for dette projekt. I Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter er der taget udgangspunkt i forbrugerprodukterne enkeltvis. I en virkelig bolig, hvor mange produkter må forventes at blive anvendt samtidigt, er det mere komplekst. De hidtidige rapporter viser, at afgivelsen af kemiske stoffer fra de enkelte produkter normalt ikke isoleret set giver grund til bekymring. Imidlertid kunne der være en mulighed for, at den samlede belastning med og akkumulering af kemiske stoffer fra alle forbrugerprodukter fx i soveværelset, i stuen, i børneværelset, i køkkenet eller på badeværelset kan være problematisk. Projektet har til formål at
I projektet er hovedparten af Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter gennemgået, og for dem, som er relevante for indeklimaet, blev der I første fase af projektet udarbejdet et resume. Derudover er der udarbejdet en Excel fil med en Stof-Produkt-Matrice over stoffer i forskellige produkter og markering af, om der er kvantitative emissionsdata og om eksponeringen er vedvarende eller kortvarig. Denne fil forekommer kun i elektronisk form. Der er desuden foretaget en gennemgang af udvalgte publicerede undersøgelser om afgivelse af kemiske stoffer fra forbrugerprodukter og udsættelse af forbrugere for kemiske stoffer i indeklimaet fra husstøv med oprindelse fra forbrugerprodukter. Gennemgangen findes som Bilag A, hvor der er fokus på de mindre flygtige stoffer så som bromerede flammehæmmere, der ofte bruges i elektroniske produkter, tekstiler og møbelskum, phthalat-blødgørere, der bl.a. findes i vinylgulve, vinyltapeter og legetøj samt de smudsafvisende perfluoralkylforbindelser, der bl.a. findes i tæpper, tekstiler og tøj. Disse stoffer er kun i få tilfælde fundet eller medtaget i Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter, da de ikke afgasser så let. I undersøgelsen beregnes de potentielle indeklimakoncentrationer for 8 udvalgte flygtige organiske stoffer (phenol, formaldehyd, acetaldehyd, benzen, toluen, xylener, styren and limonen) i et børneværelse, et køkken/alrum og en entre/bryggers ved en pragmatisk fremgangsmåde med en række antagelser og simplificeringer. Dette har været nødvendigt, da de tilgængelige data i rapporterne fra Miljøstyrelsen har forskellig karakter og mål og ikke nødvendigvis er frembragt med henblik på at foretage en vurdering af indeklimakoncentrationer. Desuden er resultaterne af de kemiske analyser ikke altid særligt specifikke og sikre. De kan have været gode nok til det specifikke formål i den aktuelle rapport, men hvis formålet fra starten havde været, at belyse den samlede betydning for indeklimakoncentrationer, havde man nok valgt en anden procedure. Det er antaget, at de undersøgte produkter er repræsentative og dækkende for, hvad der kan være indeklimarelevant. Data antyder imidlertid en stor variation inden for visse produktgrupper. De målte emissioner kan derfor ikke betragtes som dækkende for alle de undersøgte produkter, specielt hvor der kun er undersøgt et produkt. De faktiske måleresultater er udelukkende gældende for de analyserede produkter. De må derfor betragtes mere som eksempler end som værende repræsentative for en produktgruppe. 1.2 Forudsætninger for modelberegningerBaggrunden for at fortage en modelberegning baseret på forbrugerrapporterne fra Miljøstyrelsen har også været, at disse rapporter repræsenterer de potentielt vigtigste kilder til forurening inden døre fra forbrugerprodukter. Det skal imidlertid påpeges, at der naturligvis i praksis kan forekomme andre betydelige kilder, end de undersøgte. Det er ikke muligt at forudsige menneskers adfærd i deres privatbolig. Der kan opstå situationer, hvor produkter bruges inden døre, selv om andet anbefales. På visse tider af året, fx i julemåneden, vil visse aktiviteter afvige fra, hvad der er normalt resten af året. I den mørke tid vil brugen af stearinlys øges, og i den kolde tid kan der i mange boliger være et lavt luftskifte på grund af ønsket om at spare energi, mens det modsatte kan være tilfældet i ældre utætte boliger. Byggetekniske forhold kan også have betydning for den sundhedsmæssige situation i en bolig, fx hvis der opstår en vandskade, der medfører problemer med skimmelsvamp. Indendørs luftkvalitet er afhængig af mange faktorer (ventilation, temperatur, osv.) udover hvilke forureningskilder, der er til stede. I denne rapport er der fokuseret på bidraget fra forbrugerprodukter, men det bør erindres, at der kan være andre kilder til samme eller andre kemiske stoffer i boligen, fx fra tobaksrygning, madlavning og afdampninger fra byggematerialer (maling, lak, fugematerialer, faste tæpper, osv.). Der er et stort antal potentielle kilder. Koncentrationen (eksponeringen) af forureninger i indeluften afhænger hovedsagelig af balancen mellem forureningskilderne og hvor meget renere luft, der tilføres bygningen (ventilation) for at fortynde forureningen. Koncentrationen afhænger desuden af hvor meget forurening, der sætter sig på overflader (adsorption) eller afgives fra overflader (desorption). Herudover afhænger koncentrationen af forureninger og den kemiske sammensætning i indeluften af hvilke kemiske reaktioner, der sker ved kontakt med materialeoverflader og i luften. I rapporterne fra Miljøstyrelsen og i nærværende rapport er der ikke taget højde for en mulig betydning af sådanne reaktioner. Hvor der tidligere var fokus på den såkaldte primære afgasning fra materialer, er fokus nu også rettet mod den sekundære afgasning. Primær afgasning er afgivelsen af løst bundne stoffer, fx flygtige organiske forbindelser, der anvendes eller dannes i forbindelse med fremstillingen af materialet eller stoffer. Den primære afgasning forekommer hovedsageligt, mens materialet er nyt. Sekundær afgasning består af flygtige organiske forbindelser dannet efter, at materialet er produceret. Det kan fx stamme fra nedbrydningsprocesser ved oxidation af stoffer i materialeoverfladen med ozon. Nyere forskning har vist, at sekundær afgasning i særlig grad kan forringe kvaliteten af indeluften, og derved have en sundhedsmæssig betydning for bygningsbrugerne. For nogle materialer kan denne type afgasning tilsyneladende fortsætte i hele materialets levetid. Det er ligeledes en klar tendens at nye produkter afgiver mere forurening til luften end ældre brugte materialer. Produkterne afviger også fra hinanden ved at have forskellige emissionsprofiler. Nogle afgiver forurening over lang tid mens andre har en mere kortvarig afgivelse. Røgelse og flere sprayprodukter er de mest forurenende af de undersøgte produkter, og disse udsender betydelige mængder af sundhedsfarlige stoffer. På trods af ovenstående reservationer i forhold til de gennemførte modelberegninger vurderes det, at de højeste koncentrationer af flygtige stoffer sandsynligvis vil forekomme i boligens børneværelse. Det skyldes, at rummet er lille i forhold til boligens øvrige rum, og at der er mange produkter samtidigt tilstede, der afgiver kemiske stoffer til luften. 1.3 Vurdering af enkeltstofferDen maksimale eksponering for phenol, der skyldes forbrugerprodukter, er beregnet til 62 µg/m³. Denne koncentration er meget lavere end en indemiljø grænseværdi på 400 µg/m³ baseret på lugtgener. Omregnet vil et barn udsættes for 90 µg phenol/kg lgv/dag, der kun er lidt under ”Referencedosis (RfD)” på 0,1 mg/kg lgv/dag med indbygget sikkerhedsfaktorer.[1] Dette viser, at i et børneværelse, hvor hver enkelt forureningskilde ikke betyder noget særligt, kan den samlede belastning for phenol i værste tilfælde nærme sig det højest tolerable. Under normale forhold anslås formaldehydniveauet i indeluften i en bolig til 10 til 200 µg/m³, afhængigt af hvilke kilder der findes. Den maksimale beregnede koncentration (værste tilfælde) af formaldehyd i indeluften i dette projekt var omkring 500 µg/m³, men koncentrationen vil under normale omstændigheder være under 50 µg/m³. Der er anbefalet en maksimal indeklimagrænseværdi på 120 µg/m3 for formaldehyd, som hermed er overholdt ved den typiske koncentration, men ikke i det værst tænkelige (og usædvanlige) tilfælde. Et barn vil indånde 72 µg formaldehyd/kg lgv/dag under normale omstændigheder og 700 µg/kg lgv/dag i det værst tænkelige tilfælde. Reference dosis (RfD) på 200 µg/kg/dag vil derfor være overholdt for et barn under normale omstændigheder, men ikke i værst tænkelige tilfælde, hvor alle kilder er til stede på samme tid. Da formaldehyd er kræftfremkaldende, og der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt, gælder RfD for formaldehyd ikke og al unødvendig eksponering for dette stof bør undgås. I værste tilfælde med mange samtidige kilder vil den totale koncentration af acetaldehyd være 265 µg/m³, men normalt vil denne være mindre end 10 µg/m³, dvs. tæt på Referencekoncentrationen (RfC) på 9 µg/m³, der bygger på dyreforsøg og ikke-effekt niveauet (NOAEL) for effekter på næseslimhinden med en sikkerhedsfaktor på 1000.[2] Da acetaldehyd er kræftfremkaldende, og der ikke kan fastsættes en sikker grænse for denne effekt, gælder RfC ikke og al unødvendig eksponering bør undgås. Bidrag af benzen til indeklimaet fra de få produkter, der er undersøgt i Miljøstyrelsens rapporter, er <1 µg/m³. Det er mindre end de mere almindelige koncentrationer af benzen på 3 – 10 µg/m³ målt indendørs i boliger af bl.a. Teknologisk Institut. Med anvendelse af røgelse kan der dog opstå ekstreme koncentrationer på helt op til 350 µg/m³. Referencekoncentrationen (RfC) for benzen angives til 9-30 µg/m³, og en forøget risiko for kræft er sandsynliggjort ved koncentrationer over 20 µg/m³. For modellervoks alene er der en tilstrækkelig sikkerhedsfaktor, men dette er ikke tilfælde for en samlet vurdering. Dertil kommer brug af røgelse, der kortvarigt giver direkte sundhedsfarlige benzenkoncentrationer på 350 µg/m³. Referencedosis (RfD) for benzen er 4 µg/kg lgv/dag. Normalt vil et barn indånde < 1 µg benzen/kg lgv i løbet af 24 timer, men ved anvendelse af røgelse vil alene indtagelsen i løbet af én times eksponering beløbe sig til op til 21 µg benzen/kg lgv/dag. Dette må betragtes som fuldkommen uacceptabelt rent sundhedsmæssigt for et stof, der er erkendt leukæmifremkaldende i mennesker. Desuden gælder RfD og RfC ikke for kræftfremkaldende stoffer, hvor der ikke er tærskelværdi. De højeste koncentrationer af toluen på ca. 49 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 19 µg/m³ for brugte produkter blev beregnet i børneværelset. Bidraget kommer hovedsageligt fra en enkelt PC monitor. Hertil skal lægges mulige bidrag fra andre forbrugerprodukter på op til ca. 900 µg/m³ - dog i alt ca. 2.980 µg/m³ med tryksager og 39.000 µg/m³ med brug af spraymaling. Referencedosis for toluen er 223 µg/kg lgv/dag, og Referencekoncentrationen er 400 µg/m³. Med en toluenkoncentration på 50 µg/m³ fra en monitor, der kører 6 timer dagligt vil et barn indtage 12 µg/kg lgv/dag, dvs. der er tilstrækkelig sikkerhedsmargen. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis bidragene fra andre kilder lægges til. Selv uden bidrag fra tryksager og spraymaling er indtagelsen med 1.800 µg/dag eller 180 µg/kg lgv/dag meget tæt på grænsen for det tolerable. De højeste koncentrationer af xylener findes i børneværelset, hvor koncentrationen er 105 µg/m³ for nye elektroniske produkter og 44 µg/m³ for brugte produkter. I bryggers/entre er koncentrationen 47 µg/m³ for nye produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt 476 µg/m³ (eller 51.000 µg/m³ ved brug af spraymaling). Referencekoncentrationen (RfC) er på 100 µg/m³, der alene svarer til bidraget fra de elektroniske produkter i børneværelset. I tilfældet med spraymaling er koncentrationerne mere end 10 gange grænseværdien for daglig arbejdsmiljøeksponering, og der er mulighed for direkte sundhedsskader. Referencedosis for xylener er 200 µg/kg lgv/dag. Udsættelse for 100 µg/m³ i 6 timer giver et barn en indtagelse af xylen på 360 µg/kg lgv/dag. Dvs. at alene de elektroniske apparater giver for høj en udsættelse i forhold til Reference dosis. En yderligere 10-100 gange forøget eksponering, som kan opnås med bidrag fra andre kilder, må betragtes som helt uacceptabel. I børneværelset er koncentrationen af styren 22 µg/m³ for nye elektroniske produkter og ca. 8 µg/m³ for brugte produkter. Hertil skal evt. lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 772 µg/m³ fra røgelse, telte til børn og rørperler. Dette er tæt på den vejledende WHO luftkvalitetsværdi på 800 µg/m³, men under Referencekoncentrationen (RfC) på 1 mg/m³, der er fastsat på basis af effekter på centralnervesystemet. Referencedosis (RfD) er 200 µg/kg lgv/dag, der er lidt højere end en hollandsk Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) på 120 µg/kg lgv/dag. Ved udsættelse for en koncentration på 20 µg/m³ i 6 timer dagligt bliver et barns indtagelse af styren 7 µg/kg lgv/dag. Dette er langt under grænsen for det tolerable og uden sundhedsmæssige problemer. Men i det værste scenarium for børneværelset med røgelse etc. vil der være en 20% overskridelse af Referencedosis. De højeste koncentrationer af limonen findes i børneværelset, hvor koncentrationen er ca. 4 µg/m³ for nye elektroniske produkter. Hertil skal lægges mulige bidrag på op til i alt ca. 341 µg/m³ fra tryksager og røgelse mv. Der vil også være mulighed for eksponering fra opbevaring og konsumering af citrusfrugter. Limonen har en tolerabel daglig indtagelse (TDI) på 100 µg/kg lgv/dag.[3] Ved udsættelse for en koncentration på 4 µg/m³ i 6 timer bliver et barns indtagelse 1,5 µg/kg lgv/dag. Denne indtagelse er fuldstændig uden sundhedsmæssig betydning for et normalt barn. I det værste scenarium kan indtagelsen dog nå op omkring TDI. I tilfælde af allergi eller intolerance kan selv små mængder have betydning, men dette vil ikke specielt være et indeklimaproblem i relation til limonen. De data, der foreligger i Miljøstyrelsens forbrugerproduktrapporter om de svagt flygtige phthalater, bromerede flammehæmmere og perfluoralkylforbindelser, er meget spredte, begrænsede og vanskelige at bruge til en eksponerings og risikovurdering. I stedet er danske og udenlandske undersøgelser af husstøvets indhold benyttet til at anslå børnenes eksponering for disse ikke-flygtige stoffer fra forskellige kilder indendørs. Den phthalat, som forekommer mest i indeklimaet, er di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). En typisk daglig optagelse af DEHP i dampform og bundet til støv for et barn fra alle indendørs kilder vil normalt andrage 10-20 µg/kg lgv/dag eller 100-200 µg/dag. For et meget udsat kravlebarn på et PVC-gulv vil indtagelsen i værste fald formentlig andrage 50-250 µg/kg lgv/dag eller 500-2.500 µg/dag. Dertil kommer indtagelse af DEHP med føden som er vurderet til 18 µg/kg lgv/d for et barn eller 180 µg/dag dvs. i samme størrelsesorden som den ”normale” indemiljøeksponering. Dette skal sammenlignes med, at den højeste eksponering i langtidsforsøg med rotter, hvor der ikke er konstateret effekter af DEHP i føden, er 3.700 µg/kg lgv/dag svarende 37 mg/dag for et barn. Hvis der forudsættes samme følsomhed for DEHP i rotter og i kravlebørn, er der derfor en lille sikkerhedsfaktor for de mest eksponerede børn. Dertil kommer en mulig eksponering for de øvrige phthalater. Der er store variationer i indholdet af bromerede flammehæmmere (PBDE) i husstøv, men generelt forekommer de i en størrelsesorden mindre end for phthalater. Maksimale koncentrationer kan være >20.000 ng PBDE/g støv. Eksponeringen via husstøv er i samme størrelsesorden som i maden, hvad der er overraskende for persistente organisk forureninger, hvor føden normalt andrager omkring 90% af befolkningens eksponering. Med en anslået støvindtagelse på 100 mg/dag kan et barn hermed indtage fra 30 og i sjældne tilfælde op til 2.000 ng PBDE/dag. Dette skal sammenlignes med en gennemsnitlig indtagelse med maden på 40-150 ng/dag og omkring 2.000 ng/dag for brystbørn, idet modermælken indeholder meget høje koncentrationer af PBDE. Det maksimale et barn kan indtage er på denne baggrund <5 µg/dag. Referencedosis (RfD), som indeholder sikkerhedsfaktorer, er på 2, 3 og 10 µg/kg/dag for henholdsvis deca-, octa- og penta-BDE. Kun brystbørn kan nå op i nærheden af referencedoserne. Derfor er der med den nuværende viden ikke sundhedsmæssige problemer for barnet ved indeklimaeksponeringen, men denne eksponering er formentlig den vigtigste kilde til moderens udsættelse og dermed modermælkens indhold. Da perfluoralkylforbindelserne (PFAS) ikke er lipophile, vil indtagelse af animalsk fedt og fødevarer generelt ikke være så vigtig en eksponeringskilde, som det er for lipophile persistente organiske forureninger. Indemiljøet ser ud til at være den væsentligste kilde til indtagelse af disse stoffer. Med en støvindtagelse på 100 mg/dag vil den daglige eksponering af et barn gennemsnitligt være 200-2.000 ng PFAS/dag og maksimalt 8-50 µg PFAS/dag eller 0,8-5 µg PFAS/kg lgv/dag. Det svarer ret godt til eksponeringsscenarierne i Miljøstyrelsens Forbrugerrapport nr. 50 om imprægneringsmidler. Den Acceptable Daglige Indtagelse (ADI)for perfluoralkylforbindelser er 3 µg/kg lgv/dag svarende til ikke-effekt niveauet for reproduktionsskadelige effekter med en sikkerhedsfaktor på 1.000. Kun i tilfælde med maksimal eksponering vil indtagelsen være uacceptabel. Vor viden om PFAS stoffernes toksikologiske egenskaber er imidlertid begrænset på nuværende tidspunkt. 1.4 Blandingseksponering og andetI en bolig er der mange forskellige forbrugerprodukter og fx byggematerialer, der tilsammen afgiver mange forskellige stoffer i en kompleks blanding. Børn er derfor i indemiljøet udsat for mange flygtige og mindre flygtige stoffer samtidigt. Det betyder mulighed for samvirkende effekter og dannelse af sekundære forureninger. I den klassiske risikovurdering vurderes stoffer eller stofgrupper hver for sig uden hensyn til, at disse samvirkninger kan ændre billedet totalt. Der mangler simpelthen viden om disse ”cocktail effekter”. I rapporterne fra Miljøstyrelsen og i denne rapport er de sundhedsmæssige vurderinger hovedsageligt foretaget på baggrund af et stof ad gangen. Der er ikke foretaget en undersøgelse af den samlede virkning flere/mange stoffer sammen. Der er i rapporterne fra Miljøstyrelsen fokuseret på mulige, direkte sundhedsmæssige effekter af afgasning fra de enkelte produkter. I et bredere sundhedsmæssigt perspektiv bør forhold som komfort og velvære, herunder oplevet luftkvalitet inddrages. Jævnfør fx WHO’s definition på sundhed: “Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære”. Mange forureningskilder inden døre, herunder forbrugerprodukter og byggematerialer, afgiver lugtende stoffer. Disse påvirker ofte den oplevede luftkvalitet i negativ retning. Både ud fra sundhedsmæssige overvejelser og hensynet til hvordan luftkvaliteten opleves inden døre, er det vigtigt at afpasse mængden af tilført udeluft til boligen, dvs. opfylde kravet til ventilationsbehov. Ventilationen kan i mange rum i boligen være begrænset. I nyere, velisolerede og tætte boliger er der i nogle situationer konstateret lavere luftskifter end de 0,5 h-1, som foreskrives i Bygningsreglementet, og som ligger til grund for modelberegningerne i denne rapport. Der er fx fundet boliger med et luftskifte på kun 0,25 h-1. Det vil alt andet lige kunne resultere i koncentrationer, der er dobbelt så høje. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på kildekontrol, dvs. at begrænse emissionen fra kilder til indendørs forurening, mest muligt, så ventilationsbehovet ikke bliver for stort med deraf unødigt stort energiforbrug. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at placering af computere og andre forureningskilder i sådanne rum kan medføre et betydeligt behov for forøget ventilation. Noget der er særligt aktuelt med de skærpede krav i det nye Bygningsreglement. I en bolig vil der desuden ofte være udveksling af luft mellem rum og mellem nabolejligheder, hvorved kilder kan forurene luften i andre rum end der, hvor de er. Der er således mange forhold, der er bestemmende for, hvordan den sundhedsmæssige status af en bolig er, og der vil ofte være utilstrækkelige/manglende data til at foretage en total og sikker vurdering. På den baggrund kan der gives nedenstående anbefalinger. 1.5 AnbefalingerFor at få et mere retvisende/troværdigt grundlag for at vurdere sundhedstilstanden i en dansk bolig med mange forbrugerprodukter anbefales det at foretage følgende undersøgelser:
Desuden anbefales følgende tiltag:
Fodnoter [1]En ”Referencedosis” er den højeste daglige indtagelse af et stof, der vurderes til ikke at kunne forårsage helbredseffekter. Bruges kun til stoffer med en tærskelværdi. Gælder også for følsomme grupper. Er baseret på NOAEL bestemt ved dyreforsøg og sikkerhedsfaktorer. Svarer nærmest til ADI eller TDI. [2]Referencekoncentrationen af et stof er den luftkoncentration, som vurderes til ikke at kunne forårsage skadelige effekter ved en livslang udsættelse. Bruges kun til stoffer med en tærskelværdi. Gælder også for følsomme grupper. Er baseret på NOAEL/NOAEC bestemt ved dyreforsøg og sikkerhedsfaktorer. [3] Tolerabel Daglig Indtagelse (TDI) anses for at være uden helbredseffekter.
|