Pilotprojekt med stimuleret in situ reduktiv deklorering - Hovedrapport
4 Etablering af afværgeforanstaltninger
4.1 Borearbejde
4.1.1 Injektionsboringer
Der er etableret 3 injektionsboringer I101-I103 på Rugårdsvej 234-238 i den opstrøms ende af indsatsområdet. Boringerne er udført som 6" snegleboringer med unimog borerig og filtersat med ø63 mm stålfilter. Boringerne er afblændet med cementstabiliseret bentonit (blanding af beton og bentonit), for at hindre lodret lækage i boringen, når der injiceres under tryk.
4.1.2 Pumpeboring
Der er etableret 1 pumpeboring AV1 på Rugårdsvej 232 i den nedstrøms ende af indsatsområdet. Boringen er udført som 6" snegleboring med minirig og filtersat med ø90 mm PEH-filterrør. Boringen er afblændet med bentonit.
4.1.3 Moniteringsboringer
Der indgår 25 boringer i moniteringsprogrammet, heraf er de 8 boringer udført i forbindelse med teknologiprojektet i løbet af 2004-2005. De øvrige 17 boringer er ældre moniteringsboringer. Boringerne er alle udført som snegleboringer filtersat med ø63 mm PEH-filterrør og afblændet med bentonit. Moniteringsboringerne udført i 2005 er dog afblændet med cementstabiliseret bentonit.
I tabel 4.1 ses en oversigt over injektions-, pumpe- og moniteringsboringer, der indgår i sandprojektet, fase 3. Boringernes placering fremgår af figur 4.1, borejournaler er vedlagt i bilag 2.
Figur 4.1. Oversigtskort med boringsplacering samt placering af in situ anlæg
Tabel 4.1 Oversigt over boringer der indgår i oprensningsprojektet. Placering fremgår af figur 2.2.
| Borings-ID | Udførelsesår | Dybde m u.t. |
Filter i MS* m u.t. |
Øvrige filtre m u.t. |
Anvendelse |
| I101 | 2005 | 11,7 | 10,3-11,3 | - | Injektionsboring |
| I102 | 2005 | 11,6 | 10-11 | - | Injektionsboring |
| I103 | 2005 | 11,7 | 10,4-11,4 | - | Injektionsboring |
| AV1 | 2004 | 15 | 13-14 | - | Pumpeboring |
| B119,dyb | 2000 | 12 | 10-12 | 4,5-5,5 | Monitering |
| M101 | 2005 | 12,4 | 10,3-11,3 | - | Monitering |
| M2 | 2004 | 13 | 11,1-12,1 | - | Monitering |
| M3 | 2004 | 15 | 13-14 | - | Monitering |
| M102 | 2005 | 12,3 | 10,3-11,3 | - | Monitering |
| B103, dyb | 2000 | 11 | 9-11 | 1-3 | Monitering |
| B123, dyb | 2000 | 15 | 12,5-14,5 | 5,5-6,5 | Monitering |
| M103 | 2005 | 15,1 | 12,4-13,9 | - | Monitering |
| M1 | 2004 | 13 | 10,5-11,5 | - | Monitering |
| B110 | 2000 | 14 | 12-14 | - | Monitering |
| B101 | 2000 | 13 | 10,5-12,5 | - | Monitering |
| I1 | 2004 | 12 | 10-11 | - | Monitering |
| B102 | 2000 | 12 | 10-12 | - | Monitering |
| E, dyb | 2001 | 13,5 | 10,5-12,5 | 4-6 | Monitering |
| B104, dyb | 2000 | 12 | 10-12 | 1,2-4,7 | Monitering |
| A | 2001 | 16 | 13-15 | - | Monitering |
| B, dyb | 2001 | 14 | 12-14 | 6,5-8,5 | Monitering |
| C | 2001 | 15,5 | 12-14 | - | Monitering |
| F, dyb | 2001 | 14 | 11,4-12,9 | 5-7 | Monitering |
| H, dyb | 2001 | 13,5 | 11-13 | 3-5 | Monitering |
| K, dyb | 2001 | 13 | 10,5-12,5 | 4-7 | Monitering |
| L, dyb | 2001 | 12 | 8-10 | 3-4 | Monitering |
| N, dyb | 2001 | 13 | 10-12 | 6,5-7,5 | Monitering |
| M4 | 2004 | 14 | 12,5-13,5 | - | Monitering |
| D | 2001 | 15 | 11,5-14,5 | 5-8,5 | Monitering |
*)MS: mellemste sekundære magasin
4.2 Behandlings- og overvågningsanlæg
4.2.1 Behandlingsbygning
Opbygningen af anlægget er foretaget af Arkil Miljøteknik A/S i samarbejde med de involverede aktører.
Enheden til behandling (recirkulationsanlæg) er placeret i et nybygget skur på lokaliteten. Skuret er opbygget specielt til anlægget og er isoleret samt udstyret med elradiator og rumventilation. Placering af behandlingsenhed fremgår af situationsplan på figur 4.1.
Udgangspunktet for anlægget er, at det skulle være relativt simpelt og driftsikkert. Desuden skulle anlægget kunne overvåges via internettet og være udstyret med alarm for væsentlige driftsparametre. Opbygningen af anlægget fremgår af PI-diagram i bilag 3.1.
Af fotos 4.1 til 4.5 fremgår opbygningen af recirkulationsanlægget.
Foto 4.1 og 4.2. Recirkulationsanlæg i skur
Oppumpningen af grundvand i AV1 foretages ved hjælp af frekvensstyret MP1-pumpe. Grundvand ledes til recirkulationsanlæg, hvor smuds og snavs filtreres fra i et filter. Herefter tilsættes ved hjælp af peristaltiske pumper donor (purasal) og eventuelt tracer. De peristaltiske pumper til tilsætning af donor og tracer er timerstyret og kører med et fastsat flow afhængig af slange diameter. Pumpe til donor blev indstillet med et flow på 6,9 ml/min og pumpe til tracer med et flow på 6,74 ml/min.
Efter blanding af grundvand med donor og eventuelt tracer fordeles blandingen via en manifold ud i 3 strenge. Ved hjælp af en peristaltisk pumpe monteret på hver af de 3 strenge ledes blandingen ud i de 3 injektionsboringer I101-I103. De 3 peristaltiske pumper til reinjektion er frekvensstyret og i stand til at køre 24 timer i døgnet.
Foto 4.3 og 4.4. Peristaltiske pumper til henholdsvis tilsætning af donor/tracer og til reinjektion.
På anlægget er der mulighed for udtagning af prøve af oppumpet grundvand samt udtagning af prøver på de 3 separate strenge før reinjektion.
4.2.2 Styring og overvågning
Registrering af data fra recirkulationsanlægget blev foretaget dels online via overvågningsanlæg og dels ved manuelle aflæsninger i forbindelse med COWIs tilsynsbesøg. Af nedenstående foto ses, at der er mulighed for manuelle aflæsninger af tryk på manometre og aflæsning af flow og vandmængder på vandure. Desuden er der manuelt mulighed for justering af pumpeydelse ved hjælp af frekvensomformere.
Foto 4.5. Frekvensstyring af pumper og manuel aflæsning af tryk og flow
Overvågning og dataopsamling via internettet er gennemført med et datamodul med GSM modem. Ved hjælp af datamodulet er der opsamlet data for oppumpede og reinjicerede vandmængder. Desuden er der opsamlet data for tryk på oppumpningssiden samt i de 3 injektionsboringer.
Anlægget er monteret med tryktransmittere således, at der afgives alarm ved for højt tryk. Ligeledes er der monteret niveautransmittere under slangepumper således, at der i tilfælde af utæthed på slangepumper afgives alarm. I tilfælde af for højt tryk eller utæthed i systemet er der givet alarm til entreprenøren, der har sørget for afhjælpende foranstaltninger.
Via internettet har det været muligt at få overblik over anlæggets udvikling samt at hente opsamlede data til brug for dokumentation af anlæggets drift. Af nedenstående figur fremgår brugerfladen for hjemmesiden, hvor data opdateres en gang i døgnet.
Figur 4.2. Brugerflade fra styringsanlæggets hjemmeside
4.2.3 Ledningsføringer
Af figur 4.1 fremgår ledningsføringer for recirkulationsanlægget.
På såvel suge- som tryksiden af anlægget er der etableret forbindelse via nedgravede PEX-slanger. Etableringen i PEX-slange med iltspærre har sikret, at der ikke sker migration af ilt ind i det lukkede system.
Af nedenstående fotos 4.6 og 4.7 fremgår etableringen af ledninger fra anlæg til injektionsboringer.
Foto 4.6 og 4.7. Etablering af ledningsføring og el-tracing af pex-rør
Der er nedlagt eltracer langs PEX-slanger fra anlæg til injektionsboringer for at undgå problemer i forbindelse med frost.
Boringsafslutning med overgang fra PEX-slange fra recirkulationsanlæg til injektionsboring fremgår af nedenstående foto 4.8. Overgangen er udført med udluftningsstuds forberedt for injektion af bakterier.
Foto 4.8. Boringsafslutning
Version 1.0 Februar 2007, © Miljøstyrelsen.