| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 6: Odense, Dalumvej 50
1 Baggrund
På lokaliteten Dalumvej 50 har der været benzinsalg i perioden 1963 - 1990. Der er ikke rapporter om spildhændelser, men ved tidligere undersøgelser /1/ er der konstateret forurening med benzin under den tidligere tankstation. I en boring filtersat i det sekundære grundvandsmagasin er der i 1992 målt et indhold af benzen på 23 µg/l. Boringen var placeret midt i kildeområdet. På daværende tidspunkt blev indholdet af MTBE ikke undersøgt.
I 1996 er der udført afværgeforanstaltninger omfattende opgravning af tankanlæg og forurenet jord med placering som vist på bilag 6.1.
Tank 1: 1.500 l spildolietank fra 1977
Tank 2: 15.000 l benzintank fra 1986
Tank 3 30.000 l dieselolietank fra 1977
Tank 4: 30.000 l benzintank fra 1977
Tank 5: 40.000 l benzintank fra 1977
Desuden blev der opgravet to olieudskillere. Den opgravede jordmængde udgjorde ca. 1.500 tons. Der er ikke efterladt restforurening i jorden.
Der blev foretaget grundvandssænkning i forbindelse med gravearbejdet. Analyser af det oppumpede grundvand viste, at indholdet af kulbrinter var mindre end grundvandskvalitetskriteriet. Der blev ikke analyseret for indhold af MTBE i grundvandet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.
|