| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt
Forord
Fund af pesticider i drikkevands- og moniteringsboringer har i de senere år udgjort et betydeligt problem for den danske vandressource. Fundene skyldes brug af pesticider i landbrug, gartnerier, på offentlige arealer og i private haver i gennem årtier. Pesticidforureningen kan såvel skyldes anvendelse og håndtering samt bortskaffelse af pesticider. Punktkilder i form af spild ved vaskepladser, nedgravet pesticidholdigt affald, spredning via dræn, brønde og boringer vurderes at være medvirkende til de mange fund af pesticider.
Problemstillingen har afsløret et stort behov for at forbedre vidensgrundlaget i forhold til undersøgelsesstrategier, indgreb og afværge ved forureningskilden, afværgestrategier på oplandskala og miljøøkonomiske vurderinger. Det vurderes samtidig på baggrund af erfaringerne fra andre stofgrupper, at der er et stort fagligt, administrativt og økonomisk potentiale i at initiere et vidensløft på området.
Der er derfor i dette forprojekt foreslået 5 delprojekter, som kan belyse forskellige aspekter omkring grundvandsforurening fra pesticidpunktkilder.
Beskrivelsen af de 5 delprojekter er udført af en arbejdsgruppe bestående af Poul L. Bjerg og Nina Tuxen, Miljø & Ressourcer DTU, Lars Elkjær og Astrid Zeuthen Jeppesen, Watertech samt Bjørn Jensen, Deloitte.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsens Teknologi Udviklingspulje, Fyns Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ).
Der har som et led i definering af projekterne, været afholdt en række styregruppemøder, hvor indholdet af de beskrevne projekter har været diskuteret. Ida Holm Olesen har fungeret som mødeleder og sekretær for styregruppen. Styregruppemøderne har haft deltagelse af følgende personer:
Irene Edelgård, Miljøstyrelsen
Jens Aamand, GEUS, faglig sekretær
Ida Holm Olesen, Fyns Amt
Jakob Sønderskov Weber, Fyns Amt
Jakob Q. Christensen, Fyns Amt
Susanne Linderoth, Fyns Amt
Søren A.V. Nielsen, Vestsjællands Amt
Hanne Kristensen, Københavns Amt
Carsten Bagge Jensen, Københavns Amt
Arne Rokkjær, AVJ
Charlotte Weber, AVJ
Hans Peter Birk Hansen, Bornholms Regionskommune
Henrik Bay, NIRAS
Alle deltagere i styregruppens møder takkes for fremskaffelse af materialer, bidrag til diskussioner og kommentering af oplæg og projektrapport.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|