| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg

Bilab B
Besøgsrapporter biogasanlæg

• 1 Blåhøj Biogas A.M.B.A
• 2 Bånlev Biogas (Århus Nord)
• 3 Hashøj Biogas A.m.b.a.
• 4 Fangel biogas
• 5 Filskov Energiselskab A.M.B.A.
• 6 Linkogas A.M.B.A. (Lintrup)
• 7 Ribe Biogas A/S
• 8 Snertinge Energiselskab A.m.b.a.
• 9 Thorsø Biogas
• 10 Vegger biogas
• 11 V. Hjermitslev biogas

1 Blåhøj Biogas A.M.B.A

d. 13/02 2006

1.1 Beliggenhed

Sdr. Omme Vej 38, Blåhøj. Boliger i det åbne land findes 400 m mod NØ og SV. Afstand til boligområde er 1 km mod NØ (landsbyen Blåhøj).

1.2 Biomasser:

Dagligt omsættes 80 – 85 tons biomasse, hvoraf ca. 20 % er industriaffald.

Fiskeslam og fiskeaffald giver særligt store lugtproblemer.

1.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er ca. 6000 m³ pr. dag. Det giver en gennemsnitlig gasproduktion på ca. 70 m³ pr. tons biomasse og en specifik biogasproduktion på ca. 4,5 m³ pr. m³ reaktorvolumen pr. dag.

1.4 Observationer:

1.4.1 Modtagehal:

• Gylle og industriaffald aflæsses i tanke hver for sig.
• Der bruges ikke slamsugere til gylletransport. Al gylle pumpes, man undgår herved trykstød ved aflæsning, samt den kraftige udblæsning fra tank ved fyldning.
• Der udsuges/ventileres ikke fra modtagehal. Dette giver store luft/lugtproblemer ved aflæsning af industriaffald, når dette tippes ned i forlagertanken.
• På grund af for lille udsugning fra industriforlagertank samt manglende udsugning fra modtagehal, er der et kraftigt udslip af lugt, når lemmen til forlager åbnes.
• Pga. store lugtproblemer under aflæsning af faste biomasser i modtagehal, foregår al aflæsning/pålæsning for åbne porte.

1.4.2 Fortank/blandetank:

• Der suges ikke nok fra disse tanke. Der må gerne skabes et lille undertryk ved hjælp af ventilationen.
• Man påtænker at montere ”lunger” på forlagertankene, for at optage trykstød.
• Det er konstateret, at der dannes mindst lugt når industrifortanken holdes konstant omrørt.

1.4.3 Kondensatbrønd:

• Intet at bemærke.

1.4.4 Gasfakkel:

• Der er ikke installeret gasfakkel på dette anlæg. I de sjældne tilfælde hvor gasproduktionen er for stor på grund af motorreparation, nedbrud m.m., afbrændes gasproduktionen i kombikedel. Er kedlen på samme tid ude af funktion, slippes overskydende gas (ca.150 – 250 m³/h) direkte ud, uden afbrænding.

1.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Der er ingen procedure for inspektion af tanke eller sikkerhedsventiler.

1.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Efterlagertank er overdækket for gasopsamling.

1.5 Filtertype:

1 stk. overdækket barkfilter

1.5.1 Filter beskrivelse:

Filteret er ca. 25 m² med en barkdybde på ca. 1,5 m. Der ventileres konstant ca. 4500 m³ pr. time fra fortanke og læsse/lossehal. Det giver en EBRT på ca. 30 sek.

1.5.2 Bemærkning til filter:

• Der er ingen fast opskrift for blandingsforholdet af biomassen i biofilteret.
• Der suges ca. 4.500 m³/h kontinuerligt fra forlagertankene.
• Filtermaterialet skiftes årligt, hvilket er alt for hyppigt. På så kort tid vil en effektiv bakterieflora næppe have nået at etablere sig, når der ikke podes.
• Fra start var filteret overdækket. Dette fandt man ud af, ikke fungerede, idet filteret udtørrede og dermed ikke virkede. Udtørring har imidlertid ikke noget med dette forhold at gøre, men derimod med den store luftgennemstrømning og manglende vanding.
• Pga. lavere temperatur fungerer lugtfilteret om muligt endnu dårligere om vinteren end om sommeren.

1.6 Klager:

Der har været klager, men oftest fra forbipasserende, sjældent fra lokalbefolkningen.

1.7 Tlf. interview med EDC Mæglerne i Brande:

Her udtaler mægleren:

Biogasanlægget i Blåhøj har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området, hvad lugt angår.

Der har fra købere i biogasanlæggets forsyningsområde, været betænkeligheder vedr. den høje faste m³ afgift på varme.

1.8 Telefoninterview med miljøtilsyn

Henrik Skjødt, Brande kommune oplyser, at der tidligere har været en del klager, men efter der er etableret barkfilter får kommunen ingen klager. Det er væsentligt, at der er en dygtig driftsleder, som vedligeholder anlægget. Der har ikke været problemer med transport.

2 Bånlev Biogas (Århus Nord)

d. 31/01 2006

2.1 Beliggenhed

Bjergagervej 4, Trige. Boliger i det åbne land findes 250 m mod Ø og V. Afstand til boligområde er 1 km mod NØ (landsbyen Spørring).

2.2 Biomasser:

Anlægget behandler dagligt ca. 425 m³ biomasse, hvoraf industriaffald udgør ca. 20 % (inkl. mavetarmaffald).

I lugtmæssig henseende er visse typer flotationsslam og mavetarmaffald de mest problematiske.

2.3 Gasproduktion:

Den daglige gasproduktion er ca. 20.000 m³

2.4 Observationer:

2.4.1 Modtagehal:

• Udsugning fra modtagehal føres via ventilationsanlægget gennem et ikke færdigbygget biofilter.
• Leveringsformen / aflæsningen af visse affaldstyper er yderst problematiske. Især affald der transporteres i lukkede containere. Det tippes ud af bagsmækken og ned i blandetanken.
• Man har problemer med ”luftskud” ved aflæsning, og påtænker at montere ”lunger” til at optage disse.
• Der er ikke etableret punktudsugning ved afblæsningsrør fra slamsuger.

2.4.2 Blandetanke:

Disse tanke trænger til renovering.

2.4.3 Kondensatbrønd:

Denne var tilsluttet filteranlæg.

2.4.4 Gasfakkel:

Denne var tilsluttet SRO-anlægget, med alarm ved manglende tænding/flamme.

2.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Der findes procedure for hvor ofte og hvordan man inspicerer tankene, samt kalibrerer sikkerhedsventiler.

2.4.6 Efterlagertanke:

• Tankene er placeret lige op af motorvejen.
• Disse tanke er fra start af anlægget påmonteret et beskedent kulfilter i toppen af tanken som eneste luftrensning. Oprindeligt mente man at dette var tilstrækkeligt, idet der er tale om et lager til hygiejniseret, afgasset gylle. Man har senere erfaret at disse filtre kun virkede i en kort periode. Tankene ånder både ud og ind gennem filteret, alt efter om man tappede eller fyldte på tanken, hvorved filtereffekten forsvandt.
• På længere sigt er det planen, at efterlagrene skal etableres med tæt overdækning og gasopsamling.

2.5 Filtertype:

Overdækket biofilter fra BBK.

• Efteretableret i ombygget Perstruptank.
• Afsug fra modtagehal og fortanke
• Ca. 140 m² med ca. 1,2 m fyldhøjde
• Driftseffekt 15.000 m³/h, aktivitetsstyret
• Lecanødder i 2 størrelser. Filteret er derfor podet.
• Beregnet EBRT ved max. belastning 40 sek.

2.5.1 Filter:

• Tidligere har man på dette anlæg brugt skrubber (gasvasker) til at filtrere lugten igennem. Denne løsning har ikke virket optimalt og var meget dyr at køre med (ca. 800.000 kr./år til indkøb af lud).
• Man har nu installeret andet trin af et 2-trins filter, som består af et stort og udelt filter, placeret i en ombygget, eksisterende Perstruptank.
• Senere installeres første trin. Denne består af et biofilter, opdelt i seks dele (som seks stykker lagkage) i en rund tank.
• Efter installationen af forfilter (trin 1), vil luften først blive sendt ind i det dette. Derefter føres den rundt i filteret fra del til del, for derefter at gå over i det andet filter (trin 2).
• Dette 2-trins biofilter var en dyr løsning. Det var dog den eneste løsning, som var tilgængelig på markedet, hvor man kunne få en funktionsgaranti.
• Denne funktionsgaranti er afhængig af, at man overvåger filteret nøje. Der udføres daglige rutiner af driftspersonalet med målinger/prøver, som sendes til analyse hos leverandøren hver 14. dag. Analysen af disse prøver indgår som en del af den samlede serviceaftale.
• Der måles for H₂S, NH₃, Mercaptan (med Drägerrør) temperatur, differenstryk. Filteret skal vandes med mellemrum, der udtages prøver til tørstofmåling og måles pH i afdrænet væske. Endelig bemærkes det, om der er lugt fra filteret.
• Under besøget blev ca. 1/3 af udsugningen, fra forlagertankene under modtagehallerne, ledt uden om filteret og direkte i skorstenen. Begrundelsen var, at forfilteret endnu ikke var installeret, og at filterkapaciteten derfor var for lille.
• De opstillede krav til det nye filter er på 0,3 mg NH₃ i afkastluft samt max. 8 LE i 200 meters afstand. Leverandøren garanterer overholdelsen.

2.6 Klager:

• Vindretning registreres dagligt.
• Der har været klager, og der vil blive indført procedure for rapportering af klager til kommunen.
• Lugtudslip har bl.a. været konstateret ved gasudslip og lugt fra efterlagertank, samt under afbrud af filter og andre forhold.
• Som noget nyt er man begyndt at varsle naboer, ved planlagte driftsstop, hvor der er mulighed for lugt/gasudslip.

2.7 Tlf. interview med HOME Mægleren i Århus /Hinnerup:

Her udtaler mægleren:

At biogasanlægget i Spørring, ikke har negativ indflydelse på huspriserne i området.

2.8 Telefoninterview med miljøtilsyn

Uffe Rasmussen, Århus kommune har overtaget tilsynet efter amtet for et år siden. Der har været et par klager på et år. Der er udarbejdet et tillæg til miljøgodkendelsen i forbindelse med ændringer. Lugtkravet ved nærmeste bolig er 8 LE under normal drift.

For myndigheden kan det være svært at afgøre, hvad der er acceptabelt (hvor tit og hvor slemt det må lugte) under unormal drift eller ved uheld.

Skulle der etableres et nyt anlæg er placeringen vigtig, at der er tætte beholdere med undertryk, læssehal med udsugning og styr på diffuse kilder.

3 Hashøj Biogas A.m.b.a.

d. 21/02 2006

3.1 Beliggenhed

Industrivej 17, Hashøj i industriområde. Boliger i det åbne land findes 400 m mod NØ. Afstand til boligområde er 250 m mod Ø (Hashøj).

3.2 Biomasser:

Anlægget omsætter dagligt ca. 220 t biomasse. Heraf udgør industriaffald ca. 25 %.

3.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen andrager 15-20.000 m³ pr dag. Udbyttet er således på 68 – 90 m³ pr ton biomasse.

3.4 Observationer:

3.4.1 Modtagehal:

• Der ventileres fra modtagehal til biofilter.
• Ventilationen foregår i 2 tempi, der suges ca. 8.000 m³/h kontinuerligt og ca. 12.000 m³/h, når der er biler i hallen og der pågår aflæsning.
• Aflæsning af gylle foregår i modtagehallen.
• Aflæsning af ikke pumpbart industriaffald i modtagehal foregår ved aftipning ned gennem en lem.
• Nogle af de pumpebare industriprodukter aflæsses udendørs i lukkede rørsystemer.
• Afhentning af afgasset gylle foregår udendørs.
• Der påtænkes monteret svovlbrintemåling i modtagehal, denne tilkobles lokal alarm samt alarm til SRO.
• Der er ikke etableret punktudsugning fra afblæsningsrør på slamsuger til opfangning af udblæsningsluften under fyldning.

3.4.2 Fortank/blandetank:

• Der ventileres ca. 6 – 800 m³/h til biofilter fra forlager.
• Der ventileres indirekte fra blandetank gennem forlagertank.

3.4.3 Kondensatbrønd:

Ingen bemærkninger.

3.4.4 Gasfakkel:

Denne er tilsluttet SRO med hensyn til overvågning.

3.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Der findes ingen procedure for inspektion af disse tanke, de har aldrig været åbnet.

3.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Ingen bemærkninger.

3.5 Filtertype: Biofilter

Filteret er et biofilter bestående af 2 forfiltre (2 x 6 m² x 1,2 m) med muslingeskaller. Hovedfilteret er på 88 m² med en filterdybde på 1,2 m. Filteret udgøres af Lecanødder.

EBRT samlet er ved maksimal ventilation (12.000 m³ pr. time) ca. 36 sekunder.

3.5.1 Bemærkning til filter:

I filteret tilføres ventilationsluften for oven og suges ned gennem filteret. Det har den fordel, at man altid visuelt kan vurdere om fugtigheden er tilstrækkelig.

Anlægget er forsynet med online måling af svovlbrinte i afkastluften.

Årlige serviceudgifter er ca. 30.000 kr.

3.5.2 Stødbelastninger:

Klares med øget udsugning. Det kan registreres ved øget H₂S i afkastluft.

3.6 Myndighedskrav:

5 LE hos nabo. Kan overholdes med 3000 LE i skorsten.

3.7 Klager:

Før filteret blev installeret var der lugtklager. Efter installation ingen.

Ved specielle driftsomstændigheder som kan give anledning til lugt, f.eks. tømning af fortank, sendes en seddel ud til naboer.

3.8 Særlige lugtkilder:

Særlige lugtkilder er forskellige former for organisk industriaffald – mavetarmaffald, DAKA affald.

Lugtproblemer er naturligt størst om sommeren.

Tilslutning af gaskondensatbrønde til lugtfilteret kunne overvejes.

3.9 Tlf. interview med Bolig-Ringen i Ulstrup:

Her udtaler mægleren:

Biogasanlægget i Hashøj har ingen negativ indflydelse på huspriserne i området.

3.10 Telefoninterview med miljøtilsyn

Torben Hald fra Teknisk forvaltning i Hashøj Kommune oplyser, at der ikke har været skriftlige klager over biogasanlægget, men dog uformelle henvendelser fra folk der kører forbi. Måske er det fordi biogasanlægget er en del af lokalsamfundet, at befolkningen ikke har indgivet skriftlige klager.

En del af de transportproblemer der har været, løses nu ved, at kommunen flytter en vej 100 m, således at der dels bliver bedre tilkørselsforhold for gylletransporterne og længere til offentlig vej fra biogasanlægget.

Der har været lugtproblemer, især fordi nogle porte ikke har været holdt tilstrækkeligt lukkede. Dette skulle være løst.

Der er ikke foretaget målinger af lugten fra biogasanlægget.

De problemer der har været med f.eks. manglende dokumentation er blevet løst hen ad vejen. Anlægget er blevet optimeret både i forhold til økonomi og anvendelse af forskellige biomasser.

Anlægget ligger for tæt på offentlig vej og boliger, så der peges især på, at et nyt anlæg skulle have en mere hensigtsmæssig placering længere væk fra disse.

4 Fangel biogas

d. 28/3 2006

4.1 Beliggenhed

Østermarksvej 70, Fangel. Boliger i det åbne land findes 200 m mod S og 300 m mod Ø. Afstand til boligområde er 250 m mod NV (Bellingebro).

4.2 Biomasser:

Anlægget modtager 220 tons biomasse om dagen, hvoraf ca. 25 % er industriaffald.

4.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er ca. 500 m³/t. Det giver en gennemsnitlig gasproduktion på ca. 50 m³ pr. tons biomasse og en specifik biogasproduktion på ca. 4,5 m³ pr. m³ reaktorvolumen pr. dag.

4.4 Observationer:

4.4.1 Modtagehal:

• Der aflæsses både gylle og ikke pumpbart industriaffald i modtagehal.
• På dette anlæg er der også problemer med stor fortrængning af luft/lugt til modtagehallen, når der aflæsses/tippes diverse faste affaldstyper ned gennem den åbne lem.
• Der ventileres kontinuerligt fra modtagehal til biofilter (13.000 m³/t om dagen, om natten sænkes ventilationen).
• Aflæsning, af pumpbart industriaffald, foregår udendørs i separate tanke.
• Den afgassede separerede gylle (væskefasen) læsses udendørs i tankvogn med vakuumsystem. Dette giver anledning til af luft/lugt fra tankvognen afgives til det fri.

4.4.2 Forlager/blandetank:

Der suges/ventileres fra alle tanke til forfilter og biofilter (2000 m³/t).

4.4.3 Kondensatbrønd:

Intet at bemærke.

4.4.4 Gasfakkel:

Der er klager fra naboer om lugt, når gasfaklen bruges.

I forbindelse med planlagte reparationer m.m., hvor det er nødvendigt at bruge gasfaklen, udføres disse kun, når der er konstateret en vindretning væk fra naboer.

4.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Det blev oplyst, at der forefindes procedure for inspektion af disse tanke.

4.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Gaslageret er placeret oven på efterlagertank.

4.4.7 Dekanter:

Der ventileres/udsuges til biofilter både fra dekanter samt tank under dekanter.

4.4.8 Kompostlager:

Der ventileres/udsuges til separat skrubber anlæg

4.5 Filtertype:

1 stk. Lukket biofilter med forfilter og 20 m højt afkast.

1 stk. skrubber

4.5.1 Filter beskrivelse:

Udsugning fra fortank og blandetank renses i forfilter inden det renses.

I forfilteret renses 2000 m³/t og i biofilteret 15.000 m³/t.

Filteret er ca. 4 m højt og har et areal på 200 m². Det svarer til en EBRT på 96 s. Filteret er bygget i en 4 m høj beholder, så der er 1,7 m fri i top og 1,3 m i bund.

4.5.2 Bemærkning til filter:

Luft indblæses i bunden. Filtermaterialet vandes, men der tilsættes ikke varme. Når overfladen bliver hård fræses den. Luftmængde, pH og svovlbrinte tjekkes jævnligt.

4.6 Klager:

Myndighedskravet er 10 LE målt ved nærmeste beboelse, og det kan overholdes. Der har været klager, men det er ofte gyllespredning og lign. i nabolaget, som er årsagen. Anvendelse af faklen kan også give anledning til klager, fordi det er synligt, at der sker noget usædvanligt.

4.7 Særlige lugtkilder:

Edvin Andersen, Bigadan har erfaring for at fakler generelt lugter, idet de kun brænder 10 – 90 % af gassen og ved lav temperatur.

4.8 Tlf. interview med EDC Ålykken Odense:

Her udtaler mægleren:

Biogasanlægget i Fangel har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området.

4.9 Telefoninterview med miljøtilsyn

Mads Mejlhede fra Miljøkontoret i Odense Kommune oplyser, at der har været mange klager over biogasanlægget i Fangel. Flest mundtlige, hvor folk har ringet ind, men også skriftlige klager. Der er ofte noget lugt fra anlægget, men folk ringer først, når det bliver rigtig slemt.

Når Miljøcenter Fyn, der har haft tilsynet, er taget på besøg, er det konstateret at lugtgenerne hovedsagelig er opstået fordi der har været uheld på anlægget, og der har tilsyneladende været mange uheld eller forglemmelser, f.eks. lukning af port. Når anlægget kører korrekt er det lugtfrit.

Der er ikke klaget over trafik eller andre forhold end lugt. Der er så vidt vides ikke foretaget lugtmålinger.

Hvis der skal peges på forbedringsmuligheder bygget på erfaringer er det, at et anlæg skal placeres endnu længere fra beboelse. Problemet er, at selvom der ikke er megen lugt, er lugten fra et biogasanlæg specielt dårlig og føles derfor værre, og derfor er det vigtigt, at anlægget placeres langt fra boliger.

5 Filskov Energiselskab A.M.B.A.

d. 13/02 2006

5.1 Beliggenhed

Hjortlundvej 13, Filskov. Boliger i det åbne land findes 250 m mod S. Afstand til boligområde er 300 m mod NV (Filskov).

5.2 Biomasser:

Filskov anlægget omsætter ca. 100 m³ biomasse pr. dag, hvoraf ca. 25 % er industriaffald

Specielle biomasser kan give problemer, f.eks. fisk.

5.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er på ca. 4.000 m³ pr. dag og produktionen dermed på ca. 40 m³ pr. m³ biomasse pr. dag.

Den specifikke gasproduktion er på ca. 4,5 m³ pr m³ reaktorvolumen pr. dag.

5.4 Observationer:

5.4.1 Modtagehal:

Gylle og industriaffald aflæsses i tanke hver for sig.

Der bruges ikke slamsugere til gylletransport. Al gylle pumpes, hvorved man undgår trykstød ved aflæsning, samt den kraftige udblæsning fra tank ved fyldning.

Der udsuges/ventileres ikke direkte fra modtagehal. Det giver i dette tilfælde ingen problemer, idet flydende industriaffald som aflæsses i modtagehal, pumpes i lukkede rør. Indirekte udsugning sker via gyllerør over fortank til barkfilter.

5.4.2 Aflæssegrube:

Al aflæsning af industriaffald, som ikke er pumpbart men må tippes, foregår udendørs i en dertil indrettet grube/tank og snegles herfra op i forlageret. Denne løsning med aftipning i et ekstern bygværk og derefter snegle produktet ind, er optimal ud fra et håndteringsmæssigt synspunkt. Det kan dog give anledning til lugt, så længe aftipning foregår og så længe der er biomasse i gruben.

Bag denne grube/tank er der et bygværk, hvor den ene snegl føder den anden. Her ville det være godt med en overbygning, hvor man opsamler og videresender lugtstoffer til behandling i biofilter.

5.4.3 Fortank/blandetank:

Der kunne opserveres en svag lugt fra industriforlagertank muligvis pga. små utætheder mellem sider og top.

5.4.4 Kondensatbrønd:

Intet at bemærke.

5.4.5 Gasfakkel:

Der er ikke installeret gasfakkel på dette anlæg. I de sjældne tilfælde, hvor gasproduktionen er for stor på grund af motorreparationer o. lign, afbrændes biogas i kombikedel. Hvis kedlen også er ude af drift, slippes overskud direkte ud, uden afbrænding.

5.4.6 Rådnetanke/reaktortanke:

Ingen procedure for inspektion af tanke eller sikkerhedsventiler.

5.4.7 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Efterlagertank er overdækket for gasopsamling.

5.5 Filtertype:

1 stk. overdækket barkfilter

5.5.1 Filter beskrivelse:

Barkfilteret er 80 m² med en tykkelse på ca. 1,5 m. Filteret er placeret på betondæk og afgrænset af flytbare betonelementer. I bunden er placeret drænklodser og her oven på fibertex og barkflis.

Filteret er overdækket med presenning (ikke tæt) og vandes dagligt med sprinkler. Perkolat opsamles og pumpes til efterlager.

Udsugning er konstant fra fortanke og indirekte fra læse/lossehal via gyllerør. Ventilationsmængde er 1250 m³ pr. time. Ingen speciel procedure for opsamling af stødbelastning under indpumpning, men filteret og den konstante udsugning burde være stor nok til at opfange denne øgede belastning.

Anlægspris ca. 80.000 kr.

Energiforbrug ca. 32.000 kWh pr år. Besparelsesmulighed: nedsat frekvens om natten

EBRT er ca. 345 sek.

5.5.2 Bemærkning til filter:

Filteret fungerer fint.

Der er ingen fast opskrift for blandingsforholdet af biomassen i biofilteret.

Der er ikke fast procedure for hyppigheden af kontrol af biofilteret.

Der føres egenkontrol, idet der med Drägerrør måles for ammoniak (NH₃) og svovlbrinte (H₂S) før og efter filter. H₂S skal være over 10 – 20 ppm i afkastluft. pH måles i afdrænet væske og skal være under ca. 6,0.

5.6 Klager:

Der har ikke været klager fra naboer.

5.7 Tlf. interview med EDC Mæglerne i Grinsted:

Her udtaler mægleren:

Naboejendommen 200 m fra biogasanlægget, er for nylig solgt gennem denne mægler.

Biogasanlægget i Filskov har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området, hvad lugt angår.

Der har fra købere i biogasanlæggets forsyningsområde, været betænkeligheder vedr. den høje faste m³ afgift på varme.

5.8 Telefoninterview med miljøtilsyn

Det har ikke været muligt at indhente oplysninger fra tilsynsmyndigheden i Grindsted kommune, Teknisk Forvaltning da den pågældende person er bortrejst.

6 Linkogas A.M.B.A. (Lintrup)

d. 15/02 2006

6.1 Beliggenhed

Thornumvej 15, Lintrup. Nærmeste bolig i det åbne land findes 300 m mod Ø. Afstand til boligområde er 2 km mod N (Lintrup).

6.2 Biomasser:

Der omsættes dagligt ca. 552 tons biomasse, hvoraf ca. 20 % udgøres af industriaffald.

6.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er på ca. 20.000 m³ pr. dag, svarende til ca. 36 m³ pr. tons biomasse.

Den specifikke gasproduktion er ca. 2,8 m³ pr. m³ reaktorvolumen pr. dag.

6.4 Observationer:

6.4.1 Modtagehal:

• Gylle og industriaffald aflæsses i tanke hver for sig.
• Til gylletransport bruges både slamsugere og tankvogne med pumper,
• Man påtænker at udskifte den sidste slamsuger til en tankvogn med pumpe. Derved undgås trykstød i forbindelse med aflæsning, samt den kraftige udblæsning fra tank ved fyldning.
• Der ventileres ikke direkte fra modtagehal.
• Der er problemer med lugt/luft som presses op i modtagehal ved aftipning af industriaffald. Der er monteret ”lunger” på forlagertank, men det har ikke løst problemet.
• Gylle aflæsses udendørs hvor modtagestudsene er monteret med en kontraklap. Denne løsning er yderst optimal i de tilfælde, hvor man bruger tankvogne med pumper.
• Miljømyndighederne har for nylig været på besøg og har ikke konstateret særlige problemer

6.4.2 Fortank/blandetank:

• Der suges fra alle 4 forlagertanke, i alt 1.000 m³/h.
• Der er monteret ”lunger” på alle forlagertanke. Virkningen kunne ikke registreres under besøget. Dette skyldes muligvis utætheder imellem ”lunger” og top af tank.

6.4.3 Kondensatbrønd:

Ingen bemærkninger.

6.4.4 Gasfakkel:

Ingen bemærkninger

6.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

• Ingen procedure for inspektion af tanke eller sikkerhedsventiler.
• Problemer med utætheder i samlingerne på den ene tank (Assentoft)

6.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Overdækket uden gasopsamling og ventilation.

6.5 Lugtrenseanlæg:

1 stk. Katalytisk afbrænding.

• LESNI anlæg til katalytisk forbrænding af udsugningsluft. Luftmængde konstant i alt 1000 m³ pr. time fra 4 fortanke.
• Katalytisk forbrænding er naturligvis yderst effektivt til lugtfjernelse. Anlægget kan dog kun behandle en konstant luftmængde og er ikke velegnet til varierende ventilationsmængder. Biogasforbruget til forbrændingen er relativt højt.

6.5.1 Bemærkning til anlæg:

• Problemer med biogas i tilførselsrør/ventilationsluften til afbrænding. Dette antænder med tilbagebrænding i rørsystem pga. metan i udsugningsluft. Af samme grund er rørene udskiftet fra plast til metal.
• Myndighedskrav til lugt: 10 LE i skel (?)

6.6 Klager:

• Der har været klager over lugt fra anlægget. Lugtproblemerne skyldes fortrinsvis lugtudslip fra læsse/lossehallen, der er meget stor og hvorfra der ikke ventileres
• Man har efterhånden fået et bedre forhold til naboer og tilstræber en åben dialog. Støj har tidligere været et problem, men er løst.

6.7 Særlige biomasser:

Mucosa har voldt store problemer og anvendes ikke længere. Også mavetarmaffald giver anledning til lugtproblemer.

6.8 Særlige bemærkninger:

• Det anbefales, at der etableres forbindelse mellem fortankenes luftmasser til opfangning af stødbelastninger.

• Det anbefales desuden, at læsse-/lossehallen på nye anlæg gøres så lille som mulig for, at kunne ventileres optimalt.

• Udendørs aflæsning af gylle anbefales. Aflæsningen giver ikke anledning til lugtproblemer og der er derfor ingen grund til at chaufføren skal ind i hallen. Herved mindskes lugtudslip fra hallen pga. færre portåbninger og arbejdsmiljøet for chaufførerne forbedres. Kun ved bilvask er det nødvendigt, at chaufføren kommer ind i hallen.

6.9 Tlf. interview med Real Mæglerne i Brørup:

Her udtaler mægleren:

Biogasanlægget i Lintrup har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området.

6.10 Telefoninterview med miljøtilsyn

Berit Thuesen, Rødding kommune har haft tilsynet de sidste 1½ - 2 år. Der har kun været en enkelt klage og der er ikke konstateret lugtgener. Der er tidligere etableret automatik på porte for at hindre lugtgener.

Transporten sker af en middelstor vej og giver ikke anledning til væsentlige gener.

7 Ribe Biogas A/S

d. 15/02 2006

7.1 Beliggenhed

Koldingvej 19. Nærmeste boliger i det åbne land findes 250 m mod SØ. Afstand til boligområde er 1 km mod S (Ribe).

7.2 Biomasser

Ribe biogasanlæg behandler dagligt ca. 450 t biomasse hvoraf industriaffald inkl. mavetarmaffald udgør 60 tons eller ca. 13 %.

7.2 Gasproduktion

Gasproduktionen udgør 16.000 – 19.000 m³ pr. døgn, svarende til ca. 39 m³ pr. tons.

Den specifikke gasproduktion er ca. 3,4 m³ pr. m³ reaktorvolumen pr. dag.

7.3 Observationer

7.3.1 Modtagehal:

• Gylle og industriaffald aflæsses i tanke hver for sig
• Til gylletransport bruges tankvogne med pumper
• Der udsuges/ventileres fra modtagehal ud til det fri
• Gylle aflæsses med pumpe indendørs, i lukket rørsystem.
• Industriaffald afhentes og aflæsses for det meste med egne biler.
• Aflæsning af industriaffald foregår udendørs. I de sjældne tilfælde hvor det ikke kan pumpes, åbnes en udvendig lem til industriforlager og affaldet tippes ned i tanken.

7.3.2 Fortank/blandetank:

• Der suges/ventileres fra gylleforlagertanke til biofilter
• Der var ingen registrering af hvor meget, der suges fra tankene
• Der suges/ventileres ikke fra industrilagertank

7.3.3 Kondensatbrønd:

Intet at bemærke.

7.3.4 Gasfakkel:

Intet at bemærke.

7.3.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Der forefindes procedurer for rutinemæssigt eftersyn af tanke og sikkerhedsventiler.

7.3.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

• Der suges/ventileres fra efterlagertanke til biofilter
• Der var ingen registrering af hvor meget, der suges fra tankene

7.4 FILTERTYPE:

2 stk. Biofiltre

7.4.1 Filter beskrivelse:

Der findes 1 filter til gylleforlagertanke. Filteret er etableret i en lille betontank med en diameter på ca. 3,5 m. Filterets tykkelse kendes ikke, ligesom ventilationsmængden heller ikke kendes. EBRT kan derfor ikke beregnes, men må formodes at være kort. Størrelsen angives til ca. 20 m³ og tykkelsen kan derfor beregnes til ca. 2 m. Filtermaterialet består af barkflis.

Et lignende filter findes til efterlagertankene. Dette filter er mindre. Diameteren på betontanken er på ca. 1½ m.

7.4.2 Bemærkning til filter:

Filtermaterialet er skiftet og podet for nylig.

Der forefindes på virksomheden procedurer for vedligehold og tilsyn af filtrene.

Filtrene virker effektivt. Begge filtre er med fast overdækning (beton dæk) og med skorsten til afkastluft. Skorstenene medvirker utvivlsomt til en god spredning/fortynding af lugt, der måtte komme gennem filtrene. Man er i det store hele tilfredse med filtrene.

7.5 Klager

Der har ikke været klager fra naboer i lokalområdet. Anlægget er velplaceret i forhold til naboer og fremherskende vindretning

7.6 Særlige lugtkilder

Industriaffald og husholdningsaffald er de biomasser, der medfører langt de største lugtudslip.

Det spiller en rolle, at læsse-/lossehallen ventileres til det fri. Der er lugtudslip fra industrifortanken. Etablering af lugtfilter til industriforlagertank og evt. læsse-/lossehal vil kunne nedbringe lugtgenerne på anlægget.

7.7 Tlf. Interview med edc mæglerne i ribe

Her udtaler mægleren:

Der er få ejendomme i nærheden af biogasanlægget.

Biogasanlægget i Ribe, har ikke nogen negativ indflydelse på huspriserne i området.

7.8 Telefoninterview med Miljøtilsyn

8 Snertinge Energiselskab A.m.b.a.

d. 21/02 2006

8.1 Beliggenhed

Kirkemosevej 17. Boliger i det åbne land findes 100 m mod S. Afstand til boligområde er 400 m mod S (landsbyen Særlev).

8.2 Biomasser:

Anlægget omsætter dagligt 100 – 120 m³ gylle og 25 – 30 m³ organisk affald. Andelen af organisk affald udgør således ca. 25 %.

8.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er dagligt på 5500 – 8000 m³. Udbyttet er således på 42 – 53 m³ pr. tons.

Den specifikke gasproduktion er på 1,8 – 2,7 m³ biogas pr. m³ reaktorvolumen.

8.4 Observationer:

8.4.1 Modtagehal:

• Der ventileres fra modtagehal til biofilter.
• Al aflæsning i modtagehal af både gylle og industriaffald foregår ved pumpning i lukkede rør systemer.
• Aflæsning af ikke pumpbart industriaffald samt fast møg, foregår udendørs i separate tanke.

8.4.2 Fortank/blandetank:

• Separate tanke for gylle, industriaffald samt fast møg.
• Der ventileres til biofilter fra alle forlagertanke.
• Der er problemer med for lille afsug fra forlagertanken til fast møg, når lemmen er åben.

8.4.3 Kondensatbrønd:

Intet at bemærke.

8.4.4 Gasfakkel:

Der er ingen gasfakkel på anlægget, overskydende gas brændes i kedel. Under havari slippes gassen ud i det fri.

8.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Tankene åbnes og inspiceres hvert 2 år.

8.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

• Stort udslip af gas fra gamle presenningoverdækninger. disse blev skiftet til nye for 8 år siden, dette har elimineret problemet.
• Gasopsamling fra efterlagertanke.

8.5 Filtertype: 1 stk. Biofilter

Biofilteret er et simpelt nedgravet barkfilter dækket med jord og tilsået med kløvergræs. Størrelsen er på ca. 180 m³. Anlægget kan vandes med sprinkler. Filtermaterialet udskiftes hvert 2. – 3. år

Ventilationsmængden kendes ikke og EBRT kan derfor ikke beregnes.

Men ventilationen øges, når der er bil i aflæssehallen.

8.5.1 Bemærkning til filter:

Filteret fungerer tilsyneladende udmærket. På overfladen var dog tegn på at ventilationsluften danner kanaler i filteret, der således ikke fungerer så effektivt som det kan.

En mulighed for måling af fugtigheden i filteret er ønskelig.

8.6 Myndighedskrav:

Som til industrivirksomhed.

8.7 Klager:

Tidligere var der en del klager over lugt. Problemet skyldtes ikke-lugttætte plastmembraner over lagertanke, der således afgav især svovlbrintelugt. Nye duge løste problemet.

Naboer varskos ved særlige driftsforhold.

8.8 Særlige lugtkilder:

Mucosa gav store lugtproblemer og modtages derfor ikke længere.

Udendørs aflæsning af affald i tank med utilstrækkelig afsugning.

8.9 Tlf. interview med Nybolig i Jyderup:

Her udtaler mægleren:

Eksisterende huse tæt på biogasanlægget i Snertinge har en prisforringelse på ca. 10 – 15 %.

Vi har for nylig solgt nyudstykkede byggegrunde ca. 500m fra biogasanlægget, disse grunde blev solgt uden prisnedsættelse.

De næste grunde der sælges i udstykningen, ligger ca. 2-300m fra anlægget. Disse grunde sælges ligeledes til normal markedspris.

8.10 Telefoninterview med miljøtilsyn

Terese Skov Engelrud fra Kalundborg Kommune, der er i Bjergsted en dag om ugen, oplyser, at der ikke har været klager i over et år. Tidligere har der dog været klager. Teknisk chef Niels Toft-Pedersen supplerer med følgende:

Der blev den 20. juni 1995 meddelt miljøgodkendelse af anlægget.

Tilbage i 1997, 1998 var der væsentlige problemer med især lugtgener fra anlægget.

Dette betød at Biogasanlægget i efteråret 1998 måtte foretage en lang række forbedringer af forskellige komponenter på anlægget, bl.a. blev overdækningen af 2 lagertanke udskiftet til en anden og tykkere overdækning.

I efteråret/vinteren 2001 var der igen nogle lugtproblemer fra anlægget, hvilket bl.a. medførte afholdelse af møde med repræsentanter for Fjernvarmeværket. Endvidere blev der afholdt møde med klagerne.

I 2003 var der en enkelt klage og der var et enkelt driftsuheld m/gasmotoren (som ikke gav anledning til klage).

I foråret 2004 var der et gasudslip grundet havari på gasmotoren, gav ikke anledning til klager.

I sommeren 2004 en enkelte klage fra Nykøbingvej 60 over lugt.

Ved tilsyn på anlægget blev det oplyst at generne formentlig var opstået på grund af manglende udskiftning af filterplader i ventilationssystemet.

Barkfilteret blev udskiftet i efteråret 2004.

Vi har ikke siden modtaget klager over lugtgener eller andre gener fra Snertinge Biogasanlæg, og det er vores opfattelse at anlægget igennem flere år har kørt på en fuldt tilfredsstillende måde.

9 Thorsø Biogas

        d. 31/01 2006

9.1 Beliggenhed

Kongensbrovej 10, Thorsø. Nærmeste boliger i det åbne land findes godt 100 m mod SØ. Afstand til boligområde er 1 km mod Ø (landsbyen Aidt).

9.2 Biomasser:

Anlægget behandler dagligt ca. 330 tons biomasse. Heraf udgør ca. 28 % industriaffald. Mavetarmaffald, som er defineret som gødning, udgør alene ca. 23 %.

9.3 Gasproduktion:

Der produceres dagligt 11 – 13.000 m³ biogas

9.4 Observationer:

9.4.1 Modtagehal:

• Al aflæsning/pålæsning foregår i modtagehal for lukkede porte. Dog er der et problem ved leverancer med hænger og sættevogn, hvor der tippes af igennem bagsmæk. Ved denne form for aflæsning er bygningen for kort til at porten kan lukkes, og man får derfor ikke aktiveret den kraftige udsugning.
• Leveringsformen / aflæsningen af visse affaldstyper er yderst problematisk. Især kan nævnes mavetarmaffald fra slagteriet i Horsens. Dette transporteres (i flydende form) i lukkede containere. Det tippes ud af bagsmækken og ned i blandetanken. Den store mængde, der med ét plaskes ned, fortrænger en meget stor luft- og lugtmængde i ét nu. Denne store mængde luft/lugt holdes ved hjælp af en kraftig ventilation (hvis portene er lukkede) i vid udstrækning i læssehallen. Denne pludselige forøgelse af luftmængden kan være vanskelig at håndtere i biofilteret. Da materialet er en væsentlig lugtkilde om sommeren, bør transport foregå i lukkede tankvogne. Aflæsning bør foregå med pumpe med neddykket rør. Derved bliver aflæsningen mere stilfærdig.
• Der er ophængt en ”emhætte” over aflæsselemmen. Dette synes, at være en god løsning til at opfange den fortrængte luft, som opstår ved aflæsning i forlager.
• Der er etableret punktudsugning fra afblæsningsrør på slamsuger til opfangning af udblæsningsluften under fyldning.

9.4.2 Fortank/blandetank:

Der blev konstateret et fint svagt undertryk i tanken, når der ikke var gang i påfyldningen.

9.4.3 Kondensatbrønd:

Denne var ikke sluttet til biofilter. Ventilationsafkast, som kun tændes ca. 1 time før og under inspektion/arbejde, gik ud til det fri.

9.4.4 Gasfakkel:

Der er ingen flammeovervågning af gasfakkel. Denne har i stedet kontinuerlig gentænding (hvilket kræver regelmæssig afprøvning). Der er mulighed for udslip af gas uden afbrænding.

9.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Tanktoppe er utætte. De skal efter driftslederens udsagn skiftes snarest. (De tærede tanke er bygget i karbonstål).

9.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Der var en svag lugt af gas i læsiden af gylleefterlagertanken. Dette skyldes muligvis revner i de elastiske fuger mellem betonelementerne, som er brugt til overdækning, samt at tanken står under svagt overtryk (forbundet til gaslager).

9.5 Filtertype:

2 stk. Overdækket barkfilter

9.5.1 Filter 1 beskrivelse:

Oprindeligt filter for afsug fra lagertanke mv.

Ca. 30 m³ med ca. 1.5 m fyldhøjde i betonbygværk, overdækket og med dræn og rørarragement til luftfordeling i bunden.

Ca. 750/1500 m³/h afsug, tidsstyret efter arbejdsdag.

Fyldningsmateriale: (opr.) 1/3 lecanødder, 2/3 barkflis + havebrugskalk

Beregnet EBRT (Empty Bed Residence Time): 75 – 150 sek.

9.5.2 Filter 2 beskrivelse:

Filter 2 er efteretableret i et betonbygværk, som oprindeligt var oplagsplads for sand. Det modtager afsug fra modtagehal.

Ventilationen er aktivitetsstyret (min. 600 og maks. 14 000 m³/h). Filtervolumen er ca. 60 m³ med ca. 1,2 m fyldhøjde

Fyldningsmateriale: 1/3 lecanødder, 2/3 barkflis + havebrugskalk

Beregnet EBRT: 15 – 350 sek.

9.5.3 Bemærkning til filter:

• Der er problemer med lugt fra filteret om vinteren: Den biologiske aktivitet nedsættes ved lave temperaturer. Tilsyneladende er den interne varmeproduktion ikke tilstrækkelig til at holde en rimelig temperatur i filteret. Dette kan evt. afhjælpes ved at der monteres varmeslanger under biofilteret, således at der er mulighed for at holde den rette temperatur hele vinteren.
• Der er ingen fast procedure for blandingsforholdet af biomassen i biofilteret. Der er ikke fast procedure for hyppigheden af kontrol af biofilteret – I egenkontrollen skal der med Drägerrør måles for ammoniak (NH₃) og svovlbrinte (H₂S) før og efter filter. H₂S skal være under 10 – 20 ppm i afkastluft. pH måles i afdrænet væske, den skal være under ca. 6,0.
• Der suges ca. 600 m³/h kontinuerligt fra læsse/lossehallen mellem kl. 07.00 og kl. 16.00. Herudover suges der 14.000 m³/h hver gang der befinder sig en bil i hallen og portene er lukkede.
• Der var lugt omkring filteret ved stor udsugningshastighed fra læsse/lossehal. Lugten var væsentlig mindre, når luftskiftet blev reduceret til normalt. Man kan derfor have en formodning om, at biofilteret enten er for lille, eller at luftskiftet er for stort ved stor udsugningshastighed.
• Der findes ingen mulighed for at besigtige indholdet i det store filter. Ej heller er der mulighed for, at kunne udtage prøver fra dette. Der blev ikke observeret drænmulighed fra dette filter.
• I det lille filter, der behandler luft kontinuerligt fra forlagertank, var fordelingen af luften i filteret uens. Den første del af filteret blev belastet mest. Der er fra leverandøren monteret et specielt luftfordelingsarrangement i bunden, netop for at undgå uens luftfordeling. Om dette er tilstoppet vides ikke.

9.6 Ensilage:

Et udendørs, mindre oplag af majsensilage gav anledning til lugtudslip.

9.7 Klager:

• Vindretning registreres hver morgen.
• Naboer kontaktes ved særlige arbejdsopgaver, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugtgener.
• Der er klager af og til – altid fra den samme person. Ved alle klager aflægges der besøg hos personen, som har klaget. Herved konstateres om der er hold i klagen.
• Klager rapporteres straks til kommunen.

9.8 Tlf. interview med Bolig-Ringen i Ulstrup:

Her udtaler mægleren:

Naboejendommen til biogasanlægget er for nogle år siden solgt gennem denne mægler.

Biogasanlægget i Thorsø har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området.

Det er først et problem når vi snakker naboejendomme til svinebrug.

9.9 Telefoninterview med miljøtilsyn

Klaus Pedersen, Hvorslev kommune har ikke fået klager i de tre år, han har været ansat. Biogasanlægget klarer i høj grad selv de problemer, der opstår. Kommunen er ved at udarbejde ny miljøgodkendelse. Der forventes at blive krav om overholdelse af 5 LE i byområde og 10 LE ved nærmeste nabo. Desuden skal biogasanlægget orientere naboer inden vedligeholdelse o. lign. som kan give anledning til lugtgener. Transport giver ikke anledning til problemer, der er ca. 25 kørsler ud af en trafik på Kongensbrovej min. 325 lastbiler pr. døgn.

Hvis der skulle etableres en nyt anlæg ville placeringen være væsentligst, desuden bør der være styr på de diffuse kilder.

10 Vegger biogas

d. 21/02 2006

10.1 Beliggenhed

Skivumvej 2, Vegger. Afstand til boligområde er 80 m mod S (landsbyen Vegger).

10.2 Biomasser:

Anlægget modtager 70 – 80 tons gylle og 10 tons glycerin om dagen.

10.3 Gasproduktion:

Gasproduktionen er 8-10.000 m³ pr døgn.

10.4 Observationer:

10.4.1 Modtagehal:

• På dette anlæg bruges tankvogne med pumpe.
• Der ventileres til det fri fra modtagehal.
• Der aflæsses kun gylle i modtagehal.
• Aflæsning af flydende/pumpbart industriaffald foregår udendørs i lukkede systemer til separate tanke.
• Der modtages ingen fast affald for tiden. Når det modtages, tippes det ned i en tank med låg, hvorefter det faste affald fortyndes, så det bliver pumpbart. Dette foregår udendørs. Der ventileres fra denne tank til biofilter nr. 1.
• Ved fyldestedet, til et par af disse tanke, er der en betongrube til opsamling af spild. Denne grube, uden afløb må, hvis den ikke tømmes og rengøres efter hvert spild, anses for at være en lugtkilde

10.4.2 Forlager/blandetank:

• Gylle-forlagertank samt blandetank er utætte i toppen. Det er derfor svært, med ventilationen, at holde et svagt undertryk i disse tanke.
• Der suges/ventileres fra gylle-forlagertank samt fra blandetank til biofilter nr. 1.
• Flydende/pumpbart industriaffald aflæsses og opbevares i separate tanke, som alle gennem en overløbsbrønd, er tilsluttet biofilter nr. 2.

10.4.3 Kondensatbrønd:

Der er ingen afsug til biofilter.

10.4.4 Gasfakkel:

Der er ingen gasfakkel på dette anlæg. Under motorstop afbrændes overskydende gas i kedel.

10.4.5 Rådnetanke/reaktortanke:

Tankene tømmes ca. hvert 2 år for rensning og inspektion.

10.4.6 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Gaslageret er placeret oven på efterlagertank. Disse tanke lugter - dog mest om sommeren. Lugten stammer muligvis fra gennemtrængning af gas gennem den enkelt lags dug, som udgør gaslageret.

10.5 Filtertype:

2 stk. Barkfilter

10.5.1 Filter beskrivelse:

Filter 1 er 20 m³ åbent filter som modtager 1.600 m³/t fra gyllefortanke. EBRT er 45 s.

Filter 2 er 7,5 m² og 4 m højt (30 m³.) Filteret er lukket og afkast er ført ned til jorden. Det modtager 1.000 m³/ t fra glycerintanke. EBRT er 108 s.

10.5.2 Bemærkning til filter:

Filter 1 fungerer ikke tilfredsstillende. Det er nødvendigt med en forholdsvis stor luftmængde, da fortanken ikke er tæt.

Filter 2 fungerer fint, da glycerintankene er tætte, så der skabes undertryk med en lille luftmængde.

10.5.3 Klager:

Der har været klager i forbindelse med modtagelse af fisk og ved slagteriaffald der er gæret over.

10.6 Særlige lugtkilder:

Udsugning fra læssehal føres urenset op gennem taget.

Ved læssepladsen for glycerin samles spil op i et åbent bassin, som kan give anledning til lugt.

Driftslederne er opmærksomme på at vedligeholdelse (f.eks. skift af omrører) skal ske ved en passende vindretning.

10.7 Tlf. interview med HOME mægleren i Nibe:

Her udtaler mægleren:

• Biogasanlægget i Vegger har ingen negativ indflydelse på huspriserne i området.

• Det stiller sig helt anderledes når vi snakker naboejendomme til svinebrug.

10.8 Telefoninterview med miljøtilsyn

Jan Sørensen og Bent Skærlund, Års kommune oplyser, der ikke har været klager de sidste par år. Der har tidligere været klager i forbindelse med sammenbrud på filter og ved modtagelse af stærktlugtende fisk.

Transport giver ikke problemer, da anlægget ligger lige op ad en stor vej.

Skulle man starte forfra, ville der nok være mere styr på diffuse kilder. Desuden burde der overvejes en placering på modsatte side af vejen (længere væk fra byen).

Fra starten var der stor skepsis og byen var delt i to lejre. Utilfredsheden blussede op igen i forbindelse med forsøg med dagrenovation. I dag er holdningen vendt, og anlægget har et godt image pga. dygtige driftsledere, som nøje overvåger uregelmæssigheder samtidig med at forsøgene er hørt op og filteret fungerer.

11 V. Hjermitslev biogas

d. 21/02 2006

11.1 Beliggenhed

Engkrogen 10, V. Hjermitslev. Afstand til boligområde er 80 m mod S (landsbyen V. Hjermitslev).

11.2 Biomasser:

Biogasanlægget modtager 70 m³ gylle og 10 – 15 m³ industriaffald pr. dag.

11.3 Gasproduktion:

Anlægget producerer omkring 6.000 m³ gas i døgnet.

11.4 Observationer:

11.4.1 Modtagehal:

• Der ventileres ikke fra modtagehal.
• Der opstår en ganske lille indirekte udsugning fra modtagehallen, når aflæsningslemmen til fastindustriaffald på forlageret åbnes.
• Aflæsning af flydende/pumpbart industriaffald, foregår udendørs i lukkede systemer til separate tanke.
• På dette anlæg bruges tankvogn med pumpe.

11.4.2 Forlager/blandetank:

Der suges/ventileres fra alle forlagertank og biofilter.

11.4.3 Kondensatbrønd:

Ingen afsug til biofilter.

11.4.4 Gasfakkel:

Der er ingen gasfakkel på dette anlæg. Under havari/overproduktion afblæses overskydende gas gennem sikkerhedsventil, til det fri.

11.4.5 Forhygiejniserings-tankene:

Afsug fra tankene er forbundet til biofilteret.

11.4.6 Rådnetanke/reaktortanke:

• Bund og sider af tanken er opført i beton. På toppen af reaktoren er der monteret en dobbelt presenning som udgør tag og gaslager (Lundsbytank).
• Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen procedure for inspektion.

11.4.7 Efterlagertanke/ gaslagertanke:

Der er etableret gasopsamling på efterlagertanken.

11.5 Filtertype: 1 stk. Biofilter.

Filteret er et avanceret biofilter (BBK-filter) på 70 m² og en filtertykkelse på 1 m. EBRT er 56 s.

11.5.1 Bemærkning til filter:

Udsugning fra fortanke (inkl. læsse- og lossehal) på 4.500 m³/t føres til filteret.

Der er løbende kontrol med luftfugtighed, temperatur og svovlbrinte i anlægget.

11.6 Klager:

Ingen klager efter installation af biofilter. Anlægget må højst bidrage med 10 LE/m³ ved nærmeste beboelse. En OML-beregning har vist at bidraget ligger på 6 – 8 LE/m³, så det er tilfredsstillende.

11.7 Særlige lugtkilder:

Afkast fra hygiejniseringsanlæg renses med scrubber.

Da der ikke er kedel eller gasfakkel lukkes evt. overskudsproduktion af gas ud gennem overtryksventiler.

11.8 Tlf. interview med EDC Mæglerne i Pandrup:

Her udtaler mægleren:

Biogasanlægget i Vester Hjermitslev, har ikke negativ indflydelse på huspriserne i området, hvad lugt angår.

Der er ikke klager over anlægget.

11.9 Telefoninterview med miljøtilsyn

Gitte Klausen, Pandrup kommune har ikke været på tilsyn siden anlægget blev renoveret for et par år siden, og der har ikke været klaget siden.

Før renoveringen var man særligt opmærksom på, at aflæsning ikke foregik i lukket system eller i tæt hal med udsugning. Desuden var der mange diffuse kilder f.eks. udendørs spild som gav anledning til lugt.

Hvis et biogasanlæg skulle lokaliseres i dag, ville man nok kræve en større afstand til byen. Naboer, der har en negativ holdning fra starten, forbliver negative og giver anledning til klager.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2007, © Miljøstyrelsen.