MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 1. Svendborg, Odensevej 135 - 137

5 Faneudbredelse

5.1 Potentielle forureningskilder

På lokaliteten Odensevej 135 i Svendborg har der været drift af tankstation fra 1966 til 1991. MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Benzintankanlægget omfattede tre nedgravede tanke samt tilhørende standeranlæg, påfyldningspladser og benzinudskiller. Tankanlægget udgjorde et areal på ca. 300 m². Der er ved undersøgelser i 1995 konstateret indhold af totalkulbrinter karakteriseret som benzin i jorden omkring tankanlægget. Der er påvist indhold af totalkulbrinter (benzin) i jorden på op til 27 mg/kg TS /1/.

 Det vides ikke, om der er tale om kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. I tabel 1.2 er givet en generel oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /2/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /2/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke uden for skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne med op til ca. ¾ fanelængde.

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt generelt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Den tekniske indretning af det tidligere benzinsalg omfatter 3 tanke til benzin, standerø, benzinudskiller samt to påfyldningspladser for benzin. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er, i henhold til /2/, sammenstillet i tabel 1.2.

Tabel 1.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /2/.

Odensevej 135 Identificeret Risiko for  kortvarigt større spild Risiko for længerevarende mindre spild Afstand kilde til skel
Rørforbindelser + +   10 - 80 m
Udluftningsstuds, tanke +   + 20 - 70 m
Påfyldning tanke +   + 10 - 80 m
Tank + +   12 - 65 m
Olie-/benzinudskiller +   + 15 - 84 m
Pumpeø/standere + + + 10 - 75m
Fanebredde (m) /2/
Fanelængde (m) /2/
15 - 35 m
25 - 75 m
10 - 15 m
30 - >100 m
 

Fanelængder. Som følge af de skiftende strømningsretninger inden for forholdsvis kort tid og varierende gradienter, er der ikke foretaget beregninger af fanelængder ved hjælp af JAGG eller Flowpath.

Med henblik på optegning af mulige teoretiske faner er der dog foretaget en beregning af fanelængden ud fra strømningshastigheden af grundvandet.  Forureningsfanen antages i dette tilfælde at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Antages MTBE at have været i grundvandet i 12 - 17 år og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes vil fanelængden være af størrelsesordnen 120 - 170 m, idet der er antaget en gennemsnitlig strømningshastighed i grundvandet på 10 m/år. Denne beregning forudsætter dog en omtrent ensrettet strømningsretning. Dette er ikke tilfældet på denne lokalitet, hvorfor der må påregnes væsentligt mindre fanelængder.

Teoretisk boringsplaceringer. Idet strømningsretningen varierer meget er det efter forundersøgelsen vurderet, at forureningsudbredelsen sandsynligvis sker som ”ringe i vandet” med forureningsfane i form af et udglattet cirkeludsnit fra vestnordvest til sydøst. Denne form for forureningsudbredelse er ikke direkte behandlet i ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer” /2/, men kommenteres i forbindelse med lokalisering af forurening omkring tank i kildeområdet. Tages der udgangspunkt i dette, skal der placeres boringer for hver 12 m i en cirkel omkring tanken. Superpositioneres dette til lokalitetens skel, skal der placeres omtrent 20 boringer omkring lokaliteten.

Med henblik på vurdering af det i /2/ beskrevne koncepts anvendelighed på de undersøgte lokaliteter er der, på grundlag af de givne fysiske forhold på den enkelte lokalitet, optegnet teoretiske faner for hver af de registrerede strømningsretninger og for hver mulig kilde til forureningen. Der kan være tale om længerevarende mindre spild fra standere og påfyldning og/eller kortvarigt større spild fra tanke. Hvor forureningsfanen passerer skel er der placeret boringer i henhold til konceptet /2/. Faner og placeringen af boringer er vist på bilag 1.1. Som følge af den forholdsvis lave grundvandshastighed og den varierende strømningsretning er der valgt ret korte fanelænger, 40 m for længerevarende mindre spild og 30 m for kortvarigt større spild.

5.3 Aktuel boringsplacering

Med udgangspunkt i resultaterne fra forundersøgelsen, der viste et meget fladt vandspejl og skiftende strømningsretninger, er der i forbindelse med forundersøgelsen gennemført en kontrolpejlerunde samt kontrol af koteringen af pejlepunkterne. Dette gav ikke anledning til ændringer i den hidtil foretagne vurdering af potentialeforholdene på lokaliteten. Efterfølgende er boring 4 udført. Placeringen af denne boring er foretaget med henblik på dels at undersøge om den konstaterede sandforekomst under lokaliteten var af mindre udstrækning (muligvis kun en lokal sandlomme under lokaliteten) dels at få flere pejlepunkter, og dermed have større sikkerhed i bestemmelsen af strømningsretning og gradient.

Som det ses af bilag 1.1 er der stadig tale om en skiftende strømningsretning, selv hvor boring 4 er med i fastlæggelsen af denne. Med en forholdsvis stor grund, dvs. relativ stor afstand fra tankområde til skel, og en lille porevandshastighed af grundvandet, vil konceptet jf. /2/ ikke give fanelængder som strækker sig væsentligt ud over skel, se bilag 1.1, og dermed er det ikke muligt at placere boringer der med en rimelig sikkerhed vil fange en eventuel fane.

Med baggrund i den meget skiftende strømningsretning på lokaliteten, samt at der er tale om en tidligere tankstation, hvor der er lokaliseret forurening, er der foretaget en boring i selve kildeområdet. Boringen er  udført og filtersat efter følgende retningslinier:

  • Gennemboring af det sekundære grundvandsmagasin, dog maksimal boredybde på 20 m.
  • Filtersætning i toppen af magasinet
  • Filtersætning i bunden af magasinet, dog maksimalt 4 m mellem de to filtre, hvis magasinet ikke er gennemboret inden for 20 m.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.