| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2

5 Faneudbredelse

• 5.1 Potentielle forureningskilder
• 5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering
• 5.3 Aktuel boringsplacering

5.1 Potentielle forureningskilder

På lokaliteten Vollsmose Allé 2 har der været tankstation med salg af bl.a. benzin i perioden 1976 – 1994. Det samlede tankanlæg har omfattet et areal på ca. 1.200 m². Lokaliteten er karakteriseret ved, at installationerne til tankanlægget ligger forholdsvis spredt, se bilag 5.1. Potentielle kilder til forurening med MTBE udgøres af to tanke til benzin, standere, påfyldningsplads, benzinudskiller samt rørforbindelser, der forbinder de enkelte installationer. De nævnte potentielle kilder er alle identificeret på denne lokalitet.

I 1992 er der sket et spild på ca. 1.000 l benzin. På dette tidspunkt blev der foretaget afgravning af et mindre volumen jord i det forurenede område. Forureningen blev ikke fuldstændigt fjernet. Ved fjernelse af tankanlægget i 1997 blev der konstateret forurening med benzin under tankene 3 og 4, ved standerfundamenterne samt ved det tidligere spildsted /1/. Jordforureningen blev fjernet ved tankene, mens der er efterladt restforurening ved standerne. Der blev jf. /1/ ikke konstateret forurening i jorden ved benzinudskilleren, rørforbindelser, påfyldningsplads eller øvrige tanke på området.

MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og en MTBE forureningsfane kan således potentielt være spredt i grundvandet gennem 17 år. Med udgangspunkt i /1/ skulle rørforbindelser være intakte, hvorfor kortvarigt større spild fra disse næppe forekommer. Med udgangspunkt i resultaterne fra /1/ vurderes jordforureningen under tankene ikke at være sammenfaldende med jordforureningen under standerne.

I tabel 5.2 er givet en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /5/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /5/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke fra skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne op til ca. ¾ fanelængde.

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Den tekniske indretning af den tidligere tankstation er karakteriseret ved, at tanke, pumpeø (standere), olieudskillere, rørforbindelser og påfyldningsplads er placeret i nogen afstand fra hinanden, men dog således, at potentielle forureningsfaner kan overlappe. Jf. /1/ har der været udslip fra tanke, muligvis standere og et konkret spild. Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er, i henhold til /5/, sammenstillet i tabel 5.2.

Tabel 5.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /5/.

¹: Afstand regnet i nedstrøms retning.

Fanelængde pga. strømningshastighed. I dette tilfælde antages forureningsfanen at have en længde svarende til grundvandshastigheden multipliceret med antal år siden indførelse af MTBE. Benzinsalget standsede omkring 1994, dvs. 9 år efter indførelse af MTBE i benzinen. Antages at MTBE har været i grundvandsmagasinet i 9 - 17 år og antages at MTBE ikke nedbrydes eller retarderes, vil fanelængden være af størrelsesordnen 40 - 75 m ved en grundvandshastighed på 4,5 m/år.

Fanelængde JAGG. Der er foretaget beregninger for udbredelsen af benzen med programmet JAGG /7/. Ved beregningerne for benzen er konservativt anvendt den maksimale opløselighed i vand, 1.760 mg/l. Beregningen er vedlagt som bilag 5.14. I beregningerne er der regnet med en vis nedbrydning i magasinet. Som anført i afsnit 5 er der generelt aerobe forhold i magasinet uden for forureningsfanen og dermed forholdsvis gunstige betingelser for nedbrydning. I JAGG beregningerne er der regnet med et delvist aerobt magasin, hvor nedbrydningsraten er sat til 0,005 d^-¹. Med baggrund i grundvandskvalitetskriteriet skønnes fanen ud fra disse beregninger at have en udstrækning på omtrent 35 m.

Flowpath. Med de i afsnit 3.2 givne hydrauliske parametre som input er der foretaget simuleringer for forureningsudbredelsen for hhv. MTBE og benzen (benævnt BTEX på bilag 5.15). Inputdata for simuleringerne fremgår af bilag 5.15 sammen med resultaterne af simuleringerne. Simuleringerne er foretaget med baggrund i, at driften af tankstationen ophørte i 1994. Med indførsel af MTBE i 1985 forudsættes forureningstilførsel med dette stof at ske i 10 år, mens faneudbredelsen ses over en periode på 14 - 15 år.

Simuleringerne viser, at når der for MTBE ikke regnes med retardation, vil forureningsfanen teoretisk være spredt 100 m nedstrøms kildeområdet. Der er simuleret med to forureningskilder, en fra tankområdet og en fra standerområdet, der inkluderer spildet i 1992. Det bemærkes, at forureningsfanen efter 15 år er ved at slippe kildeområdet, idet det er forudsat, at kilden er ophørt Ligeledes bemærkes, at der er tale om forholdsvis smalle faner med en bredde på 20 m – 25 m.

Simuleringerne for benzen, hvor der er regnet med retardation og nedbrydning, viser, at fanen fortsat holder kontakt til kildeområdet. Idet der regnes med nedbrydning, forsvinder forureningsfanen dog ret hurtigt, hvis kilden er fjernet. Fanelængden er 30 – 40 m, dvs. forholdsvis korte faner.

Teoretisk boringsplacering. Potentielt kan der på denne lokalitet være tale om både kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild fra tankanlægget. Der er optegnet mulige forureningsfaner for længerevarende mindre spild fra påfyldningsanlæg og standerø/spildområde og kortvarigt større spild fra tankanlæg. Da afstand fra potentielle kilder til tankanlæggets afgrænsning/skel er mindre end halv fanelængde, er der placeret to boringer i skel og to boringer i halv fanelængde. De teoretiske faner og boringsplaceringer er optegnet på bilag 5.1. For længerevarende mindre spild er der valgt en fanelængde på 100 m, mens der for kortvarigt større spild er valgt en fanelængde på 75 m. Fanelængderne er valgt ud fra erfaringsdata /5/ og i nogen grad ud fra de teoretisk beregnede fanelængder jf. ovenstående.

Oversigt over fanelængder. Valg af fanelængde for denne grund er baseret på, hvad der erfaringsmæssigt er set og delvist på beregnede fanelængder baseret på data fra lokaliteten. Oversigtsmæssigt er fanelængderne samlet i tabel 5.3.

Tabel 5.3 Oversigt over teoretiske fanelængder bestemt ud fra erfaringsopsamling og beregningsmæssige metoder.

Vp = Grundvandets strømningshastighed.
Vs = Stoffets transporthastighed.
Tid = Transporttid før afgrænsningskoncentration er overholdt.

5.3 Aktuel boringsplacering

I boring 1 er der i forundersøgelsen truffet et indhold af MTBE på 1.000 µg/l og et indhold af benzen på 180 µg/l. Med den konstaterede strømningsretning ligger boring 1 nedstrøms forureningen og vurderes at ligge inden for en af fanerne. Ud fra dette er det valgt at lade boring 1 indgå i hovedundersøgelsen som en af boringerne placeret uden for skel. Skelboringer fra ”standerfanen” (boring 4 og 5) er stort udført svarende til de teoretiske placeringer. Fanerne fra påfyldning og tanke overlapper på en sådan måde, at faneakserne næsten er sammenfaldende. Skelboringer for disse faner har kunnet samles til to, boring 6 og 7.

Boringer i halv fanelængde ligger alle i Vollsmose Alle. Nærmest mulige placering var øst for Vollsmose Alle i cykelsti/fortov. Dette betyder, at afstanden til de potentielle kilder er omtrent 50 – 70 m, hvilket for de enkelte faner svarer til, at boringerne er placeret i en afstand fra kilderne på omtrent ¾ fanelængde. Da forundersøgelsen viste en kraftig forurening et stykke væk fra kilden, blev det besluttet at udføre en boring længere væk fra kildeområdet med henblik på at beskrive den horisontale forureningsudbredelse. Den påtænkte placering af boring 10 kunne dog ikke gennemføres på grund af store mængder bygningsaffald, hvor boringen skulle placeres. Den aktuelle placering af boringerne er vist på bilag 5.1.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.