| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 8: Bogense, Vestergade 25A
1 Baggrund
På lokaliteten Vestergade 25A i Bogense har der været tankanlæg. Tankanlægget er nedlagt, og i 1994 er der udført afværgeforanstaltninger /1/ på lokaliteten. Afværgeforanstaltningerne omfattede opgravning af tre tanke samt ca. 400 tons forurenet jord. Placering af tanke og graveareal er vist på bilag 8.1. I forbindelse med afværgeforanstaltningerne blev der efterladt en restforurening med et kulbrinteindhold på op til 6.600 mg/kg TS i et 3 x 15 m langt bælte langs Hotelpassagen, bilag 8.1.
Til oprensning af restforureningen blev der 3,5 m u.t. etableret et 20 m langt dræn til oppumpning af forurenet grundvand. Analyse af prøver fra det oppumpede grundvand viste i 1994 indhold af total kulbrinter på 1.400 µg/l og BTEX på 1.079 µg/l (benzen 420 µg/l), mens der ved analysen i 1995 blev fundet indhold af total kulbrinter på 93 µg/l samt BTEX indhold på 2,3 µg/l. Oppumpningen blev standset i 1995. På dette tidspunkt var der oppumpet i alt ca. 1.000 m³.
Der er ikke analyseret for indhold af MTBE i forbindelse med undersøgelsen af forureningen.
I 1995 /2/ blev der etableret 2 moniteringsboringer, S1 og S2 øst for forureningen, bilag 8.1. Der blev ikke påvist forurening med BTEX'er og olieprodukter i vandprøver udtaget fra disse boringerne. De to boringer har ikke kunnet lokaliseres i 2002.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.
|