Strategier overfor pesticidtruslen mod grundvandet fra punktkilder – forprojekt

Bilag C Tåsinge værkstedsområde

Bilag C indeholder supplerende oplysninger om det potentielle værkstedsområde ”Tåsinge”, som er fremsendt af Fyns Amt i forbindelse med nærværende projekts dataindsamling i 2004 (Fyns Amt 2004).

1.1 Kort

Figur 1: Potentielt værkstedsområde ”Tåsinge” med indvindingsoplande

Figur 1: Potentielt værkstedsområde ”Tåsinge” med indvindingsoplande:
Fåregård Kildeplads og Bregninge Bakke.

Signaturforklaring:

Vandværksboring Vandværksboring

Større enkeltindvinding med amtslig tilladelse Større enkeltindvinding med amtslig tilladelse

ROKA-lokalitet m. lokalitetsnummer Vandværksboring ROKA-lokalitet m. lokalitetsnummer Vandværksboring

Lokalitet nævnt i ”Notat – Forslag til undersøgelseslokaliteter for pesticidpunktkilder i Fyns Amt”, der er skrevet til Bornholmsprojektet Lokalitet nævnt i ”Notat – Forslag til undersøgelseslokaliteter for pesticidpunktkilder i Fyns Amt”, der er skrevet til Bornholmsprojektet

Indvindingsopland til vandværk Indvindingsopland til vandværk

Forslag til afgrænsning af værkstedsområde Forslag til afgrænsning af værkstedsområde


Figur 2: Potentielt værkstedsområde ”Tåsinge” med partikelbanesimuleringer

Figur 2: Potentielt værkstedsområde ”Tåsinge” med partikelbanesimuleringer

1.2 Fund

På Bregninge Materielgård, beliggende 1,1 km sydøst for Fåregård Kildeplads, er der observeret atrazin og nedbrydningsprodukter, terbuthylazin, simazin, diuron og BAM, i total koncentration op til 2,8 μg/l. I en boring længere nedstrøms er der observeret en samlet koncentration af pesticider på 2,0 μg/l. Strømningsmodellen udarbejdet i forbindelse med indsatskortlægningen viser at disse to boringer ligger i indvindingsoplandet til Fåregård Kildeplads. Det vurderes at den observerede forurening udgør en risiko overfor kildepladsen. Kilderne til pesticidforureningen kan være mange forskellige. I området findes der materielplads hvor der kan være håndteret pesticider, planteskole, plantager, losseplads hvor der er deponeret pesticidemballage, kirkegård, samt øvrig bymæssig bebyggelse hvor der også kan være anvendt pesticider.

I forbindelse med Vindeby Vandværks kildeplads ved Fåregård er der i 2 ud af 3 boringer observeret BAM - i niveauer op til 0,27 μg/l. Der er på den nærliggende gårdsplads 100 meter nord for den ene boring fundet 0,82 mg/kg dichlobenil i jorden. På baggrund af niveauspecifik prøvetagning vurderes det, at kilden til forureningen er meget lokal, og sandsynligvis stammer fra gårdspladsen.

1.3 Forureningskilder

479-00003: Bregninge Losseplads. V2. Videregående undersøgelse 2003. I grundvandet nedstrøms lossepladsen er der påvist forhøjet indhold af uorganiske komponenter, NVOC og spor af forskellige pesticider (atrazin, desethylatrazin, mechlorprop, og BAM). I en enkelt boring er der påvist et forholdsvis højt indhold af BAM (0,57 µg/l). Det kan dog ikke afgøres om BAM stammer fra lossepladsen eller plantagedrift.

479-00025: Materielgård og privat fyldplads (Grusgrav). V2. Frivillig undersøgelse 2002. Ved undersøgelsen er der påvist kraftig forurening af jorden med benzin- og olieprodukter ved den tidligere olietank. Der er 0,25 m u.t. påvist et indhold af total kulbrinter på 6.900 mg/kg. Forureningen vurderes at stamme fra spild og/eller lækage i forbindelse med driften af tanken. Der er i samme område desuden konstateret forurening med tjærestoffer (PAH´er), med et samlet indhold af PAH´er på 4,3 mg/kg, heraf 0,53 mg/kg som benz(a)pyren.

Ved olieudskilleren er der i det primære magasin konstateret et indhold af flere forskellige pesticider i koncentrationer fra 0,28-0,96 µg/l. Pesticidforureningen vurderes at stamme fra brug af pesticider på materialegården eller fra fladebelastning fra andre arealer i området.  Pesticidforureningen er i princippet ikke omfattet af kortlægningen, da fladeforurening ikke er omfattet af Jordforureningsloven.

Forureningen med pesticider i det primære magasin vurderes at udgøre en risiko for områdets grundvandsressource. Amtet er derfor ved at undersøge mulighederne for at lave en kildeopsporing i forbindelse med den videre planlægning af indsatsen for at beskytte grundvandet på Tåsinge.

479-00566: Træimprægnering. Udgået af kortlægning. Indledende undersøgelse 2002. Der er ikke konstateret nogen væsentlig forurening.

479-04066: Olieudslip fra villaolietank. Ryddet op inden kortlægning. Undersøgelse og afværge 2002. Der er ikke efterladt restforurening.

479-04079: Olieudslip fra villaolietank. Ryddet op inden kortlægning. Undersøgelse og afværge 2003. Der er ikke efterladt restforurening.

479-70018: Stejleplads. Ikke kortlagt. Indledende undersøgelse 2002. Ikke fundet væsentlig forurening. Misvisende placering på kortet. Reel placering er på umatrikuleret areal ved kysten.

479-70026: Værksted med sprøjtelakering. V2. Indledende undersøgelse 2002. Ved den indledende undersøgelse er der påvist kraftig forurening af det terrænnære grundvand med phenol og svag forurening med oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler (TCA) i et område ved det tidligere værksted. Forureningen vurderes at stamme fra det tidligere værksted og sprøjtemalingsaktiviteterne i perioden fra 1964 til efter 1998.

479-70031: Træimprægnering. Udgået af kortlægning. Indledende undersøgelse 2002. Der blev ikke fundet forurening ved undersøgelsen.

479-70332: Vognmandsforretning. Ikke kortlagt. På baggrund af de historiske oplysninger er det vurderet at der ikke er væsentlig risiko for forurening.

479-70381: Entreprenør. Ikke kortlagt. På baggrund af de historiske oplysninger er det vurderet at der ikke er væsentlig risiko for forurening.

479-71040: Børnehave. Ikke kortlagt. Indledende undersøgelse 2003. Ikke fundet væsentlig forurening.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.