Motorvejstankanlægget Kildebjerg Syd udenfor Vissenbjerg er etableret omkring 1990. Det omfatter tre tanke á 50.000 l samt to tanke á 25.000 l. Placeringen af tanke, påfyldningsområde, standere og benzin-/olieudskiller er vist på situationsplanen, bilag 9.1. Anlægget er i drift, og der er ikke tidligere udført undersøgelser eller rapporteret om spild på arealet.

2 Formål

Formålet med undersøgelsen er at afklare om konceptet for undersøgelse af benzinstationer i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening fra benzinstationer” /6/ er anvendeligt på den aktuelle lokalitet.

Konceptet, som det er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt er sammenfattet oversigtsmæssigt i hovedrapporten. Eventuelle afvigelser fra konceptet i den enkelte undersøgelse er aftalt med Miljøstyrelsen og Fyns Amt og fremgår af tabellen i denne delrapports afsnit 7, hvor også undersøgelsen er opsummeret, og hvor konklusionen i relation til undersøgelseskonceptet er givet.

3.1 Boringer

Boreprofiler med beskrivelse af de gennemborede jordlag, registrerede laggrænser, filtersætning samt PID-måling fremgår af bilag 9.2 - 9.7. Der er efter aftale ikke udført PID-måling i forbindelse med hovedundersøgelsen. Placeringen af boringerne er vist på situationsplanen bilag 9.1.

Forundersøgelse. Til bestemmelse af grundvandets strømningsretning er der i forundersøgelsen etableret tre boringer omkring lokaliteten, nr. 1 - 3, til 15 á 20 m u.t. Boring 1 og 2 er filtersat i ét niveau, mens boring 3 er filtersat i to niveauer. Filtersætningen fremgår af boreprofilerne bilag 9.2 – 9.4.

Ved de indledende tre boringer blev der ikke truffet noget sammenhængende grundvandsmagasin omkring lokaliteten, ligesom der kun i to boringer blev truffet vandførende sandlag. Efterfølgende er boringerne 4 og 6 udført med henblik på at lokalisere, om sandlagene i boring 2 og 3 havde større udstrækning. Boring 4 og 6 er ført til hhv. 14,5 og 12 m's dybde. Boringerne er filtersat ud for vandførende sandlag i hhv. 13,5 og 9,5 m's dybde. Den detaljerede filtersætning fremgår af boreprofilerne bilag 9.5 og 9.7.

Hovedundersøgelse. I hovedundersøgelsen er der etableret yderligere en boring, nr. 5. Boringen er ført til 16,4 m's dybde og filtersat ud for et sandlag i ca. 15 m's dybde. Filtersætning fremgår af boreprofilet bilag 9.6.

Feltarbejde: Boringernes placering er indmålt i forhold til eksisterende bygninger, veje o.l. angivet på kortmateriale. Terræn og rørkote for de enkelte boringer er koteret i henhold til DNN. Som udgangspunkt for koteringen er anvendt dæksel med kote +77,24. Placeringen af udgangspunktet er vist på bilag 9.1.

Der er foretaget synkronpejlinger af alle eksisterende boringer under både forundersøgelsen og hovedundersøgelsen. Pejleresultater er sammenstillet i tabel 9.1. Med henblik på at vurdere, om sandlagene i boring 2, 3, 4 og 6 har hydraulisk kontakt, er der udført en prøvepumpning med pumpning på boring 6 og observation i øvrige boringer. Resultatet er vedlagt som bilag 9.9.

3.2 Vandprøvetagning

I forundersøgelsen er der udtaget én vandprøve fra boring 2 til kemisk analyse. I hovedundersøgelsen er der udtaget vandprøver fra boringerne, 2, 3.2, 4, 5 og 6 til kemisk analyse. Analyseresultater er sammenstillet i tabel 9.3 og 9.4 og analyserapporter vedlagt som appendiks A.

4 Geologi og hydrogeologi

4.1 Geologi
4.2 Hydrogeologi

4.1 Geologi

Regionale forhold. Terrænet ved lokaliteten er beliggende i kote +77 a +78. Terrænet falder ret kraftigt i østlig og nordøstlig retning til kote +65 ca. 400 m nordøst for lokaliteten, mens terrænet stiger mod nord og sydøst til mere end kote +90. Lokaliteten er beliggende i et morænelandskab med dødisrelief, og på kanten af et område der præges af issø-plateaubakker, jf. /1/. Generelt for området omkring lokaliteten udgøres den geologiske lagfølge øverst af moræneler med en mægtighed på op til 80 m. I moræneleren forekommer indslag af sandlag, der kan have en mægtighed fra 5 - 7 m til mere end 16 m. Under moræneleret følger i kote +5 a +7 glacialt smeltevandssand med en mægtighed på 5 - 10 m. Dette lag vurderes at udgøre områdets primære magasin. Under smeltevandssandet følger moræneler og/eller smeltevandsler.

Lokale forhold. De lokale geologiske forhold omkring lokaliteten er skitseret på det geologiske snit bilag 9.8. Boringer omkring lokaliteten viser, at der under et fyldlag med en mægtighed på 0,8 - 2,6 m følger moræneler. I boring 1 er der dog truffet et tyndt lag af senglacialt ler (flydejord) over moræneleret. I moræneleret forekommer indslag af smeltevandssand og morænesand. De trufne sandforekomster vurderes dog ikke at udgøre et sammenhængende lag. Gamle målebordsblade viser, at der, i et område som strækker sig fra umiddelbart under og syd for butiksbygningen og mod øst, har der været eng eller mose. Ca. 150 m øst for bygningen har der sandsynligvis været tørvegravning.

4.2 Hydrogeologi

Primært magasin.. Det primære magasin udgøres af de dybtliggende lag af smeltevandssand. Potentialet i det primære grundvandsmagasin er ifølge Fyns Amts potentialekort i kote ca. +50 /3/. Strømningsretningen er nordøstlig.

Lokaliteten ligger ifølge Fyns Amts regionplan 2001-2013 indenfor et område, der er karakteriseret som et område med særlige drikkevandsinteresser /4/. Området er i regionplanen karakteriseret som nitratfølsomt indvindingsområde med kun delvis eller ingen naturlig beskyttelse.

Sekundære magasiner. Omkring lokaliteten er sekundært grundvand truffet i pejlefiltre placeret ud for sandlag og i dybder mellem 8 og 15 m under terræn. Potentialet, der er målt i boringerne ved flere pejlerunder, viser noget varierende resultater. Inden for området varierer koten til vandspejlet op til 6 m. Generelt tyder det på, at der er et faldende potentiale mod øst. Syd for butiksbygningen og syd for boring 1 findes en sø eller regnvandsbassin, som formentlig er anlagt i forbindelse med etableringen af benzinstationen. Eventuel nedsivning herfra vil påvirke vandspejlsforholdene i området. En prøvepumpning på boring 6 med en ydelse på 1,8 m³/t, viser ingen påvirkning af vandspejlet i boring 3 og en svag påvirkning af vandspejlet i boring 2 og 4, jf. bilag 9.9. Der er højst sandsynligt ikke tale om et sammenhængende magasin.

Hydrauliske parametre, forundersøgelse. På baggrund af pejleresultaterne skønnes det ikke muligt nærmere at beregne hverken en strømningshastighed eller en gradient på grundvandsspejlet.

Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. Som det fremgår ovenfor, er der ikke registreret et sammenhængende magasin på denne lokalitet, hvor boringerne er filtersat i dybtliggende sandslirer i moræneler eller direkte i moræneler. Der har derfor ikke kunnet beregnes en porevandshastighed for lokaliteten.

Tabel 9.1: Pejledata angivet i DNN koter.

Boring /dato	Filterniveau m. u.t.	2002-07-01	2002-07-10	2002-08-08	2002-09-12	2002-09-24	2002-11-12
1	7,75-9,75	72,93	73,16	73,60	73,17	72,90	72,66
2	12,0-14,0	71,35	70,37	67,64	68,19	68,04	68,24
3.1	18,0-20,0	73,50	72,68	72,63	72,09	71,76	71,57
3.2	14,6-15,6	73,46	72,91	72,58	71,98	71,85	71,64
4	12,2-14,2				74,14	73,96	-
5	13,5-15,5					70,11	68,36
6	9,0-11,0				74,08	73,79	73,91

5 Faneudbredelse

5.1 Potentielle forureningskilder
5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering
5.3 Aktuel boringsplacering

5.1 Potentielle forureningskilder

På motorvejstankanlægget Kildebjerg Syd, Vissenbjerg, er der etableret tankstation omkring 1990. Stationen er fortsat i drift. MTBE har været tilsat benzinen i hele tankstationens driftsperiode, og kan således være spredt i grundvandet i op til 12 år. Tankanlægget omfatter 5 nedgravede benzintanke, benzin/olieudskillere, standerø samt diverse rørforbindelser. Tankanlægget er indrettet således, at tanke, benzin/olieudskillere og standerområde er adskilte enheder, dog forbundet af rørledninger.

Der foreligger ikke oplysninger om spild, utætte installationer e.l. i anlæggets driftsperiode. I tabel 9.2 findes en oversigt over potentielle kilder og spildmuligheder fra disse. I tabellen er anført, i hvilket omfang de mulige kilder er identificeret på lokaliteten.

5.2 Teoretisk faneudbredelse og boringsplacering

Baggrund. Vurdering af den teoretiske faneudbredelse foretages med baggrund i anvisningerne i rapporten ”Undersøgelsesprogram for grundvandsforureninger fra benzinstationer” /6/. Der tages i dette projekt udgangspunkt i, at boringer til lokalisering af fanen placeres uden for området, der omfatter tankanlægget (kildeområdet). Den i /6/ beskrevne strategi for lokalisering af fanen omfatter placering af boringer i eller nær skel og boringer uden for grunden for at fange/følge fanen. I fanens længderetning placeres boringer udenfor grunden i ca. halv fanelængde, hvis dette giver en afstand, der er et stykke uden for skel. Hvis afstanden fra kilden til skel er så stor, at boringerne ikke kan placeres uden for skel, øges afstanden fra kilden til boringerne med op til ca. ¾ fanelængde.

Boringsplaceringen i/udenfor skel er i dette projekt konkretiseret til, at der placeres to boringer i skel, og afhængig af afstanden mellem kilde og skel placeres enten to boringer i halv fanelængde eller to boringer i trekvart fanelængde.

Den tekniske indretning af tankstationen er karakteriseret ved, at tank, standere, olieudskillere og påfyldningsplads er placeret adskilt fra hinanden. Teoretisk set kan udslip fra en af de nævnte installationer således identificeres/beskrives ved en teoretisk forureningsfane.

Kombinationen af installationstype, potentiel spildmulighed og deraf følgende generel erfaringsmæssig faneudbredelse er i henhold til /6/ sammenstillet i tabel 9.2.

For denne lokalitet har det ikke været muligt at lokalisere et sammenhængende grundvandsmagasin og dermed fastlægge en eller flere strømningsretninger. Potentielle forureningsfaner i henhold til konceptet /6/ har dermed ikke kunnet angives.

Tabel 9.2: Baggrundsdata for vurdering af teoretisk faneudbredelse og boringsplaceringer jf. /6/.
¹: Teoretisk skel som angivet på bilag 9.1.

Kildebjerg Syd	Identificeret	Risiko for kortvarigt større spild	Risiko for længerevarende mindre spild	Afstand kilde til nærmeste skel¹
Rørforbindelser	+	+
Udluftningsstuds, tanke	-		+
Påfyldning tanke	-		+
Tanke	+	+		15 m
Olieudskiller	+		+	10 m
Standere	+	+	+	6 - 15 m
Fanebredde (m) /6/ Fanelængde (m) /6/		15 - 35 m 25 - 75 m	10 - 15 m 30 - >100 m

Teoretisk boringsplacering. Teoretiske boringsplaceringer i henhold til konceptet /6/ kan ikke foretages. På denne lokalitet forekommer der ikke et sammenhængende grundvandsmagasin, og i medfør af dette har det ikke været muligt at optegne forureningsfaner, der er grundlag for boringsplaceringer i henhold til /6/.

5.3 Aktuel boringsplacering

Forundersøgelsen viste, at denne lokalitet er karakteristisk ved tilfældigt forekomne sandlag i moræneleren, ligesom der ikke er nogen generel indikation på en overordnet vandbevægelsesretning. På baggrund af dette er der placeret boringer spredt omkring lokaliteten til sporing af evt. udslip af benzin fra tankstationen.

6 Resultater

Analyseresultater for de organiske analyseparametre er vist i tabel 9.3, mens resultater for de uorganiske redoxparametre er vist i tabel 9.4. Til sammenligning er der medtaget kriterier for fastsættelse af redoxforholdene i grundvandet /5/.

Tabel 9.3: Organiske analyseresultater.

Boring/Analyse	MTBE (mg/l)	TBA (mg/l)	TBF (mg/l)	Benzen (mg/l)	C₉ – C₁₀ (mg/l)	Mineralsk olie (IR) (mg/l)	Total kulbrinter (GC/FID) (mg/l)
2 (forunders.)	< 0,10	0,19	< 0,10	0,07	0,31	-	< 0,025
2	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	< 1	-
3.2	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	1	-
4	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	< 1	-
5	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	0,64	5	-
6	< 0,10	< 0,10	< 0,10	< 0,02	< 0,20	< 1	< 0,025

-: Parameter ikke analyseret.

Som det fremgår af tabel 9.3, er der ved prøvetagning fra boring 2 i forundersøgelsen påvist indhold på sporniveau af nedbrydningsproduktet TBA, mens der ikke er påvist indhold af MTBE. Der er endvidere påvist mindre indhold af benzen og kulbrinter. Disse indhold er ikke genfundet ved den senere prøvetagning i hovedundersøgelsen. Det skal dog understreges, at der ved koncentrationer nær detektionsgrænsen er tale om meget stor usikkerhed på resultatet. Der er endvidere i hovedundersøgelsen fundet små indhold af bl.a. mineralsk olie i boring 3 og 5. Alle de påviste stoffer forekommer i koncentrationer, der er mindre end grundvandskvalitetskriterierne /2/.

Tabel 9.4: Analyseresultater for redoxparametre og kriterier ved fastsættelse af redoxforholdene /5/.

Boring/Analyse	Vandtype	Ilt mg/l	Nitrat mg/l	Nitrit mg/l	Ammonium mg/l	Mangan mg/l	Jern mg/l	Sulfat mg/l	Sulfid mg/l
2 (forunders.) 2 3.2 4 5 6	aerob aerob. manganr. manganr. aerob jernred.	3,9 3,15 0,93 0,33 4,20 0,25	0,018 0,044 <0,015 0,027 0,058 0,040	0,014 0,043 0,022 0,014 <0,005 0,008	0,048 0,025 0,10 0,10 0,15 0,18	0,17 0,40 0,20 0,25 0,35 0,28	<0,010 0,012 0,55 1,3 0,78 1,7	98 51 70 62 66 54	<0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02 <0,02
Aerob Nitratreducerende Manganreducerende Jernreducerende Svovlreducerende		>1 <1,0 <1,0 <1,0 <1,0	* * <0,2 <0,2 <0,2	<0,1 * <0,1 <0,1 <0,1	<1,0 * * * *	<0,2 <0,2 >0,2 * *	<1,5 <1,5 <1,5 >1,5 *	* * * * *	<0,1 <0,1 <0,1 <0,1 >0,2

*:Parameter indgår ikke bestemmelse af grundvandstypen.
Fed skrift angiver analyseværdier som er benyttet til at fastlægge vandtypen.

I boring 2 og 5 vurderes redoxforholdene som aerobe. I boring 3.2, 4 og 6 hersker mangan- / jernreducerende forhold jf. tabel 9.4.

7 Vurdering af undersøgelseskoncept

Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i tabel 9.5.

Tabel 9.5: Undersøgelsesresultater.

Driftsperiode	Tidligere undersøgelser	Antal boringer	Filterniveau m u. t.	Magasinforhold	Problemer i forhold til konceptet
Fra 1990	Ingen	6	8 á 15	I > 20 m moræneler er der l okale ikke sammenhænde sandlag i op til 2,5 m´s mægtighed	Intet sammenhængende magasin

7.1 Kildetype

På denne lokalitet er der tale om et benzinanlæg bestående af fem benzintanke, benzin/olieudskillere, standerø og tilhørende rørforbindelser. De potentielle kildetyper fra tankanlægget er identificeret.

Installationerne er placeret adskilt fra hinanden, således at det teoretisk vil være muligt at optegne potentielle forureningsfaner fra hver enkelt installationstype. Med de givne placeringer vil det således også være muligt at adskille potentielle kortvarige større spild og længerevarende mindre spild. Der er ikke registreret spild eller andre uheld i forbindelse med drift af tankanlægget, ligesom der ikke tidligere er foretaget forureningsundersøgelser af tankanlægget.

7.2 Parametervurdering og fanebestemmelse

Der er ikke under denne lokalitet konstateret forekomster af sand og grus, der udgør et sammenhængende sekundært magasin, og dermed nogen sammenhængende grundvandsstrømning under lokaliteten. Det har ikke været muligt at optegne forureningsfaner for denne lokalitet jf. konceptet nævnt i /6/. De udførte undersøgelser viser, at konceptet /6/ ikke kan bringes i anvendelse her.

7.3 Resultatvurdering

Resultaterne fra hovedundersøgelsen har omfattet kemiske analyser af vandprøver fra boringer placeret omkring lokaliteten. Der er ikke påvist MTBE i vandprøverne, men nedbrydningsproduktet TBA er påvist i en enkelt boring i forundersøgelsen, men ikke genfundet i hovedundersøgelsen. I beskedent omfang er der påvist indhold af mineralolie i enkelte boringer.

Ud fra resultaterne af forundersøgelsen og hovedundersøgelsen vurderes denne lokalitet ikke at være egnet til undersøgelseskonceptet som beskrevet i /6/, selvom det har været muligt at identificere potentielle kilder.

Boringsafstand. Som nævnt ovenfor dækker konceptet beskrevet i /6/ ikke denne lokalitet med tilfældigt forekomne sandlag, der kan have større eller mindre hydraulisk sammenhæng. Desuden forekommer sandlagene i varierende dybder. For en lokalitet af denne type vurderes det mest hensigtsmæssigt at placere boringer omkring lokaliteten og så tæt på kildeområderne som muligt..

7.4 Konklusion

For denne lokalitet vurderes de hydrogeologiske forhold for en succesfuld udnyttelse af konceptet i /6/ ikke at være til stede, da der ikke er fundet et sammenhængende magasin. Potentielle kilder er dog lokaliseret, men kan kun i mindre grad udnyttes til lokalisering af en eventuel forurening fra tankanlægget.

Tabel 9.6 Resume af undersøgelser. Vissenbjerg, Kildebjerg Syd

For- un- der- sø- gel- se	Kilder, mv.	Potentielle kilder er lokaliseret bortset fra tankudluftning og –påfyldning. Der er ikke registreret spild. Forventet strømningsretning Ø til NØ
	Boringer	Boring 1-3 er placeret i randen eller uden for hovedlokaliteten. Efterfølgende er udført boring 4 og 6 for at undersøge udstrækning af sandlag
	Magasin	Der er ikke fundet et sammenhængende magasin. Boringerne er filtersat i moræneler eller i tynde lag af morænesand der ligger i morænen
	Analyser	Vandprøve fra boring 2. Ingen MTBE
	Strømningsretning	Det er ikke skønnet muligt på baggrund af pejleresultaterne nærmere at beregne hverken en strømningshastighed eller en gradient på grundvandsspejlet.
	Gradient	Se under strømningsretning
	Hydraulisk ledningsevne	0,5 x 10^-5 m/s. Skønnet på baggrund af jordarten. Er lavere hvor der ikke træffes morænesand
	Fane	Der er ikke skønnet fanelængder pga. fraværet af et egentligt grundvandsmagasin
	Afvigelser fra koncept	Der er kun analyseret 1 vandprøve i forundersøgelsen. Boring 3 er filtersat i 2 niveauer. Der er udført 5 boringer i alt
Ho- ved- un- der- sø- gel- se	Boringer	Boring 5. Da det ikke har været muligt at definere en fanebeliggenhed er boringen placeret for at opnå bedre dækning af lokaliteten
	Analyser	Der er ikke fundet MTBE ved den udførte undersøgelse
	Magasin	Der er ikke fundet et sammenhængende grundvandsmagasin.
	Strømningsretning	Det er ikke skønnet muligt på baggrund af pejleresultaterne nærmere at beregne hverken en strømningshastighed eller en gradient på grundvandsspejlet.
	Gradient	Se under strømningsretning
	Hydraulisk ledningsevne	Se forundersøgelse
	Fane	Der er ikke skønnet fanelængder og –udbredelse pga. fraværet af et egentligt grundvandsmagasin. Der er ikke registreret forurening med MTBE
	Afvigelser fra koncept	Boringsplacering i hovedundersøgelsen følger ikke konceptet, da det ikke har været muligt at definere en fanebeliggenhed
Kon- cept		Konceptet er ikke anvendeligt på den aktuelle lokalitet, da der ikke er et sammenhængende magasin, og en entydig strømningsretning i grundvandet