| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til brug ved ømhed og skader efter sport m.m

5 Sundhedsvurdering

• 5.1 Introduktion
• 5.2 Metode
• 5.3 Udvalgte stoffer
  • 5.3.1 Kamfer
  • 5.3.2 Dimethyl sulfon
  • 5.3.3 D-Limonen
  • 5.3.4 Methylsalicylat
  • 5.3.5 2-Phenoxyetanol
  • 5.3.6 α-Pinen
  • 5.3.7 Opløsningsmidler
• 5.4 Overordnet vurdering
  • 5.4.1 Stofferne
  • 5.4.2 Produkterne

5.1 Introduktion

I dette kapitel vurderes de potentielle sundhedsmæssige virkninger af de i afsnit 3.3 identificerede og udvalgte stoffer. Vurderingens fokus er udelukkende rettet mod voksne.

For hvert af de identificerede og kvantificerede stoffer er angivet oplysninger om stoffernes identitet såvel som deres kemiske og fysiske egenskaber. Det vil indeholde tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, vægtfylde, damptryk og opløselighed.

Der er blevet foretaget en gennemgang af tilgængelig litteratur. Der er blevet fokuseret på evne til optagelse gennem hud og virkning ved oral indtagelse. De vigtigste testresultater og virkninger præsenteres. Målet har været at finde data for NOAEL/LOAEL (No or Low Observed Adverse Effect Levels) på de udvalgte stoffer eller andre relevante data, som måtte være tilgængelige.

På baggrund af NOAEL eller lignende data samt mængden af stoffer kan der beregnes en sikkerhedsmargin (MOS), og på baggrund heraf kan det vurderes, hvorvidt stoffet har en negativ sundhedsmæssig indvirkning for det testede produkt.

5.2 Metode

Det antages, at stofferne kan absorberes i kroppen ved oral indtagelse og ved gennemtrængning af huden.

Ud fra informationen på produkterne findes ingen særlig vejledning til brug af produktet i anbefalede mængder. For at kunne vurdere alle produkterne og sammenligne dem, er det antaget, at samme mængde af det enkelte produkt bruges pr. dag.

Hvad angår eksponering, vurderes et scenario, hvor 5 gram af produktet bruges pr. dag. Den brugte mængde baseres på et eksperiment, hvor et ben på to testpersoner blev dækket. Den brugte mængde var 4-5 gram. Eksponeringsscenarierne defineres i henhold til EU’s Technical Guidance Document (TGD, 2003).

Indtagelsen beregnes som:

Indtagelse pr. dag pr. kg kropsvægt = C [mg/gram] * 5 gram pr. dag * F / kropsvægt [kg]

C:    Indhold af stoffet i mg pr. gram prøve

F:    Fraktion af absorberet stof. Hvis der ikke kan findes en specifik værdi for F, bruges den følgende værdi: F = 100 %, hvis Log K_OW < 4, og F = 10 %, hvis Log K_OW > 4.

Kropsvægten (k.v.) antages at være 70 kg.

Ligningen kan reduceres til:

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = indhold af stoffet × * F * 5 / 70

Indtagelse pr. dag [mg/kg k.v.] = 0,0714 * F * C [mg/gram]

Optagelsen pr. dag skal sammenlignes med data for optagelse gennem huden, hvis muligt, og/eller oral optagelse.

Risikovurdering

I vurderingen af de sundhedsmæssige risici skal den beregnede indtagelse sammenlignes med NOAEL eller lignende værdier. Da NOAEL typisk er baseret på tests på dyr, indsættes en sikkerhedsfaktor (MOS: Sikkerhedsmargin) ved at dividere NOAEL i mg/kg k.v med indtagelsen.

Hvis dataene for dyr er et kronisk langtidsstudie af høj kvalitet, er sikkerhedsfaktoren i risikovurderingen typisk MOS=100. Dette baseres på en faktor 10 for ekstrapolation mellem arter (forskellige arter) og en faktor 10 til brug for at beskytte følsomme individer såsom børn (samme art). Hvis dataene er af dårligere kvalitet fx baseret på LOAEL eller et subkronisk studie, tilføjes der en yderligere sikkerhedsfaktor (typisk 10). Den totale sikkerhedsfaktor er det samlede produkt af de individuelle sikkerhedsfaktorer.

I vurdering af sundhedsmæssige virkninger bruges MOS ikke til sensibiliserende virkninger, da virkningerne ikke har en nedre koncentrationsgrænse.

5.3 Udvalgte stoffer

Stofferne, som er beskrevet i de følgende afsnit, er udpeget til at være mest væsentlige, hvad angår sundhedsrisiko ved brug af produkterne. De udvalgte stoffer er:

• Kamfer
• Dimethylsulfon
• D-Limonen
• Methylsalicylat
• α-Pinen
• 2-Phenoxyetanol.

Der er også en kort beskrivelse af opløsningsmidlerne etanol, 2-propanol, acetone og t-butyl alkohol, fordi disse stoffer er blevet fundet i store mængder i produkterne.

5.3.1 Kamfer

5.3.1.1 Identitet

Navn	Kamfer (EINICS navn: Bornan-2-one)
CAS nummer	76-22-2
EINECS nummer	200-945-0
Molekylformel	C10H16O
Stoffets opbygning
Molvægt	152.23
Synonymer	Bicyclo (2.2.1) heptan-2-one, 1,7,7-trimethyl- 1,7,7-Trimethylbicyclo (2.2.1) heptan-2-one 2-Bornanone Gum kamfor Spirit of kamfor

Stoffet består af farveløse eller hvide krystaller. Det har et kogepunkt på 204 °C og et smeltepunkt på 179 °C (The Merck Index, 1983).

Stoffet er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand. Yalkowsky og Yan (2003) angiver, at 1.6 gram kamfer kan opløses i en liter vand ved 25 °C. I en anden reference er følgende oplyst: Ved 25 °C opløses 1 gram i ca. 800 ml vand, i 1 ml alkohol, i 1 ml ether, i 0,5 ml chloroform. Stoffet kan uden problemer opløses i carbondisulfid, petroleum, faste og flygtige olier. Det er også opløseligt i koncentreret uorganisk syre, i phenol, i flydende ammoniak og i flydende sulfoxid (O'Neil, M.J., 2001).

Fordelingskoefficienten Log K_OW er fastsat til 2,38 (Daylight Chemical Information Systems, 2004).

Damptrykket er fastsat til 0,65 mm Hg ved 25 °C (Jones AH, 1960).

Nogle af værdierne for lugt er fastsat som grænseværdi. Den laveste værdi for lugt er 0,0026 ppm og den højeste er 0,96 ppm. Begge grænseværdier for lugt er under den arbejdshygiejniske grænseværdi TLV (Haz-map, 2005).

5.3.1.2 Fundne mængder

Stoffet er sporet i 7 produkter. De vigtigste regnes for at være prøverne med de højeste koncentrationer.

I prøve nummer 2 er der fundet 77 mg/gram, svarende til 7,7 vægt%

I prøve nummer 3 er der fundet  5,1 mg/gram, svarende til 0,51 vægt%

I prøve nummer 12 er der fundet 2,5 mg/gram, svarende til 0,25 vægt%

I prøve nummer 4 er der fundet 1,0 mg/gram, svarende til 0,10 vægt%

De resterende tre prøver indeholder mindre end 0,01 mg/gram.

5.3.1.3 Stoffets funktion

Stoffet står i INCI-databasen. Her angives det, at stoffets funktion kan være denatureringsmiddel/filmdanner og som duftstof. O'Neil, M.J. (2001) angiver at stoffet normalt bruges som lugtstof og smagsstof, og det kan bruges som blødgører i kosmetik og som et konserveringsmiddel.

5.3.1.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i henhold til direktiv 67/548/EØF, Annex I.

Den danske grænseværdi er 2 ppm svarende til 12 mg/m³. Værdien er den samme i USA (ACGIH, 2005).

5.3.1.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige virkninger i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes ikke i IUCLID.

Akut toksicitet

Stoffet er irriterende for øjnene, huden og luftvejene (IPCS, 2003). Kamfer opløst i 20 % alkohol, som blev påført huden på forsøgspersoner fremkaldte ingen særlig fornemmelse af irritation eller smerte ved normal hudtemperatur. Der var en lille sensibiliseringseffekt ved opfattelsen i forbindelse med temperaturændring (opvarmning og afkøling) og en øget sensibilitet for brændende fornemmelse ved høje temperaturer (National Poisons Information Service Center, 1996).

Akut toksicitet ved indtagelse baseret på dyreforsøg indikerer at kamfer kan være lettere giftig (fx LD₅₀ rotte < 2000 mg/kg):

• LD₅₀ mus, oral 1.310 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ rotte underhud 70 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ mus ip 3.000 mg/kg (ACGIH, 2001)

Der er blevet refereret til flere eksponeringsforsøg med mennesker. I et forsøg blev 1,5 g kamfer indtaget af en voksen, der kom sig. For børn har det vist sig, at mængder på 0,7 til 1,0 g er dødelige. Residualurin, albuminuri (æggehvide i urinen) og anuri er beskrevet som ikke-dødelige tilfælde, mens skader på lever i dødelige forgiftninger ikke altid er markant. Milde og kortvarige leverforstyrrelser kan forekomme, og udbredte blødninger er beskrevet i et tilfælde med dødelig udgang. Fosterdød som resultat af moderens indtagelse af kamfer er beskrevet, og obduktion afslørede alvorlig atelektase (lungekollaps) og henfald af vævet i centralnervesystemet (Gosselin et al., 1984).

Kamfer findes stadig i over 950 produkter, som er opført i Poisindex. Der blev foretaget en gennemgang af tilfælde af indtagelse af kamfer, som skønnedes at være 2 mg pr. kg eller mere. 73 patienter (90 %) fik ingen symptomer, 3 (4 %) fik mindre symptomer, og 5 (6 %), som alle havde indtaget mere end 59 mg pr. kg, fik alvorlige symptomer. Der er ikke rapporteret om dødsfald (Geller RJ et al., 1984).

Fra IPCS, Poisons Information Monograph, er der blevet fundet følgende oplysninger

• Kamfer går over i moderkagen og har forvoldt fosterdød og spædbarnsdød. Det har været brugt til at fremprovokere abort. I fire tilfælde er der rapporteret om kamferforgiftning under graviditet; i alle fire tilfælde fordi kamferolie var blevet forvekslet med amerikansk olie. Den aktuelle brug af kamferolie under graviditet er ikke forbundet med teratogene effekter.
• Døvhed er blevet rapporteret i forbindelse med brug af kamfer. Der er blevet rapporteret om kronisk sårdannelse på slimhinderne på grund af brug af smertestillede medicin indeholdende kamfer (sammen med menthol, phenol, nellikeolie og chloroform).
• I forbindelse med kamfer givet i doser på 60 mg til 4 g blev der rapporteret om, at kamper forårsagede flimren, sortnen eller sløring for øjnene sammen med ringen for ørerne. Der er blevet rapporteret om nedbrydning af hornhinden i forbindelse med brug af inhalationskapsler, der indeholdt kamfer.

Subkronisk toksicitet

D-kamfer frembragte ingen bevis for teratogenicitet, når det blev givet oralt i doser på op til 1.000 mg/kg k.v./dag til gravide rotter under fosterets dannelse af organer, og til gravide kaniner i doser på op til 681 mg/kg k.v./dag. NOEL for rottefostre var over 1.000 mg/kg k.v., og for kaniner over 681 mg/kg k.v. (Leuschner J, 1997).

Kronisk toksicitet

Ved gentagen eksponering gennem huden kan systemiske effekter og kontakteksem forekomme såvel som markante allergiske reaktioner. Eksponering af øjet resulterer primært i irritation, selvom oral indtagelse har været forbundet med synsproblemer (Ford MD et al., 2001).

Kamfer er klassificeret som “A4; Kan ikke klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker” (ACGIH, 2005).

Resumé

Der er kun opgivet værdier for NOEL for teratogenicitet i korttidsstudier med dyr. Den laveste værdi var 680 mg pr. kg k.v. pr. dag.

Observationer af mennesker viste, at indtagelse af 2 mg pr. kg k.v. gav ingen eller mindre symptomer.

Ovenstående referencer viser, at kamfer kan forårsage irritation ved hudkontakt og ved gentagen eksponering kan forårsage allergi.

5.3.1.6 Eksponeringsscenarier

For kamfer er Log K_OW mindre end 4, og derfor antages det, at 100 % af stoffet kan optages gennem huden.

Det maksimale indhold i prøve nr. 2 var 77 g/kg.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0714 * 77 = 5,5 mg pr. kg k.v. pr. dag.

For de øvrige tre prøver med et relativt højt indhold er indtagelsen pr. dag pr. kg k.v. mellem 0,01 og 0,36 mg pr. kg k.v.

5.3.1.7 Vurdering

Kamfer er et stof som kan forårsage irritation og allergi ved hudkontakt. Det kan være giftigt ved indtagelse i relativt store mængder – mere end 1 mg/kg k.v. Kamfer kan forårsage teratogene effekter, NOEL baseret på en subakut test er skønnet til at være 680 mg/kg. Det har ikke været muligt at finde indikationer af andre langtidseffekter.

Kamfer er blevet fundet i syv prøver. På baggrund af indtagelse af 5 gram af produktet gennem huden vil den maksimale daglige optagelse være 5,5 mg pr. kg k.v.

På baggrund af data for teratogenicitet er sikkerhedsmarginen (MOS) kun ca. 123. Sammenlignet med observation af mennesker med 2 mg pr. kg k.v. ved oral indtagelse er eksponeringen af stoffet højere for prøve nr. 2 og lavere for de øvrige 3 prøver. Da dataene er baseret på en subkronisk undersøgelse, antages sikkerhedsfaktoren for risikovurderingen at være mindst 1.000.

Når det antages, at 100 % optages gennem huden, kan det dermed konkluderes, at der er en mindre risiko for teratogene sundhedsmæssige virkninger ved dermal eksponering af produkt nr. 2. Gravide bør ikke benytte produktet på større hudområder.

På baggrund af de tilgængelige data er der en risiko for, at kamfer kan forårsage irritation eller allergiske reaktioner ved brug af produkterne nr. 2, 3, 4 og 12.

5.3.2 Dimethyl sulfon

5.3.2.1 Identitet

Navn	Dimethyl sulfon
CAS nummer	67-71-0
EINECS nummer	200-665-9
Molekylformel	C2H6O2S
Stoffets opbygning
Molvægt	94,13
Synonymer	Methyl sulfonyl methane Methylsulfonylmethane Dimethylsulfone MSM

Følgende data er indhentet fra CHEMid:

Dimethyl sulfon har et smeltepunkt på 109 °C og et kogepunkt på 238 °C.

Stoffet er helt blandbart med vand, og opløseligheden er 1.000 gram pr. liter vand. Log K_OW er -1,41, hvilket betyder, at stoffet er mere opløseligt i vand end i organiske opløsningsmidler.

Damptrykket er vurderet til 5,15 mm Hg.

5.3.2.2 Fundne mængder

Dimethyl sulfon er fundet i tre produkter - prøve nr. 13, hvor der blev fundet 8,2 mg/gram og i prøve nr. 15 og C, hvor der blev fundet meget små mængder (< 0,06 mg/g).

5.3.2.3 Stoffets funktion

Stoffet optræder naturligt i næringsstoffer fundet i menneskekroppen. Dimethyl sulfon er en vigtig kilde til organisk svovl.

Stoffet står i INCI-databasen som et opløsningsmiddel.

5.3.2.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i direktiv 67/548/EØF, Annex I.

Der er ikke fundet grænseværdier eller andre restriktioner for stoffet.

5.3.2.5 Sundhedsmæssige effekter

Der har været meget lidt information om stoffet tilgængeligt. De fleste af de indhentede informationer fokuserede på fordelene ved brugen af stoffet som en naturlig ikke-receptpligtig medicin eller kosttilskud.

Akut toksicitet

Mad indeholder dimethyl sulfon i ppm-niveau; for eksempel indeholder komælk 3,3 ppm og tomater 0,86 ppm (Methylsulfonylmethane, 2003).

Stoffet formodes at være ugiftigt. Oralt indtag for mennesker foregår ofte i intervallet af 1 til 3 gram dagligt (Methylsulfonylmethane, 2003).

Det naturlige niveau for dimethyl sulfon i kredsløbet på et voksent mennekse er ca. 0,2 mg/kg (MSM Research Information).

Følgende data om akut toksicitet stammer fra CHEMid (National Technical Information Service, Vol. OTS0533525):

Kanin, hud        LD₅₀ > 5.000 mg/kg

Rotte, oral        LD₅₀ > 5.000 mg/kg

Subkronisk toksicitet

I et 90-dages studie med rotter blev dyrene oralt eksponeret med 1,5 gram pr. kg pr. dag. Der blev ikke observeret nogen alvorlige virkninger eller stigende dødelighed (Methylsulfonylmethane, 2003).

Kronisk tokscitet

Der er ikke fundet data om langtidsvirkninger. De eneste citeringer af langtidsvirkninger for dimethyl sulfon er tests, der forsøger at verificere positive sundhedsmæssige virkninger over for fx ledbetændelse.

Resumé

Dimethyl sulfon er ikke akut giftigt. Der er ikke fundet data, der indikerer langtidsvirkninger. Potentielle positive sundhedsmæssige virkninger er ikke blevet vurderet.

På baggrund af den subkroniske test med rotter vurderes NOAEL til at være mindst 1.500 mg/kg k.v. pr. dag.

5.3.2.6 Eksponeringsscenarier

Log K_OW for dimethyl sulfon er mindre end 4, og derfor forventes 100 % af stoffet at blive absorberet gennem huden.

Det maksimale indhold i en prøve var 8,2 mg/kg.

Indtagelse pr. dag per kg k.v. = 0,0714 * 8.2 = 0,6 mg/kg k.v.

5.3.2.7 Vurdering

Dimethyl sulfon forårsager ikke allergi eller irritation ved hudkontakt. Data angiver ingen negative langtidsvirkninger. På baggrund af NOAEL er sikkerhedsmarginen på mere end 2.500 for prøven med det højeste indhold af stoffet.

Flere artikler angiver, at der kan være en positive sundhedsmæssig effekt ved dimethyl sulfon, men det vurderes ikke i dette studie.

Det kan konkluderes, at dimethyl sulfon i de mængder, som det er blevet fundet i, ikke forårsager nogen negativ sundhedsmæssig effekt.

5.3.3 D-Limonen

5.3.3.1 Identitet

Navn	D-Limonen
CAS nummer	5989-27-5
EINECS nummer	227-813-5
Molekylformel	C10H16
Stoffets opbygning
Molvægt	136,23
Synonymer	(+)-(4R)-Limonen  (+)-4-Isopropenyl-1-methylcyclohexene (+)-Dipentene (+)-Limonen  Citrene (+)-alpha-Limonen  (+)-p-Mentha-1,8-diene

D-Limonen  er en væske med en frisk citrusduft. Stoffet har et kogepunkt på 176 °C (Budavari, 1989) og et smeltepunkt på -74,35 °C (Lide, 1992).

Damptrykket er 1,44 mm Hg (Hansen og Eggert, 2003). Opløseligheden i vand er 13,8 mg/liter ved 25 °C. Fordelingskoefficienten Log K_OW er målt til 4,57.

5.3.3.2 Fundne mængder

D-Limonen blev fundet i 9 produkter. Den største mængde på 19 mg/gram er fundet i prøve nr. 2.

I prøve E blev der sporet 2,3 mg/gram, og i prøve nr. 4, 8 og H blev der fundet ca. 1 mg/gram. I prøve nr. 1, 3, 15 og C var mængden mindre end 0,4 mg/gram.

5.3.3.3 Funktion

D-Limonen bruges som et duftstof i kosmetik og et smagsstof i mad- og drikkevarer.

D-Limonen er opført i INCI som et duftstof.

5.3.3.4 Klassificering og grænseværdier

D-Limonen står på listen over farlige stoffer og klassificeres som:

R10                Brandfarlig

Xi; R38          Lokalirriterende; Irriterer huden.

R43                Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

N; R50/53      Miljøfarlig; Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

En generel grænseværdi angivet for terpener i arbejdsmiljøsammenhænge er 25 ppm, svarende til 140 mg/m³ (C.0.1, 2005). Der er ikke fundet nogen særlige værdier for D-Limonen.

Stoffet står på EU-listen over allergene duftstoffer (SCCNFP, 1999).

5.3.3.5 Sundhedsmæssige effekter

D-Limonen står i IUCLID, men databladet indeholder kun relativt få data. Det følgende er baseret på databladet, data fra baserne i TOXNET og to tidligere kortlægningsrapporter; en om tryksager (Hansen OC og Eggert T, 2003) og en om pletfjernere (Engelund et al., 2004).

Akut toksicitet

Data for akut toksicitet ved indtagelse er fastsat ved LD₅₀ til at være mere end 4,000 mg/kg. Det giver ikke anledning til større potentielle sundhedsmæssige risici (Hansen og Eggert, 2003).

Iltningsprodukter af D-Limonen er stærkt allergene. Der er rapporteret om et antal sager om kontaktallergi på grund af arbejdsmæssig eksponering af D-Limonen. Hyppigheden af kontaktallergi over for iltet Limonen er 1-2 % hos flere grupper af patienter med kronisk eksem. Sammenhængen mellem kontaktallergi overfor iltet D-Limonen og duftstoffer i kosmetiske produkter bør undersøges nærmere (SCCNFP, 1999).

Chronic toxicity

Der er ikke tilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet hos mennesker. Der er bevis for carcinogenicitet hos dyr, men mekanismen er ikke relevant for mennesker. Derfor er D-Limonen ikke klassificeret på baggrund af sin carcinogenicitet over for mennesker (Gruppe 3) (IARC, 1999).

Data for NOAEL og LOAEL fremgår af rapporten om pletfjernere (Engelund et al., 2004). Der er opgivet data om leverskader som kritisk effekt ved indtagelse.

        NOAEL: 250 mg/kg k.v. pr. dag

        LOAEL: 500 mg/kg k.v. pr. dag

Typen af test, som dataene er baseret på (kronisk eller subkronisk undersøgelse), er ikke beskrevet i referencen.

IUCLID giver ikke data om vurdering af NOAEL eller lignende grænseværdier for indtagelse eller optagelse gennem hud. Det samme gælder for TOXNET-databaserne.

Resumé

D-Limonen er et stof, som ved hudkontakt kan forårsage allergi. Det er ikke skadeligt ved indtagelse, og der er ingen indikationer på, at det giver langtidseffekter. NOAEL er 250 mg/kg (leverskader), og LOAEL er 500 mg/kg (leverskader).

5.3.3.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 2 var 19 mg/kg.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0714 * 19 = 1,4 mg pr. kg k.v.

For de andre prøver med relativt højt indhold, vil den daglige indtagelse være fra 0,07 til 0,18 mg pr. kg k.v.

På baggrund af den relative høje Log K_OW-værdi (> 4), kan det med rimelighed forventes, at mindre end 100 % af stoffet vil blive absorberet ved hudkontakt.

5.3.3.7 Vurdering

Efter iltning af D-Limonen, er de dannede stoffer allergene. Det relative lave indhold af D-Limonen (0,04 vægt%) kan forårsage allergi.

NOAEL for leverskader er 250 mg/kg k.v., hvilket giver en sikkerhedsmargin på 175 for prøve 2 og ca. 1.500 eller mere for de øvrige prøver. Da det ikke fastsættes, hvorvidt dataene er baseret på en subkronisk eller kronisk undersøgelse, skal sikkerhedsfaktoren sættes til 1.000.

På baggrund af ovenstående antages det, at der kan være en mindre ikke-sensibiliserende sundhedsmæssig risiko ved prøve nr. 2 og en ubetydelig sundhedsmæssig risiko ved de resterende prøver.

Det kan konkluderes, at D-Limonen kan forårsage allergi ved hudkontakt i hvert tilfælde i de prøver, der indeholder mere end 1 mg/gram, svarende til grænsen i bekendtgørelse om klassificering og mærkning, bilag 2, punkt 2.13 (prøve nr. 2, 4, 8, E).

5.3.4 Methylsalicylat

5.3.4.1 Identitet

Navn	Methylsalicylat
CAS nummer	119-36-8
EINECS nummer	204-317-7
Molekylformel	C8H8O3
Stoffets opbygning
Molvægt	152,14
Synonymer	Hydroxybenzoic acid, methyl ester Benzoic acid, 2-hydroxy-, methyl ester 2-(Methoxycarbonyl)phenol 2-Carbomethoxyphenol 2-Hydroxybenzoic acid methyl ester Birch oil, sweet Methyl 2-hydroxybenzoate Oil of wintergreen Sweet birch oil

Methylsalicylat er en farveløs, gullig eller rødlig olieagtig væske, der har en karakteristisk lugt af vintergrøn. Stoffet har et kogepunkt på 220-224 °C og et smeltepunkt på -8.6 °C (Budavari, 1989).

Fordelingskoeffecienten Log K_OW måles til 2,55 (Hansch og Leo, 1987).

Opløseligeheden i vand er 0,74 gram/liter ved 30 °C (Riddick et al, 1985). Methylsalicylat er opløseligt i de mest almindelige organiske opløsningsmidler.

Damptrykket er is 0,0343 mmHg at 25 °C (Daubert and Danner, 1989).

5.3.4.2 Fundne mængder

Methylsalicylat er fundet i meget høje koncentrationer i fem produkter:

Nummer 1:       51 mg/gram      svarende til 5,1 vægt%

Nummer 8:       50 mg/gram      svarende til 5,0 vægt%

Nummer 15:     45 mg/gram      svarende til 4,5 vægt%

Nummer E:       67 mg/gram      svarende til 6,7 vægt%

Nummer H:      76 mg/gram      svarende til 7,6 vægt%

I produkt nr. 2 findes der 5,3 mg/gram, svarende til 0,5 vægt%, og intet i de resterende seks prøver.

5.3.4.3 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i direktiv 67/548/EØF, Annex I.

Der blev ikke fundet nogen grænseværdier.

5.3.4.4 Sundhedsmæssige effekter

Methylsalicylat findes i IUCLID-databasen og i TOXNET-databaserne.

Akut toksicitet

Data for akut oral toksicitet LD₅₀ fastsættes til at være fra 880 til 2.100 mg/kg for forskellige typer af dyr. For dermal toksicitet LD₅₀ er denne fra 700 til mere end 5.000 mg/kg (IUCLID, 2000).

Symptomer for forgiftning af methylsalicylat er meget lig dem, der er beskrevet for aspirin. Øget vejrtrækning og høj feber er karakteristiske træk. Lugten af stoffet kan let genkendes i ånden, i urinen og i opkast. For børn kan så lidt som 4 ml methylsalicylat være dødelig (Gilman et al., 1990).

Der er følgende data for mennesker (IUCLID, 2000):

Oral LD₅₀, voksen           500 mg/kg                            barn     170 mg/kg

Oral LD_LO, voksen          101-800 mg/kg                    barn     228-700 mg/kg

Generelt kan indtagelse af salicylater i doser på mere end 150 mg/kg fremkalde forgiftningssymptomer, såsom tinnitus, kvalme og opkast. Alvorlig toksicitet kan forekomme ved indtagelse af mere end 400 mg/kg, med voldsom opkastning, hyperventilation, hypertermi, nedsat orienteringsevne, koma, krampeanfald, for højt- eller for lavt blodsukker, og forstyrrelse af syre-base forholdet, såsom respiratorisk alkalose eller metabolisk acidose. I alvorlige tilfælde kan det kliniske forløb udvikle sig til lungeødem, blødninger, akut nyresvigt eller død. Det er vigtigt at bemærke, at den salicylat-overdoserede patients tilstand kan forværres over tid, da yderligere medikament absorberes gennem mave-tarmsystemet. Kronisk salicylisme fremstår klinisk på samme måde som den akutte situation, selv om det ofte er forbundet med en højere sygelighed og dødelighed såvel som mere markant hyperventilation, dehydrering, komaanfald og acidose (Amadur et al, 1991).

Hvad angår graviditet og virkninger på fosteret, viser det sig, at salicylater krydser den placentale barriere. Et 33 uger gammelt foster døde i livmoderen 20 timer efter, at moderen havde indtaget 3 gram salicylat. Moderens salicylat-niveau var 568 mg/l ved indlæggelsen og 212 mg/l, da fosterets hjertelyd stoppede. Koncentrationen i obduktionsblod fra fostret, der blev aborterede 8 dage senere, var 243 mg/l (Ellenhorn og Barceloux, 1988).

Tests har vist, at methylsalicylat irriterer hud og øjne på testede dyr (IUCLID, 2000). Menneskers udsmykning eller linimenter bør ikke påføres brændt eller beskadiget hud (American Hospital Formulary Service, 1984). Absorption kan forekomme gennem huden. Død er forekommet på grund af systemisk forgiftning fra lokal fejlagtig brug af stoffet (Gilman et al, 1990).

Kronisk toksicitet

Der er ingen beviser for, at moderat terapeutisk dosering af salicylater forårsager fosterskader hos mennesker, dog kan babyer, der er født af mødre, som spiser salicylater i længere perioder have en væsentlig reduceret fødselsvægt. Derudover er der en stigning i prænatal dødelighed, blodmangel, blødninger før og efter fødselen, forlænget svangerskab og komplicerede fødsler (Gilman et al, 1990).

Methylsalicylat, der blev givet oralt i kapsler til hunde i intervallet 500-800 mg/kg pr. dag, var dødeligt inden for en måned. Man kunne fodre i to år med doser på 350 mg/kg pr. dag; vægttab og forstørret lever blev observeret (Humpreys, 1988).

Methylsalicylat havde en negativ virkning, da det blev testet for mutagenicitet ved brug af Salmonella/mikrosom preinkubation prøve, der følger standardprotekollen, som er godkendt af National Toxicology Program (NTP). Methylsalicylat blev testet i fem Salmonella typhimurium stammer (TA1535, TA1537, TA97, TA98 og TA100) kommer med eller uden rotte- og hamsterlever S-9, ved doseringerne 1.000, 3.300, 10.000, 33.300, 100.000 og 333.300 ug/tallerken. Den højeste ineffektive dosis i alle Salmonella typhimurium stammer var 333.000 ug/plade (Mortelmans K et al. 1986).

Methylsalicylat er teratogent i dyr og kan absorberes i giftige mængder ad dermal vej. Derfor blev dermal absorption og det teratogene potentiale vurderet for en petroleum-baseret fedt (PBG) fremstillet ved brug af methylsalicylat (3 %). Testmaterialet (petroleumbaseret fedt/methylsalicylate) blev smurt på huden af grupper af gravide rotter i graviditetsdagene 6-15 ved doserne 0, 1, 3 eller 6 g/kg. Det mertanelle og udviklingsmæssige NOAEL-niveau for petroleumbaseret fedt/methylsalicylat var større end 6 g/kg/dag (Infurna R et al; Teratology 41 (5): 566, 1990).

Nyrefunktion hos rotter blev undersøgt ved prenatal eksponering med methylsalicylat. Gravide Sprague Dawley rotter blev behandlet med methylsalicylat ved intraperitoneale indsprøjtninger (ind i bughinden) mellem dag 10 og 14 i graviditeten. Methylsalicylat-eksponeringen var teratogen og giftig for fosteret. Den prenatale eksponering formindskede fostervægten og øgede antallet af resorptioner, fosterdød og tilfælde af misdannelse af fostre inkl. ektopiske nyrer.

Den vigtigste defekt af nyrerne efter fødslen i forbindelse med prenatal behandling med methylsalicylat var formindsket evne til at holde på vandet (Daston, 1988).

Der er ikke fundet data for andre langtidsvirkninger.

Resumé

De laveste doser, som forårsager dødelighed hos mennesker, er 100 mg/kg for voksne og 200 mg/kg for børn. Methylsalicylat virker irriterende ved hud- og øjenkontakt.

Methylsalicylat kan være teratogent ved dermal absorption. Stoffet var teratogent og giftigt for fostre ved injektion i rotter. Det maternelle og udviklingsmæssige NOAEL-niveau for petroleumbaseret fedt/methylsalicylat var større end 6 g/kg/dag. Der blev ikke fundet indikationer på andre langtidsvirkninger.

5.3.4.5 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. H var 76 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0714 * 76 = 5,4 mg/kg k.v.

For de andre prøver med et relativt højt indhold, vil den daglige indtagelse være fra 3 til 5 mg/kg k.v.

På grund af den relativt lave værdi for Log K_OW (< 4) virker det rimeligt at forvente, at 100 % af stoffet vil blive absorberet ved hudkontakt.

5.3.4.6 Vurdering

I fem af produkterne er indholdet af methylsalicylat så højt, at 3 til 5 mg pr. kg k.v. vil blive absorberet pr. dag. Sammenlignes dette med data om den laveste dosis, der forårsager dødelighed hos mennesker, er sikkerhedsmarginen kun 20.

Methylsalicylat i ren form vil forårsage irritation af hud og øjne (IUCLID, 2000). Et produkt, der indeholder ca. 5 % (nr. 1, 8, 15, E, H), kan forårsage irritation.

Methylsalicylat kan have teratogene virkninger. Sammenlignet med en NOAEL på mere end 6 g/kg k.v. er sikkerhedsmarginen mere end 1.200, og derfor er risikoen for teratogene virkninger hos mennesker ubetydelige.

På baggrund af LD₅₀ = 500 mg/kg for mennesker ved oral indtagelse er der en sikkerhedsfaktor på 87. Baseret på dette og antagelsen om 100 % optagelse gennem huden kan der være en risiko for optagelse af større mængder gennem huden, hvilket kan forårsage akut forgiftning. Symptomer på forgiftning med methylsalicylat omfatter hyperventilation og høj feber.

5.3.5 2-Phenoxyetanol

5.3.5.1 Identitet

Navn	2-Phenoxyetanol
CAS nummer	122-99-6
EINECS nummer	204-589-7
Molekylformel	C8H10O2
Stoffets opbygning
Molvægt	138,16
Synonymer	Hydroxy-2-phenoxyethane 2-Fenoxyetanol 2-Hydroxyethyl phenyl ether 2-Phenoxyetanol 2-Phenoxyethyl alkohol Ethylene glycol phenyl ether Arosol Dowanol EP Dowanol EPH EGMPE

Stoffet 2-phenoxyetanol er en farveløs væske med en svag aromatisk lugt. Kogepunktet er 245,2 °C, og smeltepunktet er 14 °C (Budavari, 1989).

Fordelingskoefficienten Log K_OW er målt til at være 1,16 (Leo, 1985). 2-phenoxyetanol er helt opløseligt i alkohol, ether og natriumhydroxid. Opløseligheden i vand er 26,7 gram pr. liter (Budavari, 1989).

Damptrykket er for 2-phenoxyetanol målt til at være 0,07 mm Hg ved 25 °C (Dow Chem Co, 1990).

5.3.5.2 Fundne mængder

2-Phenoxyetanol blev fundet i 9 produkter. Den største mængde blev fundet i prøve nr. 3, hvor 9 mg/kg, svarende til 0,9 vægt% blev målt. Andre relevante fund var:

Prøve nr. 5          4,9 mg/g          svarende til 0,5 vægt%

Prøve nr. 8        0,68 mg/g          svarende til 0,07 vægt%

5.3.5.3 Funktion

2-Phenoxyetanol bruges til utallige formål. Det er almindeligt brugt som væske i parfumer, som opløsningsmiddel i blæk, bæremedie for farve i tekstiler, som konserveringsmiddel og som bakteriedræbende middel.

Stoffet er anført i INCI som et konserveringsmiddel og må bruges i kosmetik i koncentrationer på mindre end 1 %.

5.3.5.4 Klassificering og grænseværdier

2-Phenoxyetanol står på listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Xn;R22  Sundhedsskadeligt; Farligt ved indtagelse

Xi;R36   Lokalirriterende; Irriterer øjnene

I henhold til bekendtgørelse om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen, 2005) må det bruges i op til 1 %.

5.3.5.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet et IUCLID-datablad for 2-Phenoxyetanol, data i TOXNET og en beskrivelse af stoffet i rapporten Screening af sundhedsmæssige effekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver (Hansen OC, 2005).

Akut toksicitet

Der er rapporteret om flere tests i IUCLID med rotter, hvor LD₅₀ ved oral eksponering blev fastsat. Dataene er mellem 1.200 mg/kg og 5.500 mg/kg. Ved dermal eksponering blev LD₅₀ fastsat til 2.300 mg/kg og op til mere end 10.000 mg/kg.

Der rapporteres om flere negative tests for hudirritation på dyr (IUCLID, 2000). Der var heller ikke tegn på irritation i en 3 ugers patch-test på mennesker. Test på kaniner viste øjenirritation. Flere tests for sensibilisering blev rapporteret – alle med et negativt resultat.

Subkronisk toksicitet

Der rapporteres om flere subkroniske studier i IUCLID. Nogle af disse er kort refereret i det følgende:

• I et 13 ugers studie med rotter, der blev oralt eksponeret, blev NOAEL fastsat til 200 mg/kg k.v. pr. dag baseret på ændringer i blodparametrene og vægttab.
• I et andet 13 ugers studie med rotter, der blev oralt eksponeret, blev NOAEL fastsat til 80 mg/kg k.v. pr. dag baseret på nyreskader.
• Et 13 ugers studie med kaniner, der blev eksponeret dermalt, viste der sig ingen skadelige effekter ved doserne 50, 150 og 500 mg/kg pr. dag. NOAEL blev fastsat til 500 mg pr. kg k.v. pr. dag.

Kronisk toksicitet

Gravide New Zealand White kaniner blev behandlet dermalt med 300, 600, eller 1.000 mg/kg/dag ufortyndet 2-phenoxyetanol fra dag 6 til 18 under svangerskabet (25 dyr pr. doseringsgruppe). 2-Phenoxyetanol var giftigt for moderdyrene (maternel død) ved doserne 600 og 1.000 mg/kg. Der blev ikke observeret nogen alvorlige effekter på graviditetsraten, resorption, eller måling af fostrene ved nogen af doserne. 2-Phenoxyetanol forårsagede ikke misdannelser hos fosterne sammenlignet med kontrolgruppen (Scortichini et al., 1987).

2-Phenoxyetanol blev testet for reproduktionstoksicitet i schweiziske CD-1 mus i et to-generationsforsøg. Doseringsniveauet var 0,0, 0,25, 1,25, 2,5 % i mad svarende til 0, 375, 1.875 og 3.700 mg/kg/dag. 2-Phenoxyetanol udviklede betydelig reproduktions- og udviklingstoksicitet. Levervægten hos behandlede F0 mus blev forøget. Stoffet forårsagede betydelig toksicitet hos afkom af F0 mus, hvilket blev observeret ved reduceret kropsvægt hos de nyfødte, samt en stor stigning i dødelighed efter fødselen, mens F1-dyrene voksede sig store nok til at kunne parre sig (Department of Health & Human Services, 1984).

Teratogenicitet blev vurderet hos gravide New Zealand White kaniner. De blev dermalt eksponeret (25/grupper) med 2-phenoxyetanol med behandlingsintervaller på 0, 300, 600 og 1.000 mg/kg/dag på graviditetsdagene (GD) 6-18. Overlevende dyr blev aflivet på GD 28. Der blev observeret følgende væsentlig forskelle mellem de behandlede dyr og kontrolgruppen: let til moderat rødmen af huden på applikationsstedet (alle behandlede dyr), dødelighed i forbindelse med fødsel, hvor de døde dyr havde leverskader, tegn på anorexia, ændringer i mavesækken, mindre foder og afføring i tyktarmen såvel som ændringer i blodparametrene (høj- og middeldoseringsgrupperne). Der blev ikke observeret nogen væsentlige forskelle mellem de behandlede dyr og kontroldyrene (middel og lavdoseringsgrupperne) medmindre andet er noteret. Der blev ikke udført statistiske vurderinger for de fem højdoseringsgrupper kaniner, som overlevede indtil GD 28 (Dow Chemicals, 1984).

Resumé

Stoffet kan forårsage irritation ved kontakt med øjnene og kan være skadeligt at indtage. NOAEL baseret på oral indtagelse blev fastsat til at være 80 mg pr. kg k.v. pr. dag på baggrund af nyreskader. Test i langtidsstudier med dermal eksponering påviste effekter på reproduktionsevnen og udviklingen.

5.3.5.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 3 var 9 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0714 * 9 = 0,64 mg pr. kg k.v.

For prøve nr. 5 med et indhold på 4,9 mg/gram vil den daglige indtagelse være 0,35 mg/kg k.v. pr. dag, mens prøve nr. 8 giver et dagligt indtag på 0,05 mg/kg k.v.

Log K_OW er relativt lavt, og det antages derfor, at det meste af stoffet optages gennem huden.

5.3.5.7 Vurdering

Prøve nr. 3 indeholder 0,9 % 2-Phenoxyetanol.

Sammenlignet med NOAEL på 80 mg/kg k.v. pr. dag for prøve nr. 3 er der en sikkerhedsmargin på MOS = 125. For prøve nr. 5 er MOS 229, og for prøve 8 er MOS 1650.

Da dataene er baseret på en subkronisk undersøgelse, antages sikkerhedsmarginen for risikovurderingen at være på mindst 1.000.

For produkt nr. 3 og 5 er der således en risiko for sundhedsmæssige problemer inden for sikkerhedsmargenen.

Indholdet af 2-phenoxyetanol forventes ikke at forårsage irritation ved hudkontakt, men kan forårsage kraftig irritation ved kontakt med øjnene.

5.3.6 α-Pinen

5.3.6.1 Identitet

Navn	α-Pinen
CAS nummer	80-56-8
EINECS nummer	201-291-9
Molekylformel	C10H16
Stoffets opbygning
Molvægt	136.24
Synonymer	2-Pinen 2,6,6-Trimethylbicyclo(3.1.1)-2-hept-2-ene 2,6,6-Trimethylbicyclo(3.1.1)hept-2-ene 4,6,6-Trimethylbicyklo(3,1,1)hept-3-en Bicyclo(3.1.1)hept-2-ene, 2,6,6-trimethyl Acintene A Monoterpenes

α-Pinen er en farveløs væske med en karakteristisk duft af fyrretræ. Kogepunktet er 156 °C og smeltepunktet er -62,5 °C (Fenaroli, 1975).

Log K_OW for α-Pinen er fastsat til 4,83 (Li og Perdue, 1995).

Stoffets vandopløselighed er 2,49 gram/l ved 25 °C. α-Pinen er opløseligt i alkohol, chloroform, ether og koncentreret eddikesyre. Det er næsten uopløseligt i propylenglycol og glycerin (Fenaroli, 1975).

Damptrykket for α-Pinen er 4,75 mm Hg ved 25 °C (Daubert og Danner, 1989).

5.3.6.2 Fundne mængder

α-Pinen blev sporet i otte produkter. De vigtigste fund var:

Prøve 2:              12 mg/g         svarende til 1,2 vægt%

Prøve 4:             1,7 mg/g         svarende til 0,2 vægt%

Prøve 8:              27 mg/g         svarende til 2,7 vægt%

Prøve 15:            19 mg/g         svarende til 1,9 vægt%

Prøve E:             33 mg/g         svarende til 3,3 vægt%

Prøve H:             22 mg/g         svarende til 2,2 vægt%

5.3.6.3 Funktion

α-Pinen har mange funktioner og bruges i stor udstrækning. Almindelige brugsformål er opløsningsmiddel, blødgører, i pesticider som base for  syntetiske olier og parfumer.

Stoffet er opført i INCI som et duftstof.

5.3.6.4 Klassificering og grænseværdier

α-Pinen er ikke klassificeret i direktiv 67/548/EØF, bilag I. Stoffet er opført på den danske vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer med klassificeringen:

R43                Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

N;R50/53       Miljøfarlig; Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Der er ingen grænseværdier for α-Pinen. Generelt for terpener som terpentin er grænseværdien i Denmark 140 mg/m³ eller 25 ppm (C.0.1, 2005). I USA er grænseværdien en 8 timers vægtet middelværdi på 20 ppm (ACGIH, 2003).

5.3.6.5 Sundhedsmæssige effekter

Der findes relativt begrænsede data for α-Pinen. Følgende er baseret på data fra IUCLID, databaser i TOXNET og en generel søgning på Internettet. En generel søgning af terpener er også medtaget.

Akut toksicitet

Akut oral toksicitet er testet i forsøg med rotter, som påviste en LD₅₀ på 2.100 mg/kg op til 5,100 mg/kg. Dermal toksicitet baseret på test med rotter påviste resultater for LD₅₀ på mere end 5.000 mg/kg (IUCLID).

α-Pinen har grundlæggende den samme toksicitet som terpentin (Gosselin et al., 1984). Dødelig dosis for mennesker er ca. 180 gram oralt ligesom terpentin, som indeholder 58-65 % α-Pinen (The Merck Index, 1976).

Det nævnes, at α-Pinen irriterer hud og slimhinder og forårsager udslæt og irritation af luftvejene (Budavari, 1989). I IUCLID nævnes der nogle tests med kaniner, mus og rotter, hvor nogle af testene var positive og nogle var negative. En patch-test på fem mennesker, der blevet testet i 48 timer med 10 % α-Pinen i vaseline, gav ingen effekter.

I IUCLID er der beskrevet en test for øjenirritation, som gav resultatet “moderat irritation”. En anden kilde fastslår, at α-Pinen irriterer øjnene og slimhinderne og giver alvorlig hudirritation hos mennesker (Lewis, 1996).

Adskillige tests for sensibilisering af mennesker er rapporteret i IUCLID, 2000. De fleste af patch-testene viste, at adskillige personer reagerede positivt. Terpentinolie, som normalt har et højt indhold af α-Pinen mærkes med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Subkronisk toksicitet

I en 14 dagds test blev rotter oralt eksponeret dagligt med 0, 250 og 500 mg/kg. I gruppen, der blev eksponeret med 500 mg pr. kg blev der observeret lavere kropsvægt og en stigning vægt af leveren.

Der blev ikke fundet relevante data for terpentin.

Kronisk toksicitet

Der blev ikke fundet data om kronisk toksicitet for α-Pinen.

Der er indhentet følgende information i OSHA’s Health Guidelines (2005) om terpentin og det antages, at det også gælder for α-Pinen.

• I et studie, udviklede dermal applikation af terpentin sig til svulster hos kaniner men ikke hos mus. I et andet eksperiment, hvor huden på mus blev malet med 240 g/kg terpentin, udviklede der sig dog svulster
• Terpentin irriterer hud, øjne, slimhinder og luftvejene hos mennesker. stoffet kan også forårsage hudsensibilisering og kan have effekt på centralnervesystemet, mave- og tarmsystemet og urinvejene. Den laveste orale dosering, der rapporteres at være dødelig for mennesker, er 441 mg/kg
• Et kontrolforsøg med beskæftigede fra træfiberplade-, krydsfiner-, formaldehydlimfabrikker og savværker viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem kronisk eksponering (mere end 5 år) af terpener (hovedbestanddelen i terpentin) og udviklingen af kræft i luftvejene.

Resumé

α-Pinen forårsager irritation ved hud- og øjenkontakt og kan forårsage allergi ved hudkontakt.

Data om langtidsvirkninger er meget begrænsede, og data om risiko for kræft eller andre langtidsvirkninger ved hudkontakt og indtagelse er meget usikre.

På baggrund af en subkronisk test er NOAEL fastsat til 250 mg/kg med øget vægt af leveren som kritisk virkning.

5.3.6.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. E var 33 mg/gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0714 * 33 = 2,4 mg pr. kg k.v.

Indtagelse af de andre produkter er mellem 0,1 og 1,9 mg/kg k.v.

5.3.6.7 Vurdering

Seks prøver (2, 4, 8, 15, E og H) indeholder mere end 0,1vægt% α-Pinen. α-Pinen er potentiel hudsensibiliserende, og derfor er der en reel risiko for allergisk reaktion ved kontakt med disse produkter.

NOAEL vurderes til 250 mg/kg baseret på begrænsede data. Da dataene er baseret på en subkronisk undersøgelse, antages sikkerhedsfaktoren for risikovurderingen at være mindst 1.000.

Sikkerhedsmarginen er fra 100 til 300 for produkterne 2, 8, 15, E og H og over 1.000 for resten. Ud fra de begrænsede data og MOS, kan det konkluderes, at der er en mulig risiko ved optagelse af stoffet gennem huden.

5.3.7 Opløsningsmidler

Der er sat specielt fokus på indholdet af organiske opløsningsmidler, fordi det forventes, at fordampningen af disse stoffer skyldes køleeffekten i nogle af produkterne.

5.3.7.1 Stoffer og mængder

Alle de udvalgte produkter er blevet testet for indhold af organiske opløsningsmidler. I analysen var detektionsgrænsen 0,1 %. Resultaterne er vist i Tabel 5.1. Den viser, at opløsningsmidler blev fundet i 4 produkter.

Tabel 5.1 Indhold af opløsningsmidler i sportsprodukter

I Tabel 5.1 er listet relevante data af betydning for fordampning og kølende effekt.

5.3.7.2 Fysiske egenskaber

I Tabel 5.2 er vist relevante data af betydning for fordampning og kølende effekt.

Tabel 5.2 Fysiske egenskaber for opløsningsmidler i sportsprodukter

Som det fremgår af Tabel 5.2, er damptrykket næsten det samme for etanol, 2-propanol og tert-Butyl alkohol. For acetone er damptrykket ca. 4 eller 5 gange højere, hvilket betyder, at dette stof vil fordampe hurtigst.

Den nødvendige mængde af energi (varme) til fordampning udtrykkes ved “Fordampningsvarme”. Når 1 gram etanol fordamper, fjernes 878 J, og dette føles kølende. Den totale kølevirkning er mængden af opløsningsmiddel, som fordamper gange med fordampningsvarmen. Fordampningen pr. gang kendes ikke, og derfor kan kølevirkningen pr. gang ikke bestemmes.

Den totale kølevirkning baseret på brug af 5 gram produkt vises i Tabel 5.3.

Tabel 5.3 Potentiel Køleeffekt baseret på indholdet af opløsningsmidler i sportsprodukter

Som det fremgår af Tabel 5.3 er den potentielle kølevirkning meget forskellige i de fire produkter.

5.3.7.3 Klassificering and grænseværdier

Klassificeringen og grænseværdierne for de fire opløsningsmidler er vist i Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Klassificering af opløsningsmidler i sportsprodukter

Tabel 5.4 viser, at alle opløsningsmidlerne er brandfarlige, to af stofferne er irriterende, og et af stofferne kan være sundhedsskadeligt ved indtagelse. To stoffer er mærket med R67, og stofferne kan derfor forårsage svimmelhed ved direkte indånding.

Grænseværdierne er relativt høje for de fire opløsningsmidler, når de sammenlignes med stoffer med større sundhedsmæssig risiko, såsom chloroform (10 mg/m³) og formaldehyd (0,4 mg/m³).

5.3.7.4 Sundhedsmæssige virkninger

Opløsningsmidlerne vil blive optaget i kroppen enten ved absorption gennem huden eller ved indånding. Der er ingen data, der indikerer, at opløsningsmidlerne ikke kan absorberes, og det antages derfor, at 100 % kan optages en af vejene.

Der er indhentet data fra Chemid om akut toksicitet for de fire opløsningsmidler:

Indånding

Hud

Ud fra de givne data om indånding og optagelse gennem hud kan det ses, at der ikke er en potential akut sundhedsrisiko, når der sammenlignes med kriterier for klassificering af kemiske stoffer.

Klassificeringen af de fire opløsningsmidler inkluderer ikke langtidsvirkninger, selvom de fire opløsningsmidler er kendt for at forårsage skader på centralnervesystemet ved gentagen eksponering med små mængder og/eller gennem længere tid.

Der er ikke fundet data om koncentrationer eller optagelse, der viser, hvornår langtidsvirkningerne på helbredet indtræder.

5.3.7.5 Vurdering af eksponering

Når den potentielle sundhedsmæssige risiko ved indånding skal vurderes, benyttes de danske grænseværdier og den totale mængde, der kan fordampe.

• Et produkt indeholder 54 % etanol. Hvis 5 gram af produktet bruges til en person, betyder det, at 2.600 mg etanol kan fordampe.

Hvis al etanolen fordamper på et øjeblik i mere end 1,5 m³ luft, vil grænseværdien blive overholdt.

Selvom flere mennesker er til stede og bruger produktet samtidig, vil etanol dog ikke forårsage nogen kortidsvirkninger på helbredet.

• tert-Butyl alkohol findes i produkt nr. C i en mængde på 0.35 % svarende til 17 mg i 5 gram.

Denne mængde kan ikke medvirke til, at koncentrationen overstiger grænseværdien.

På baggrund af de to eksempler kan det konkluderes, at mængden af dampe fra produkterne ikke vil overstige de arbejdshygiejniske grænseværdier (8 timer dagligt). Det antages derfor, at eksponeringen ved indånding vil forårsage en ubetydelig sundhedsmæssig risiko.

Når den potentielle sundhedsmæssige risiko ved hudkontakt vurderes, antages det, at en voksen vejer 70 kg, og at 5 gram af produktet bruges pr. dag. Vurderingen er baseret på data for akut toksicitet og er vist i Tabel 5.5.

Tabel 5.5 Vurdering af optagelse af opløsningsmidler fra sportsprodukter gennem huden

Det kan konkluderes på baggrund af data i Tabel 5.5, at MOS for etanol og 2-propanol i produkt nr. 4 og 12 er relativt lave taget i betragtning, at der bruges data for akut toksicitet.

Opløsningsmidlerne i produkt 4 og 12 kan forårsage en mindre potentiel sundhedsmæssig risiko, hvorimod mængden i produkt nr. 5 og C er så begrænset, at de ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Konklusion

Optagelse af opløsningsmidler ved indånding vil ikke medføre en sundhedsmæssig risiko. Optagelse ved hudabsorption kan forårsage en mindre potentiel sundhedsmæssig risiko ved brug af produkt nr. 4 og 14. 2-Propanol i produkt nr. 12 kan forårsage irritation.

5.4 Overordnet vurdering

5.4.1 Stofferne

I det følgende afsnit gives der et overblik over vurderingen af stofferne i afsnit 5.3. Dataene i tabellerne opgives for prøverne med den højeste koncentration af det aktuelle stof.

Tabel 5.6 Irritation og allergiske reaktioner for udvalgte stoffer i sportsprodukter

Hvad angår opløsningsmidlerne 2-propanol og acetone, kan der opstå irritation. Det vil være mest relevant for produkt nr. 12. Ingen af opløsningsmidlerne er kendt for at forårsage allergi.

Tabel 5.7 Toksiske effekter for udvalgte stoffer i sportsprodukter

Det kan ses i Tabel 5.7, at de mest problematiske stoffer, hvad angår sundhedsmæssige virkninger på grund af hud absorption, er kamfer, 2-Phenoxyetanol, α-Pinen og D-Limonen.

5.4.2 Produkterne

Blandt de 12 testede produkter skal to produkter, nr. 2 og 12 klassificeres og mærkes ifølge bekendtgørelsen om klassificering af kemiske stoffer. Produkterne 4, 8 og E skal også mærkes med en sætning som specificerer indholdet af allergener, samt at der kan opstå en allergi.

Hvad angår irritation, findes denne virkning ved kamfer, methylsalicylat, 2-phenoxyetanol og 2-propanol:

• Der er en risiko for, at kamfer forårsager irritation ved brug af produkt nr. 2
• Methylsalicylat kan forårsage irritation ved brug af produkt nr. 1, 8, 15, E og H
• 2-propanol kan forårsage irritation ved brug af produkt nr. 12.

Hvad angår allergi og sensibilisering, er stofferne D-Limonen, kamfer og α-Pinen potentielle allergener:

• D-Limonen kan forårsage sensibilisering og findes i mere end 0,1 % i produkt nr. 2, 4, 8 og E.
• Kamfer kan forårsage sensibilisering og findes i mere end 0,1 % i produkt nr. 2, 3 og 12
• α-Pinen kan forårsage sensibilisering og findes i mere end 0,1 % i produkt nr. 2, 4, 8, 15, E og H.

De produkter, der ikke indeholder potentielle allergener, er produkt nr. 1, 5 og 13.

Der kan være en potentiel sundhedsmæssig risiko for helbredet ved nogle af stofferne i forbindelse med absorption gennem huden. De mest problematiske stoffer er kamfer, 2-Phenoxyetanol, α-Pinen og D-Limonen:

• Kamfer findes i relativt høje mængder i produkt nr. 2
• α-Pinen findes i mængder fra 1-3 % i produkt no. 2, 8, 15, E og H
• D-Limonen findes i 1-2 % i produkt nr. 2
• Ethanol og 2-Propanol findes i produkt nr. 4 og 12, men det antages, at den sundhedsmæssige virkning er minimal, fordi det meste af stofferne fordamper.

Den overordnede konklusion for den sundhedsmæssige vurdering er:

• Produkt nr. 2, 8, 12, E og H indeholder stoffer, som kan virke irriterende og sensibiliserende, og stoffer, der kan forårsage sundhedsmæssige risici ved optagelse gennem huden
• Produkt nr. 1, 2, 3, 4, 8, 12, 15, E og H indeholder stoffer, der kan virke irriterende
• Produkt nr. 2, 3, 4, 8, 13, 15, C, E og H indeholder potentielle sensibiliserende stoffer i koncentrationer over 0,001 vægt%
• To produkter (nr. 2 og 12) skal klassificeres og mærkes for sundhedsskadelige virkninger
• Produkt nr. 4, 8 og E skal mærkes med sætningen: ”Indeholder stofnavn(e). Kan udløse allergisk reaktion”.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.