| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 3 Svendborg, Bjerrebyvej 100

7 Vurdering af undersøgelseskoncept

• 7.1 Kildetype
• 7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse
• 7.3 Resultatvurdering
• 7.4 Konklusion

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 3.6.

Tabel 3.6: Undersøgelsesresultater.

7.1 Kildetype

På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg bestående af én tank med tilhørende stander. Tank, stander, påfyldningsplads o.l. er samlet i en enhed i umiddelbar forbindelse med standeren. Der er ikke registreret spild eller andre uheld i forbindelse med drift af tankanlægget. Ud fra dette vurderes det ikke muligt at differentiere mellem kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild.

Der foreligger ikke oplysninger om evt. spild i forbindelse med drift af tankanlægget. I forbindelse med nedlægning af benzinsalget er der foretaget miljøundersøgelser på lokaliteten. Ved undersøgelsen konstateredes indhold af olieprodukter i jord og grundvand. I jorden er der fundet indhold af totalkulbrinter på 94 mg/kg TS, heraf 2,2 mg/kg benzen. I grundvandet er der konstateret et indhold af totalkulbrinter i størrelsesordnen 87 µg/l.

Der er således kendskab til forurening på lokaliteten fra benzinsalget. Forureningen er jf. /2/ vurderet ikke at udgøre en risiko for omgivelserne, hvorfor der ikke er foretaget afværgeforanstaltninger.

7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse

Under lokaliteten træffes smeltevandssand, der udgør et terrænnært magasin. Vurderet på grundlag af de foretagne boringer er der tale om et forholdsvist homogent magasin, og dermed vurderes de geologiske forhold ikke at være den dominerende faktor i forbindelse med spredning af evt. forurening, subsidiært udbredelse af en eventuel forureningsfane.

De foretagne pejlinger i forbindelse med forundersøgelse og hovedundersøgelse viser en meget lille variation i strømningsretningen. Denne må således siges at være sikkert bestemt. Gradienten varierer med årstiden og ligger i intervallet 1 - 2,6 ‰. Gradienten vurderes at være velbestemt. Størrelsen af den hydrauliske ledningsevne for denne lokalitet varierer dog en del som følge af lagdeling i magasinet.

Grundlaget for fastlæggelse af en eventuel forureningsfane i henhold til konceptet beskrevet i /6/ vurderes for denne lokalitet at være tilstede. Gradient og strømningsretning er velbestemte, og en potentiel kilde er identificeret. De teoretisk bestemte boringsplaceringer har stort set kunnet foretages i praksis. Dog har det været nødvendigt at flytte skelboringerne lidt nedstrøms, da der tæt på skel forekom diverse ledningsføringer.

7.3 Resultatvurdering

Resultaterne fra hovedundersøgelsen har hovedsagelig omfattet kemiske analyser og verifikation af strømningsretningen. Der er ikke påvist indhold af benzin/olie eller MTBE i de analyserede vandprøver, ligesom der ikke er påvist indhold af totalkulbrinter eller aromatiske kulbrinter i grundvandet.

Sandsynligheden for at træffe en forurening nedstrøms denne lokalitet vurderes ikke at være ret stor. Dels som følge af en forholdsvis svag udgangsforurening i grundvandet, dels må ”vedligeholdelsen” af kilden til forureningen antages at være ophørt med ophør af drift af tankstationen. Med udgangspunkt i den konstaterede forurening i grundvandet som målt i 1993 på 87 µg/l viser beregninger med programmet JAGG, at der i en afstand af ca. 20 m fra kildeområdet kunne forventes et indhold af totalkulbrinter på ca. 20 µg/l ifald der var tale om en kontinuert kilde. Ud fra denne betragtning skulle forureningen således være til stede i de nu udførte boringer 2 og 4.

I de foretagne Flowpath beregninger, hvor der er anvendt en kraftig udgangskoncentration, er kildekoncentrationen kun påsat i 10 år. Ud fra Flowpath beregningerne skulle det ikke være muligt at identificere en benzen-fane nu 7-17 år efter ophør af kilden, hvilket understøttes af at der ved kemiske analyser ikke er påvist BTEX’er i grundvandet nedstrøms kilden. For MTBE viser Flowpath beregningerne, at forureningsfanen burde kunne lokaliseres efter 7 – 17 år med de foretagne boringsplaceringer. De kemiske analyser viser dog ikke indhold af MTBE i grundvandet. I fald den konstaterede grundvandsforurening på 87 µg/l totalkulbrinter er udtryk for den faktisk forekomne forurening på lokaliteten i 1993, vil det deraf følgende indhold af MTBE være så lille, at det efter 7 - 17 år næppe vil kunne registreres i grundvandet, som følge af fortynding.

Boringsafstand. Lokalisering af en forureningsfane ved den givne standardboringsafstand på 12 m afhænger jf. /6/ af kildestyrkekoncentrationen og analysens detektionsgrænse. Under forudsætning af at de i /6/ angivne principper for sporingssandsynlighed kan anvendes for både totalkulbrinter, benzen og MTBE, vil sporingssandsynligheden i en afstand af 20 m fra kilden og en boringsafstand på 10 m for f.eks totalkulbrinter være ca. 50 %, hvis udgangskoncentrationen er de målte 87 µg/l. Tages derimod udgangspunkt i den beregnede forureningspåvirkning fra kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild, der er beregnet til ca. 85 mg/l benzen, vil sporingssandsynligheden være 100 %. Ligeledes vil sporingssandsynligheden for MTBE være 100 %, hvis der regnes med maksimal påvirkning af magasinet. Den i /6/ valgte standard boringsafstand på 12 m må således vurderes at påvise forureninger med ca. 100 % sandsynlighed i de situationer, hvor der er tale om maksimal forureningspåvirkning og en kontinuert kilde. For ophørende kilder synes lokalisering af en forureningsfane derimod at være betinget af estimering af fanens vandring og ikke mindst de enkelte stoffers nedbrydelighed.

7.4 Konklusion

For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /6/ at være til stede. Simulering af forureningsudbredelsen viser, at en evt. forureningsfane vil være på vej væk fra lokaliteten, ligesom en del af stofferne i forureningen på nuværende tidspunkt må påregnes at være nedbrudt. Konceptet tager således ikke direkte højde for en ”vandrende” fane. Med den i dette tilfælde forholdsvis sikre bestemmelse af strømningsretningen vurderes det at være af større betydning at sætte kontrolboringer i fanens længderetning, end vurdere sandsynligheden for at træffe forureningsfanen i skel eller umiddelbart nedstrøms herfor.

Tabel 3.7 Resume af undersøgelser. Svendborg, Bjerrebyvej 100

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.