Environmental Project No. 1155 – Coliform bacteria and E. coli in drinking water. Comparison of EU reference method with alternative methods

Coliform bacteria and E. coli in drinking water. Comparison of EU reference method with alternative methods

Sammenfatning og konklusioner

Coliforme bakterier og E. coli er to vigtige parametre i forbindelse med kontrollen af dansk drikkevand. Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (98/83/EF) specificerer i Bilag III, del 1 referencemetoden til disse to parametre: EN ISO 9308-1:2000. Metoden er baseret på brugen af Laktose TTC agar med natrium heptadecylsulfat (Tergitol 7), også kaldet TTC-Tergitol metoden.

Direktivet angiver, at medlemsstaterne kan bruge alternative metoder, forudsat at kravene i artikel 7, stk. 5 overholdes. Artiklen angiver, at:

5a) Medlemsstater skal overholde specifikationerne for analyse af parametrene der er anført i Direktivets Bilag III.

5b) Der kan anvendes andre metoder end de i Bilag III, del 1, anførte, såfremt det kan påvises, at de resultater, der opnås herved, er mindst lige så pålidelige som dem, der kan opnås ved de angivne metoder. Medlemsstater, der anvender alternative metoder, meddeler Kommissionen alle relevant oplysninger vedrørende disse metoder og deres ækvivalens.

På baggrund af oplysningerne i Standarden (EN ISO 9308-1:2000) om interferens fra følgeflora samt studier, der har sammenlignet Colilert™ med EU referencemetoden for analyse af drikkevand for coliforme bakterier, herunder E. coli (Niemela, Lee & Fricker, 2003), besluttede Danmark at undlade at foretage et fuldt ækvivalensstudium og i stedet verificere den eksisterende viden ved at teste dansk drikkevand af varierende mikrobiologisk kvalitet i et begrænset ækvivalens-studium. Det blev også besluttet at sigte mod at validere og godkende en metode, som kunne anvendes til vand såvel med som uden kraftig følgeflora.

Størstedelen af Danmarks drikkevand fra almene vandforsyninger er af god mikrobiologisk kvalitet med lavt indhold af heterotrofe mikroorganismer. I Danmark er der imidlertid en hel del lokale vandforsyninger, som har højere indhold af følgeflora, som kan påvirke påvisningen af coliforme bakterier. Dertil kommer, at også drikkevand, der normalt er af god mikrobiologisk kvalitet, typisk vil indeholde meget høje niveauer af følgeflora i de tilfælde, hvor det forurenes med coliforme bakterier, herunder E. coli, og den anvendte metode skal også kunne anvendes til disse situationer.

Det danske studium blev baseret på Niemela, Lee & Frickers artikel fra 2003 og på et tidligere dansk studium fra 2000/2001. Der blev udført to begrænsede ækvivalensstudier i praksis, heraf ét med podede vandprøver og ét med naturlige vandprøver. Formålet med det danske studium var at:

dokumentere, at de allerede kendte problemer med anvendelsen af EN ISO 9308-1:2000 på drikkevand med højt indhold af heterotrofe mikroorganismer også gjaldt for dansk drikkevand
sammenligne andre velkendte metoder med EN ISO 9308-1:2000
undersøge effekten af Colilert som en kvantitativ metode, da denne metode er godkendt til kvalitativ prøvning (P/A) af dansk drikkevand (se bilag A).

Det danske studium blev udført på EN ISO 9308-1:2000 (betegnet “EU reference metode” i denne rapport) og inkluderede i alt fem internationalt anerkendte metoder: Lauryl Sulfat Agar (LSA), Membran Laktose Glucuronid Agar (MLGA), Chromogen agar, Chromocult, Colilert samt den danske referencemetode indtil nu: DS 2255:2001 med MPN i MacConkey-bouillon.

Den samlede konklusion på resultaterne fra det danske studium med både podede og naturlige prøver af drikkevand er som følger:

Colilert viste sig at være ækvivalent til EU’s referencemetode til påvisning af coliforme bakterier og E. coli i podede prøver med lav baggrundsflora. Det samme studie bekræftede, at EU’s referencemetode gav problemer i form af overvoksede membranfiltre ved analyse af vand med højt indhold af heterotrofe mikroorganismer. Colilert viste god genfinding af coliforme bakterier og E. coli i prøver med såvel lavt som højt indhold af heterotrofe mikroorganismer (baggrundsflora).

Studiet viste, at det samme problem med overvoksede filtre forekom tilsvarende for tre af de andre membranfiltreringsmetoder: LSA37, Chromogen agar og Chromocult.

MLGA viste forholdsvis god genfinding af både coliforme bakterier og E. coli i podede prøver, men det blev valgt at udelukke metoden fra det videre arbejde på grund af nogle tekniske faktorer med inkubationstider, der blev vurderet at være uhensigtsmæssige for de fleste danske laboratorier.

Den hidtidige danske referencemetode (DS 2255:2001) indgik i den del af studierne, der omfattede naturlige prøver. Det blev fundet, at metoden gav dårligere resultater end de øvrige metoder, idet der ikke blev påvist coliforme bakterier med DS 2255 i én af de 15 prøver, der blev fundet positiv med én eller flere af de andre metoder (EU referencemetoden, Chromogen agar og Colilert).

Miljøstyrelsen har på denne baggrund besluttet at implementere EU referencemetoden EN ISO 9308-1:2000 med Colilert som en alternativ metode til undersøgelse af dansk drikkevand for coliforme bakterier og E. coli.