| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2
3 Undersøgelser
Denne lokalitet er karakteriseret ved, at der ud over potentielle kilder er konstateret en betydelig forurening med benzinprodukter omkring standerøen. Der er som nævnt i afsnit 1 efterladt restforurening, der strækker sig ud over skel, samt dybere end afværgeforanstaltningerne har omfattet.
3.1 Boringer
Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag 5.2 - 5.11. Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 5.1.
Forundersøgelse. For lokalisering af et terrænnært grundvandsmagasin og til bestemmelse af grundvandets strømningsretning er der etableret tre boringer, nr. 1 - 3, omkring lokaliteten. Boringerne er ført til 10,5 a 11 m’s dybde. Boring 1 er filtersat fra 9,5 til 10,5 m u.t, mens boring 2 og 3 er filtersat fra 8,5 til 10,5 m u.t.
Hovedundersøgelse. I hovedundersøgelsen er der yderligere udført 7 boringer, nr. 4 – 10. Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen bilag 5.1. Boringerne er ført til 11 a 13 m u.t. Boring 10 er udført i et område, hvor der er opfyldt med mur- /betonbrokker, jordfyld o.l. Boringerne er filtersat med to meter filter fra 8,5 a 9,5 m u.t. Den detaljerede filtersætning for de enkelte boringer fremgår af boreprofilerne bilag 5.5 – 5.11.
Feltarbejde. Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, veje og andre karakteristika, der fremgår af oversigtsplaner for lokaliteten. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel E16R468 beliggende på Kildegårdsvej og nær krydset Kildegårdsvej/Vollsmose Alle. Dækslet har kote +13,40.
Der er foretaget synkronpejlinger under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen med fire pejlerunder i forundersøgelsen og fire pejlerunder i hovedundersøgelsen. Udvalgte pejleresultater i form af vandspejlskoter fremgår af tabel 5.1. I forbindelse med vandprøvetagningen i hovedundersøgelsen er der registreret sænknings- og stigningsdata til en omtrentlig vurdering af magasinets hydrauliske ledningsevne.
3.2 Vandprøvetagning
I forundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boring 1 og 2 til kemisk analyse. I hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boringerne 4 – 10 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabel 5.4 og 5.5 og analyserapporter vedlagt som appendiks A.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.
|