MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 1. Svendborg, Odensevej 135 - 137

7 Vurdering af undersøgelseskoncept

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 1.5.

Tabel 1.5: Undersøgelsesresultater.

Drifts-periode Tidligere undersøgelser
og afværge
Antal boringer Filter-
niveau
m u.t.
Magasinforhold Problemer i forhold
til konceptet
1966-1991 I 1995 fjernes tanke og
ca. 900 t jord.
5 8 à 13 Formentlig sammenhængende
sandlag > 8 m mægtigt under
5 à 10 moræneler
Meget varierende strømningsretninger

7.1 Kildetype

På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg bestående af  tre benzintanke, to påfyldningspladser, standerø og benzinudskiller. Der foreligger ikke oplysninger om spild eller andre uheld i forbindelse med drift af tankanlægget. Da installationer som tanke, standerø m.m. er adskilte har det teoretisk været muligt at skelne mellem kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild, dvs. eventuel udslip fra tanke eller spild fra tankningssted.

I forbindelse med nedlægning af benzinsalget er der foretaget miljøundersøgelser på lokaliteten. Ved undersøgelsen konstateredes der indhold af olieprodukter i jorden, og der er efterfølgende foretaget opgravning af tanke og forurenet jord. Der er således kendskab til forurening på grunden i form af jordforurening, mens der ikke er foretaget undersøgelser af det underliggende grundvandsmagasin.

7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse

Strømningsretningen i det sekundære magasin er meget skiftende set over en periode på ½ år. Gradienten er på grundlag af pejlingerne i for- og hovedundersøgelsen beregnet til mellem 0,8 ‰ og 1,5 ‰. Overordnet set vurderes den hydrauliske ledningsevne at være af størrelsesordnen 7x10-5 m/s. Med de målte gradienter vil strømningshastigheden i magasinet dermed være på 6 - 12 m/år.

Størrelsen af gradienten vurderes på denne lokalitet at være bestemt med stor sikkerhed, ligesom bestemmelsen af den hydrauliske ledningsevne vurderes at være sikker. Dog skal det bemærkes, at strømningsretningen varierer væsentligt over året, hvilket kan skyldes, at lokaliteten ligger tæt på et vandskel.

Ud fra lokaliseringen af installationerne på det tidligere tankanlæg har det været muligt at optegne faner for hhv. muligt længerevarende mindre spild (standere og påfyldning) og kortvarigt større spild (tanke). Fanerne er desuden optegnet for hver af de registrerede strømningsretninger.

7.3 Resultatvurdering

Forundersøgelsen er gennemført i henhold til konceptet /2/. Resultatet af forundersøgelsen viser meget skiftende strømningsretninger, og dermed skiftende faneretninger. Desuden vurderes de teoretiske faner ikke for alle strømningsretninger at nå ud over skelgrænse. Konceptet /2/ tager ikke direkte højde for denne situation. Principielt kan der udføres boringer i skel i hver eneste registreret strømningsretning, men da strømningsretningen må antages at ændre sig væsentligt over året, vurderes de optegnede strømningsretninger ikke at være repræsentative, men kun øjebliksbilleder. For en sikker identificering af en eventuel forureningsfane skal der således enten foretages boringer rundt i hele skellinien, eller der må, over f.eks. et år, foretages hyppige potentialebestemmelser for lokalisering af, om der er en fremherskende strømningsretning.

For den aktuelle lokalitet er der i en retning identificeret forureningsudbredelse til skel og i nogen grad ud over skel, idet der er påvist MTBE i boring 3 og 4. Lokaliseringen af MTBE i disse to boringer vurderes at kunne henføres til kildeområdet med en kraftig forurening i boring 5.2. Da der ikke er fundet MTBE i boring 2, der ligger nærmere kildeområdet mod sydøst, vurderes denne strømningsretning ikke at være fremherskende.

7.4 Konklusion

For denne lokalitet vurderes forundersøgelsen udført efter konceptet i /2/ ikke at give et dækkende billede af de hydrogeologiske forhold omkring lokaliteten. Der er i konceptet ikke lagt op til pejlerunder over en så lang tidsperiode, som erfaringerne fra denne lokalitet viser er nødvendige.

Som følge af det meget flade vandspejl og skiftende strømningsretninger kan der ikke lokaliseres en enkeltstående fane, men forureningen må forventes spredt over et større areal. Resultaterne af undersøgelsen tyder dog på en fremherskende strømningsretning i syd- nordvestlig retning. Denne vil dog kun kunne påvises periodevis. For en succesfuld lokalisering af en eventuel forureningsudbredelse på denne lokalitet må der således enten foretages boringer i skel hele vejen rundt om grunden, eller potentialeforholdene må belyses over en længere tidshorisont.

Tabel 1.6 Resume af undersøgelser Odense, Svendborgvej 135-137

Forundersøgelse Kilder, mv. Potentielle kilder er lokaliseret, og er placeret, så der kan defineres delvist separate, potentielle forureningsfaner. Ingen spild registreret. Forventet strømningsretning er usikker, mellem SØ og SV
Boringer Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten. Efter en ekstra kontrolpejling er der etableret yderligere en boring 4
Magasin Tilsyneladende sammenhængende magasin af mere end 8 m smeltevandssand og -grus med varierende kornstørrelse i lagserien, stedvist med indslag af morænesand i toppen. Ikke gennemboret
Analyser Ingen analyser i forundersøgelse pga. usikker strømningsretning
Strømningsretning Meget varierende. SØ, VSV, S og V ved 4 forskellige pejlerunder
Gradient 0,8 ‰ á 1,1 ‰
Hydraulisk ledningsevne Skønnet på baggrund af d10 fra kornkurven fra to prøver. Stor variation pga. varierende kornstørrelse i lagserien (3 til 20 x 10-5 m/s)
Fane På grund af varierende strømningsretning og lille strømningshastighed er der valgt ret korte fanelængder på 30–40 m og bredder på 10-15 m
Afvigelser fra koncept Der er ikke udført analyser af vandprøver i forundersøgelsen pga. varierende strømningsretning
Hovedundersøgelse Boringer Kildeboring: Boring 5. Ingen faneboringer pga. varierende strømningsretninger
Analyser Der er fundet 3400 µg/l MTBE i kildeboring 5, lave koncentrationer (0,2 – 1,1 µg/l) i boring 4 og 3 mod SV og VNV. Boring 1 og 2 mod S og Ø er uforurenede
Magasin Som ved forundersøgelse
Strømningsretning Ved sidste pejling efter udførelse af kildeboring 5 er registreret en vestlig strømningsretning ligesom ved den sidste pejling i forundersøgelsen
Gradient 1,5 ‰
Hydraulisk ledningsevne Ikke yderligere undersøgt, men samme jordartstype som i forundersøgelse
Fane Fanens placering og størrelse er ikke fastlagt og veksler sandsynligvis med de varierende strømningsretninger.
Afvigelser fra koncept Der er ikke udført faneboringer i hovedundersøgelsen pga. varierende strømningsretning. Der er udført 1 kildeboring
Koncept   Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da strømningsretningen er meget varierende. Der er ved en kildeboring fundet kraftig forurening med MTBE, men det lave indhold af MTBE i skelboringer mod vest tyder på, at fanen ikke er lokaliseret, enten fordi den har en anden retning eller fordi den ikke har nået skel endnu

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.