På lokaliteten Fynshovedvej 290 i Dalby, Kerteminde Kommune, har der været benzinsalg i perioden 1925-1993 samt autoværksted i perioden 1958-1973. I forbindelse med benzinsalget er der registreret oplysninger om følgende tanke:

Tank 1: 8.000 l diesel, sandfyldt i 1974
Tank 2: 16.000 l diesel
Tank 3: 10.000 l benzin
Tank 4: 10.000 l benzin, nedgravet i 1974
Tank 5: 10.000 l farvet benzin. Opgravet i starten af 80’erne

Placering af tanke, standere, påfyldningsområde og olieudskiller er vist på bilag 7.1.

I 1997 er der udført afværgeforanstaltninger omfattende opgravning af de eksisterende tanke samt udskiftning af forurenet jord /1/. Gravearealerne er vist på bilag 7.1. På forpladsen blev der udskiftet jord indtil 3 m u.t. og på bagpladsen indtil 2 - 2,5 m u.t. I alt blev der udskiftet ca. 400 tons forurenet jord.

Under bygningen ved bagpladsen, ved tanken med farvet benzin (uden tilsætning af MTBE), er der fra 1,5 m u.t. efterladt restforurening med et kulbrinteindhold på op til 184 mg/kg TS. Den samlede restforurening er vurderet til 6 m³ forurenet jord med et indhold af kulbrinter på i alt 1,8 kg. Hvis restforureningen kun omfatter forurening fra tanken med farvet benzin, indeholder den ikke MTBE.

2 Formål

Formålet med undersøgelsen er at afklare om konceptet for undersøgelse af benzinstationer i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer” /6/ er anvendeligt på den aktuelle lokalitet.

Konceptet, som det er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt er sammenfattet oversigtsmæssigt i hovedrapporten. Eventuelle afvigelser fra konceptet i den enkelte undersøgelse er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt og fremgår af tabellen i denne delrapports afsnit 7, hvor også undersøgelsen er opsummeret, og hvor konklusionen i relation til undersøgelseskonceptet er givet.

Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag 7.2 - 7.7. Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 7.1.

3.1 Boringer

Forundersøgelse. Til bestemmelse af grundvandets strømningsretning og lokalisering af eventuelt vandførende sandlag er der omkring lokaliteten udført tre boringer, nr. 1 - 3, til 9 á 20 m u.t. Boringerne er filtersat i to niveauer med hhv. et terrænnært filter og et filter placeret dybere i moræneleren. Den detaljerede filtersætning fremgår af boreprofilerne bilag 7.2 - 7.4. Boring 2 og 3 er placeret tæt på det tidligere tankanlæg, mens boring 1 er placeret ca. 25 m øst for tankanlægget.

Hovedundersøgelse. I hovedundersøgelsen er der etableret yderligere tre boringer, nr. 4 - 6. Boring 4 og 5 er ført til 5 á 6 m u.t. og filtersat i den øvre del af moræneleren, mens boring 6 er ført til 11 m's dybde og filtersat i bunden af boringen. Den detaljerede filtersætning fremgår af boreprofilerne bilag 7.5 - 7.7. Boring 4 og 5 er udført nedstrøms lokaliteten for en nordøstlig strømningsretning i de øvre jordlag, mens boring 6 er udført nedstrøms lokaliteten for en sydlig strømningsretning i den lidt dybere del af moræneleren.

Feltarbejde. Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt er anvendt dæksel på kloakbrønd umiddelbart øst for ejendommen. Dækslet har kote +7,32.

I forbindelse med forundersøgelsen er der foretaget fire synkronpejlerunder i perioden 2002-06-28 til 2002-09-04. I hovedundersøgelsen er der foretaget to synkronpejlerunder hhv. 2002-09-10 og 2002-09-30.

3.2 Vandprøvetagning

I forundersøgelsen er der udtaget én vandprøve fra det høje filter (1.2) i boring 1 til kemisk analyse. I hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra det høje filter i boring 2 (2.2) og fra boringerne 4, 5 og 6 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabel 7.3 og 7.4, mens analyserapporter vedlagt som appendiks A.

4 Geologi og hydrogeologi

4.1 Geologi
4.2 Hydrogeologi

4.1 Geologi

Regionale forhold. Terrænet ved lokaliteten er beliggende i ca. kote +7. Lokaliteten er beliggende i et morænelandskab, der præges af bakkedrag. Geologisk set består lagfølgen øverst af et mere end 20 m mægtigt lag af moræneler. I moræneleren forekommer enkelte indslag af smeltevandsler og -grus med varierende mægtighed. Under moræneleren følger fra kote -15 á -20 et regionalt udbredt lag af smeltevandssand og -grus. Dette lag vurderes at udgøre områdets primære magasin.

Lokale forhold. Boringer udført omkring lokaliteten viser, at der under 0,7 á 1,9 m ler- og sandfyld følger moræneler. I moræneleren ses i boring 1 et terrænnært sandlag med en mægtighed på 0,8 m. Boring 2 afsluttes med indslag af glaciale lag af morænesand og smeltevandsler i kote -3,5 til -4,4. Tilsvarende ses i boring 3, i de lidt dybere niveauer, indslag af tynde lag af morænesand og smeltevandsler. I boring 3 er moræneleren ikke gennemboret i kote -12,6. I boring 4 og 5 træffes udelukkende moræneler under fylden, mens der i boring 6 findes et 1,5 m tykt lag af senglacialt flydejord, som underlejres af moræneler.

På denne lokalitet er der således ikke truffet sammenhængende sandlag, men kun tilfældigt forekomne indslag af sand/morænesand i moræneleret.

4.2 Hydrogeologi

Primært magasin. Områdets primære magasin udgøres som nævnt af de dybtliggende forekomster af sand og grus. Potentialet i magasinet er jf. Fyns Amts potentialekort i kote ±0, og strømningsretningen i magasinet er vest-sydvestlig /3/.

Lokaliteten er ifølge Fyns Amts regionplan 2001-2013 beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, og i et område med forventet god beskyttelse af grundvandsmagasinet /4/.

Sekundært grundvand. Ved de udførte boringer er der ikke truffet et egentligt grundvandsmagasin, men moræneler med tilfældigt forekomne indslag af sand/morænesand i moræneleret. De udførte boringer i forundersøgelsen er filtersat med to meter filter i to niveauer, et øvre mellem kote +6,0 og +3,5 og et nedre mellem kote ±0 og -3. Det bemærkes, at det øvre filter i boring 1 er filtersat i en sandsynligvis lokal sandlomme. I de øvre filtre er potentialet 2002-07-02 målt i kote +5,75 á +6,07 og i de nedre filtre i kote + 5,44 á +6,05, jf. tabel 7.1. Med udgangspunkt i de foretagne pejlinger er grundvandsbevægelsen østlig til nordøstlig i det øvre jordlag og sydlig i det nedre niveau.

Ved en ny pejlerunde en uge senere konstateres en mindre variation i potentialerne, men den giver ikke anledning til væsentlig ændret vurdering af grundvandets bevægelsesretning.

Pejlerunden fra 2002-09-10 er udført så kort tid efter etableringen af de nye boringer 4-6 (2002-09-05), at det ikke kan påregnes, at vandspejlet i boringerne afspejler trykniveauet i moræneleret. Ved pejlerunden 2002-09-30 er der registreret en sydøstlig gradient i det øvre filterniveau og sydlig gradient i det nedre filterniveau.

Hydrauliske parametre, forundersøgelse. De efterfølgende betragtninger om de hydrauliske egenskaber af moræneler er ikke baseret på undersøgelser på den aktuelle lokalitet, men er generelle resultater fra undersøgelser af morænelers hydrauliske egenskaber, jf. /8/. Tages udgangspunkt i de foretagne pejlinger, kan der for de øvre jordlag beregnes en gradient på mellem 8 og 20 ‰. Strømningen i terrænnære lag af moræneler er stærkt domineret af makroporestrømning, jf. /8/. På baggrund af en række undersøgelser af strømningen gennem moræneler er det i lag fra 1,5 til 3m´s dybde fundet permeabiliteter på mellem 1x10^-7 m/s og 1x10^-5 m/s. Med en skønnet horisontal permeabilitet i moræneleret på 1x10^-6 m/s kan grundvandsbevægelsen beregnes til ca. 45 m/år, idet der er anvendt en effektiv porøsitet på 0,01 (sprækkepermeabilitet). For det nedre moræneler er gradienten lidt større (20 ‰- 30 ‰), til gengæld er der næppe sprækker og makroporer i et væsentligt omfang (effektiv porøsitet på 0,1) ligesom permeabiliteten (1x10^-8 m/s) forventes at være lavere end i det øvre moræneler, og der beregnes en porevandshastighed på mindre end 0,1 m/år, hvilket er af samme størrelsesorden som den vertikale strømningshastighed mod det primære magasin.

Det må understreges, dels at disse data ikke er målt på den aktuelle lokalitet, dels at der er meget store usikkerheder på disse beregninger, idet variationen i såvel hydraulisk ledningsevne som effektiv porøsitet er meget stor (flere størrelsesordener).

Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. Ved hovedundersøgelsen, hvor der er suppleret med 3 boringer, er de hydrogeologiske resultater fra forundersøgelsen i store træk bekræftet.

Tabel 7.1: Grundvandsspejl angivet i DNN koter.

Boring /dato	Filterniveau m. u.t.	2002-06-28	2002-07-02	2002-07-09	2002-09-04	2002-09-10	2002-09-30
1.1	7,0-9,0	4,24	5,44	5,51	5,18	5,11	5,27
1.2	1,0-2,0	5,70	5,75	5,84	5,51	5,42	5,63
2.1	7,5-9,5	5,80	6,05	5,91	5,82	5,77	5,84
2.2	2,3-4,3	5,70	5,83	6,02	5,83	5,78	5,81
3.1	8,2-10,2	5,48	5,53	5,55	5,19	5,17	5,23
3.2	2,0-4,0	6,09	6,07	6,08	6,02	6,01	6,01
4	1,3-3,3					5,41	5,98
5	2,0-4,0					5,85	5,90
6	8,0-10,0					5,22	5,27

5 Faneudbredelse

5.1 Potentielle forureningskilder

Lokaliteten Fynshovedvej 290 i Dalby har været i drift som tankstation i perioden 1925 til 1993. MTBE har været tilsat benzin siden 1985, og forurening af grundvandet med MTBE kan således have stået på i op til 17 år. Tankanlægget omfattede to tanke til benzin, to til dieselolie og en til farvet benzin. Benzin- og dielseltankene med tilhørende installationer var samlet på et mindre areal på i alt ca. 120 m². Tanken til farvet benzin, der ikke indeholdt MTBE, var placeret sydøst for bygningen og uden sammenhæng med det øvrige tankanlæg.

Der er lokaliseret to påfyldningssteder, udluftningsstudse, benzinudskiller, standerø og tanke til MTBE-holdig benzin. I tabel 7.2 er givet en oversigt over de potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er ligeledes anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

Der er udført afværgeforanstaltninger omfattende opgravning af tanke samt udskiftning af forurenet jord. Ved en forundersøgelse udført i 1994 blev der konstateret jordforurening med et indhold af totalkulbrinter på op til 5.300 mg/kg TS og et indhold af benzen på op til 17 mg/kg TS /2/.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Med baggrund i de geologiske/hydrogeologiske resultater fra forundersøgelsen er der ikke skitseret faner i henhold til konceptet i /6/. Forundersøgelsen viste, at jordbundsforholdene omkring tankstationen overvejende bestod af moræneler til stor dybde. Forundersøgelsen viste dog, at der tilsyneladende kunne påregnes en nordøstlig vandbevægelse i det øvre jordlag, mens vandbevægelsen tilsyneladende var sydlig i et lidt dybere niveau.

Kildesporingen er gennemført, se tabel 7.2, ligesom det vides, at der har været en kraftig jordforurening på tankstationen.

Tabel 7.2. Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /6/.

Fynshovedvej 290	Identificeret	Risiko for kortvarigt større spild	Risiko for længerevarende mindre spild	Afstand kilde til skel
Rørforbindelser	+	+
Udluftningsstuds	+		+
Påfyldning tanke	+		+	10 m
Tank	+	+		10 m
Olieudskiller	+		+	5 - 7 m
Pumpeø/standere	+	+	+	10 m
Fanebredde (m) /6/ Fanelængde (m) /6/		15 - 35 m 25 - 75 m	10 - 15 m 30 - >100 m

Teoretisk boringsplacering. Under de givne jordbundsmæssige forhold skelnes ikke mellem kortvarigt større spild eller længerevarende mindre spild. Med de komplicerede strømningsmønstre i moræneleren er der med udgangspunkt i konceptet /6/, valgt at placere boringer så tæt på kilden som muligt, dvs. i skel. Teoretiske boringsplaceringer er foretaget efter de forventede strømningsretninger af grundvandet. De teoretiske boringsplaceringer fremgår af bilag 7.1, og er sammenfaldende med de faktiske boringsplaceringer.

5.3 Aktuel boringsplacering

Boringer i hovedundersøgelsen er foretaget med baggrund i de i forundersøgelsen registrerede strømningsretninger af grundvandet i de øvre jordlag. Boringerne er jf. 4.2 placeret så tæt på kilden som muligt og inden for den forventede strømningsretning. Afstanden mellem boringerne er valgt således, at boringerne ligger inden for et bælte, der maksimalt svarer til tankanlæggets bredde målt vinkelret på den aktuelle strømningsretning.

6 Resultater

Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 7.3, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 7.4. Til sammenligning er der medtaget kriterier for fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /5/.

Tabel 7.3: Organiske analyseresultater.

Boring/Analyse	MTBE (mg/l)	TBA (mg/l)	TBF (mg/l)	Benzen (mg/l)	C₉ – C₁₀ (mg/l)	Mineralsk olie (IR) (mg/l)	Total kulbrinter (GC/FID) (mg/l)
1.2 (forunders.)	< 0,10	0,48	< 0,10	0,04	< 0,20	-	0,040
2.2	89	0,64	0,23	< 0,02	2,4	-	-
3.1	0,1	0,18	< 0,10	< 0,02	1,5	2	-
4	12	0,44	< 0,10	< 0,02	< 0,20	5	-
5	1,4	0,2	< 0,10	< 0,02	< 0,20	9	< 0,025
6	<0,10	0,1	< 0,10	< 0,02	< 0,20	2	< 0,025

-: Parameter ikke analyseret.

Som det fremgår af tabel 7.3 er der påvist indhold af MTBE i grundvandet i boring 2, 3, 4 og 5, og der er påvist små indhold af nedbrydningsproduktet TBA (< 1 µg/l) i samtlige undersøgte boringer, samt et lille indhold af nedbrydningsproduktet TBF i boring 2. I boring 2 og 4 overskrider indholdet af MTBE grundvandskriteriet på 5 µg/l. Der er endvidere påvist af indhold benzin- og olieprodukter (benzen, C9-C10 aromater, mineralsk olie (IR) og/eller kulbrinter (GC/FID)) i samtlige boringer.

Tabel 7.4: Analyseresultater for redoxparametre og kriterier for fastsættelse af redoxforholdene /5/.

Boring/Analyse	Vandtype	Ilt mg/l	Nitrat mg/l	Nitrit mg/l	Ammonium mg/l	Mangan mg/l	Jern mg/l	Sulfat mg/l	Sulfid mg/l
1.2 (forunders.) 2.2 3.1 4 5 6	Aerob Aerob Aerob Aerob Aerob Aerob	3,70 6,27 4,35 7,26 6,37 3,51	4,6 0,022 0,21 0,76 0,24 0,031	- 0,0080 0,10 0,11 0,016 0,026	0,71 0,27 1,2 2,2 0,031 1,4	0,26 0,88 0,31 0,12 0,12 0,34	0,20 <0,010 0,093 <0,010 <0,010 0,064	170 10 86 87 34 71	<0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02
Aerob Nitratreducerende Manganreducerende Jernreducerende Svovlreducerende		>1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0	* * <0,2 <0,2 <0,2	<0,1 * <0,1 <0,1 <0,1	<1,0 * * * *	<0,2 <0,2 >0,2 * *	<1,5 <1,5 <1,5 >1,5 *	* * * * *	<0,1 <0,1 <0,1 <0,1 >0,2

*:Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen.
Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen.

Redoxforholdene er aerobe, jf. tabel 7.4. Da boringerne generelt er meget lavtydende, og renpumpningen har omfattet tømninger af filterrøret, kan der være sket en utilsigtet iltning af vandet i filterrøret, ligesom der kan ske tab af flygtige forbindelser. Dette medfører en større usikkerhed på de målte parametre end sædvanligt.

7 Vurdering af undersøgelseskoncept

7.1 Kildetype
7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse
7.3 Resultatvurdering
7.4 Konklusion

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 7.5.

Tabel 7.5: Undersøgelsesresultater.

Drifts-periode	Tidligere undersøgelser og afværge	Antal boringer	Filter- niveau m u.t.	Magasinforhold	Problemer i forhold til konceptet
1925-1993	I 1997 fjernes tanke og ca. 400 t jord. Restforurening med farvet benzin under bygning	6	1 á 3 og 7 á 10	I > 11 m moræneler er der lokale indslag af op til 1 m mægtige sandlag i varierende dybder.	Ikke sammenhængende magasin

7.1 Kildetype

På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg bestående af to tanke til benzin med tilhørende påfyldningsplads, standerø, rørforbindelser og benzinudskiller. Tank, standerø, påfyldningsplads og benzinudskiller er samlet inden for et relativt lille areal, hvorfor det vurderes vanskeligt at differentiere mellem kortvarigt større spild og længerevarende mindre spild.

Der har været en kraftig forurening på lokaliteten. Hovedparten af jordforureningen er fjernet ved afværgeforanstaltninger gennemført i 1997. Der er dog efterladt en mindre restforurening ved den tidligere tank for farvet benzin, hvortil der ikke har været tilsat MTBE.

7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse

På denne lokalitet er der ikke lokaliseret et vandførende sandlag, der udgør et sammenhængende magasin. I de foretagne boringer er der udelukkende truffet moræneler, evt. med indslag af mindre sandlag. Der er foretaget flere synkronpejlinger, og der er konstateret temmelig varierende bevægelsesretning i det øverste grundvandsniveau. Permeabiliteten er skønnet ud fra erfaringsdata /8/.

Der er ikke foretaget nogen bestemmelse af forureningsfaner, men med baggrund i hhv. strømningsretning og kildelokalisering er der foretaget en kvalitativ vurdering af, hvor der var størst sandsynlighed for lokalisering af evt. forurening i grundvandet.

7.3 Resultatvurdering

Resultaterne af hovedundersøgelsen har hovedsagelig omfattet kemiske analyser af vandprøver. Der er påvist MTBE i grundvandet i den øvre del af moræneleren i koncentrationer op til 89 µg/l tæt på kilden aftagende til 12 µg/l ca. 5 m fra kildeområdet og 1,4 µg/l ca. 15 m fra kildeområdet. Med denne spredning af MTBE vurderes det ikke urealistisk at antage en forholdsvis høj hastighed af grundvandet, ca. 50 m/år, i det øvre jordlag.

Sammenlignet med strømningshastigheden vil transporten af opløste stoffer i makroporerne normalt være langsommere. Dette skyldes molekylær diffusion af stofferne ind i lermatricen omkring makroporerne. Hertil kommer tilbageholdelse og nedbrydning af stofferne ved kemiske og biologiske processer. Forsøg med konservative tracere som klorid og bromid viser, at transporthastigheden af disse stoffer er en faktor ca. 40 lavere end strømningshastigheden /8/.

Boringsafstand. Der ligger ikke nogle statistiske betragtninger til grund for den indbyrdes afstand mellem boringerne. Boringerne er placeret ud fra de fysisk givne rammer af tankanlægget samt strømningsretningen. Undersøgelsen viser, at det med den givne konfiguration er muligt at lokalisere en forurening i moræneler.

I den dybere del af moræneleren er MTBE kun påvist i svag koncentration og kun i boringen nærmest kildeområdet.

7.4 Konklusion

Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin. Det øvre grundvand er lokaliseret i moræneler, hvor der må forventes sprækkestrømning, hvilket kan betyde strømningshastigheder, som er væsentligt højere end i sædvanlige sandmagasiner. Der er ydermere konstateret temmelig varierende bevægelsesretning i det øverste grundvandsniveau.

Tabel 7.6 Resume af undersøgelser. Kerteminde, Dalby, Fynshovedvej 290

For- un- der- sø- gel- se	Kilder, mv.	Potentielle kilder er lokaliseret, men ligger inden for et så lille område, at der ikke kan defineres separate forureningsfaner. Forventet strømningsretning Ø (usikker).
	Boringer	Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for lokaliteten.
	Magasin	Der er ikke fundet et egentligt grundvandsmagasin. Hver boring er filtersat i to niveauer 1-3 m ut. og ca. 8 m ut. i moræneler.
	Analyser	Vandprøve fra boring 1, øvre filter. Ingen MTBE.
	Strømningsretning	Strømningsretning i øvre filterniveau er NØ, Ø og ØNØ ved 3 pejlerunder. I nedre filterniveau er strømningsretningen S.
	Gradient	Øvre filterniveau: 8 - 20 ‰ og nedre filterniveau: 20-30 ‰ ved 3 pejlerunder.
	Hydraulisk ledningsevne	Skønnet på baggrund af generel viden om strømning i moræneler. Øvre filterniveau: 0,1 x 10^-5 m/s og nedre filterniveau: 0,001 x 10^-5 m/s
	Fane	Der er ikke skønnet fanelængder pga. fraværet af et egentligt grundvandsmagasin
	Afvigelser fra koncept	Boringer er filtersat i to niveauer. Der er kun analyseret 1 vandprøve i forundersøgelsen (boring 1, øvre niveau)
Ho- ved- un- der- sø- gel- se	Boringer	Faneboringer: Skel: Boring 4-6. Boring 4 og 5 er placeret mod NØ og iltersat i øvre niveau, mens boring 6 er placeret mod S og filtersat i nedre niveau.
	Analyser	Der er fundet MTBE i moderate koncentrationer (1,4 – 89 µg/l) i boring 2, 4 og 5 i øvre niveau og spor af MTBE i boring 3 i nedre niveau. Ingen MTBE i boring 6.
	Magasin	Som ved forundersøgelse
	Strømningsretning	Øvre filterniveau: SØ, nedre filterniveau: S
	Gradient	Øvre niveau: 15 ‰, nedre niveau: 30 ‰
	Hydraulisk ledningsevne	Se forundersøgelse.
	Fane	Der er ikke skønnet fanelængder og –udbredelse pga. fraværet af et egentligt grundvandsmagasin. Der er registreret højest indhold af MTBE i boring 2 (øvre nivau). Denne boring er placeret meget tæt ved de tidligere standere. De øvrige fund af MTBE er lokaliseret i boring 4 g 5 NØ for kildeområdet. Der er ikke analyseret prøver fra øvre niveau V, S og SØ for kildeområdet, og da strømningsretningen i øvre niveau varierer en del, kan ikke udelukkes, at der er spredt MTBE i andre retninger end mod NØ. I nedre niveau er der fundet samme strømningsretning i alle pejlerunder, og der er kun fundet spor af MTBE i boringerne, som er placeret nedstrøms kilderne.
Kon- cept		Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin. Det øvre grundvand er lokaliseret i moræneler, hvor der må forventes sprækkestrømning, hvilket kan betyde strømningshastigheder, som er væsentligt højere end i sædvanlige sandmagasiner.

8 Referencer

/1/ COWI: Afslutningsrapport for afværgeprojekt for OM, Fyns Hovedvej 290, Dalby, august 1997.
COWI: Supplerende forureningsundersøgelse for OM, Fyns Hovedvej 290, Dalby, februar 1997.

/2/ Birch & Krogboe: Indledende forureningsundersøgelse for OM, Fyns Hovedvej 290, Dalby, maj 1994.

/3/ Fyns Amt: Hydrogeologisk kortlægning. Delrapport 3. Grundvandspotentiale og transmissivitet, 1979.

/4/ Fyns Amt: Regionsplan 2001 - 2013.

/5/ Lyngkilde J. m.f. Redox zones of a landfill leachete pollution plume (Vejen, Denmark). Journal of Contaminant Hydrology, 10, 1992.

/6/ DHI og Niras AS: Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer.

/7/ Miljøstyrelsen: Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og Appendikser. Vejledning.

/8/ Jørgensen, P.R., Baumann, Jens, Helstrup, T., Urup, J., Butzbach, K.: Hydraulik i sprækket ler-karakteristik af 8 danske morænelerslokaliteter. Geologisk Nyt 2/98.

Bilag 7.1