Benzinstationen på Vollsmose Allé 2 var i drift i perioden 1976 - 94. Tankanlægget omfattede to 30.000 l benzintanke (tank 3 og 4 på bilag 5.1), én 20.000 l tank til dieselolie (tank 2) samt én 4.000 l fyringsolietank (tank 1). Placering af tanke, standere m.m. er vist på situationsplanen bilag 5.1.

I 1992 skete der et spild på 1.000 l. Forureningen blev kun oprenset i et begrænset omfang. Placeringen af spildområdet er vist på bilag 5.1.

I 1997 /1/ blev der gennemført afværgeforanstaltninger omfattende opgravning og fjernelse af tanke, standere, udskillere, påfyldningsplads og rørforbindelser. Desuden blev der udskiftet ca. 3.000 ton forurenet jord.

I bunden af udgravningen i standerområdet er der efterladt restforurening fra 7 m u.t. med et indhold af kulbrinter på 250 - 2.050 mg/kg TS. Restforureningen er ikke afgrænset i dybden, men udbredelsen er skønnet til ca. 9 m u.t. Den samlede restforurening er skønnet til ca. 650 tons forurenet jord med et total indhold af benzen på 31 kg /1/.

Der er endvidere efterladt restforurening på et areal ud mod vejen, se bilag 5.1, med et kulbrinteindhold på op til 420 mg/kg TS. Forureningen er efterladt fra 4 m u.t., og den er skønnet at have en udbredelse til 8 - 9 m u.t. Den samlede restforurening ud mod vejen udgør ca. 450 ton med et samlet indhold af benzen på 6 kg /1/.

2 Formål

Formålet med undersøgelsen er at afklare om konceptet for undersøgelse af benzinstationer i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer” /5/ er anvendeligt på den aktuelle lokalitet.

Konceptet, som det er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt er sammenfattet oversigtsmæssigt i hovedrapporten. Eventuelle afvigelser fra konceptet i den enkelte undersøgelse er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt og fremgår af tabellen i denne delrapports afsnit 7, hvor også undersøgelsen er opsummeret, og hvor konklusionen i relation til undersøgelseskonceptet er givet.

Denne lokalitet er karakteriseret ved, at der ud over potentielle kilder er konstateret en betydelig forurening med benzinprodukter omkring standerøen. Der er som nævnt i afsnit 1 efterladt restforurening, der strækker sig ud over skel, samt dybere end afværgeforanstaltningerne har omfattet.

3.1 Boringer

Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag 5.2 - 5.11. Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 5.1.

Forundersøgelse. For lokalisering af et terrænnært grundvandsmagasin og til bestemmelse af grundvandets strømningsretning er der etableret tre boringer, nr. 1 - 3, omkring lokaliteten. Boringerne er ført til 10,5 a 11 m’s dybde. Boring 1 er filtersat fra 9,5 til 10,5 m u.t, mens boring 2 og 3 er filtersat fra 8,5 til 10,5 m u.t.

Hovedundersøgelse. I hovedundersøgelsen er der yderligere udført 7 boringer, nr. 4 – 10. Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen bilag 5.1. Boringerne er ført til 11 a 13 m u.t. Boring 10 er udført i et område, hvor der er opfyldt med mur- /betonbrokker, jordfyld o.l. Boringerne er filtersat med to meter filter fra 8,5 a 9,5 m u.t. Den detaljerede filtersætning for de enkelte boringer fremgår af boreprofilerne bilag 5.5 – 5.11.

Feltarbejde. Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, veje og andre karakteristika, der fremgår af oversigtsplaner for lokaliteten. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel E16R468 beliggende på Kildegårdsvej og nær krydset Kildegårdsvej/Vollsmose Alle. Dækslet har kote +13,40.

Der er foretaget synkronpejlinger under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen med fire pejlerunder i forundersøgelsen og fire pejlerunder i hovedundersøgelsen. Udvalgte pejleresultater i form af vandspejlskoter fremgår af tabel 5.1. I forbindelse med vandprøvetagningen i hovedundersøgelsen er der registreret sænknings- og stigningsdata til en omtrentlig vurdering af magasinets hydrauliske ledningsevne.

3.2 Vandprøvetagning

I forundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boring 1 og 2 til kemisk analyse. I hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boringerne 4 – 10 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabel 5.4 og 5.5 og analyserapporter vedlagt som appendiks A.

4 Geologi og hydrogeologi

4.1 Geologi
4.2 Hydrogeologi

4.1 Geologi

Regionale forhold. Lokaliteten er beliggende på kanten af et morænelandskab, der grænser op til en større hedeslette, /2/, hvor bl.a. Odense Å ligger. Lokaliteten er beliggende i kote +13,5 a +14 og terrænet falder mod nordøst mod Odense Å. Under overjorden følger glaciale aflejringer af moræneler til 15 a 20 m’s dybde. Under moræneleren følger smeltevandsaflejringer af sand og grus med mægtighed på op til 20 m. Dette lag udgør områdets primære magasin.

Lokale forhold. Der er udført ti boringer omkring og på lokaliteten. Generelt er der fundet mellem 0,3 og 1,7 m fyld/overjord. Lokalt er der dog i boring 3 og 10 truffet 4,6 m henholdsvis 5,8 m fyld. Herunder følger vekslende glaciale aflejringer af moræneler, morænesand og –grus, og smeltevandssand. Under fyld/overjordslaget er der generelt fundet et 0,5-1,5 m tykt lag af moræneler med en underside, der varierer mellem kote +10,7 og +12,5. Herunder er truffet et 1,5-2,5 m tykt lag leret, gruset sand (tørt), der er tolket som smeltevandssand, dog forekommer en meter morænesand i boring 1. Under sandet træffes igen moræneler, hvis tykkelse varierer mellem 2 m og godt 4 m. Undersiden af morænelerslaget findes mellem kote +4,5 og +7,0. Herunder følger i alle boringer morænesand. Morænesandet er ikke gennemboret bortset fra boring 9, hvor der er truffet smeltevandsgrus i kote +1,0. Profilet i boring 2, der ligger noget sydligere end de øvrige boringer afviger fra denne generelle lagfølge, idet der overvejende er fundet morænesand her. Den generelle lagfølge er skitseret på det geologiske snit bilag 5.12.

4.2 Hydrogeologi

Primært magasin.. Lokaliteten er beliggende i et område, der af Fyns Amt er karakteriseret som et område med begrænsede drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande /3/.

Sandlaget, der træffes i 15 a 20 m’s dybde vurderes at udgøre områdets primære magasin. Potentialet i magasinet er i ca. kote ±0, jf. Fyns Amts potentialekort /4/. Strømningsretningen i magasinet er nordlig.

Sekundære magasiner. De glaciale aflejringer af morænesand og –grus, der er truffet fra kote +4,5 a +7,0, vurderes at udgøre et sekundært magasin under og omkring lokaliteten. Potentialet i magasinet var aftagende under hele undersøgelsesperioden fra ca. kote +4,8 i juni 2002 til kote ca. +4,5 i november 2002. På grundlag af de foretagne pejlinger er strømningsretningen i det sekundære magasin bestemt til øst-sydøstlig. Strømningsretningen på de forskellige pejletidspunkter har været den samme.

Hydrauliske parametre, forundersøgelse. Gradienten i det sekundære magasin er på grundlag af pejlingerne beregnet til 2,4 ‰. Der er foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra både boring 2 og 3. Beregning af permeabiliteten k på grundlag af d₁₀ giver værdier mellem 1,2x10^-5 m/s til 1,9x10^-5 m/s for morænesand/-grus. To prøver viste et ret stort ler-/siltindhold med deraf følgende lav permeabilitet, 4,2x10^-7 m/s til 1,7x10^-6 m/s. Ved beregning af porevandshastigheden er der anvendt en værdi af permeabiliteten på 1,5x10^-5 m/s, idet der er set bort fra resultatet af de to lerholdige prøver. Porevandshastigheden kan herefter beregnes til ca. 4,5 m/år, idet der er anvendt en porøsitet på 0,25.

Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. De supplerende undersøgelser har i alt væsentligt bekræftet undersøgelsesresultaterne fra forundersøgelsen. Gradienten i det sekundære magasin, som målt i hovedundersøgelsen er dog en anelse lavere end registreret i forundersøgelsen, således, at der kan påregnes en porevandshastighed på ca. 4 m/år. I forbindelse med hovedundersøgelsen er der supplerende foretaget kornfordelingsbestemmelse af to prøver fra boring 9. Beregning af permeabiliteten k på grundlag af d₁₀ giver værdier på 4x10^-4 m/s for svagt leret grus, mens det for en morænesand, stærkt leret giver en værdi på 2x10^-6 m/s.

Tabel 5.1: Udvalgte pejledata angivet i relative koter.

Boring /dato	Filterniveau m. u.t.	2002-06-26	2002-07-08	2002-09-23	2002-10-23	2002-11-11
1	9,5-10,5	4,71	4,66	4,47	4,42	4,40
2	8,5-10,5	4,81	4,75	4,55	4,51	4,54
3	8,5-10,5	4,89	4,84	4,63	4,58	4,58
4	8,5-10,5			4,55	4,49	4,47
5	8,5-10,5			4,53	4,49	4,48
6	9,0-10,5			4,53	4,49	4,47
7	8,5-10,5			4,53	4,48	4,48
8	9,0-11,0			4,48	4,43	4,41
9	9,5-11,5					4,41
10	9,0-11,0			4,35	4,30	4,28

5 Faneudbredelse

5.1 Potentielle forureningskilder
5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering
5.3 Aktuel boringsplacering

5.1 Potentielle forureningskilder

På lokaliteten Vollsmose Allé 2 har der været tankstation med salg af bl.a. benzin i perioden 1976 – 1994. Det samlede tankanlæg har omfattet et areal på ca. 1.200 m². Lokaliteten er karakteriseret ved, at installationerne til tankanlægget ligger forholdsvis spredt, se bilag 5.1. Potentielle kilder til forurening med MTBE udgøres af to tanke til benzin, standere, påfyldningsplads, benzinudskiller samt rørforbindelser, der forbinder de enkelte installationer. De nævnte potentielle kilder er alle identificeret på denne lokalitet.

I 1992 er der sket et spild på ca. 1.000 l benzin. På dette tidspunkt blev der foretaget afgravning af et mindre volumen jord i det forurenede område. Forureningen blev ikke fuldstændigt fjernet. Ved fjernelse af tankanlægget i 1997 blev der konstateret forurening med benzin under tankene 3 og 4, ved standerfundamenterne samt ved det tidligere spildsted /1/. Jordforureningen blev fjernet ved tankene, mens der er efterladt restforurening ved standerne. Der blev jf. /1/ ikke konstateret forurening i jorden ved benzinudskilleren, rørforbindelser, påfyldningsplads eller øvrige tanke på området.

MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Med udgangspunkt i /1/ skulle rørforbindelser være intakte, hvorfor kortvarigt større spild fra disse næppe forekommer. Med udgangspunkt i resultaterne fra /1/ vurderes jordforureningen under tankene ikke at være sammenfaldende med jordforureningen under standerne.

I tabel 5.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /5/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /5/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde.

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tanke, pumpeø (standere), olieudskillere, rørforbindelser og påfyldningsplads er placeret i nogen afstand fra hinanden, men dog således, at potentielle forureningsfaner kan overlappe. Jf. /1/ har der været udslip fra tanke, muligvis standere og et konkret spild. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er, i henhold til /5/, sammenstillet i tabel 5.2.

Tabel 5.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /5/.

Vollsmose Alle 2	Identificeret	Risiko for kortvarigt større spild	Risiko for længerevarende mindre spild	Afstand kilde til skel¹
Rørforbindelser	+	+		10 – 35 m
Udluftningsstuds, tanke	-		+
Påfyldning tanke	+		+	35 m
Tanke, benzin	+	+		15 m
Olieudskiller	+		+	32 m
Pumpeø/standere	+	+	+	10 – 15 m
Spildområde	+		+	18 m
Restforurening	+			0 – 12 m
Fanebredde (m) /5/ Fanelængde (m) /5/		15 - 35 m 25 - 75 m	10 - 15 m 30 - >100 m

¹: Afstand regnet i nedstrøms retning.

Fanelængde pga. strømningshastighed. I dette tilfælde antages forureningsfanen at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede omkring 1994, dvs. 9 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages at MTBE har været i grundvandsmagasinet i 9 - 17 år og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen 40 - 75 m ved en grundvandshastighed på 4,5 m/år.

Fanelængde JAGG. Der er foretaget beregninger for udbredelsen af benzen med programmet JAGG /7/. Ved beregningerne for benzen er konservativt anvendt den maksimale opløselighed i vand, 1.760 mg/l. Beregningen er vedlagt som bilag 5.14. I beregningerne er der regnet med en vis nedbrydning i magasinet. Som anført i afsnit 5 er der generelt aerobe forhold i magasinet uden for forureningsfanen og dermed forholdsvis gunstige betingelser for nedbrydning. I JAGG beregningerne er der regnet med et delvist aerobt magasin, hvor nedbrydningsraten er sat til 0,005 d^-¹. Med baggrund i grundvandskvalitetskriteriet skønnes fanen ud fra disse beregninger at have en udstrækning på omtrent 35 m.

Flowpath. Med de i afsnit 3.2 givne hydrauliske parametre som input er der foretaget simuleringer for forureningsudbredelsen for hhv. MTBE og benzen (benævnt BTEX på bilag 5.15). Inputdata for simuleringerne fremgår af bilag 5.15 sammen med resultaterne af simuleringerne. Simuleringerne er foretaget med baggrund i, at driften af tankstationen ophørte i 1994. Med indførsel af MTBE i 1985 forudsættes forureningstilførsel med dette stof at ske i 10 år, mens faneudbredelsen ses over en periode på 14 - 15 år.

Simuleringerne viser, at når der for MTBE ikke regnes med retardation, vil forureningsfanen teoretisk være spredt 100 m nedstrøms kildeområdet. Der er simuleret med to forureningskilder, en fra tankområdet og en fra standerområdet, der inkluderer spildet i 1992. Det bemærkes, at forureningsfanen efter 15 år er ved at slippe kildeområdet, idet det er forudsat, at kilden er ophørt Ligeledes bemærkes, at der er tale om forholdsvis smalle faner med en bredde på 20 m – 25 m.

Simuleringerne for benzen, hvor der er regnet med retardation og nedbrydning, viser, at fanen fortsat holder kontakt til kildeområdet. Idet der regnes med nedbrydning, forsvinder forureningsfanen dog ret hurtigt, hvis kilden er fjernet. Fanelængden er 30 – 40 m, dvs. forholdsvis korte faner.

Teoretisk boringsplacering. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Der er optegnet mulige forureningsfaner for længerevarende mindre spild fra påfyldningsanlæg og standerø/spildområde og kortvarigt større spild fra tankanlæg. Da afstand fra potentielle kilder til tankanlæggets afgrænsning/skel er mindre end halv fanelængde, er der placeret to boringer i skel og to boringer i halv fanelængde. De teoretiske faner og boringsplaceringer er optegnet på bilag 5.1. For længerevarende mindre spild er der valgt en fanelængde på 100 m, mens der for kortvarigt større spild er valgt en fanelængde på 75 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /5/ og i nogen grad ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. ovenstående.

Oversigt over fanelængder. Valg af fanelængde for denne grund er baseret på, hvad der erfaringsmæssigt er set og delvist på beregnede fanelængder baseret på data fra lokaliteten. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 5.3.

Tabel 5.3 Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.

Metode	Fanelængde (m)	Vp m/år	Vs m/år	Tid år	Afgrænsnings- koncentration	Kommentar
Kortvarigt større spild (Lækagespild /5/)	25 - 75	-	-	-	-	Erfaringsdata /3/
Længerevarende mindre spild (overfladespild /5/)	30 - >100	-	-	-	-	Erfaringsdata /3/
Strømningshastighed	40 - 75	4,5	4,5	9-17	-	Grundvandets strømningshastighed gange tidsperiode for brug af MTBE
JAGG, benzen	35	4,5	4,2	8	Grundvands- kriteriet	Kontinuert kilde. Nedbrydning
Flowpath, MTBE (10 år)	100	4,5	4,5	22	Grundvands- kriteriet	Kontinuert kilde i 10 år. Ingen nedbrydning
Flowpath, benzen (10 år)	30 - 40	4,5	4,2	7-9	Grundvands- kriteriet	Kontinuert kilde i 10 år. Nedbrydning
Valgt fanelængde. Kortvarigt større spild	75
Valgt fanelængde. Længerevarende mindre spild	100

Vp = Grundvandets strømningshastighed.
Vs = Stoffets transporthastighed.
Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt.

5.3 Aktuel boringsplacering

I boring 1 er der i forundersøgelsen truffet et indhold af MTBE på 1.000 µg/l og et indhold af benzen på 180 µg/l. Med den konstaterede strømningsretning ligger boring 1 nedstrøms forureningen og vurderes at ligge inden for en af fanerne. Ud fra dette er det valgt at lade boring 1 indgå i hovedundersøgelsen som en af boringerne placeret uden for skel. Skelboringer fra ”standerfanen” (boring 4 og 5) er stort udført svarende til de teoretiske placeringer. Fanerne fra påfyldning og tanke overlapper på en sådan måde, at faneakserne næsten er sammenfaldende. Skelboringer for disse faner har kunnet samles til to, boring 6 og 7.

Boringer i halv fanelængde ligger alle i Vollsmose Alle. Nærmest mulige placering var øst for Vollsmose Alle i cykelsti/fortov. Dette betyder, at afstanden til de potentielle kilder er omtrent 50 – 70 m, hvilket for de enkelte faner svarer til, at boringerne er placeret i en afstand fra kilderne på omtrent ¾ fanelængde. Da forundersøgelsen viste en kraftig forurening et stykke væk fra kilden, blev det besluttet at udføre en boring længere væk fra kildeområdet med henblik på at beskrive den horisontale forureningsudbredelse. Den påtænkte placering af boring 10 kunne dog ikke gennemføres på grund af store mængder bygningsaffald, hvor boringen skulle placeres. Den aktuelle placering af boringerne er vist på bilag 5.1.

6 Resultater

Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 5.4, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 5.5. Til sammenligning er der medtaget kriterier for fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /8/.

Tabel 5.4: Organiske analyseresultater.

Boring/Analyse	MTBE (mg/l)	TBA (mg/l)	TBF (mg/l)	Benzen (mg/l)	C₉ – C₁₀ (mg/l)	Mineralsk olie (IR) (mg/l)	Total kulbrinter (GC/FID) (mg/l)
1 (forunders)	1.000	7,5	1,2	180	0,57	-	< 0,025
2 (forunders.)	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	-	< 0,025
4	9.200	25	21	>1.400	>750	§	-
5	130	1,2	< 0,10	< 0,02	46	§	0,08
6	11	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	4	-
7	0,37	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	1	-
8	4.900	5,1	26	< 0,02	< 0,20	§	-
9	< 0,10	< 0,10	< 0,10	0,02	< 0,20	1,0	-
10	0,18	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	1,0	-

-: Parameter ikke analyseret.
§: Udgår pga. interferens. Screening med GC viste ikke spor af mineralsk olie.

Som det fremgår af tabel 5.4 er der i boring 1, 4 og 8 påvist betydelige indhold af MTBE, op til 9.200 µg/l. Desuden er der fundet et stort indhold af benzen på mere end 1.400 µg/l. Til sammenligning er grundvandskriteriet for MTBE 5 µg/l og grundvandskvalitetskriteriet for benzen 1 µg/l.

Tabel 5.5: Analyseresultater for redoxparametre og kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene /8/.

Boring/Analyse	Vandtype	Ilt mg/l	Nitrat mg/l	Nitrit mg/l	Ammo- nium mg/l	Man- gan mg/l	Jern mg/l	Sulfat mg/l	Sulfid mg/l
1 (forunders.) 2 (forunders.) 4 5 6 7 8 9 10	manganr. aerob manganr. manganr. aerob manganr. manganr. aerob aerob	1,0 (1,01) 3,3 (1,7) 4,06 (0,22) 0,53 (0,40) 3,62 (1,37) 4,64 (0,36) 0,74 (0,69) 3,95 (-) 4,83 (4,31)	6,8 7,5 6,1 6,9 7,4 11 5,1 7,8 13,0	0,13 0,11 0,086 0,14 0,015 0,017 0,18 0,022 0,015	0,37 0,030 0,021 0,0082 0,018 0,034 0,015 0,015 0,018	0,46 0,33 1,4 1,9 0,45 0,93 0,76 0,16 0,20	0,14 0,59 0,20 0,10 0,069 0,038 0,35 0,092 <0,010	51 39,7 110 53 46 54 100 65 75	<0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02
Aerob Nitratreducerende Manganreducerende Jernreducerende Svovlreducerende		>1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0	* * <0,2 <0,2 <0,2	<0,1 * <0,1 <0,1 <0,1	<1,0 * * * *	<0,2 <0,2 >0,2 * *	<1,5 <1,5 <1,5 >1,5 *	* * * * *	<0,1 <0,1 <0,1 <0,1 >0,2

(x): Værdi målt i felten.
* :Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen.
Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen.

Inden for det kraftigst forurenede område, repræsenteret af boringerne 1, 4, 5 og 8 er der overvejende tale om anaerobe forhold, der kan karakteriseres som manganreducerende. Uden for det forureningspåvirkede område er der overvejende tale om aerobe forhold, repræsenteret ved boringerne 2, 9 og 10. Redoxforholdene i boring 1, 4, 5 og 8 er givetvis en følge af forureningen i grundvandet, f.eks. nedbrydning af oliekomponenter.

7 Vurdering af undersøgelseskoncept

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 5.6.

Tabel 5.6 Undersøgelsesresultater.

Drifts-periode	Tidligere undersøgelser og afværge	Antal boringer	Filter- niveau m u.t.	Magasinforhold	Problemer i forhold til konceptet
1976-1994	I 1997 fjernes tankanlæg og ca. 3.000 t jord ned til 7 m u.t. Restforurening i bund af udgravning og under vej	10	9 á 11	Formentlig sammenhængende sand-/gruslag >3 m mægtigt under 1á 8 m moræneler med indslag af morænesand.	Boringer flyttet pga. vej

7.1 Kildetype

På denne lokalitet er der tale om et benzinsalgsanlæg, hvor der er lokaliseret tanke, benzinudskiller, påfyldningsplads, standere og rørforbindelser. Der er konstateret et enkelt spild i 1992. Bortset fra dette er der ikke rapporteret om spild eller andre uheld i forbindelse med drift af anlægget. Ved nedlægning af tankstationen er der foretaget opgravning af de tekniske installationer. I denne forbindelse blev der konstateret forurening med benzin i jorden under tankene og på standerområdet, der bl.a. indeholder stedet, hvor der skete et spild i 1992.

Der er således lokaliseret et længerevarende mindre spild, men det kan ikke udelukkes, at der også er sket udslip fra standerne/rørforbindelser, således at der også er tale om kortvarigt større spild. Samlet betragtes spildet fra standerne/spildsted som længerevarende mindre spild. Forureningen fra tankene karakteriseres som kortvarigt større spild.

På denne lokalitet har det været muligt at lokalisere kilder til forurening og fastlægge typen af kilde og til dels typen af spild (kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild).

7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse

Under og omkring lokaliteten træffes overvejende morænesand og -grus, der udgør et sekundært magasin. Mægtigheden af laget er ikke kendt, men er større end 2,5 m. Den geologiske lagfølge vurderes at være nogenlunde ensartet og sammenhængende under og nedstrøms lokaliteten, og således i overensstemmelse med forudsætningerne i konceptet /5/.

De foretagne pejlinger i forbindelse med forundersøgelse og hovedundersøgelse viser en entydig østlig strømningsretning. Strømningsretningen vurderes således at være sikkert bestemt. På grundlag af pejlinger i forundersøgelsen er gradienten bestemt til 2,4 ‰. Inddrages resultaterne fra hovedundersøgelsen, således at der ses på et større område, beregnes gradienten til ca. 2,3 ‰, dvs. stort set det samme som i forundersøgelsen. Gradienten vurderes dermed sikkert bestemt.

Den hydrauliske ledningsevne/permeabiliteten i det sekundære magasin blev i forundersøgelsen fastlagt til ca. 1,5x10^-5 m/s ud fra kornfordelingsbestemmelser. I forbindelse med hovedundersøgelsen viser permeabiliteten bestemt ud fra kornfordelingsbestemmelse værdier på 2x10^-6 m/s og 4x10^-4 m/s. Samlet må permeabiliteten på denne lokalitet siges at være mindre godt bestemt. Analyseresultaterne viser, at længden af forureningsfanen er væsentlig større end 50 m, idet der i boring 8, der ligger 50 m nedstrøms kildeområdet, er fundet et indhold af MTBE på 4.900 µg/l. Længden af forureningsfanen er formentlig af størrelsesordnen 150 - 200 m svarende til, at grundvandshastigheden skulle være ca. 10 m/år til 20 m/år, mod den beregnede på ca. 4,5 m/år.

Grundlaget for fastlæggelse af en eventuel forureningsfane i henhold til konceptet beskrevet i /5/ vurderes for denne lokalitet at være tilstede. Strømningsretningen er sikkert bestemt, og potentielle kilder er identificeret. Ses samlet på resultaterne af undersøgelsen, dvs. også analyseresultaterne, har undervurderingen af strømningshastigheden ikke haft indflydelse på identificering af forureningsfanen.

Lokaliteten er beliggende i tilknytning til en større vej. Dette har medført, at de teoretiske boringsplaceringer for boringer i halv fanelængde ikke har kunnet lade sig gøre. Boringerne er flyttet længere væk fra lokaliteten, svarende til ca. ¾ fanelængde.

7.3 Resultatvurdering

Resultaterne af hovedundersøgelsen har omfattet kemiske analyser og verifikation af strømningsretningen. Der er påvist et stort indhold af MTBE i grundvandet, ligesom der også er påvist et stort indhold af benzen i grundvandet.

Der er truffet et sekundært grundvandsmagasin under og omkring denne lokalitet, og strømningsretningen i dette er sikkert bestemt. Der er påvist forurening med MTBE i grundvandet i en afstand af 110 m fra kildeområdet, hvilket betyder at forureningsfanen må antages at være længere. Ses på indholdet af MTBE i boringerne 4 - 7, og antages det at boring 4 ligger i fanens centerlinien og boring 7 i randen, kan fanebredden skønnes til ca. 70 m, hvis der er tale om én kilde. Der er ikke umiddelbart tegn på at jordforureningen fra tanke har påvirket grundvandet. Kilden til grundvandsforureningen synes at være placeret, hvor restforureningen under standerne er angivet.

Resultaterne af simuleringerne med Flowpath med MTBE gav en fanelængde på 100 m og en fanebredde på ca. 25 m. Den faktiske forureningsfane forventes, som nævnt ovenfor, at være betydeligt længere, ligesom fanen er væsentligt bredere. Den større faktiske fanebredde kan dog være en følge af, at der ikke er tale om en punktkilde, men et større område der er forurenet.

Boringsafstand. En standardboringsafstand på 12 m som nævnt i /5/ har det været praktisk muligt at gennemføre på denne lokalitet, specielt hvad skelboringer angår. Boringerne uden for skel har det ikke været muligt at placere med ensartet afstand, men afhængig af forholdene med afstand på 7 – 13 m. Vurderet på grundlag af resultaterne fra denne lokalitet, synes det vigtigere for forureningslokaliseringen at have en meget sikker bestemmelse af strømningsretningen end at foretage statistiske betragtninger om boringsafstand.

7.4 Konklusion

For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /5/ at være til stede. Der er foretaget en sikker bestemmelse af grundvandets strømningsretning, og det har været muligt at fastlægge kilderne og stort set placere boringer som ønsket. Forureningen er identificeret, selvom hastigheden af grundvandet er undervurderet. Denne parameter er dog også mere væsentlig ved bestemmelse af en forureningsfanes længde, og mindre vigtig ved identificeringen af en forureningsfane.

Tabel 5.7 Resume af undersøgelser. Odense, Vollsmose Allé 2

For- un- der- sø- gel- se	Kilder, mv.	Potentielle kilder er lokaliseret bortset fra tankudluftning. Der er registreret spild i 1992. Der er konstateret forurening i 1992, som er ryddet delvist op. Forventet strømningsretning NØ
	Boringer	Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten
	Magasin	Tilsyneladende sammenhængende magasin af morænesand og –grus (ikke gennemboret) under 7-9 m vekslende lag af sand og moræneler
	Analyser	Vandprøver. Boring 1: 1000 µg/l MTBE, boring 2: uforurenet
	Strømningsretning	Strømningsretning ØSØ ved begge pejlerunder
	Gradient	2,4 ‰ ved begge pejlerunder
	Hydraulisk ledningsevne	1,0 til 2,0 x 10^-5 m/s. Skønnet på baggrund af d10 fra kornkurven fra to prøver, idet der er set bort fra to stærkt lerede prøver. Usikkert bestemt, da skønsformel kun gælder for velsorteret sand og grus
	Fane	Der er skønnet en potentiel, teoretisk fanelængde på 75-100 m og en bredde på 25-35 m. Den ”samlede” fanebredde nær skel skønnes til 60 m (uden hensyn til variation i strømningsretning)
	Afvigelser fra koncept	Der er kun analyseret 2 vandprøver i forundersøgelsen
Ho- ved- un- der- sø- gel- se	Boringer	Faneboringer: Skel: Boring 4-7. Trekvart fane: Boring 8-9. Pga. kraftig forurening i boring 1 er boring 10 udført i større afstand end normalt (ca. 1,5 x fane)
	Analyser	Der er fundet MTBE i høje koncentrationer (130-9200 µg/l) i boring 1, 4, 5 og 8 nedstrøms den efterladte forurening. Der er fundet små indhold af MTBE (0,18-11 µg/l) i boring 6, 7 og 10 i den sydlige potentielle fane, mens der ikke er fundet MTBE i boring 2 og 9
	Magasin	Mere end 5 á 6 m morænesand og grus. Spændt vandspejl. Tilsyneladende sammenhængende magasin
	Strømningsretning	Varierer en smule mellem Ø og ØSØ ved de forskellige pejlerunder
	Gradient	2,1 – 2,4 ‰
	Hydraulisk ledningsevne	Op til 40 x 10^-5 m/s. Supplerende kornkurver viser, at der findes lag af morænegrus med højere hydrauliske ledningsevne end set i forundersøgelsen
	Fane	Der er fundet MTBE i høje koncentrationer i boring 1, 4, 5 og 8 (og sandsynligvis boring 6), som ligger i fanen fra en kendt restforurening. Herudover er der kun fundet meget lave indhold af MTBE.
Kon- cept		Konceptet må betegnes som anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da magasinet er sammenhængende og der kun er registreret lille variation i strømningsretning og gradient. Herudover er der lokaliseret en forureningsfane fra en kendt restforurening på lokaliteten.