|
Kvaliteten af det danske drikkevand for perioden 2002-2004 Sammenfatning og konklusioner
BaggrundDenne rapport er den første Danmark udarbejder, til information af forbrugerne om kvaliteten af det danske drikkevand for årene 2002 – 2004. Danmark skal hvert 3. år offentliggøre en rapport om det danske drikkevands kvalitet, hvilket fremgår af Rådets direktiv nr. 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, kendt som drikkevandsdirektivet. Direktivet er implementeret i Danmark gennem vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med senere ændringer) og tilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 871 af 21. september 2001). Lovgrundlag og kvalitetskravI forbindelse med tilsynsbekendtgørelsen har Miljøstyrelsen udgivet to vejledninger til vandforsyninger og tilsynsmyndigheder. Kvalitetskravene til drikkevand er fastsat i tilsynsbekendtgørelsens bilag 1a – 1d. Der er fastsat kvalitetskrav til drikkevandet tre steder i distributionsnettet. Ved afgang vandværk, ved indgang til ejendom og ved forbrugers taphane. For de parametre, som ikke påvirkes af distributionssystemet, er kvalitetskravet det samme ved alle tre kontrolsteder. For parametre, som enten ændres ved f.eks. reaktion med ilt i ledningsnettet eller ved afsmitning fra selve ledningsnettet, er der fastsat forskellige kvalitetskrav således, at der er sikkerhed for, at kravet kan overholdes ved forbrugerens taphane. Kommunalbestyrelsen har tilsynet med vandkvaliteten og fastlægger efter aftale med vandforsyningen kontrolprogrammer ud fra minimumskravene i tilsynsbekendtgørelsen. Ved manglende overholdelse af kvalitetskrav giver kommunalbestyrelsen påbud om, at årsagen til manglen udredes og kvaliteten genoprettes. Vurdering af om overskridelsen udgør en sundhedsmæssig risiko afgøres af Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen sikrer, at vandforsyningssystemets forbrugere straks underrettes om overskridelser samt oplyses om de foranstaltninger, den enkelte forbruger bør træffe i den givne situation. Den danske vandforsyningsstrukturI Danmark fremstilles næsten alt drikkevand fra grundvand. Vandforsyningen i Danmark er således baseret på ca. 99 % grundvand og ca. 1 % overfladevand. Antallet af små indvindingsanlæg, dvs. anlæg der indvinder under 350.000 m³ per år, har for perioden 2002-2004 ligget på 3.247-3.336 og udgør således størstedelen af indvindingsanlæggene. Samlet set står de små anlæg for indvindingen af ca. 150 mio m³ årligt. Imidlertid står de ca. 260 store indvindingsanlæg, dvs. anlæg der indvinder over 350.000 m³ per år, for indvindingen af ca. 270 mio m³ årligt. Samlet set i perioden 2002-2004 har indvindingsanlæggene indvundet ca. 418 mio m³ per år. Antallet af almene vandforsyningsanlæg i Danmark er ca. 2700, hvilket er ca. 1000 færre sammenlignet med antallet af indvindingsanlæg. Antallet af indvindingsanlæg er ikke identisk med antallet af almene vandforsyningsanlæg, idet der godt kan være knyttet flere indvindingsanlæg til et alment vandforsyningsanlæg. Ud over de almene vandforsyningsanlæg er der ca. 70.000-80.000 ikke-almene vandforsyningsanlæg, dvs. vandforsyninger som forsyner mindre end 10 ejendomme. Disse vandforsyninger består som regel kun af en brønd eller en boring og betegnes som enkeltindvindere. Drikkevandets kvalitetDrikkevandets kvalitet er opgjort i to tabeller, der tager udgangspunkt i de parametre, som fremgår af tilsynsbekendtgørelsens bilag 1 a-d og kvalitetskravene, som gælder for parametrene, ved henholdsvis afgang fra vandværk og indgang til ejendom. Opgørelsen af drikkevandskvaliteten er baseret på data fra de almene vandforsyningsanlæg, der indvinder mere end 350.000 m³ om året for årene 2002-2004, idet rapporten ifølge drikkevandsdirektivet som minimum skal dække forsyninger på mere end 1.000 m³ om dagen i gennemsnit, dvs. mere end 350.000 m³ om året . Kontrollen viser, at for de fleste parametres vedkommende, både de kemiske og de mikrobiologiske, er kvalitetskravet overholdt næsten 100 %. For nogle enkelte stoffer, er overholdelsesprocenten lidt lav (74-85 %). Det er ikke muligt fra databasen, som indeholder oplysninger om analyser m.m. at få oplysninger om, der er foretaget en undersøgelse, der påviser årsagen til den manglende overholdelse. Kontrol af organiske mikroforureninger, indgår ikke i den begrænsede kontrol som foretages i vandforsyningernes ledningsnet. Der analyseres som regel for disse stoffer på vandværket eller i indvindingsboringerne. Der kan derfor ikke gives nogen forklaring på, hvorfor disse stoffer er blevet analyseret på ledningsnettet. DispensationerOpfylder vandet fra et alment vandforsyningsanlæg ikke kvalitetskravene til drikkevand, kan kommunalbestyrelsen i det påbud, der gives efter vandforsyningsloven, dispensere fra kvalitetskravene. Der kan dog ikke dispenseres fra de mikrobiologiske kvalitetskrav bortset fra kimtal ved 22°C på nærmere angivne præmisser. I forbindelse med meddelelsen af en dispensation skal kommunalbestyrelsen på passende vis informere forbrugerne, der berøres af dispensationen, om betingelserne herfor og om nødvendigt vejlede forbrugerne om, i hvilket omfang dispensationen kan indebære en særlig risiko. Det er muligt at opnå dispensation for 3 perioder af højst 3 år for hver periode. Den første dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Dispensationer til vandforsyninger, som har tilladelse til indvinding af mere end 350.000 m³ pr. år indberettes til Miljøstyrelsen. Dispensation for anden periode meddeles af amtsrådet, der indberetter alle dispensationer til Miljøstyrelsen. Inden amtsrådet meddeler dispensation for tredje periode, skal Miljøstyrelsen og Europa-Kommissionen have godkendt forlængelsen. De nye kvalitetskrav i tilsynsbekendtgørelsen skulle være opfyldt senest 25. december 2003, medmindre der er meddelt dispensation. Indtil da gjaldt kvalitetskravene i den tidligere tilsynsbekendtgørelse fra 1988. De første dispensationer er derfor givet efter 25. december 2003. Der er meddelt 7 første gangs dispensationer siden december 2003, heraf har 3 vandforsyninger fået forlænget deres dispensation for yderligere en periode. Det generelle billede er, at der primært er givet dispensationer til parametre, der kan henføres til naturligt forekommende stoffer i grundvandet. For de fleste af disse parametre, har det efter de tidligere regler været muligt at fastsætte højere værdier, da disse parametre ikke direkte har en sundhedsmæssig betydning.
|