|
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 3 Svendborg, Bjerrebyvej 100 5 Faneudbredelse
5.1 Potentielle forureningskilderLokaliteten Bjerrebyvej 100 har været i drift som tankstation fra 1967 til 1995. MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Tankanlægget omfattede en nedgravet tank samt en stander placeret umiddelbart ved bygningens nordlige gavl. Tankanlægget udgjorde et areal på ca. 100 m². Der er ved undersøgelser i 1993 og 1996 konstateret indhold af totalkulbrinter i jord og grundvand omkring tankanlægget, hvor der i det terrænnære grundvand ved headspaceanalyse er påvist indhold på 87 µg/l totalkulbrinter. Det vides ikke, om der er tale om kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Der foreligger ikke oplysninger om spild, utætte installationer e.l. I tabel 3.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten. 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringBaggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /6/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /6/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde. Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tank, pumpeø (stander), og påfyldningsplads er placeret inden for et samlet og begrænset område. Udslip fra en af de nævnte installationer kan således ikke adskilles eller henføres til en speciel installation. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /6/ sammenstillet i tabel 3.2. Tabel 3.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /6/.
¹: Faner for de potentielle kilder overlapper. Fanelængde pga. strømningshastighed. Forureningsfanen antages i dette tilfælde at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede i 1995, dvs. ca. 10 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages MTBE at have været i grundvandet i 7 - 17 år, og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen 110 - 270 m, idet strømningshastigheden i grundvandet er sat til 16 m/år, som bestemt i forundersøgelsen. Fanelængde JAGG. Som bilag 3.10 er vedlagt beregninger for udbredelsen af benzen i grundvandet med programmet JAGG. Et ”dagligt spild” kan jf. /6/ sættes til 100 l benzin pr år som et værste tilfælde. Det forventes, at ca. halvdelen fordamper inden det når ned i jorden. Benzin indeholder omtrent 3,5 % benzen, hvilket svarer til ca. 1,3 kg benzen pr. år. Arealet over hvilket udslip forventes at ske sættes til 100 m². Som følge af at der på tankningsområdet er fast belægning med afvanding, sættes nedsivningen inden for de 100 m² til 50 mm/år. Der sker således en nedsivning på 5 m³/år til grundvandet. Med en nedsivning på 5 m³ og 1,3 kg benzen kan der estimeres en kildestyrkekoncentration på 260 mg/l. Den resulterende koncentration i toppen (øverste 0,25 m) af grundvandsmagasinet kan ved kilden herefter jf. /7/ beregnes til ca. 85 mg/l for benzen. De uorganiske analyseparametre viser, at der er aerobe forhold i grundvandsmagasinet. I JAGG beregningerne er der derfor anvendt en nedbrydningsrate på 0,005 d-1 for benzen. Beregningerne viser, at forureningsfanen vil have en længde på 80 - 90 m, hvis grundvandskvalitetskriteriet anvendes som afgrænsning af fanen. Fanelængde Flowpath II: Beregninger af fanelængden med Flowpath II er vedlagt som bilag 3.11, hvor også beregningsforudsætningerne er angivet. Der er foretaget beregninger for tilførsel af hhv. MTBE (resultat efter 10 og 15 år efter introduktion af MTBE) og BTEX (benzen med resultater efter 10, 12, 14 og 15 år efter introduktion af MTBE) til grundvandet. Påvirkningen fra kilden er i begge tilfælde sat til 10 år, omtrent svarende til den del af driftsperioden for tankanlægget, hvor der kan have været anvendt MTBE i benzinen. Generelt er der for MTBE ikke regnet med naturlig nedbrydning, mens der for benzen er regnet med nedbrydning (0,005 d-¹). For MTBE viser simuleringerne en fanelængde på omtrent 100 m efter 10 år, og fanen har stadig kontakt til kildeområdet. Efter 15 år, svarende ca. til undersøgelsestidspunktet, har fanen sluppet kildeområdet og træffes i en afstand af ca. 40 m fra dette. Den kraftigste del af benzenfanen har efter ca. 10 år en udstrækning på ca. 70 m. Efter 12 år er den kraftigste del af fanen nået ca. 20 m nedstrøms kildeområdet, og fanen er svundet ind til ca. 50 m's længde. Efter 15 år synes al benzen at være nedbrudt/fortyndet i grundvandsmagasinet. Teoretiske boringsplaceringer. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Da afstanden mellem potentielle kilder og ejendommens skel er mindre end ½ fanelængde, er der placeret to boringer i skel og to boringer i en afstand svarende til halv fanelængde. Forureningsfaner fra de potentielle kilder overlapper, og der er således på situationsplan, bilag 3.1, kun optegnet én teoretisk fane. Da der kan være tale om såvel kortvarigt større spild som længerevarende mindre spild, er der valgt en teoretisk fanebredde hhv. –længde svarende til de erfaringsmæssigt største af disse, dvs fanebredde på 35 m og fanelængde på 100 m. Fanen er optegnet med udgangspunkt i konceptet jf. /6/, og vurderes også at dække situationen som simuleret med FLOWPATH efter 15 år, mens benzenfanen efter 15 år teoretisk ikke eksisterer, jf. Flowpath-beregningerne. Oversigt over fanelængder. For kortvarigt større spild er der valgt en fanelængde på 75 m, mens der for længerevarende mindre spild er valgt en fanelængde på 100 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /6/ og i nogen grad ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. ovenstående. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 3.3. 5.3 Aktuel boringsplaceringDen i forundersøgelsen udførte boring 2 er beliggende nedstrøms kilden og inden for den teoretiske fane. Der er ikke konstateret forurening med benzin eller MTBE i vandprøven fra boringen. De teoretisk beregnede fanelængder ligger i intervallet 100 - 270 m uden nedbrydning, og 70 m - 90 m når der regnes med nedbrydning. Erfaringsmæssigt vil benzen-faner sjældent være længere end 70 m og MTBE-faner sjældent længere end 100 - 130 m /8/. Boringsplaceringen i hovedundersøgelsen er foretaget ud fra konceptet i /6/ med to boringer nær skel (nr. 2 og 4) og to boringer i halv fanelængde (nr. 5 og 6). Fanelængden er ud fra de teoretiske betragtninger skønnet til 75 á 100 m. Af praktiske årsager har det ikke været muligt at placere boringer i skel, men disse er rykket ca. 10 m nedstrøms skel (placeret umiddelbart nordvest for Bjerrebyvej). Teoretiske og faktiske boringsplaceringer er vist på bilag 3.1. Tabel 3.3. Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.
Vp = Grundvandets strømningshastighed
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||