Miljøprojekt, 1162 – Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand

Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand

Sammenfatning og konklusioner

Formålet med denne undersøgelse har været at afdække eventuelle konsekvenser ved skift af analysemetode. I nærværende rapport gives en gennemgang af de forskellige definitioner af coliforme bakterier dels ud fra litteraturen og dels ud fra de anvendte analysemetoder. Betydningen af fund af coliforme bakterier, som den beskrives i litteraturen, gennemgås. Principperne i analysemetoderne er beskrevet, og der er foretaget sammenligning af den tidligere anvendte analysemetode, DS 2255, med såvel EU- referencemetoden, ISO 9308-1 som med Colilert Quanti Tray metoden hvad angår påvisning af coliforme bakterier, detektionsgrænser og analyseusikkerhed.

På basis af indsamlede analyseresultater er der foretaget sammenligning mellem resultater før metodeskiftet og efter metodeskiftet. Endelig er der foretaget identifikation af nogle af de påviste coliforme bakterier, og der er foretaget en sundhedsmæssig vurdering af fundene.

Coliforme bakterier er naturligt forekommende i miljøet, i jord, rådnende plantedele og i overfladevand. Tilstedeværelse af coliforme bakterier i ubehandlet drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på fækal forurening.

Påvisning af coliforme bakterier, uden samtidig forekomst af E. coli, i drikkevand anses som tegn på, at der er eller har været utætheder i vandforsyningssystemet et sted mellem kildepladsen og prøveudtagningsstedet, således at der er trængt forurening fra overfladevand, plantedele og/eller jord ind i vandforsyningssystemet.

Coliforme bakterier er ikke egnet som indikator for fækal forurening, men kan bruges til at vurdere om et vandforsyningsanlæg fungerer optimalt. Coliforme bakterier er, såfremt der foretages desinfektion af drikkevand, egnet til vurdering af om desinfektionen har været effektiv. Hvis der ikke foretages desinfektion af drikkevandet, hvilket ikke sker i Danmark, kan niveauet af coliforme bakterier bruges til at vurdere om et vandforsyningsanlæg fungerer optimalt og om det er tæt, så der ikke kan tilledes nogen form for forurening til råvandet, til vandbehandlingsprocesserne eller til forsyningsnettet.

Der påvises efter indførelse af referencemetoden/Colilert metoden til bestemmelse af coliforme bakterier i drikkevand flere tilfælde med fund af coliforme bakterier. Dette kan forklares med metodeskiftet.

Referencemetoden ISO 9308-1 og Colilert metoden er bedre end den tidligere danske MPN metode (DS 2255), fordi de finder flere positive prøver. Colilert metoden er bedre end den tidligere anvendte danske metode (DS 2255), fordi genfindelsen af coliforme bakterier er større, og fordi den også kan påvise svækkede og stressede bakterier, hvis de har enzymaktivitet.

Der er vurderet 896 analyseresultater. I 222 tilfælde er der påvist coliforme bakterier uden samtidig påvisning af E. coli eller for høje kimtal. 91,3% af prøverne indeholder ≤ 20 coliforme bakterier per 100 mL. Dette stemmer overens med erfaringerne fra ækvivalensstudiet (2), som viste at brug af Colilert vil forhøje antallet af prøver, som er positive for coliforme bakterier, og at man for nogle prøver også må forvente højere indhold af coliforme bakterier.

Der er foretaget identifikationer af de fundne coliforme bakterier og heraf kunne det konkluderes, at gruppen af coliforme bakterier (som kan påvises i dansk drikkevand), bortset fra E. coli, ikke indikerer tilstedeværelse af sundhedsskadelige bakterier. Bortset fra forureningssituationer kan coliforme bakterier være til stede i drikkevand i lavt niveau uden at give anledning til problemer.